Court dismisses biological grandparents' visitation request against adoptive parents for the child's stability.

Landsretten stadfæster familierettens dom, og tiltræder dermed, at det er bedst for det adopterede barn, at der ikke er samvær med bedsteforældre

[DOKUMENT] Dom (4 sider) VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 16. juni 2022

Sagen er behandlet for lukkede døre.

Sag BS-41002/2021-VLR (10. afdeling)

Biologisk bedstefar og Biologisk bedstemor (advokat Jesper Nikolajsen, beskikket)

mod

Adoptivfar

og

Adoptivmor

Familieretten i Horsens har den 1. oktober 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 17182/2021-HRS).

Landsdommerne Mogens Heinsen, Linda Hangaard og Joen Sode (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande Appellanterne, Biologisk bedstefar og Biologisk bedstemor, har gentaget deres påstand for familieretten om, at der fastsættes samvær med Barn hver 4. lørdag fra klokken 12 til klokken 15 eller efter landsrettens nærmere skøn.

/

Subsidiært har de nedlagt påstand om, at der fastlægges anden form for kontakt, således at de modtager billeder og breve fra Barn.

Adoptivforældrene har påstået dommen stadfæstet.

Adoptivforældrene har ikke givet møde under hovedforhandlingen.

Appellanterne har fri proces under anken.

Forklaringer Appellanterne har afgivet supplerende forklaring.

Biologisk bedstemor har forklaret, at hun har set Barn fra hendes fødsel og frem til november 2019. Når hun og Biologisk bedstefar kom på besøg, kom Barn løbende og ville gerne lege. Hun synes, at både hun og Biologisk bedstefar havde en rigtig god til-knytning til Barn. Deres samvær var ikke overvåget, og det gik rigtig godt. Når samværet var slut, var Barn glad og godt tilpas. Hun er indstillet på et støttet samvær, hvis det er, hvad der kræves for at få samvær med Barn.

Biologisk bedstefar har forklaret, at han er enig i det, som Biologisk bedstemor har forkla-ret.

Anbringender Appellanterne har gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat Det følger af forældreansvarslovens § 20 a, at der kan fastsættes samvær eller anden form for kontakt mellem barnets oprindelige slægtninge og det adopterede barn, navnlig hvis barnet forud for adoptionen havde samvær eller anden form for kontakt med den, som anmoder om fastsættelse af samvær m.v.

Efter forældreansvarslovens § 4, 1. pkt., skal en afgørelse om samvær eller anden form for kontakt træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, og hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse skal efter forældreansvarslovens § 1 komme i første række.

Ved vurderingen af barnets bedste skal der anlægges en helhedsvurdering af barnets samlede situation både på kort og langt sigt, og der bør lægges vægt på, at barnet står i en særlig situation efter en adoption, hvor der skal skabes en tilknytning mellem barnet og adoptivfamilien, og hvor barnets behov for en stabil og sammenhængende dagligdag skal kunne opfyldes.

/

Barn, der er født Dato (2018), blev anbragt på Institutions børneafdeling i begyndelsen af oktober 2018 og havde forinden si-den fødslen opholdt sig sammen med sin mor på Institution.

Den 31. oktober 2018 blev Barn anbragt i en plejefamilie, og hun blev efter ankedom af 15. januar 2020 frigivet til adoption uden de biologiske forældres samtykke. Hun blev herefter adopteret af adoptivforældrene, hvis navn og bopæl ikke er kendt af de biologiske slægtninge. Barn har således tidligt i sit liv oplevet flere store skift. Det må derfor anses for afgørende for Barns triv-sel, at hendes tilknytning til adoptanterne sikres bedst muligt.

Efter oplysningerne fra appellanterne havde de under Barns anbringelse i plejefamilien samvær med hende 1 time hver 8. uge.

Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder oplysningerne om omfanget af samværene mellem Barn og appellanterne, mens Barn var an-bragt hos plejefamilien og den tid, som Barn har haft ophold hos adoptanter-ne, uden der har været samvær med appellanterne, tiltræder landsretten, at det er bedst for Barn, at der ikke træffes bestemmelse om samvær med appellan-terne. Der er af de samme grunde ikke grundlag for, at anden form for kontakt, jf. forældreansvarslovens § 20 a, vil være bedst for Barn.

Landsretten stadfæster derfor familierettens dom.

THI KENDES FOR RET:

Familierettens dom stadfæstes.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.

/ /