Court dismisses appeal against bankruptcy quarantine order for grossly negligent business conduct.
Legislator summary
AI generatedThe Vestre Landsret upheld the lower court's decision to impose a three-year bankruptcy quarantine on the appellant. The appellant argued he lacked knowledge of financial management and failed to remove himself as a director due to pressure and lack of access to company records. The court found that the appellant accepted the company's continued registration despite clear signs of insolvency and tax arrears, constituting grossly negligent business conduct under the Bankruptcy Act.
Legislator headnote
AI generatedBankruptcy Act § 157, stk. 1 og 2; Bankruptcy Act § 158, stk. 1: A director is liable for bankruptcy quarantine if they engage in grossly negligent business conduct, regardless of their limited expertise or lack of practical control over company finances.
Keywords
AI generatedCited Legislation
AI generatedRelated Decisions
AI generatedFull text
Byrettens kendelse stadfæstes
[DOKUMENT] Afgørelse (4 sider) VESTRE LANDSRET RETSB O G
Den 8. april 2019 holdt Vestre Landsret møde på bitingstedet i Aalborg.
Landsdommerne Bjerg Hansen, Helle Korsgaard Lund-Andersen og Mie Obel Thomsen (kst.) behandlede sagen.
Sag BS-10071/2019-VLR (2. afdeling)
Part A (advokat Jakob Dalsgaard-Hansen) mod Kurator i konkursboet Virks. 1 ApS , advokat Ulrik Andreas Henriksen
Ved kendelse af 22. februar 2019 har Retten i Aalborg (sag BS-14340/2018-ALB) bestemt, at Part A pålægges konkurskarantæne i 3 år.
Part A har kæret afgørelsen med påstand om frifindelse, subsidiært at konkurskarantæne kun pålægges i 1 år. Til støtte for påstanden har Part A navnlig anført, at der ikke har været tale om groft uforsvarlig forretningsførelse fra hans side. Han har et meget begrænset kendskab til økonomistyring, og opgaven med regnskaber og økonomi er derfor blev overladt til selskabets ejer, ligesom Part A kun har handlet efter instruks og under tilsyn. Han var presset til at acceptere et samarbejde med selskabets ejer af økonomiske grunde. Part A blev efter kort tids ansættelse opmærksom på, at selskabets ejer alene havde til hensigt at anvende Part A's identitet og uvidenhed om virksomhedsdrift, og han forsøgte derfor allerede efter 3 ½ måneders ansættelse uden løn at blive afmeldt som direktør. Part A skulle overtage funktionen fra den tidligere direktør, som blev pålagt en strafferetlig sanktion, men information og adgang til selskabets konti, herunder bogføring og legitimation til at handle på selskabets vegne, forblev ved selskabets ejer. Han har derfor aldrig haft praktisk mulighed for at rette op på de uregelmæssigheder ved driften, som han efter kort tids ansættelse kunne konstatere.
Part A har videre anført, at det forhold, at han ikke lykkedes med at blive afmeldt som direktør, skyldes, at han ikke kunne komme i kontakt med selskabets ejer, og han kunne ikke få hjælp hverken ved Erhvervsstyrelsen eller advokatfirmaet, der havde medvirket til at stifte selskabet. Der blev på et tidspunkt afholdt et møde med ejerkredsen, hvorefter Part A forlod sig på, at ejerkredsen ville sørge, at han blev afmeldt som direktør.
En stråmandskonstruktion i konkurskarantænebestemmelsernes forstand forudsætter, at Part A har været klar over situationen i subjektiv forstand, hvilket han ikke har. Hertil kommer, at Part A ikke tidligere har deltaget i selskaber, der er gået konkurs eller blevet tvangsopløst.
Endelig har Part A anført, at der, hvis betingelserne for konkurskarantæne er opfyldt, henset til karakteren af forsømmelserne og den korte tid som direktør foreligger særlige grunde, der taler for maksimalt at pålægge konkurskarantæne i 1 år.
