Insurance guarantee does not cover internal contractor billing errors due to lack of explicit contractual coverage.
Legislator summary
AI generatedThe Eastern High Court dismissed the appeal by the insurance company against the contractor's claim for reimbursement of overpaid amounts. The court found that the contractor failed to detect significant billing discrepancies despite having the duty to review invoices under good construction management practices. Consequently, the court ruled that the insurance guarantee, tied to the contractor's contractual obligations, did not cover losses resulting from the contractor's own internal control failures.
Legislator headnote
AI generatedAB 92 § 6; The insurance guarantee provided under the contractor's obligations does not cover losses arising from the contractor's own internal control failures and billing errors.
Keywords
AI generatedCited Legislation
AI generatedRelated Decisions
AI generatedFull text
Landsretten frifinder Appellanten i sag om hvorvidt sagsøger A/S er berettiget til udbetaling af et beløb under entreprenørgaranti, som sagsøgte har stillet overfor Sagsøger
[DOKUMENT] Afgørelse (6 sider) I,]DSKRIFI AF OSTRE LANDSRETS DOMBOG
DOM
Afsagt den 12. december 2014 af Ostre l-andsrets l7' afdeling (landsdommeme Louise Saul, Thomas Lohse og Hedegaard Madsen)'
17. afd. nr. 8-3906-13:
Tryg Garantiforsikring AJS (adr.okat Ole Bemt Hasling)
mod
(advokat Preben Konig)
Glostrup Res dom af29. november 2013 (BS l0H-3919/2012) er anket afTryg Caranti'
forsikring A-/S med pistand om frifindelse.
S, har pesliet stadfestelse.
Supplerende sagsfremstilling
Dererundersagensbehandlingforlandsrettenudarbejdetskgnserkleringaf28.juni2014 Person 2 Af erkleringen fremgir blandt andet: af diplomingenior
Sporgsmil I
Idet udgangspunktet er, at den byggestlrende har modtaget lobende fakturaer med angivelse afaktuel fakturer bart stade fratmkliet det ved forrige faktura faknrrerede stade, sporges om det er i overensstemmelse med god byggesryringsskik ik-ke at kontrollere, om posten "tidligere fakflreret" er i overcnsstemmelse med faktisk fakturering i den forudgiende faknrra?
Svar:
Det er sksnsmandens erfaring og vurdering afden byggestyrende, i overensstemmelse med god byggest)'ringsskik, bsr / skal kontrollere og godkende indkomne faktura, siledes at det sikres at det fakturerede belsb stemmer overens med kontrakt og stadeopgorelse og at tidligere faktureredc i conto er i overensstemmelse med tidligere anviste belob.
Sporgsmil 2
Idet forskellen mellem fuld fakturering af entreprisesummen og den forudgtende fakturas akkumulerede faktuering var k. 143.000,00 sporges, om projektchefen efter god byggestyringsskik burde have opdaget, at der var en fej l, -n8r henses til, at der blw faktureret kr. 669.000,00 og ikke kr' 143 000,00?
Svar
Ja, den byggestyrende person, bor have sA stort et overblik, at den byggestyrcnde peson kan gennemskue en fejlfaliturerilg pi ca. 500 000 kr'
Sporgsm6l A
Sksnsmanden bedes oplyse, hvorvidt der ekisterer regler for "god byggestyringsskik" ved betaling af modtagne acontobegcringer.
Svar
Det er sksnsmandens wrdering at en naturlig opgave for en byggestyrer er at kontrollerc 6 conto fakturaer, siledes at det sikres at der udbetales et e conto belsb der rnodsvarer leverede og udforte ydelser. Udbetalte / anviste a conto fakturaer registrcres, slledes at registreringen benlttes ved godkendelse afnaste e conto faktura.
Foreningen afRldgivende lngeniorer og Danske arkitekt virksomheder har i 2012 udsendt ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlagning 2012-
Under afsnit 4.1.3 Okonomi er anfsrt:
Under udfsrelscn stl, er byggelederen byggeriets samlede skonomiske forlsb og dokumentation heraf.
Byggelcderen forer byggeregnskab, attesterer acontobegaringer og regningcr og udarbejder endelig byggeregnskab.
Med ovennavnte er det sksnsmandens vurdering at " god byggestpingsskik "
indbefatter kontrol af aconto begarring, ogsi med tidligere faknrrerede belsb'
Sporgsmil C
Skonsmanden bedes beeller alkrefte, at hindtering afmodtagne acontobegaringer i den enkelte entreprenorvirksomhed tilrettelegges individuelt ud fra den enkllte virksomheds vurdering af hensigtsmaessig forretningstilrettelaggclse'
Svar
Ja, det er korrekt at der i de enkelte entreprenorvirksomheder findes forskellige systemer til handtering af i contobegeringer.
Men det er i alles inter€sse at der fakoreres og udbetales i conto belsb svarende til leverede og udforte ydelser.
Hensiglsmessig forretningstilrctleleggelse bor ogsi indeholde kontrolsystem si der sker korrekt i conto fakturering.
Der er under entreprisen fremsendt i alt l5 a conto fakturaer og en slutfakhrra benaevnt:
"A
CONTO BEG.IERING NR. l6 / slutfaktura".
