Tax appeal dismissed; High Court rejects transfer to District Court due to lack of precedent value.
Legislator summary
AI generatedThe High Court dismissed the applicant's request to transfer the tax appeal from the City Court to the District Court as the first instance. The applicant argued for a transfer, but the District Court had already rejected it, finding the case lacked the necessary general significance for legal development. The High Court agreed, noting that the outcome depended on specific evidentiary assessments and that the underlying tax law principles were already settled.
Legislator headnote
AI generatedRetsplejelovens § 226, stk. 1; A transfer to the District Court is not permitted when the case relies on specific evidentiary assessments or concerns settled legal principles lacking general significance.
Keywords
AI generatedCited Legislation
AI generatedRelated Decisions
AI generatedFull text
Højesteret stadfæster landsrettens kendelse, således at sagen i 1. instans skal behandles ved byretten
[DOKUMENT] Domsresumé (1 sider) Henvisning til landsretten ikke tilladt
Sag om forhøjelse af skattepligtig indkomst i forbindelse med køb af et kolonihavehus skulle ikke behandles af landsretten som 1. instans
Sag BS-15284/2023-HJR Kendelse afsagt den 22. august 2023
Kærende, tidligere Sagsøger mod Skatteministeriet
Hovedsagen angår, om skattemyndighederne med rette har forhøjet Kærendes, tidligere Sagsøger skattepligtige indkomst med henvisning til, at hun har modtaget en skattepligtig gave i forbindelse med køb af et kolonihavehus. Forhøjelsen af den skattepligtige indkomst svarer til differencen mellem købesummen og haveforeningens vurdering af kolonihavehuset.
Efter anmodning fra Kærende, tidligere Sagsøger henviste byretten sagen til behandling ved landsretten som 1. instans. Efter retsplejelovens § 226, stk. 1, kan en byret henvise en sag til behandling ved landsret, hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Landsretten sendte sagen tilbage til byretten, da landsretten fandt, at betingelserne for henvisning ikke var opfyldt.
For Højesteret var spørgsmålet, om hovedsagen skulle henvises fra byret til landsret.
Højesteret bemærkede, at afgørelsen af hovedsagen navnlig beror på konkrete bevisvurderinger, og at sagen angår retsanvendelse på et område, hvor de principielle retsspørgsmål allerede er afklaret. På den baggrund fandt Højesteret, at betingelserne for henvisning til landsretten ikke var opfyldt.
Højesteret stadfæstede herefter landsrettens kendelse.
/
[DOKUMENT] Dom (3 sider) HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 22. august 2023
Sag BS-15284/2023-HJR
Kærende, tidligere Sagsøger (advokat Nicolai Bo Sørensen)
mod
Skatteministeriet (advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)
I tidligere instans er truffet afgørelse af Retten i Glostrup den 15. september 2022 (BS-6881/2022-GLO) og af Østre Landsrets 14. afdeling den 7. marts 2023 (BS-34712/2022-OLR).
I påkendelsen har deltaget tre dommere: Jan Schans Christensen, Kurt Rasmussen og Jens Kruse Mikkelsen.
Påstande Kærende, tidligere Sagsøger, har nedlagt påstand om, at sagen henvises til behandling i Østre Landsret som 1. instans.
Indkærede, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om stadfæstelse, således at sagen hjemvises til fortsat behandling ved byretten.
Højesterets begrundelse og resultat Efter retsplejelovens § 226, stk. 1, kan byretten efter anmodning fra en part hen-vise en sag til behandling ved landsret, hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt.
/
Efter forarbejderne til bestemmelsen er det bl.a. forudsat, at Højesterets ressour-cer som udgangspunkt ikke bør benyttes til at behandle sager, hvis udfald i det væsentlige afhænger af bevismæssige vurderinger, eller som angår retsanven-delse på områder, hvor de principielle retsspørgsmål allerede er afklaret.
Navnlig under hensyn hertil finder Højesteret på det foreliggende grundlag, at betingelserne for henvisning til landsretten, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1, ikke er opfyldt. Højesteret stadfæster herefter landsrettens kendelse.
THI BESTEMMES:
Landsrettens kendelse stadfæstes.
I sagsomkostninger for Højesteret skal Kærende, tidligere Sagsøger betale 5.000 kr. til Skatteministeriet.
Det tilkendte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretskendelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.
/ /