Military court dismisses charge of gross negligence for leaking operational details via Facebook to family.

Tiltale for overtrædelse af pligtforsømmelse af særlig grov karakter efter militær straffelovs § 27, stk. 2, jf. stk. 1, jf. FKO BST 358-1, kap. 2, pkt. 5.1, samt sikkerhedsinstruks for to skibe. Påstand om fængselsstraf

[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) RETTEN I NÆSTVED

Udskrift af dombogen

DOM

afsagt den 18. juli 2012

Rettens nr. 3223/2011 Politiets nr. 2011/000445

Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr.

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 11. august 2011.

Tiltalte er tiltalt for pligtforsømmelse af særlig grov karakter efter militær straffelovs § 27, stk. 2, jf. stk. 1, jf. FKO BST 358-1, kap. 2, pkt. 5.1, samt sikkerhedsinstuks for Skib 1 / Skib 2 , ved den 3. marts 2011 ombord på Skib 1 , der var på aktion i udlandet, som maskingast at have tilsidesat reglerne om tavshedspligt, idet tiltalte elektronisk via Facebook sendte en mail til sin far, hvor han blandt andet skrev, at "Vi har det godt, vores internet og telefoner har været lukket ned pga. situationen med den kaprede danske familie", og "det er nogle værre kællinger, vi har i politikken, i fire nætter havde vi skygget det kaprede sejlskib. Skjult for piraterne fik vi endda sms fra faren ombord med detaljerede informationer om hvor mange, hvilke våben, og hvor i båden, de opholder sig. Befrielsesplanen blev godkendt hele vejen op til Forsvarschefen. Men i frygt af forestående valg vis der skulle gå noget galt stoppede den der. Det er meget frustrerende", hvorved tiltalte kompromitterede den militære sikkerhed ved at afsløre taktiske og operative forhold.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængelsstraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Vidne 1 , Vidne 2 Vidne 3 og Vidne 4 .

Std 75284 side 2

Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte har erkendt, at han fra Skib 1 skrev den i sagen omhandlede mail til sin far den 3. marts 2011, på hvilket tidspunkt en dansk familie var blevet kapret af såkaldte "pirater" i deres Skib 3 (S3) ud for Somalias kyst.

Retten finder, at der ikke er fuldt tilstrækkeligt grundlag for at anse det første citat i anklageskriftet fra mailen som en overtrædelse af militær straffelovs § 27.

Mailen i øvrigt indeholder dels oplysninger om, at Skib 1 skyggede "piraterne", dels at der var en kommunikation mellem faderen på S3 og forsvaret om antallet af pirater, deres bevæbning mv. og endelig oplysninger om beslutningskompetencen for en eventuel operation. Retten finder, at disse oplysninger efter deres indhold har en sådan karakter, at de ikke må kommunikeres til udenforstående. Der lægges herved især vægt på, at mailen blev sendt, mens familien på S3 var taget som gidsler.

Det fremgår af FKO BST 358-1, kapitel 2 punkt 5.1 og af sikkerhedsinstruksen for Skib 1 blandt andet, at der skal iagttages tavshed om de forhold som vedkommende under sin tjeneste bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse er påkravet for den militære sikkerhedstjeneste, samt at oplysninger af militær karakter, som vedkommende tjenestegørende uundgåeligt kommer i besiddelse af under daglig tjeneste, ikke må meddeles eller diskuteres med udenforstående, uanset om oplysningerne er klassificeret.

De anførte forskrifter, som tiltalte havde pligt til at gøre sig bekendt med, var tilgængelige for tiltalte og kunne læses af ham, uanset at han ikke måtte have være til stede til den briefing, hvor reglerne blev gennemgået. Efter orlogskaptajn Vidne 1 og kommandørkaptajn Vidne 2's forklaringer må det endvidere lægges til grund, at reglerne om tavshedspligt gentagne gange blev indskærpet over for besætningen. Det er herefter ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte kendte reglerne om tavshedspligt og burde have indset, at oplysningerne i mailen ikke skulle videregives til udenforstående.

På denne baggrund, og når henses til oplysningernes karakter og tidspunktet for afsendelsen af mailen, hvor gidseltagningen stadig pågik, finder retten, at tiltalte groft har tilsidesat sine pligter, hvorfor han straffes for pligtforsømmelse.

