Appeal dismissed; no special circumstances justify suspending enforcement of child placement decision under social service law.
Denmark (DK)
Legislator summary
AI generatedThe parents appealed a lower court decision rejecting their request to suspend the enforcement of a child placement order. They argued that the Agency for Refugee and Immigration Appeals ignored current professional assessments indicating the child's well-being would not be harmed. The court found no special circumstances warranting an exception to the rule requiring immediate enforcement of the placement decision.
Legislator headnote
AI generatedRetsplejelovens § 469, stk. 3; Lov om social service § 170, stk. 2: An enforcement decision for child placement may only be suspended if special circumstances exist, which were not found here.
Keywords
AI generatedCited Legislation
AI generatedRelated Decisions
AI generatedFull text
Ikke grundlag for opsættende virkning i sag om tvangsfjernelse
[DOKUMENT] Dom (3 sider) ØSTRE LANDSRET RETSBOG
Den 23. februar 2022 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen i København.
Landsdommerne Julie Skat Rørdam, Sanne Kolmos og Alexander M. P. Johannessen (kst.) behandlede sagen.
Sag BS-5791/2022-OLR (6. afdeling)
Far (advokat Thorbjørn Thomsen)
og
Mor (advokat Pernille Mary Marie Lauritsen)
mod
Ankestyrelsen
Ved kendelse af 16. december 2021 har Retten i Glostrup (sag BS-46495/2021- GLO) bestemt, at den af Mor og Far fremsatte an-modning om, at Ankestyrelsens afgørelse af 25. november 2021 om tvangsmæs-sig anbringelse uden for hjemmet af deres Barn, født 2019, skal tillægges opsættende virkning, ikke tages til følge.
Forældrene har den 13. februar 2022 kæret afgørelsen med påstand om, at ”effektuering af anbringelse tillægges opsættende virkning, jf. retsplejelovens § 469, stk. 3” . Kæren er sket med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 10. februar 2022.
Ankestyrelsen har påstået afgørelsen stadfæstet.
/
Forældrene har til støtte for deres påstand i det væsentlige gjort de samme anbringender gældende som for byretten. De har supplerende anført navnlig, at kernen i sagen er, at Ankestyrelsen har truffet afgørelse om anbringelse af Barn til trods for, at fagpersoner hos Kommune 1 er af den opfat-telse, at en anbringelse blot vil skade hende yderligere. Ankestyrelsens afgørel-se vedrørende Barns trivsel er udelukkende baseret på skriftligt materiale fra tidligere kommuner og ikke på det, som den nuværende kommune, Kommune 1, har observeret ved at være i hjemmet. Det er meget bemær-kelsesværdigt, at Ankestyrelsen i den grad ikke vil lytte til de fagpersoner, der rent faktisk ser Barns fremgang i trivsel, og som vurderer, at hun ikke skal anbringes. Den nye forældrekompetenceundersøgelse vedrørende Far skal også tillægges betydning. Der er tale om en så indgribende afgø-relse, at der må være grundlag for opsættende virkning.
Ankestyrelsen har til støtte for styrelsens påstand gjort de samme anbringender gældende som for byretten.
Landsretten afsagde
KENDELSE
Landsretten tiltræder, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for undtagelsesvis at tillægge indbringelsen for retten af Ankestyrelsens afgørelse opsættende virkning efter retsplejelovens § 469, stk. 3, jf. lov om social service § 170, stk. 2.
Landsretten stadfæster derfor byrettens kendelse.
THI BESTEMMES:
Byrettens kendelse stadfæstes.
Sagen sluttet.
/ /