Supreme Court upholds detention hearing venue rule requiring appearance at current detention location per Immigration Act.

Højesteret stadfæster landsrettens kendelse, tiltræder dermed at frihedsberøvede herefter i medfør af § 37, stk. 1, 3. pkt., skulle fremstilles ved retten på sted, hvor frihedsberøvede aktuelt var tilbageholdt

[DOKUMENT] Retsbog med kendelse (3 sider) UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 30. juni 2008.

Sag 172/2008

Rigspolitiet mod Frihedsberøvede (advokat Jens Rye-Andersen, e.o.)

I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Hillerød den 15. februar 2008 og af Østre Landsrets 18. afdeling den 5. marts 2008. Procesbevillingsnævnet har den 14. april 2008 meddelt tilladelse til, at landsrettens kendelse indbringes for Højesteret.

I påkendelsen har deltaget tre dommere: Niels Grubbe, Børge Dahl og Poul Sørensen.

Påstande Kærende, Frihedsberøvede, har nedlagt påstand om stadfæstelse af byrettens kendelse.

Indkærede, Rigspolitiet, har påstået stadfæstelse af landsrettens kendelse.

Supplerende sagsfremstilling Ved Integrationsministeriets afgørelse af 10. oktober 2007 blev Frihedsberøvedes humanitære opholdstilladelse inddraget, og han blev samtidig pålagt at udrejse af landet senest den 10. november 2007. Den 14. februar 2008 foretog Nordjyllands Politi en afhøring af Frihedsberøvede, som tilkendegav, at han ikke ønskede at udrejse frivilligt eller medvirke til en udsen-delse. På Rigspolitiets foranledning blev Frihedsberøvede frihedsberøvet af Nordjyllands Politi for at sikre hans tilstedeværelse med henblik på udsendelse, jf. udlændingelovens § 36, stk. 1. Samme dag blev Frihedsberøvede overført til Institutionen for Frihedsberøvede Asylansøgere, der er beliggende i Birkerød.

/

Den 15. februar 2008 blev Frihedsberøvede fremstillet i Retten i Hillerød, der afsagde kendelse om henvisning af sagen til Retten i Ålborg. Der blev lagt vægt på, at Frihedsberøvede hidtil havde haft bopæl i By 1, samt at frihedsberøvelsen var indledt på Ålborg Politigård, og henvist til udlændingelovens § 37, stk. 6, jf. retsplejelovens § 469, stk. 1, 1. pkt.

Senere samme dag blev det telefonisk meddelt af Integrationsministeriet, at Frihedsberøvedes udrejsefrist var blevet udsat, hvorefter han blev løsladt.

Ved Integrationsministeriets afgørelse af 19. februar 2008 blev Frihedsberøvede på ny meddelt humanitær opholdstilladelse i et år.

Ved Østre Landsrets kendelse af 5. marts 2008 blev byrettens kendelse ophævet, idet sagen burde have været realitetsbehandlet. Der blev lagt vægt på, at ordlyden af udlændingelovens § 37, stk. 1, 3. pkt., og forarbejderne hertil ikke var til hinder for, at fremstillingen skete for retten på det sted, hvor Frihedsberøvede var tilbageholdt på det tidspunkt, hvor prøvelsen fandt sted.

Anbringender Frihedsberøvede har anført, at udlændingelovens § 37, stk. 1, 3. pkt., må fortolkes således, at fremstilling skal ske på det sted, hvor udlændingen fysisk er tilbageholdt, når han har fast bopæl i denne retskreds. Da der er tale om en retssikkerhedsmæssig bestemmelse må der foretages en indskrænkende fortolkning til fordel for den, der skal beskyttes. Hertil kommer hensynet til, at han ikke bør flyttes fra sine vante omgivelser. Det forhold, at Rigspolitiet har fulgt en mangeårig praksis, indebærer ikke, at denne praksis er lovlig. En tilfældig flytning af den frihedsberøvede må tillige anses for at være i strid med menneskerettighederne.

Rigspolitiet har anført, at der hverken ud fra bestemmelsens ordlyd eller forarbejderne hertil er grundlag for at foretage en indskrænkende fortolkning. Rigspolitiets mangeårige praksis må anses for at have klar hjemmel i udlændingelovens § 37, stk. 1, 3. pkt. Da Frihedsberøvede på tidspunktet for fremstillingen for byretten havde fået endeligt afslag på opholdstilladelse, kunne han ikke anses for at have fast bopæl i Danmark, hvorfor det anførte om bestemmel-

/

sens retssikkerhedsmæssige karakter samt overtrædelse af menneskerettighederne ikke kan tillægges vægt.

Højesterets begrundelse og resultat Der er i udlændingelovens § 37 givet nærmere regler om domstolskontrol med frihedsberøvelse efter § 36, og det er i stk. 6 bestemt, at retsplejelovens kapitel 43 a om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse i øvrigt finder tilsvarende anvendelse. Efter udlændingelovens § 37, stk. 1, 3. pkt., skal fremstillingen af den frihedsberøvede udlænding ske for retten ”på det sted, hvor udlændingen er tilbageholdt” , og der er således ikke grundlag for anven - delse af retsplejelovens § 469, stk. 1, 1. pkt., hvorefter prøvelsen skal ske ved retten på det sted, hvor den frihedsberøvede har bopæl.

Frihedsberøvede er efter tilbageholdelsen i overensstemmelse med praksis ført til en særlig institution for frihedsberøvede udlændinge.

Højesteret tiltræder, at han herefter i medfør af § 37, stk. 1, 3. pkt., skulle fremstilles ved retten på sted, hvor han aktuelt var tilbageholdt. Højesteret stadfæster derfor landsrettens kendelse.

Thi bestemmes :

Landsrettens kendelse stadfæstes.

Der tillagdes advokat Jens Rye-Andersen et salær på 1.200 kr. med tillæg af moms, der betales af statskassen.

/ /