Insurance company allowed isolated evidence at regular courts due to lack of arbitration clause.

Landsrettens kendelse stadfæstes.

[DOKUMENT] Domsresumé (2 sider) 1.

BS-30473/2019-HJR og BS-30487/2019-HJR

2.

3.

Icopal Entreprise ApS mod Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge og Part A A/S mod Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge

4.

5.

15-04-2020

6.

Resumé:

Isoleret bevisoptagelse kunne gennemføres ved de almindelige domstole

Sagen angik, om Gjensidige Forsikring kan få optaget isoleret bevis i form af syn og skøn ved de almindelige domstole,

eller om syn og skøn skal foregå ved Voldgiftsnævnet for byggeog anlægsvirksomhed. Formålet med den isolerede

bevisoptagelse er at få belyst årsagen til den brand, som opstod i en ejendom tilhørende bygherren Boligforening, for at

vurdere, om forsikringsselskabet kan kræve, at entreprenørerne Part A A/S og Icopal Entreprise skal dække det beløb,

som er udbetalt til bygherren.

Af den brandog stormskadeforsikring, som bygherren i overensstemmelse med aftalegrundlaget for entreprisen havde tegnet hos forsikringsselskabet, fremgår, at entreprenørerne tillige var sikrede efter forsikringen.

Højesteret lagde til grund, at forsikringsselskabets regreskrav mod entreprenørerne er baseret på den forsikring, som er

tegnet af bygherren, og at entreprenørerne i forhold til de dækkede skader er medsikrede efter forsikringen. Højesteret

tiltrådte, at forsikringsselskabets adgang til at gøre regreskrav gældende mod entreprenørerne således beror på det di-

rekte retsforhold mellem forsikringsselskabet og de medsikrede entreprenører, som følger af forsikringsaftalen, og der-

med på, om entreprenørernes dækning efter brandforsikringen er bortfaldet efter forsikringsaftalelovens § 18.

Forsikringsaftalen indeholder ikke nogen bestemmelse om voldgift, herunder i relation til isoleret bevisoptagelse.

Højesteret tiltrådte på denne baggrund, at der ikke var grundlag for at afvise forsikringsselskabets anmodning om

isoleret bevisoptagelse i form af syn og skøn ved de almindelige domstole efter retsplejelovens § 343.

Landsretten var nået til samme resultat.

[DOKUMENT] Afgørelse (6 sider) HØJESTE RE TS KE N D ELSE afsagt onsdag den 15. april 2020

Sag BS-30473/2019-HJR

Icopal Entreprise ApS (advokat Ulrik Christrup)

mod

Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge (advokat Mette Echwald Sevel)

og

Sag BS-30487/2019-HJR

Part A A/S (advokat Søren Bergenser)

mod

Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge (advokat Mette Echwald Sevel)

I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Kolding den 25. september 2018 (BS 9-679/2017) og af Vestre Landsrets 2. afdeling den 7. februar 2019 (BS- 37644/2018).

I påkendelsen har deltaget fem dommere: Michael Rekling, Oliver Talevski, Lars Apostoli, Anne Louise Bormann og Kristian Korfits Nielsen.

Påstande Icopal Entreprise ApS og Part A A/S har gentaget deres påstande for landsretten om, at anmodningen fra Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge, om isoleret bevisoptagelse i form af syn og skøn afvises fra de almindelige domstole.

Gjensidige Forsikring har som for landsretten påstået stadfæstelse.

Sagsfremstilling Den almennyttige Boligforening 1 indgik i 2013 en entrepriseaftale med Part A A/S om renovering, modernisering og ombygning af en del af boligforeningens bebyggelse i afdelingen Område 1 i By 1 . Part A A/S indgik efterfølgende en underentrepriseaftale med Icopal Entreprise om tagdækningsentreprisen.

