Court allows insurance company's report to be sent to expert witness under liability law.
Legislator summary
AI generatedThe court reversed the lower court's decision to block the transmission of an insurance company's report to the expert witness. The insurance company argued the report was necessary for damage assessment, while the insured party claimed it should not be disclosed. The court ruled that no specific circumstances justified preventing the expert from receiving the report, which is used for liability assessment under the Code of Civil Procedure.
Legislator headnote
AI generatedRetsplejelovens § 209; The court may permit the transmission of reports obtained by a party to an expert witness unless specific circumstances exist that would make such disclosure detrimental to the party's interests.
Keywords
AI generatedCited Legislation
AI generatedRelated Decisions
AI generatedFull text
Byrettens kendelse ændres, således at en indhentet rapport tillades medsendt til synsog skønsmanden
[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________
Den 11. september 2008 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 59, København.
Som dommere fungerede landsdommerne Gitte Rubæk Pedersen, M. Lerche og Hanne Harritz Pedersen (kst.), førstnævnte som rettens formand.
Som protokolfører fungerede Medarbejder .
Der foretoges
8. afd. kære nr. B-2150-08: Nykredit Østifterne Forsikring A/S (advokat Jesper Ravn) mod Part 1
(advokat Klaus Kastrup-Larsen)
Ingen var mødt eller indkaldt.
Der fremlagdes kæreskrift af 26. august 2008, hvorved advokat Jesper Ravn på vegne af Nykredit Østifterne Forsikring A/S har kæret Roskilde Rets kendelse af 20. august 2008 (BS 10A-1855/2008) om, at en ensidigt indhentet erklæring ikke skal medsendes til synsog skønsmanden, dommerens fremsendelsesbrev af 27. august 2008 og udskrift af retsbogen med den kærede afgørelse.
Der fremlagdes endvidere kæresvarskrift af 1. september 2008 fra advokat Klaus Kastrup- Larsen på vegne af indkærede, Part 1 .
De modtagne bilag var til stede.
Nykredit Østifterne Forsikring A/S har nedlagt principal påstand om, at den af forsikringsselskabet indhentede rapport af 18. juli 2008 fra Dansk Brandog sikringsteknisk Institut tillades medsendt til synsog skønsmanden, subsidiært at rapporten, bortset fra pkt. 7.3 (besvarelse af spørgsmål), tillades medsendt.
Part 1 har påstået stadfæstelse.
Dommeren har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.
Efter votering afsagdes sålydende
k e n d e l s e:
Det lægges efter det oplyste til grund, at Dansk Brandog sikringsteknisk Instituts rapport af 18. juli 2008 er indhentet af Nykredit Østifterne Forsikring A/S som led i forsikringsselskabets almindelige skadesbehandling og til brug for vurderingen af bl.a., om der er forsikringsdækning for skaden.
Part 1 har ikke peget på omstændigheder, som ud fra hans interesser på afgørende vis gør det betænkeligt, at synsog skønsmanden får kendskab til rapporten. Der er derfor ikke grundlag for at nægte, at rapporten medsendes til synsog skønsmanden, der afgiver sin erklæring under ansvar efter retsplejelovens § 209.
Herefter tages Nykredit Østifterne Forsikring A/S´ principale påstand til følge.
Omkostningerne i forbindelse med kæremålet henskydes til byrettens afgørelse i forbindelse med den samlede omkostningsafgørelse, jf. retsplejelovens § 343, stk. 2 og 3.
T h i b e s t e m m e s:
Byrettens kendelse ændres, således at den af Nykredit Østifterne Forsikring A/S indhentede rapport af 18. juli 2008 fra Dansk Brandog sikringsteknisk Institut tillades medsendt til synsog skønsmanden.
Kæreafgiften tilbagebetales.
Retten hævet.