Court dismisses appeal on termination of custody due to lack of new legal grounds and low case value.

Landsretten afviser sagen, der drejer sig om uberettiget opsigelse af appellanternes børn i institution

[DOKUMENT] Dom (4 sider) ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 24. februar 2022

Sag BS-34296/2021-OLR (6. afdeling)

Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 (begge ved advokat Kristine Schmidt Usterud)

mod

Appelindstævnte S/I (Institution), tidligere Sagsøgte S/I (Institution) (advokat Aleksander Pilgaard)

Retten i Helsingør har den 16. august 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 59539/2019-HEL).

Landsdommerne Sanne Kolmos, Julie Skat Rørdam og Alexander M. P. Johannessen (kst.) har deltaget i sagens afgørelse.

Påstande Appellanterne, Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2, har i en ankestævning af 13. septem-ber 2021 med bilag 37-40 nedlagt påstand om, at Appelindstævnte S/I (Institution), tidligere Sagsøgte S/I (Institution) til Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 skal betale 28.847,94 kr. med procesrente fra den 27. december 2019.

Appelindstævnte S/I (Institution), tidligere Sagsøgte S/I (Institution), har i et ankesvarskrift af 27. oktober 2021 med henvisning til retsplejelovens § 368 a nedlagt påstand om afvisning og har subsidiært påstået stadfæstelse.

Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 har i et processkrift vedrørende formaliteten af 10. november 2021 med bilag 41 over for Appelindstævnte S/I (Institution)s, tidligere Sagsøgte S/I (Institution) principale påstand om afvisning påstået frifindelse.

/

Ved dommen blev Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 anset for berettiget til erstatning for det tab, de har lidt i anledning af opsigelsen af 16. maj 2019, som retten fandt uberettiget. Den beløbsmæssige opgørelse af Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2's, tidligere Sagsøger

2 beta-lingspåstand for landsretten angår den del af erstatningskravet, som Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 ikke fik medhold i ved byretten.

Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 har for landsretten gentaget sine anbringender for byretten, hvorefter opsigelsen er uberettiget og ulovlig, og har fremlagt yderli-gere bilag, herunder til dokumentation for de omhandlede erstatningsposter vedrørende en uges forbrugt ferie uden pasningsmulighed og advokatbistand ydet af Advokat 1 og advokat Thomas V. Bonnor. Med hensyn til Appelindstævnte S/I (Institution)s, tidligere Sagsøgte S/I (Institution) påstand om afvisning efter retsplejelovens § 368 a har Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 anført, at der var tale om en ulovlig opsi-gelse, hvilket har betydning for udmåling af erstatningen. Allerede af den grund er nærværende sag ikke sammenlignelig med den af Appelindstævnte S/I (Institution), tidligere Sagsøgte S/I (Institution) påberåbte dom U2004.1464H, som vedrørte en situation, hvor sagsø-geren i den pågældende sag alene anlagde sag for at få ændret en begrundelse i en administrativ afgørelse, der havde givet hende fuldstændig medhold. Sagsø-gerens påstand blev afvist, da hun ikke havde en retlig interesse i at få påkendt de nedlagte anerkendelsespåstande. Dette er ikke tilfældet i denne sag.

Appelindstævnte S/I (Institution), tidligere Sagsøgte S/I (Institution) har anført, at børnehaven har taget byrettens re-sultat og begrundelsen herfor til efterretning, og at dommen er opfyldt. Børne-haven vil af procesøkonomiske årsager under ankesagen ikke anfægte, at opsi-gelsen skulle være sket med et varsel, og ankesagen drejer sig alene om størrel-sen af en eventuel yderligere erstatning. Til støtte for påstanden om afvisning i medfør af retsplejelovens § 368 a har børnehaven anført, at der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet resultat end i byretten. Sagen er i øvrigt ikke af principiel karakter, og der er ikke særlige forhold i øvrigt, som taler for, at ankesagen skal behandles af landsretten. Ved vurderingen skal indgå, at anken primært er be-grundet i utilfredshed med byrettens vurdering af, at der var grundlag for at opsige. Utilfredshed med en doms præmisser kan ikke i sig selv begrunde anke, jf. U2004.1464H. De økonomiske krav vedrører en uges afholdt ferie samt udgif-ter til advokat. I forhold til advokatudgifter er der ikke oplysninger i sagen, der kan begrunde en fravigelse af det klare udgangspunkt om, at sådanne udgifter ikke erstattes, da det er Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2's, tidligere Sagsøger 2 eget valg at medbringe en advokat til møder. For så vidt angår kravet om erstatning for en uges ferie do-kumenterer det fremlagte bilag 40 ikke, at det var nødvendigt for Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 at bruge en uges ferie efter opsigelsen. Der er derfor ikke materiale i sagen, der kan begrunde, at byrettens dom ændres. På den baggrund og i øvrigt med hen-visning til ankesagens værdi gøres det gældende, at ankesagen bør afvises i medfør af retsplejelovens § 368 a. /

Landsrettens begrundelse og resultat Efter retsplejelovens § 368 a, stk. 1, kan landsretten afvise at behandle en sag i 2. instans, hvis der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald end i byretten, og sagen ikke er af principiel karakter, eller andre grunde ikke i øvrigt taler for, at sagen skal behandles af landsretten.

Efter resultatet af byrettens dom og akterne i sagen, herunder de yderligere dokumenter, som Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 har fremlagt for landsretten, sam-menholdt med Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2's, tidligere Sagsøger 2 begrundelse for anken, finder lands-retten, at der ikke er udsigt til, at en dom i landsretten vil få et andet udfald end i byretten. Der er herved lagt vægt på, at Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2's, tidligere Sagsøger 2 anke med hensyn til ansvarsgrundlaget alene angår byrettens begrundelse, og at Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 ikke har sandsynliggjort, at de har en retlig interesse i at få påkendt deres anbringender vedrørende ansvarsgrundlaget. Landsretten har endvidere lagt vægt på, at der heller ikke ved det fremlagte materiale og beviser i øvrigt er udsigt til, at Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 vil få medhold i, at de har krav på betaling for en uges forbrugt ferie uden pasningsmulighed og advokat-bistand forud for retssagen.

Henset hertil, og da sagen ikke er af principiel karakter, og da heller ikke andre grunde i øvrigt taler for, at sagen skal behandles af landsretten, afviser landsret-ten anken.

Efter sagens udfald skal Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 i sagsomkostninger for landsretten betale 2.440 kr. til Appelindstævnte S/I (Institution), tidligere Sagsøgte S/I (Institution) til dækning af ud-gifter til advokatbistand ekskl. moms.

THI KENDES FOR RET:

Denne ankesag afvises.

I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 inden 14 dage betale 2.440 kr. til Appelindstævnte S/I (Institution), tidligere Sagsøgte S/I (Institution). Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

/ /