Advokat Ulrik Andreas Henriksen har ikke udtalt sig i anledning af kæremålet.
Byretten har ligeledes ikke haft bemærkninger.
Landsretten afsagde
KENDELSE
Af de grunde, som byretten har anført, og efter det oplyste om baggrunden for, at Part A blev indsat som direktør i Virks. 1 ApS den
15. april 2016, tiltræder landsretten, at Part A aldrig har udøvet reelle ledelsesbeføjelser i selskabet og alene har haft en rolle som stråmand. Landsretten tiltræder ligeledes, at det må have stået Part A klart, at hans rolle havde den nævnte karakter, idet han var vidende om baggrunden for indsættelsen og også efter sine egne oplysninger var uden noget kendskab til virksomheden i øvrigt og uden forudsætninger for at bestride de ledelsesmæssige opgaver, der knyttede sig til selskabets drift.
Advokat 1 har oplyst, at han formentlig i sommeren 2017 blev kontaktet telefonisk af Part A , der ønskede at fratræde som direktør, og at han i den forbindelse henviste ham til ejeren af selskabet, alternativt Erhvervsstyrelsen. Part A har oplyst, at han efter kort tids ansættelse blev opmærksom på, at selskabets ejer alene havde til hensigt at anvende hans identitet og uvidenhed om virksomhedsdrift i mangel af en direktør, men at han efter et møde med ejerkredsen forlod sig på, at ejerkredsen ville sørge for at imødekomme hans ønske om at blive afregistreret som direktør.
Part A har videre oplyst, at han ikke har haft noget med selskabet at gøre siden maj 2016, men at han er blevet opsøgt på sin bopæl af en kreditor, ligesom han mange gange har været i fogedretten vedrørende selskabet, senest den 18. oktober 2017.
Under disse omstændigheder tiltræder landsretten, at Part A ikke har udvist tilstrækkelige bestræbelser på at blive afmeldt som direktør i selskabet og således har accepteret den fortsatte registrering frem til Erhvervsstyrelsens anmodning om tvangsopløsning den 9. december 2017.
Det fremgår af udskriften fra skattekontoen, at der – som foreløbige fastsættelser – er påløbet væsentlige momsrestancer inden for det seneste år før fristdagen, og at der ikke er posteringer vedrørende A-skat, AM-bidrag og ATP, selv om at selskabet ifølge SKAT er registreret i disse relationer, og Part A har oplyst, at selskabet havde 4 ansatte. Den samlede foreløbigt opgjorte gæld til SKAT udgør 92.648,94 kr. Der er foreløbigt anmeldt krav i boet for 359.561,07 kr. Kurator har oplyst, at der ikke foreligger nogen bogføring, bankkonti eller andet, der kan dokumentere selskabets økonomiske status, herunder for det seneste år før fristdagen, hvor Part A var registreret som direktør.
Herefter og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at Part A har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse og på den baggrund må anses for uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, ligesom det er rimeligt at pålægge ham konkurskarantæne, jf. konkurslovens § 157, stk. 1 og 2.
Hverken karakteren af den udviste forsømmelse, herunder længden af den periode, hvor Part A var direktør, eller sagens oplysninger i øvrigt giver grundlag for at fastsætte konkurskarantæneperioden til mindre end 3 år, jf. konkurslovens § 158, stk. 1.
Landsretten stadfæster derfor byrettens kendelse.
Efter kæresagens udfald skal Part A erstatte statskassen sagens omkostninger for landsretten til vederlag til kurator med 1.250 kr.
THI BESTEMMES:
Byrettens kendelse stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal Part A inden 14 dage betale 1.000 kr. + moms til statskassen. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Landsretten fastsatte vederlaget til kurator, advokat Ulrik Andreas Henriksen, til 1.000 kr. + moms. Beløbet betales af statskassen.
Sagen sluttet.