Når henses til at mailen blev sendt til tiltaltes far, som efter det oplyste enten er ansat eller tilknyttet NATO og at det må lægges til grund, at tiltalte ikke havde til hensigt, at oplysningerne i mailen skulle viderebringes til andre end hans forældre, finder retten, at forholdet ikke har en sådan særlig grov side 3

karakter, at det kan henføres til militær straffelovs § 27, stk. 2.

Tiltalte straffes herefter for overtrædelse af militær straffelovs § 27, stk. 1, jf. FKO BST 358-1, kapitel 2, pkt. 5.1 og sikkerhedsinstruksen for Skib 1 med fængsel i 14 dage.

I medfør af straffelovens § 56, stk. 1, gøres straffen betinget som nedenfor bestemt.

Ved strafudmålingen har retten lagt vægt på forholdets karakter, herunder risikoen for repressalier over for den gidseltagne familie, men har i formildende retning lagt vægt på, at mailens adressat alene var tiltaltes far og at der i den konkrete sag, efter det oplyste, ikke skete nogen skade.

Thi kendes for ret:

Tiltalte straffes med fængsel i 14 dage.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begår noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer

[DOKUMENT] Afgørelse (8 sider) RETTEN I NÆSTVED

Udskrift af retsbogen

Den 20. juli 2012 kl. 09.30 blev retten sat af Dommer med domsmændene Lægdommer 1 og Lægdommer 2 .

Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens §§ 66, stk. 2, og 91 er overholdt.

Rettens nr. 3223/2011 Politiets nr. 2011/000445

Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr.

Ingen var mødt.

Rettens dom af 18. juli 2012 er anket. Under hovedforhandlingen er afgivet følgende forklaringer:

Tiltalte forklarede, at han den 3. marts 2011 var ansat som maskingast og fortsat er det. Han har været ansat i Forsvaret siden 25. maj 2009.

Foreholdt bilag 2 bekræftede tiltalte at have skrevet mailen. Den blev sendt til hans far. Før han sendte mailen, havde deres internet og lignende kommunikationsmuligheder været lukket ned. Dette var lukket ned af sikkerhedsmæssige årsager blandt andet for at sikre, at der ikke kom informationer ud til medierne. Han mener, at der var lukket ned i 4 dage. De oplysninger, som han skrev i mailen var ting, han havde hørt ombord på skibet. Det var et stort emne for dem, og de havde mange følelser involveret i det. Det var det store tema. Det var udelukkende via snak mellem gasterne, at han havde hørt det. I stambesætningen er de ca. 100 gaster, og så er der ekstrapersonale, stab og specialstyrker. Ialt er der omkring 140 på skibet.

Han skrev til sin far, at de havde skygget det kaprede skib, og at de havde modtaget en sms fra faren ombord, fordi han var meget frustreret. Det var frustrerende, at de ikke kunne få lov til at gøre noget for hjælpe familien. Han skrev det til sin far, fordi han er en slags tillidsperson for ham. Han ved ikke, hvilken betydning det kunne have fået for familien, hvis piraterne på skibet havde fundet ud af, at faren havde sendt beskeder. Men han ved, at der er en slags aftale om, at så længe de ikke skyder, så gør man det heller ikke selv. Dette er også årsagen til, at der kun har været få situationer, hvor der er folk, der er kommet til skade. Han ved ikke, om gidslernes situation ville ha-

Std 75335 side 2

ve ændret sig, hvis piraterne havde vidst, at familien kommunikerede med omverdenen. Han syntes ikke selv, at han gjorde noget slemt ved at sende mailen til sin far. Det drejede sig jo om ting, de talte om dagligt på skibet. Dengang tænkte han ikke over, at han gjorde noget forkert. Han kan i dag godt se, at det ikke var smart at sende sådanne oplysninger.