Af det acceptbrev af 25. september 2013, som Rambøll på vegne af Boligforening 1 sendte til Part A A/S , fremgår, at acceptgrundlaget udgøres af bl.a. udbudsbrevet af 8. februar 2013. I dette brev er anført, at udbudsmaterialet bl.a. består af byggesagsbeskrivelse af 6. februar 2013. Af byggesagsbeskrivelsen fremgår, at AB 92 skal anvendes, og det fremgår under punktet ”Forsikring” som en præcisering til § 8, stk. 1, i AB 92, at ”entreprenøren og dennes underentreprenører medtages som sikret. Bygherren betaler præmien.”

Boligforening 1 havde i overensstemmelse hermed tegnet en forsikring hos Gjensidige Forsikring, som bl.a. omfattede brandog stormskadeforsikring. Forsikringsbetingelserne indeholder under pkt. 1.30 om generelle udvidelser til de valgte dækninger bl.a. følgende vilkår i pkt. 1.30.12: ”Entreprenører er tillige sikrede på under brand og stormskadeforsikringen.”

Natten mellem den 10. og 11. april 2014 opstod der brand i en del af bebyggelsen i Område 1 . Gjensidige Forsikring udbetalte i henhold til bygningsbrandforsikringen erstatning for de skete skader til Boligforening 1 .

Den 10. april 2017 indgav Gjensidige Forsikring i henhold til retsplejelovens §

343 anmodning til Retten i Kolding om isoleret bevisoptagelse i form af syn og skøn. Formålet er at få belyst årsagen til branden for at vurdere, om forsikringsselskabet kan kræve, at Part A A/S og Icopal Entreprise skal dække det beløb, som forsikringsselskabet har udbetalt til Boligforening 1 .

Part A A/S og Icopal Entreprise protesterede mod, at der blev optaget isoleret bevis ved de almindelige domstole, navnlig under henvisning til, at de dagældende almindelige betingelser for arbejder og leverancer i byggeog anlægsvirksomhed (AB 92) finder anvendelse i forholdet mellem Boligforening 1 og Part A A/S og i forholdet mellem Part A A/S og Icopal Entreprise.

Ved kendelse af 25. september 2018 traf Retten i Kolding afgørelse om, at der ikke var grundlag for at afvise anmodningen om isoleret bevisoptagelse. I begrundelsen hedder det:

”Indledningsvist bemærkes, at det efter bevisførelsen lægges til grund, at AB 92 var aftalt mellem såvel Boligforening 1 som bygherre og Part A A/S som entreprenør som i forholdet mellem Part A A/S og Icopal som underentreprenør.

Om betydningen heraf i relation til anmodningen om isoleret bevisoptagelse ved de almindelige domstole, skal retten bemærke, at det er ubestridt, at Boligforening 1 som bygherre havde indgået en forsikringsaftale med Gjensidige Forsikring, der i henhold til bestemmelsen i punkt 1.30.12 indebar, at Part A A/S og Icopal som entreprenører var medsikrede under stormog brandforsikringen. Spørgsmålet om regres i en sådan situation beror på det direkte retsforhold, der ved forsikringsaftalen er etableret mellem forsikringsselskabet og entreprenøren og dermed bestemmelserne i forsikringsaftalelovens §§ 18 og 20. Herefter, og da det er ubestridt, at forsikringsaftalen ikke indeholder en voldgiftsaftale, er der ikke grundlag for at afvise anmodningen om isoleret bevisoptagelse ved de almindelige domstole.”

Ved kendelse af 7. februar 2019 stadfæstede landsretten byrettens afgørelse med følgende begrundelse:

”Gjensidige Forsikring har betalt erstatning til bygherren, Boligforening 1 , i anledning af brandskade opstået i forbindelse med renovering af en af selskabets ejendomme, og Gjensidige Forsikring ønsker gennemført syn og skøn med henblik på at vurdere, om skaden kan kræves dækket af de medvirkende entreprenører, Part A A/S og Icopal Entreprise.

