Court dismisses claim to delete a mortgage due to statute of limitations as not proven.
Denmark (DK)
Legislator summary
AI generatedThe plaintiff sued the Land Registry to remove a mortgage of 253,040 DKK, arguing it was time-barred and the creditor was dissolved in bankruptcy. The Land Registry refused deletion, stating no legal basis exists in the Statute of Limitations Act to delete entries based on a debtor's unilateral declaration. The court upheld the registry's decision because the plaintiff failed to prove the right had expired or that the creditor was no longer entitled.
Legislator headnote
AI generatedTinglysningslovens § 20; Forældelseslovens § 25: A mortgage cannot be deleted from the land register based on the statute of limitations unless the expiration is substantiated by evidence, as a debtor's unilateral declaration is insufficient.
Keywords
AI generatedCited Legislation
AI generatedRelated Decisions
AI generatedFull text
Landsretten stadfæster Tinglysningsrettens afgørelse i sag om rettighed i henhold til ophørt udlæg, herunder som følge af forældelse
[DOKUMENT] Retsbog med kendelse (2 sider) Vestre Landsrets 7. afdeling holdt den 27. august 2019 kl. 10.50 møde på tingstedet i Vi-borg.
Som dommere fungerede landsdommerne Jens Hartig Danielsen, Karen Foldager og Anne Knie Andresen (kst.).
V.L. B – 0308 – 19
Sagsøger mod Tinglysningsretten
Fremlagte bilag:
− kæreskrift − brev af 1. juli 2019 fra Tinglysningsretten med bilag − kærereplik med bilag af 3. juli 2019 fra advokat Peter Scheibel − mail med anmodning om genoptagelse til Søog Handelsretten af 22. august 2019 fra advokat Peter Scheibel
− mail af 26. august 2019 fra advokat Peter Scheibel.
Den 11. juni 2019 har Tinglysningsretten afvist at slette et udlæg på 253.040 kr. tinglyst den 15. januar 2001 på ejendommen Matrikel nr., i medfør af tinglysningslovens § 20.
Afgørelsen er kæret af advokat Peter Scheibel for Sagsøger med påstand om, at udlægget aflyses af tingbogen, subsidiært at sagen hjemvises til fortsat behandling ved Tinglysningsretten under anvendelse af tinglysningslovens § 20, stk. 2. Han har til støtte for påstandene navnlig anført, at udlægget er forældet, og at kreditor ifølge udlægget er opløst efter konkursbehandling.
Tinglysningsretten har påstået afgørelsen stadfæstet og har til støtte herfor navnlig anført, at Tinglysningsretten ikke kan tage stilling til forældelse. En debitors ensidige tilkendegi-velse herom kan ikke lægges til grund. Tinglysningsretten finder ikke, at
/ hjemmel til at udlæg kan slettes efter forældelsesloven fremgår af forældelseslovens §
25. Endelig finder
/
Tinglysningsretten, at det ikke er godtgjort, at den anførte kreditor er rette berettigede. Pan-tet kan således være utinglyst overdraget til anden kreditor.
Landsretten afsagde
K e n d e l s e:
Det ikke er sandsynliggjort, at rettigheden i henhold til udlægget er ophørt, herunder som følge af forældelse. Da det endvidere ikke er sandsynliggjort, at der ikke længere findes en berettiget, stadfæster landsretten Tinglysningsrettens afgørelse.
Det, der er anført af kærende, kan ikke føre til et andet resultat.
Landsretten stadfæster derfor Tinglysningsrettens afgørelse.
T h i b e s t e m m e s:
Tinglysningsrettens afgørelse stadfæstes.
Kæremålets omkostninger ophæves.
Sagen sluttet.
Jens Hartig Danielsen
/ /