Court convicts taxi driver of operating without license for over a year and sets fine.
Legislator summary
AI generatedThe court convicted the defendant of operating a taxi without a license for over a year and 1.5 months. Although the defendant admitted guilt, he argued the fine should be lower due to administrative delays in renewing his license. The court rejected this, ruling that the violation was not merely formal but posed a genuine safety risk to passengers and traffic.
Legislator headnote
AI generatedbekendtgørelse nr. 220 af 31. marts 2000 § 37, stk. 1, nr. 1, jf. § 33, stk. 1: A continuous violation of taxi licensing regulations over a long period constitutes a substantive safety breach rather than a mere formal error, justifying the full statutory penalty.
Keywords
AI generatedCited Legislation
AI generatedRelated Decisions
AI generatedFull text
Tiltale for overtrædelse af bekendtgørelse nr. 220 af 31. marts 2000 § 37, stk. 1, nr. 1, jf. § 33, stk. 1 om taxikørsel uden godkendelse
[DOKUMENT] Afgørelse (2 sider) RETTEN I HOLSTEBRO
DOM
afsagt den 7. september 2010
Rettens nr. 7-1774/2009 Politiets nr. 4100-90180-00015-08
Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr.
Anklageskrift er modtaget den 16. juli 2009.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af bekendtgørelse nr. 220 af 31. marts 2000 § 37, stk. 1, nr. 1, jf. § 33, stk. 1, ved i perioden fra den 2. august 2006 til den 18. maj 2008 at have udført taxikørsel uden at være meddelt godkendelse til at udføre taxikørsel.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf på 21.000 kr.
Tiltalte har erkendt sig skyldig, men påstået bøden fastsat væsentligt lavere.
Sagens oplysninger
Tiltalte har forklaret, at hans midlertidige førerkort, som var udstedt efter endt chaufførkursus, udløb den 2. august 2006. Han indsendte ansøgningen inden udløbet, men den person hos Kommune , som kunne udstede førerkort var på ferie. Han afleverede ansøgning om førerkort til kommunen, men der skete bare ikke noget efterfølgende. Der er kun en mand hos kommunen som kan udstede førerkort. Han stak derfor det gamle førerkort i punge og glemte sagen. Han havde omtrent 15-20 kørsler pr. måned. Han opfylder alle betingelserne for at få udstedt et nyt førerkort. Den eneste årsag til, han ikke har fået det fornyet, er problemerne med ham manden på kommunen. Gebyret for at udstede et nyt førerkort er 108 kr. Han har siden fået et førerkort udstedt.
Rettens begrundelse og afgørelse
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig
Std 75271 Side 2/2
Straffen fastsættes til en bøde på 21.000 kr., jf. bekendtgørelse nr. 220 af 31. marts 2000 § 37, stk. 1, nr. 1, jf. § 33, stk. 1.
Der er ved bødens fastsættelse lagt vægt på, det der er tale om en løbende overtrædelse af reglerne gennem mere end 1½ år. Selv om det viste sig at være uproblematisk for Tiltalte at få udstedt nyt førerkort, drejer det sig om overtrædelse af regler fastsat af hensyn til sikkerheden for taxakunder og færdselssikkerheden, og der kunne have foreligget for eksempel helbredsmæssige forhold, som havde betydet, at førerkortet af sikkerhedsmæssige årsager ikke kunne fornyes. Overtrædelsen kan derfor ikke betragtes som en rent formel overtrædelse, og den påståede bøde, som er i overensstemmelse med praksis ved Midtog Vestjyllands Politi, findes passende.
Det bemærkes, at det forhold, at den af anklagemyndigheden påståede bøde er fastsat i overensstemmelse med et ikke offentliggjort internt bødekatalog og det forhold, at der ikke til brug for sagen er indhentet oplysninger om bødestørrelser andre steder i landet, ikke i sig selv kan betyde, at bøden ikke fastsættes som påstået.
Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal betale en bøde på 21.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 14 dage.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer