Legislator Case Law & Legislation
SS-9423/2016-KOL ECLI:DK:KOL:2023:SS0000001275 AI generated

Court acquits defendant of tax fraud due to lack of proven intent in two separate business scenarios.

Case Number SS-9423/2016-KOL
Court / Authority
Jurisdiction Denmark (DK)
Decision Date
Outcome Dismissed

Legislator summary

AI generated

The court acquitted the defendant of tax fraud charges regarding two distinct business entities where VAT was underreported. The prosecution failed to prove the defendant possessed the necessary intent to commit fraud in either the corporate role or his personal trade. Consequently, the court ruled that the evidence did not establish the subjective element required for criminal liability.

Legislator headnote

AI generated

Straffelovens § 289; momslovens § 81: The court established that criminal intent must be proven beyond reasonable doubt, and a lack of knowledge regarding specific contractual limitations or a reliance on others' actions negates the requisite subjective fault for tax fraud.

Keywords

AI generated
tax fraud criminal intent VAT evasion subjective fault business registration accounting negligence acquittal

Cited Legislation

AI generated
Straffelovens § 289
straffelovens § 289, jf.
momslovens § 81, stk. 3
momslovens § 81, stk. 3, jf.
momslovens § 57, stk. 1, 1. pkt.
Straffelovens § 50, stk. 2
straffelovens § 50, stk. 2 på 1.475.000 kr.
AI generated

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Sag om momssvig

[DOKUMENT] Afgørelse (4 sider) Retten i Kolding

DOM

afsagt den 22. marts 2017

Rettens nr. 2-9423/2016 Politiets nr. 3700-76402-00010-14

Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr.

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 7. december 2016.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, ved med fortsæt til momssvig i perioden fra den 1. juli 2013 til den 31. marts 2014, i forening med Vidne 1 , hvis sag er behandlet særskilt, idet de begge som registrerede direktører i Virksomhed S.M.B.A. ., CVR nr. 1 , at have undladt at indsende momsangivelser for selskabet, hvorved statskassen blev unddraget i alt 736.307,- kr. i moms.

2. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og momslovens § 81, stk. 3, jfr. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., ved i sin personlige virksomhed med CVR nr. 2 , med forsæt til momssvig for perioden fra den 1. marts 2012 til den 30. september 2014, at have dels angivet momstilsvaret for lavt og dels fortiet oplysninger til SKAT, hvorved statskassen blev unddraget i alt kr. 761.069,- kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og påstand om en tillægsbøde, jf. straffelovens § 50, stk. 2 på 1.475.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Vidne 2 , Vidne 3 og Vidne 1 .

Std 75284 side 2

Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

Kriminalforsorgen har oplyst, at tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Tiltalte er endvidere fundet egnet til at modtage en betinget dom, hvortil der alene fastsættes prøvetid.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har færdiggjort sin uddannelse som kleinsmed og arbejder nu som smed hos Person 1 , der ikke er orienteret om sagen. Han ved ikke, hvordan han skulle kunne betale tillægsbøden på ca. 1,5 mio. kr., hvis han bliver dømt. Han bor nu sammen med sin kæreste.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter oplysningerne i sagen sammenholdt med Vidne 2's vidneforklaring lægger retten til grund, at statskassen i såvel Virksomhed S.M.B.A. , som tiltaltes personligtejede virksomhed, blev unddraget moms med de angivne beløb.

Forhold 1 Det bemærkes, at tiltalte først blev registreret i Erhvervsstyrelsen som direktør i Virksomhed S.M.B.A. den 6. juni 2014 med en bemærkning om, at han var tiltrådt den 26. august 2013.