Han er ikke blevet briefet omkring sikkerhedsinstruksen. Den briefing, der var inden aktionen, deltog han ikke i. Han begyndte at sejle med Skib 2 / Skib 1 i september 2009, og i den periode har han ikke modtaget nogen form for instruks omkring det at sende informationer på Facebook, internettet mails mv. Mens han var på båden, blev det prajet, dvs fortalt via højtaleranlægget på skibet, meget omkring informationer til offentlige medier. Siden nærværende episode er måden for håndtering af meddelelser om sikkerhedsinstruksen blevet ændret. Nu skal man skrive under på, at man har læst den. Der er desuden lavet en forkortet version, der bliver udleveret til folk. Han fastholder, at han ikke har deltaget i en sikkerhedsbriefing eller læst en sikkerhedsindstruks for Skib 2 . Han har været til stede, da der på et tidspunkt blev lavet en powerpoint præsentation over sikkerheden, men prajeanlægget kan man ikke høre over det hele, når man er nede i maskinen og arbejder. Han har derfor ikke været til briefingen og har først set powerpointen i forbindelse med denne sag. Han har ikke talt med andre omkring, hvilke informationer man kan videregive, om det man laver, når man er ude i en skarp situation. Der er kun blevet sagt, at de ikke måtte lægge ting ud på offentlige medier, og at de ikke måtte tale med pressen. De skulle differentiere imellem, om det var tilgængeligt for gud og hver mand, eller om det var i et privat og lukket forum.

Foreholdt sikkerhedsinstruks for Skib 2 , bilag 7, side 4, 5 og 6, hvorefter man ikke må tale med udenforstående om det, man kommer til kendskab med på skibet, forklarede tiltalte, at det ikke var klart for ham. Han havde ikke set sikkerhedsinstruksen før, og han tænkte derfor ikke over det.

Hans arbejdsopgaver på skibet bestod i at vedligeholde og servicere motorer og generatorer samt at holde vagt i kontrolrummet.

Han har ikke deltaget i planlægningen af operationer eller haft noget at gøre med våbensystemet eller helikopterflyvning. Han er clearet til "tjenestebrug" og "Fortrolig". Der blev talt åbent om aktionen på skibet. Det er ikke fordi, han har været inde og kigge i nogle hemmelige bøger. Sikkerhedsinstruksen blev ikke indskærpet for dem på skibet. Der blev dog prajet på prajeanlægget, at de skulle huske ikke at lægge ting offentligt ud på Facebook eller andre offentlige medier. Der var ikke en debriefing. Det var mere eller mindre op til dem selv, hvilke informationer de sendte videre på mail. Hans far er radartekniker ved Nato. Han er klassificeret til "Cosmic topsecret".

Det første, de hørte til episoden, var, at der på skibet via højtaleranlægget blev oplyst, at der skulle være sendt en sms fra skibet med hemmelige oplysside 3

ninger angående missionen. Det var der ingen, der forstod noget af. Senere havde kaptajnen fået besked om, at mailen skulle være sendt til Tyskland ved en Nato-base. Alle vidste, at tiltaltes far og hans familie var på denne base. Derfor gik de og jokede om, at det var ham, der havde fortalt hemmeligheder til tyskerne. Endeligt var det vist næstkommanderende på skibet, der kom til ham og oplyste, at det var en mail fra tiltalte, der lå til grund for det hele. Han husker kun den ene samtale med næstkommanderende herom. Næstkommanderende nævnte ikke noget om, at han havde gjort noget, han ikke måtte, og at han risikerede en sanktion. Han fik det heller ikke at vide hos chefen, da han afleverede mailen. Han kan ikke huske, om han fik oplyst, at han havde krav på en bisidder. Han kan dog huske, at han senere i forløbet fik at vide, at hvis det kom til en sag, så ville han have ret til en bisidder. Det er korrekt, at han aldrig er blevet orienteret om sikkerhedsinstruksen på hverken Skib 2 eller Skib 1 , og han kan derfor heller ikke sige, om der er nogen forskel på dem. For ca. ½ år siden har de alle fået tilsendt en forkortet version af instruksen. Her skulle de skrive under på, at de havde modtaget og læst denne.

Hans far er ifølge hans opfattelse fortsat clearet til "Cosmic topsecret" hos Nato, uagtet at Forsvarets Efterretningstjeneste siger, at han siden 1995 kun har været civil ansat, og hvor han ikke har været sikkerhedsgodkendt. Selve sagen kom frem, da nogle gæster hos hans forældre overhørte hans mor fortælle om hans mail. Det var vist konen til den ældste danske officer nede på basen, der havde hørt det. Gæsterne var fra militæret.

