Court dismisses father's appeal to restart paternity suit, remanding for further investigation into another man's paternity.

Byrettens kendelse ophæves i sag om genoptagelse af faderskabssag, og sagen hjemvises til byretten til fortsat behandling

[DOKUMENT] Afgørelse (4 sider) Vestre Landsret holdt den 14. juli 2009 kl. 12.45 møde på tingstedet i Viborg.

Som dommer fungerede landsdommer Lilholt.

Som retssekretær fungerede Medarbejder ved retten

Der foretoges:

V.L. B—1281-09

Klager påkærer nægtelse af genoptagelse at fader skabs sag.

Fremlagte bilag:

Kæreskrift.

Brev at 15. juni 2009 fra Retten i Sønderborg. Retsbog at 3. juni 2009 fra Retten i Sønderborg (sag nr. BS 1-331/2009)

sagens øvrige bilag var til stede.

Den 3. juni 2009 har byretten afsagt kendelse om, at stats i orvaltningens beslutning at 30. januar 2009 om ikke at imø dekomme en begæring fra Klager om genoptagelse at faderskabssagen vedrørende faderskabet til Barn , født den Dato 2000, stadfæstes.

Landsdommerne Lilholt, Fabrin og Henrik Estrup har behandlet sagen.

—2—

Landsretten afsagde

1< e n d e 1 s e:

Det fremgår at statsforvaltningens afgørelse, at Mor ikke havde reageret på en henvendelse fra statstorvalt ningen om en udtalelse.

Det fremgår at sagens dokumenter for statsforvaltningen, at Klager i e-mails at 3. og 19. november 2008 til statsforvaltningen oplyste, at han havde fået foretaget en anonym DNA-test, hvorefter han ikke kunne være far til Barn men han fremsendte ikke den erklæring, hvoraf det skulle fremgå, at han ikke kunne være far til barnet, til statsforvaltningen. I e-mailen at 19. november 2008 oplyste Klager Barn , at hans tvivl om, at måske ikke var hans søn, var opstået i de sidste par år på baggrund at Barns udseende, efter han var blevet større.

I en e-mail at 2. februar 2009 til statsforvaltningen navngav Klager den mand, som han angav som far til Barn . At en vedlagt udskrift fra Det Centrale Person

Register fremgår, at den pågældende mand, der er dansk statsborger, er født i Libanon i 1977.

Det fremgår at sagen, at statsforvaltningen i anledning at Klagers begæring om at indbringe statsforvaltningens afgørelse for retten, fremsendte sagen til byretten den 11. februar 2009,

I en e-mail at 15. april 2009 fra Mor til en sagsbehandler i statsforvaltningen skrev Mor , at “... jeg vil gerne genoptage den faderskab sag ...“.

—3—

Den 23. april 2009 fremsendte statsforvaltningen denne e mail til byretten.

Det fremgår af udskrift at 3. juni 2009 at byrettens retsbog, at begge parter samstemmende erklærede blandt andet, at de var indforstået med, at faderskabssagen genoptage s.

Sagen blev, efter at Mor havde afgivet yderligere forklaring, afgjort ved den påkærede kendelse. At Mors forklaring fremgår blandt andet, at hun oplyste, at hun to gange i sommeren 1999 havde haft samleje med den mand, som Klager havde angivet som far til Barn , men at hun i avlingstiden fra 15. november 1999 til 15. februar 2000 ikke havde haft samleje med andre end Klager .

Af et bilag til kæreskriftet, som ikke blev inddraget under byrettens behandling at sagen, fremgår, at virksomheden DNA test i Slangerup den 8. oktober 2008 efter analyse at “de indsendte prøver” har afgivet erklæring om, at “Manden kan udelukkes som far til barnet” og “Sandsynligheden for faderskab er 0 e.”.

På den anførte baggrund ophæver landsretten den påkærede kendelse og hjemviser sagen til byretten med henblik på en nærmere undersøgelse at, om det på det nu foreliggende grundlag og på grundlag af en udtalelse fra den mand, som Klager påstår er far til Barn , og eventuelle andre undersøgelser af betydning for spørgsmålet, kan anses for sandsynliggjort, at en anden bestemt mand end Klager er far til Barn .

—4—

Hvis en sådan sandsynliggørelse, som kræves efter børnelovens § 22, stk. 2, anses for tilvejebragt, skal der for den mindreårige Barn efter principperne i værgemålslovens § 47, jf. Familiestyrelsens vejledning nr.

86 af 7. oktober 2004, side 22, beskikkes en værge med henblik på at konstatere, om den enighed om genoptagelse, som kræves efter børnelovens § 22, stk. 1, foreligger.

Thi bestemmes:

Byrettens kendelse ophæves, og sagen hjemvises til byretten til fortsat behandling.

Sagen sluttet.

L i 1 ho 1 t