Problemstillingen under kæremålet er, hvorvidt der mod Part A A/S'

og Icopal Entreprises protest kan optages syn og skøn ved de almindelige domstole efter retsplejelovens § 343, selv om retsforholdet mellem Boligforening 1 og entreprenørerne er reguleret af AB 92, hvorefter begæring om syn og skøn efter § 45, stk. 1, skal fremsættes over for Voldgiftsnævnet for Byggeog Anlægsvirksomhed.

Landsretten er enig i, at der i den foreliggende situation, hvor Icopal Entreprise og Part A A/S er omfattet af brandforsikringen tegnet af

Boligforening 1 , hvorefter spørgsmålet om regres er reguleret af bl.a. forsikringsaftalelovens § 18, og hvor aftalen ikke indeholder en regel om voldgift, ikke er grundlag for at afvise begæringen om isoleret bevisoptagelse ved de almindelige domstole. Landsretten stadfæster derfor byrettens kendelse.

Efter sagens udfald skal Icopal Entreprise og Part A A/S i sagsomkostninger for landsretten solidarisk betale 15.000 kr. til Gjensidige Forsikring til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Der er taget hensyn til kæremålets omfang og forhandlingens varighed.”

Anbringender Icopal Entreprise har anført navnlig, at Gjensidige Forsikring er indtrådt i sin forsikringstager Boligforening 1's eventuelle krav mod Icopal Entreprise, hvilket indebærer, at der ikke kan udmeldes syn og skøn i medfør af retsplejelovens § 343.

Det er ubestridt, at AB 92 finder anvendelse i forholdet mellem Boligforening 1 og Part A A/S og i forholdet mellem Part A A/S og Icopal Entreprise. AB 92 finder derfor også anvendelse i forholdet mellem Boligforening 1 og Icopal Entreprise, jf. bl.a. UfR 2014.2042 H.

Det følger af erstatningsansvarslovens § 22, stk. 1, og af almindelige obligationsretlige principper, at Gjensidige Forsikring ikke kan opnå en bedre retsstilling over for Icopal Entreprise end den, der består mellem forsikringstager Boligforening 1 og Icopal Entreprise. Gjensidige Forsikring kan derfor alene få udmeldt syn og skøn ved Voldgiftsnævnet for byggeog anlægsvirksomhed, jf. § 45, stk. 1, i AB 92 og UfR 1987.820 H.

Det forhold, at Icopal Entreprise er sikret efter den bygningsbrandforsikring, som Boligforening 1 har tegnet hos Gjensidige Forsikring, kan ikke føre til et andet resultat. Forsikringsdækningen beror ikke på en aftale mellem Icopal Entreprise og Gjensidige Forsikring, men på at forsikringsselskabet ensidigt i pkt. 1.30.12 i sine forsikringsbetingelser har bestemt, at entreprenører er dækket under bygningsbrandforsikringen.

Der er ingen hjemmel i lovgivningen, herunder forsikringsaftaleloven, til, at et forsikringsselskab, som har fremsat et regreskrav over for en sikret, kan få udmeldt syn og skøn ved de almindelige domstole, når der ikke foreligger et aftaleforhold mellem forsikringsselskabet og den sikrede, og når forsikringsselskabet ikke ville have været berettiget til at få udmeldt syn og skøn ved de almindelige domstole, hvis den sikrede ikke havde været sikret under forsikringen.

Part A A/S har tilsluttet sig det, som er anført af Icopal Entreprise.

Gjensidige Forsikring har anført navnlig, at forsikringsselskabets anmodning om isoleret bevisoptagelse i form af syn og skøn skal fremmes ved de almindelige domstole i henhold til retsplejelovens § 343.

Det følger af forsikringsbetingelserne (pkt. 1.30.12), at Part A A/S og Icopal Entreprise – i deres egenskab af entreprenører – var medsikrede på den brandog stormskadeforsikring, som har dækket skaderne ved branden i Boligforening 1's ejendom. Regreskravet mod Part A A/S og Icopal Entreprise beror herefter på, om disse selskaber har mistet deres krav på forsikringsdækning, jf. forsikringsaftalelovens § 18 (såkaldt policeregres).