Orlogskaptajn Vidne 1 har som vidnet forklaret, at han var næstkommanderende på Skib 1 på det pågældende tidspunkt. Han var også ansvarlig sikkerhedsofficer. Han er bekendt med indholdet af den pågældende mail. Han vil betegne nogle af de informationer, som står i mailen, som hemmelige. Hvis oplysningerne i mailen var kommet frem i offentligheden og dermed også til piraternes kendskab, kunne man have frygtet, at der var sket repressalier overfor familien. Der var desuden anført noget omkring deres operationsmønster, hvilket heller ikke var hensigtsmæssigt. Generelle informationer om deres operationer i det hele taget, må ikke sendes hjem til familien. Forsvaret sender nyhedsbreve ud i forbindelse med operationer og disse bliver også sendt til de pårørende. Dem må man gerne drøfte med sin familie.

På alle søværnets skibe er der en sikkerhedsinstruks ombord. På Skib 2 / Skib 1 er der en årlig sikkerhedsbelæring, og den skal alle have. I 2009 lå denne sikkerhedsbelæring på et fælles drev, en slags intranet, som alle har adgang til og hvor alle andre af næstkommanderendes løbende ordrer også ligger. Den 29. september 2010 blev der givet en kort generel briefing omkring deres sikkerhedsinstruks, da der skulle være sikkerhedsinspektion den 16. november 2010. Der blev også givet en briefing i uge 45. Den 28. november 2010 var der pårørendedag, og der briefede eskadrerne også omkring operationssikkerheden og om, at man skal tænke over, hvad man lægger ud på Facebook. Der er gjort en del ud af, at folk er bevidste om deres brug af interside 4

nettet og Facebook. I cafeteriaet har der også hængt et generelt opslag om, at man skal være meget opmærksom på, hvad man lægger ud på internettet og Facebook. Under selve sejladsen, da de var taget afsted i slutningen af december, blev det briefet gentagne gange i forbindelse med næstkommanderendes morgen-prajning. Det blev prajet ud flere gange, at man skulle være varsom med, hvad man sendte hjem, fordi der i perioden, havde været en episode med en sergent, der havde sagt nogle ting, som han ikke skulle. Internettet blev også lukket ned på grund af en anden hændelse, og der blev sikkerheden igen nævnt. Sikkerhedsinstruksen er på flere hundrede sider. De går ikke rundt til hver mand og siger, at de skal læse den igennem. Det er op til den enkelte selv at være bekendt med indholdet i sikkerhedsinstruksen. Det er de mere overordnede ting, der blive briefet og hængt opslag op om.

Foreholdt bilag 7, sikkerhedsinstruks, bekræftede vidnet, at dette er den korte version af sikkerhedsinstruksen. I forbindelse med briefinger kan den være endnu kortere, hvor der f.eks. kun bliver refereret til en enkel side. Sikkerhedsinstruksen for Skib 2 og Skib 1 er identiske bortset fra benævnelsen af enkelte personer. De var Skib 2's besætning, der var mønstret på Skib 1 . Det er det helt basale, der står i sikkerhedsinstruksen og det bør folk kende til. Så kan den blive udvidet i forbindelse med specielle situationer eller personalegrupper. Maskinpersonale får f.eks. ikke specielle sikkerhedsinstrukser, da de normalt ikke omgås klassificerede oplysninger. Man bør vide, at man ikke kan sende oplysninger, som dem tiltalte har sendt, til sin familie. Efter vidnets opfattelse kan tiltalte ikke have været uvidende om, at man ikke måtte sende klassificerede informationer til pårørende. Der blev prajet om sikkerhedsinstruksen i forbindelse med, at der blev åbnet op for internettet i forbindelse med episoden med kapringen. Generelt, når de har operationer, er der altid en stor del af besætningen, der er informeret om operationen direkte eller indirekte. Netop den information, som tiltalte skrev hjem om til sin far, var en information, som havde været holdt forholdsvis tæt omkring O-rummet, der hvor operationerne bliver planlagt, og selve indsatsstyrken/boardingholdet. Men informationer på skibet kan hurtigt brede sig via de forskellige medarbejdere, hvilket også er årsagen til, at der bliver lukket ned for internettet, når selve operationen kører.

