Court upholds tax authority's reduction of input VAT based on market value of mortgage-backed services.
Legislator summary
AI generatedThe Supreme Court upheld the tax authority's decision to reduce the input VAT claimed by several limited liability companies. The companies had received services from Damgårdens Planteskole A/S secured by mortgage deeds with a nominal value, but the tax authority argued the counter-value should be the market value of the debt rather than the face value of the deeds. The court ruled that the counter-value must be determined by the actual monetary worth of the services provided, which was the market value of the claims, not the nominal amount of the mortgage deeds.
Legislator headnote
AI generatedMomsloven § 15, stk. 1; § 23; § 7, stk. 1; 6. momsdirektiv art. 11, stk. 1, litra a: The counter-value for VAT purposes is the actual monetary value received by the supplier, determined by market conditions rather than the nominal value of security instruments.
Keywords
AI generatedCited Legislation
AI generatedCited Case Law
AI generatedRelated Decisions
AI generatedFull text
Højesteret stadfæster landsrettens afgørelse i sag om hvorvidt afgiftsmyndighederne har været berettiget til som sket at nedsætte kommanditselskabernes momsangivelser
[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) - UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG
HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 31. januar 2014
Sag 47/2012 (1. afdeling)
PBH 26.742 ApS (advokat Christian Falk Hansen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat David Auken)
I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 3. afdeling den 24. januar 2012.
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Børge Dahl, Jytte Scharling, Jon Stokholm, Jens Peter Christensen og Oliver Talevski.
Påstande Appellanten, PBH 26.742 ApS, har gentaget sine påstande.
Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.
Højesterets begrundelse og resultat I 1992 og 1993 fradrog 20 "Skovplan"-kommanditselskaber den indgående moms, som Damgårdens Planteskole A/S havde faktureret kommanditselskaberne for beplantning og vedligeholdelse af skov på den grund, som hvert enkelt kommanditselskab ejede. Sagen angår, om afgiftsmyndighederne har været berettiget til skønsmæssigt at reducere kommanditselskabernes fradrag for indgående moms vedrørende ydelserne fra Damgårdens Planteskole som sket.
Det fremgår af dagældende momslovs § 15, stk. l , at registrerede virksomheder for hver afgiftsperiode til statskassen skal indbetale forskellen mellem udgående og indgående moms. Hvis den indgående moms for en afgiftsperiode overstiger den udgående moms for samme periode, får virksomheden godtgjort forskellen, jf. nærmere lovens§ 23. Den indgående moms, som en virksomhed efter § 15, stk. l , kan fradrage, udgør vederlaget for de afgiftspligtige varer eller ydelser, virksomheden har modtaget, jf. dagældende momslovs § 7, stk. l , hvorefter den afgiftspligtige værdi ved afsætning af varer og afgiftspligtige ydelser er "vederlaget" uden moms.
Hvad "vederlaget" efter loven er, skal forstås i overensstemmelse med artikel 11 , punkt A, stk. l , litra a, i 6. momsdirektiv (Rådets direktiv 77/388/EØF). I den nævnte direktivbestemmelse er det fastsat, at beskatningsgrundlaget er "den samlede modværdi, som leverandøren eller tjenesteyderen modtager eller vil modtage af køberen, aftageren eller tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der er direkte forbundet med transaktionernes pris".
Det fremgår af EU-Domstolens praksis vedrørende artikel 11 , punkt A, stk. l , litra a, at beskatningsgrundlaget ved levering af varer og tjenesteydelser er den modværdi, som den afgiftspligtige faktisk har modtaget. Modværdien er derfor den subjektive værdi, dvs. det beløb, der faktisk modtages, og ikke en værdi, der ansættes efter objektive kriterier. Når vederlaget ikke er i penge, skal modværdien kunne opgøres i penge. Ud over de domme, som landsretten har henvist til, kan der herom bl.a. henvises til dom af24. oktober 1996 i sag C-288/94, Argos, præmis 16-1 7.
Vederlaget for Damgårdens Planteskoles ydelser til kommanditselskaberne skulle ikke betales kontant, men blev berigtiget ved et pantebrev med sikkerhed i den enkelte ejendom. Pantebrevet var afdragsfrit i 8 år, hvorefter det forfaldt til fuld indfrielse. Ved opgørelsen i 1992 og 1993 af Damgårdens Planteskoles udgående moms og kommanditselskabernes indgående moms skulle afgiftsmyndighederne derfor - i overensstemmelse med artikel 11 , punkt A, stk. l , litra a, i 6. momsdirektiv og EU-Domstolens praksis heromfastsætte modværdien opgjort i penge (kontantværdien) af Damgårdens Planteskoles afgiftspligtige ydelser til kommanditselskaberne, dvs. værdien af de pantesikrede fordringer mod kommanditselskaberne.
Højesteret finder, at modværdien af Damgårdens Planteskoles afgiftspligtige ydelser i de nævnte år ikke udgjorde pantebrevenes pålydende værdi, men alene deres kursværdi. Der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte afgiftsmyndighedernes skøn over værdien af de afgiftspligtige ydelser.
Højesteret stadfæster herefter dommen.
Thi kendes for ret:
Landsrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for Højesteret skal PBH 26.742 ApS betale 250.000 kr. til Skatteministeriet.
De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.
--ooOoo-- Udskriftens rigtighed bekræftes.
Højesteret, den 31. januar 2014.
Anonymiseret
kontorfuldmægtig