Part A A/S og Icopal Entreprises krav på forsikringsdækning (som sikrede under den tegnede forsikring) – og dermed også Gjensidige Forsikrings regreskrav i anledning af fortabelsen heraf – beror på det direkte retsforhold mellem de sikrede og forsikringsselskabet, jf. forsikringsaftalelovens § 57. Når Part A A/S og Icopal Entreprise faktisk er anført som sikrede på forsikringen, udledes deres rettigheder direkte af forsikringsaftalen, og ikke af deres eventuelle aftaler med bygherren. Det gælder, selv om entreprenører i en aftale med en bygherre ikke har aftalt eller begæret medsikring. Også i den situation vil forsikringsselskabets regresret således være begrænset af forsikringsaftalelovens regler, når entreprenørerne faktisk er anført som sikrede på policen.

Forsikringsaftalen indeholder ikke nogen voldgiftsaftale, heller ikke i relation til syn og skøn. Voldgiftsnævnet for byggeog anlægsvirksomhed er derfor ikke eksklusivt værneting for Gjensidige Forsikrings erstatningskrav over for Part A A/S og Icopal Entreprise – eller for syn og skøn i forbindelse hermed.

UfR 2014.2042 H adskiller sig afgørende fra den foreliggende sag. Sager vedrørende forsikringsselskabers krav mod medsikrede entreprenører, der forvolder brandskade, afgøres efter praksis ved de almindelige domstole, også selv om der i entrepriseaftalerne måtte være aftalt AB 92 eller tilsvarende, jf. navnlig UfR 1996.1161 H.

Højesterets begrundelse og resultat Sagen angår, om Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge, kan få optaget isoleret bevis i form af syn og skøn ved de almindelige domstole, eller om syn og skøn skal foregå ved Voldgiftsnævnet for byggeog anlægsvirksomhed.

Som anført af landsretten er formålet med den isolerede bevisoptagelse at få belyst årsagen til den brand, som opstod i en ejendom tilhørende bygherren Boligforening 1 , for at vurdere, om forsikringsselskabet kan kræve, at entreprenørerne Part A A/S og Icopal Entreprise ApS skal dække det beløb, som er udbetalt til Boligforening 1 .

Af den brandog stormskadeforsikring, som Boligforening 1 i overensstemmelse med aftalegrundlaget for entreprisen havde tegnet hos Gjensidige Forsikring, fremgår, at entreprenører tillige var sikrede efter forsikringen.

Højesteret lægger til grund, at Gjensidige Forsikrings regreskrav mod Part A A/S og Icopal Entreprise er baseret på den forsikring, som er tegnet af Boligforening 1 , og at entreprenørerne i forhold til de dækkede skader er medsikrede efter forsikringen. Højesteret tiltræder, at forsikringsselskabets adgang til at gøre regreskrav gældende mod entreprenørerne således beror på det direkte retsforhold mellem forsikringsselskabet og de medsikrede entreprenører, som følger af forsikringsaftalen, og dermed på, om entreprenørernes dækning efter brandforsikringen er bortfaldet efter forsikringsaftalelovens § 18.

Forsikringsaftalen indeholder ikke nogen bestemmelse om voldgift, herunder i relation til isoleret bevisoptagelse.

Højesteret tiltræder på denne baggrund, at der ikke er grundlag for at afvise forsikringsselskabets anmodning om isoleret bevisoptagelse i form af syn og skøn ved de almindelige domstole efter retsplejelovens § 343.

Højesteret stadfæster herefter landsrettens kendelse.

THI BESTEMMES:

Landsrettens kendelse stadfæstes.

I kæremålsomkostninger for Højesteret skal Part A A/S og Icopal Entreprise ApS solidarisk betale 10.000 kr. til Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge.

Sagsomkostningsbeløbet skal betales inden 14 dage efter denne højesteretskendelses afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.