De blev opmærksomme på, at tiltalte havde sendt mailen, da de af Søværnets Operative Kommando fik at vide, at der var kommet en information fra deres skib, som ikke burde være kommet. Senere fik han et navn på modtageren af mailen fra Søværnets Operative Kommando, og ud fra besætningslisten kunne han se, at det var tiltaltes far, der var modtager. Han kaldte herefter tiltalte op og spurgte, om han havde sendt mailen. Tiltalte var meget samarbejdsvillig. Han havde ikke selv mailen længere, men fik sin far til at sende den til ham.

Han ved ikke, om mailen nogensinde har været offentligt tilgængelig.

Foreholdt rapport af 30. juni 2011, bilag 5, sidste afsnit, hvorefter vidnets side 5

chef, kommandørkaptajn Vidne 2 , har forklaret, at oplysningerne i mailen havde klassifikationsgrad af "fortroligt" og at mange på skibet havde været i besiddelse af disse oplysninger, forklarede, vidnet, at det er Vidne 2's egen vurdering. Det er ikke på noget tidspunkt blevet indskærpet overfor nogen, at lige netop de informationer, som tiltalte sendte hjem til sin far, var hemmelige. Hvis tiltalte havde været i tvivl, om han måtte viderebringe oplysningerne, burde han have kontaktet sin sikkerhedsofficer.

Foreholdt rapport af 29. juni 2011, bilag 4, 5. afsnit og 6. afsnit, hvorefter vidnet har forklaret, at tiltalte ikke var tilstede ved briefingen den 8.-10. november 2010 og muligvis ej heller tilstede den 29. september 2010, forklarede vidnet, at briefingen den 29. september 2010 først blev givet for den ene del af besætningen og efterfølgende for den anden del. Man skulle møde til den ene af dem. Mødte man ikke op, ville der være tale om pligtforsømmelse. Der blev ikke krydset af om folk mødte op. Vidnet kan i teorien ikke udelukke, at tiltalte ikke har deltaget i briefingen den 29. september 2010. Han ved ikke, om man efterfølgende har lavet systemet om, således at man nu skal skrive under på, at man har deltaget i instruktionerne. Vidnet indskærpede overfor sin afløser på jobbet, at han skulle være meget opmærksom på problematikken. De kontrollerede aldrig mails eller telefonsamtaler, der udgik fra skibet.

Kommandørkaptajn Vidne 2 har som vidnet forklaret, at han var kaptajn på Skib 1 på det pågældende tidspunkt. Han fik kendskab til sagen, da Søværnets Operative Kommando ringede til ham og sagde, at der var en "læk" om bord. Opringningen blev efterfulgt at diverse mailkorrespondance og telefonsamtaler. Det var den 4. marts, han blev orienteret. Vidnet vil klassificere dele af mailen som "fortrolig". Dette gør han på baggrund af gidslernes fare for eventuelle repressalier fra piraterne. Han kan ikke vurdere, om der også er noget af indholdet, der er "hemmeligt" i forhold til beslutningsprocessen. Men oplysningerne i mailen er i hvert fald omfattet af almindelig tavshedspligt. På skibet orienterede man via prajning om f.eks. sikkerhedsrelevante ting, da det ikke var muligt at samle alle på samme tidspunkt. Forud for mailen den 3. marts havde internettet været lukket ned, dels for at sikre at der ikke var nogen, der kom til at sende noget ud, mens operationen pågik, dels på grund af sikkerheden for egne styrker og for at sikre besætningen, så de ikke kunne blive beskyldt for en lækage. Det var anden gang internettet var blevet lukket ned. Inden internettet blev åbnet igen, indskærpede han igen tavshedspligten. Alle var klar over, at det var en meget følsom sag, blandt andet fordi chefen for Søværnets Operative Kommando havde sendt nogle retningslinier personligt fra ham til besætningen for at indskærpe følsomheden af oplysningerne, og at man var opfattet af tavshedspligten. Hvis oplysningerne var kommet til de forkerte personer, kan man nemt forestille sig, at det kunne have ført til repressalier mod gidslerne. Efter vidnets opfattelse kan tiltalte ikke have været uvidende om sikkerhedsbestemmelserne. Talsmandsudvalget havde endda sagt til ham, at han ikke behøvede at nævne sikkerhedsbestemmelserne overfor dem mere, fordi det var side 6

sket så tit.