Efter Person 2's udtræden som direktør for Virksomhed S.M.B.A. anmodede Skat om at få oplyst, hvem der var direktør sammen med Vidne 1 Den 25. september 2013 blev det meddelt Skat, at tiltalte ved ekstraordinær generalforsamling den 26. august 2013 var indtrådt som direktør og daglig leder i selskabet. Skat fik i den forbindelse kopi af de ændrede vedtægter for selskabet. De ændrede vedtægter var underskrevet af Vidne 1 og tiltalte. Meddelelsen af tiltalte som direktør var nødvendig for, at selskabet kunne fortsætte i selskabsformen S.M.B.A., idet Skat ellers agtede at afmelde selskabets registrering for moms og A-skat/AM-bidrag, således at en fortsættelse af aktiviteten skulle registreres som enkeltmandsvirksomhed. Uanset tiltalte ikke var registreret som direktør ved Erhvervsstyrelsen på gerningstidspunktet, må det lægges til grund, at tiltalte lod sig angive som direktør over for en myndighed - i dette tilfælde Skat - for netop at undgå, at Skat skulle lade Virksomhed S.M.B.A. ophøre, idet betingelserne herfor ellers ikke længere ville være til stede. Meddelelsen til Skat om tiltaltes indtræden som direktør må i hvert fald i forhold til, hvem Skat som udgangspunkt kunne anse som selskabets ledelse, antages at være tilstrækkelig.

Tiltalte har forklaret, at han blot underskrev de ændrede vedtægter for Virksomhed S.M.B.A. , der gjorde ham til den ene af direktørerne og daglig ledere, men at han ikke i øvrigt deltog i selskabet eller fik oplysninger om selsside 3

kabets økonomiske forhold, herunder momsangivelser. Denne forklaring støttes af Vidne 1's forklaring, og til dels også af forklaringen fra Vidne 3 , der var af den opfattelse, at tiltalte blot var stråmand uden nogen indflydelse i selskabet. Det må derfor lægges til grund, at tiltalte alene var direktør af navn. Det forhold, at tiltalte efter Vidne 1's forklaring hos Virksomhed S.M.B.A. i enkelte tilfælde udfærdigede tegninger til trailerchassis, medfører ikke, at tiltalte kan anses for at have taget del i selskabets ledelse.

Efter præmisserne i dommen af den 18. november 2014 over Vidne 1 m.fl. lægger retten endvidere til grund, at Vidne 1 var hovedansvarlig for bl.a. Virksomhed S.M.B.A.'s erhvervsmæssige aktiviteter, og at han forestod de væsentligste økonomiske transaktioner.

Under disse omstændigheder finder retten ikke, at Anklagemyndigheden, uanset tiltalte var direktør i selskabet, har bevist, at tiltalte havde forsæt til at begå de anførte momsunddragelser.

Forhold 2 Tiltalte drev i personligt regi virksomhed med bl.a. reparation af lastbiltrailere. Tiltalte var følgelig som udgangspunkt forpligtet til at sørge for indberetninger til Skat.

Tiltalte har forklaret, at han koncentrerede sig om arbejdet på værkstedet, idet han ikke er bogligt stærk og han var uden forstand på det administrative arbejde. Han havde derfor overladt dette arbejde til revisor Vidne 3 og til hans søster Person 3 , som han havde ansat til at varetage disse opgaver, og som havde den løbende kontakt til revisor. Denne forklaring støttes af Vidne 1 og Vidne 3's forklaringer.

Det var endvidere tiltaltes opfattelse, at revisoren forestod indberetningen af moms til Skat. Vidne 3 har i sin forklaring afvist, at han havde påtaget sig indberetningen af moms. Det fremgår af revisorens samarbejdsaftale dateret den 31. juli 2013, at revisorydelserne omfattede bogføringsassistance og udarbejdelse af årsregnskab, derimod er indberetning af moms ikke anført som en af revisors opgaver. Aftalen er ikke underskrevet af tiltalte. På baggrund af ovenstående om arbejsfordelingen i virksomheden må det anses for tvivlsomt, om tiltalte var bekendt indholdet af samarbejdsaftalen og dermed med omfanget af og navnlig begrænsningerne i, hvilke opgaver revisor varetog.

Herefter finder retten, at tiltalte, uanset at han formelt var ansvarlig for virksomhedens indberetninger til Skat, med føje antog, at andre varetog denne opgave for ham. Anklagemyndigheden har således ikke ført det til domfældelse fornødne bevis for, at tiltalte havde forsæt til at begå de anførte momsunddragelser.

side 4

Som tiltalen er rejst, dels med angivelse af, at tiltalte skulle have haft forsæt til momsunddragelserne, og dels uden subsidiære eller alternative tiltaler, finder retten ikke at kunne henføre forholdene under bestemmelser, der alene forudsætter en lavere grad af tilregnelse.

Tiltalte frifindes herefter.

Thi kendes for ret:

Tiltalte frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.

Dommer