Forklaringer
Vidne Sagsogeren har supplerende forklaret blandt andet' at S ston set hver gang betalte fsr tid. Dermed opniede de 2 9/o i kontantrabat De kendte I -Tmsomhed-Es a %"dtoghar.detidligerearbcjdctsanlnenudenproblemer'
de vidste ikke havde ikke tidligere haft problemer med at betale sine underleverandorer' og Virksomhed A/S avde okonomiske Problemer. Det og fik heller ikke kendskab til, a Det var forer ikke usadvanligt at betale direkte til en underentr€prensrs underleverandsr'
Virksomhed A,/S 1 ste gang, at det skete med
godkendes i forhold til'
Fremgangsm6den med fremscndelse afen a conto-begaring, der si godkendes og om arbejdet er udfort (stadeopgorelse), og som efterfolges afen faktura, der proceduren var nasbetales, var sadvanlig. Han har tidligere veret ansal i Skanska, hvor AaomFedWS erettiget til at sende en faktura hver ten den samme. Efter aftalen v Virksomhed A mined. Det var ikke meningen, at de ville lan enge Procedure
Parteme har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har proccderet i
overensstemmelse hermed
Vidne 1 Tn'q Garantifors ikrine A/S har for landsretten yderligere glon geldende, at lhar erkendt, at han ikke i forbindelse med godkendelsen af fakturaen kontrollerede er posteme "tidligere faktureref', men alene angivelsen af stadet' Denne fremgangsmide ikke i overensstemmelse med god byggestyringsskik, jf' skonserklaringen'
Sagsogeren har for landsretten yderligere gjort galdende, at sksnsmandens konklusioner er uden relevans for partemes materiell{] retsstilling
Landsrettens begrundelse og resultrt
re mscn delse af a conto-begrring nr. I 6 af 3 l. august Virksomhed AJS 1's 2012, der
udtrykleligt angav at vsre entreprisens slutfakura, resterede der at blive betalt alene
143.000 k. afden samlede entrepriscsum pi 6.544.000 k. Som folge afen fejl i opgorel- Virksomhed A/S 1 ar begeret a conto og seledes sen ai hvad der allerede tidligere a
skulIefragiidensamledeentreprisesunr.opk,*,.dffi!midlertid 669.000 kr., svarende til 526.000 kr. lor meget'
orklaring lrcgges dct til grun<l, at belobet blev b"t"lt, idtt@ Vidne 1's Efter Sagsogeren dcr .'ar projektchef pi entreprisen hos , godkendte slut- I begaret i fakturaen uden at kontrollere, om det pl faknraen anforte belob "tidligere Fejlen i fakturaen conto" svarede til summen afde allerede faktisk udbetalte a conto-belsb Vidne'l havde foretaget en sammentalling af, hvad der ville vare afdakket, hvi var udbetalr ved de tidligere a conto-begeringer, eller hvis han blot havde sammenholdt med den seneste mfuleds a conto-begering nr. l5' af 3 I '
juli 2012'
Det mA som en naturlig opgave pihvile en proj eltchef pi en enteprise at sikre' at dcr ikke
sker udbetalinger udover den samlede entreprisesum' Det galder sarligt i en siruation som og henset til storrelden forcliggende, hvor der er tale om en slutfaktura' Pi den baggnrnd sen afbelsbet, der blev fejludbetalt, burde Adham Baajour have opdaget fejlen, hvilket tillige underbygges af skonserklaringen.
Sagsogeren Sporgsmilet i sagen er herefter, om S, der som folge af fejludbeta- Virksomhed A/S '1
lingen ubestridt har et tilbagesogningskrav mod nu konkursboet ASX
4050 A/S, er dEkket af den af Tryg Garantiforsiking A/S i medfsr af AB 92 $ 6 stillede entreprenorgamnti.
Som anfsrt i den indankede dom dakker garantien "...til ffldesgorelse afalle kav, sonl bygherren har i anledning af aftaleforholdet, herunder krav vedrsrende eventuelle Ekstraarbejder og tilbagebetaling af for meget udbetalt entreprisesum."
Der ses ikke i AB 92 eller i dens forarbejder at v.ere taget stilling til et sporgsmal som det i sagen omhandlede.
Under hensyn til garantiens ordlyd, hvoreftcr sikkerhedsstillelsen er forankret i entreprensrens forpligtelser i henhold til entrepriseaftalen (aftaleforholdet), og til dens formil i forbindelse hermed, finder landsretten, at den stillede entreprensr8aranti - uanset den skete fejlfakturering -,iqe omfatter en fejlagtig udbetaling, der som ovenfor anfort beror pi ibenbare svigt i den sikredes inteme kontrolog byggestyringssystem' Den omstendighed, Virksomhed AJS 1 kan ikke fsre til andet at fejlfaknreringen hi&srer fra entreprensre resultat.
Under disse omstandigheder finder landsretten derfor, at det for meget betalte belob pa Virksomhed A/S 1 s Tryg Garantifor:ikring AiS 526.000 kr. ikke er omfattet af den af i henhold til AB 92 stillede garanti.
[,andsretten rages herefter Tryg Garantiforsiking A/S' frifindelsespistand til folge
Sagsogeren S skal betale sagsomkostninger for begge retter til Tryg Garantifonikring A/S med i alt 126.877,50kr. Belsbet omfatter 12.940 kI. til retsafgift I10.000 kl.. til udgifter ril advokatbistand inkl. moms og 3.937,50 kI.. til syn og skon. Ved fastsettelsen afbelsbet til dekning afudgifterne til advokatbistand er der ud over sagens verdi taget hensyn til sagens varighed og betydning.
Thi kendes for ret:
Tryg Garantiforsikring AIS frifi ndes'
I sagsomkostninger for begge retter skal Sagsogeren betale 126.877,50 kr. til
Tryg Garantiforsiking AJS-
Det idsmte skal betales inden 14 dage efter denne doms alsigelse'
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a
(Sign.)
Udskriftens rigtighcd bekrrftes. Ostr€ Landsret, den r2-12-2014 Anonymiseret
Sektionsleder