Han er selv tidligere uddannet sikkerhedsofficer. På skibet havde han desuden sin sikkerhedsofficer til at vejlede sig. De var ikke i tvivl om, at store dele af mailen var fortrolig og omfattet af tavshedspligten. Tiltalte burde også have vidst dette. Der var ikke specifikt blevet sagt via prajningsanlægget, at det forhold, at piratskibet havde været skygget i 4 dage, ikke måtte nævnes udenfor skibet. Vidnet havde sagt, at der ikke måtte siges noget om de operative forhold, som der var foregået. Det var en generel meddelelse, og på den måde blev alt taget med. Han er ganske sikker på, at også maskingasterne forstod, hvad han mente med operative forhold. Han kan ikke huske direkte, hvad der blev sagt ved prajningen den 3. marts, men han er ganske sikker på, at han blandt andet refererede til chefen SOK's mail med hensyn til, hvad der måtte siges udenfor skibet af hensyn til den operative sikkerhed. Det var det, som vidnet og hans sikkerhedsofficer sagde, som besætningen skulle forholde sig til, hvilket kan være grunden til, at ingen andre har nævnt mailen fra SOK's chef tidligere. Han kan ikke forklare, hvordan informatio- Skib 3 (S3) nerne om S3 er kommet helt ned til maskingasterne. Den samlede besætning var på lidt under 150 personer. Alle er mere eller mindre involverede i alle aktioner. Det afhænger af ens funktion på skibet, hvor meget man bliver briefet omkring opgaverne. Derfor er/var det heller ikke muligt at sige konkrekt ved prajningerne, hvad de måtte, og hvad de ikke måtte i henhold til sikkerhedsinstrukserne.

Vidne 4 har som vidnet forklaret, at han han været ansat i flåden i 13 år. Han er maskinkonstabel. Han kender tiltalte. De var på samme besætning på Skib 2 . Han var med på togt med Skib 1 omkring marts 2011. Han deltog i en sikkerhedsbriefing inden togtet med Skib 1 . Han kan ikke huske, hvornår briefingen fandt sted. En sikkerhedsbriefing er almindelig standard, der enten foregår i cafeteriet eller andre steder eller det kan være i form af, at der kommer en lille briefing over højttaleranlægget eller der bliver sat nogle A4-sider op på tavlen ved cafeteriet, som man kan læse. Under en sikkerhedsbriefing får man at vide, hvad man gør og ikke må, og hvordan man skal forholde sig. Han har ikke læst tiltaltes mail. Der plejer at komme oplysninger om indskærpning om spredning af information. Lige så snart man går i gang med en operation, bliver der givet besked om, at man ikke må skrive hjem til medier, og at man skal passe på med at ringe hjem. Det er almindelig sund fornuft. Han kan ikke præcist sige, hvad de fik at vide, fordi det er så lang tid siden. Selvfølgelig må man gerne tale med sin kone derhjemme. Det er beskrevet, at de ikke må udlevere deres egen sikkerhed. De må ikke oplyse, hvor skibet sejler henne og hvor langt de kan skyde med kanonen. De må gerne skrive om, hvad de går og laver, f.eks. hvis de går og reparerer hovedmotoren. Han ved godt, at han ikke må sige, at de er i gang med en operation eller komme med oplysninger om operationer. Normalt bliver telefonog internettet lukket ned, når de går i gang med operationer. Det pudsige er så, at når han ringe til sin kone, når det hele er lukket op igen, så ved hun godt, hvad de har lavet, før han kan fortælle hende det. Det, de foreside 7

tager sig, får de tilladelse til fra Søværnets Operative Kommando.

Han kan godt huske sagen med de danske gidsler, der blev taget på en sejlbåd. Det han husker er, at de fik at vide, at der var taget nogle danske gidsler. De gjorde, hvad de kunne. Det kan godt være, at de har fået mange oplysninger, men det er længe siden, og han har været afsted på andre missioner siden.

