Court grants freedom from deportation order for a trafficking victim under specific statutory protections.

Landsretten ændrer byrettens afgørelse, således at tiltalte, der vurderes udsat for menneskehandel, jf. § 26 a i udlændingeloven, frifindes for påstanden om udvisning

[DOKUMENT] Dom (4 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM

Afsagt den 22. oktober 2010 af Østre Landsrets 8. afdeling (landsdommerne M. Lerche, Bloch Andersen og Lena Falk (kst.) med domsmænd).

8. afd. a.s. nr. S-2712-10: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr. (Født 1985)) (advokat Gunnar Homann, besk.)

Københavns Byrets dom af 23. april 2009 (SS 2-8446/2009) er anket af tiltalte med på-stand om frifindelse for så vidt angår påstanden om udvisning.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Supplerende oplysninger

Ved skrivelse af 13. maj 2009 traf Udlændingeservice afgørelse om, at tiltalte er omfattet af udlændingelovens bestemmelser om menneskehandel.

Til brug for ankesagen har Udlændingeservice afgivet en udtalelse af 21. oktober 2010, hvori blandt andet er anført følgende:

”...

På den baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens ka-rakter, og om at pågældende blev idømt 40 dages fængsel, sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 1, nævnte hensyn, kan Udlændingeservice til-træde anklagemyndighedens indstilling om, at udvisningen stadfæstes.

Såfremt retten måtte finde, at pågældende har været udsat for menneskehandel, skal Udlændingeservice henlede opmærksomheden på, at det af udlændingelo-vens § 26 a fremgår, at der ved afgørelsen om udvisning skal tages særligt hen-syn til, om de omstændigheder, som kan begrunde udvisning, er en følge af, at udlændingen har været udsat for menneskehandel, og om dette forhold taler imod udvisningen.

…”

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidneforklaring af kriminalassistent Vidne.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at hun mødte Person 1 i Nigeria, og at han bragte hende til Paris i 2005 og derefter videre til Danmark. Hun levede også af prostitu-tion i Paris. Person 1 sagde, at hun skyldte 80.000 euro for rejsen til Frankrig. Hun fik id-kortet og billetten af Person 1 i Paris, så hun kunne komme til Danmark. Han sagde, at hun skulle gå i skole og arbejde i Danmark med normalt arbejde – måske på restaurant. Hun skulle til Danmark, idet hun ikke tjente nok i Paris. Hun fløj fra Paris til Bruxelles og derfra videre med tog til Danmark. Da hun kom til Danmark, viste han hende Istedgade og sagde, at hun skulle arbejde der. Han viste hende et papir, hvorpå der stod, hvor meget hun skyldte ham. Han truede hende med woodoo, hvis hun ikke betalte. Hun ville dø, hvis ikke hun gjorde, hvad han sagde. Person 1 fik pengene af hende. Hun fortalte ikke politiet om Person 1, fordi hun var bange. Hun har i december 2008 modtaget ca. 230.000 kr. af en mand, som hun har mødt i Danmark. Dette var med henblik på, at hun skulle stoppe som prostitueret. Hun betalte sidste gang Person 1 i januar 2009, hvor hun betalte ham det beløb, hun havde modtaget. Han sagde, at hun stadig skyldte ham 10.000 euro.

Hun sagde ikke til politiet, at hendes mor var død. Hun sagde, at hendes far var død, og at hendes mor var syg. Hun sagde heller ikke til politiet, at hun var indrejst i Danmark i 2008.

Hun har ingen venner i Danmark. Hun bor nu privat hos Person 2. Hun er bange for ved en tilbagevenden til Nigeria eventuelt at møde Person 1, idet hun stadig skylder ham 10.000 euro.

Vidne har forklaret blandt andet, at han modtog sagen efter tiltalte var blevet fængslet i dommervagten. Under sagen modtog han brevet af 22. marts 2009 fra Person 2. Person 2 bekræftede under afhøring, at han havde betalt tiltalte de anførte beløb.

Vidnet taler selv engelsk, og der var ikke sproglige problemer ved afhøringen af tiltalte den

25. marts 2009. Hun ændrede forklaring, da hun blev foreholdt, at politiet havde modtaget oplysning om, at hun havde modtaget penge fra Person 2. Hun oplyste da, at hendes mor rettelig ikke var død, og at hun rettelig var indrejst i sommeren 2008.

Vidnet kender reglen i udlændingelovens § 26 a. Person 2 fortalte, at han var medlem af en Organisation, men vidnet kendte den ikke. Person 2 sagde, at det var mere eller mindre hans egen organisation. Da tiltalte søgte asyl, overgik sagen til Udlændingeservice.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter de foreliggende oplysninger finder landsretten, at det må lægges til grund, at tiltalte har været udsat for menneskehandel.

Landsretten finder, at der er en sådan sammenhæng mellem det strafbare forhold og det forhold, at tiltalte må anses for at have været udsat for menneskehandel, at dette taler imod udvisning, jf. § 26 a i udlændingeloven, som affattet ved lov nr. 504 af 6. juni 2007.

Uanset at tiltalte ikke har nogen nærmere tilknytning til Danmark, finder landsretten herefter, at afvejningen efter udlændingelovens § 26 og § 26 a fører til, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at udvise tiltalte på baggrund af det begåede strafbare forhold.

Tiltalte frifindes derfor for påstanden om udvisning.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte ændres, således at hun frifindes for påstanden om udvisning.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

(Sign.)