Vidne 3 har som vidne forklaret, at han i foråret 2011 var tjenestegørende sammen med tiltalte på Skib 1 . Han er maskingast. Han har været i søværnet siden 1985. Som udgangspunkt fik de at vide, at der var en gidselsituation, hvorfor de forlod Oman og sejlede ud. I løbet af gidselaktionen fik de blandt andet at vide, at faderen ombord på det kaprede skib havde sendt en mail som blandt andet indeholdt informationer om, hvor mange pirater der var ombord. Han husker ikke, hvem han fik informationen af, men det var hans indtryk, at det var almen viden ombord på Skib 1 . Det er rigtigt, at ekstern kommunikation var lukket ned i perioden. Da der blev åbnet for den eksterne kommunikation, mener han ikke, at de fik nogen specifik information. Der var den generelle sikkerhedsbriefing, som fortolkes sådan, at de gerne må fortælle, hvis de har været i f.eks. Oman eller Kenya, men det skal være med forsinkelse. Hvis der har været prajet om sikkerhed, så har det været, at man ikke måtte oplyse på f.eks. Facebook, hvor skibet er. De må ikke oplyse om operationelle mønstre. Han har læst den mail, tiltalte sendte. Hans reaktion var "Herregud", og at det var en kæmpestorm i et lille bitte glas vand. Som han husker mailen, var det noget med at tiltalte udtrykte sin holdning over for sin far vedrørende nogle politiske beslutninger, taget i Danmark. Han tænkte dengang, at det godt kan være, at de var soldater, men de har trods alt stadig stemmeret og må vel også have en holdning. Sikkerhedsbriefingerne har været kørt på forskellig måde. Nogen gange har der været prajet og nogen gange har der været en decideret samling af besætningen i cafeteriet. Når der har været samling i cafeteriet, har han deltaget i det omfang, det var muligt for ham. Han ved, han har deltaget i sikkerhedsinstrukser før den 3. marts 2011. Han ved godt, hvad den militære tavshedspligt dækker. Han har hørt prajninger ombord på skibet om, at de ikke måtte sende oplysninger om operationelle mønstre hjem til pressen eller facebook. På trods af dette er det stadig hans opfattelse, at der var tale om en storm i et glas vand.

Han har ikke set mailen siden marts 2011. Han kan ikke huske yderligere af mailens indhold, end hvad han har forklaret. De fik at vide på skibet, at faren på den kaprede båd havde været i kontakt med myndighederne uden piraternes viden. Han kan ikke huske, om der stod noget om det i tiltaltes mail. Grunden til at han ikke har hæftet sig ved, at det stod i mailen er nok, at det er hans opfattelse, at mailen fra faderen på sejlbåden var sendt til mange forskellige modtagere, så det var ikke hans opfattelse, at mailen var så hemmelig. Så vidt han var orienteret, var der også familiemedlemmer til sejlerfamilien, der havde modtaget mailen. Det er hans opfattelse, at deres tavshedspligt side 8

blev indskærpet uden grund. Under den pågældende episode, hvor der blev lukket ned for kommunikationen ud af skibet, er der mulighed for at benytte en telefon hos chefen. Han benyttede sig af muligheden, fordi han havde lovet sin kone at ringe hjem. Hans kone kender systemet gennem mange år. Hun ved godt, at når han ringer hjem og siger, at de er i gang med en opgave, og at hun ikke skal blive nervøs, hvis han ikke svarer på f.eks. mail. I slutningen af samtalen sagde hun: "Jeg håber I får dem med hjem". Han spurgte hende, hvad hun talte om, og hun svarede, at hun talte om sejlerfamilien, og at det var ude i pressen.

Foreholdt at talsmandsudvalget skulle have meddelt, at kaptajnen godt kunne stoppe med at praje om reglerne om tavshedspligt, forklarede vidnet, at det har han ikke nogen erindring om.

Han har ingen erindring om, at der skulle være kommet en mail fra chefen for SOK, som var blevet hængt op i kabyssen. Han har ingen erindring om, at det skulle være blevet indskærpet, at der var kommet en sådan mail. Væggen i kabyssen er ikke et officielt forum. Der hænger alt lige fra bordtennisregler til avisudklip til andre ting, som folk mener kunne være interessante for andre at læse.

Sagen sluttet.

Retten hævet.

Dommer Stilling