Danish court allows claim against non-resident director for damages caused in Denmark under local jurisdiction rules.

Byrettens kendelse blev stadfæstet

[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) Vestre Landsret holdt den 10. juni 2011 kl. 8.15 møde på tingstedet i Viborg.

Som dommer ifingerede landsdommer Stig Glent-Madsen.

Som retssekretær fingerede Medarbejder .

V.L. B—0814—-11

Part J

mod Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Fremlagte bilag:

— kærereplik — kæreduplik — processkrifl I af 23. maj 2011 fra advokat Bente Mell Pedersen.

— processkrifl A af 27. maj 2011 fra advokat Rune Demo

Sagens øvrige bilag var til stede.

Deri 21. marts 2011 har Retten i Esbjerg truffet afgørelse om. at sagen også fremmes for så Part J vidt angår

Kendelsen er kæret af Part J med påstand om at sagen afvises i forhold til ham. Til støtte herfor har han — i første række — anført, at retsplejelovens 238, stk. 4, går forud for retsplejelovens § 243, når sagen angår erstatning mod bestyrelsesmedlemmer i et selskab. Da Part J ikke har hjemting i Danmark, er der er ikke vær neting for ham i Danmark, jf. retsplejelovens § 246 rnodsætningsvis. I anden række har han anført, at betingelserne for at anvende retsplejelovens § 243 ikke er opfyldt, da hans hand ling består af en undladelse, der i givet fald er sket i Sydafrika. Endelig har han anført, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ikke er den direkte skadelidte, da et eventu elt tab er påført EU.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har påstået stadfæstelse. Til støtte herfor har ministeriet navnlig anført, at retsplejelovens § 238, stk. 4, er en fikultativ værnetings bestemmelse, som ikke udelukker anvendelse af § 243 på søgsmål anlagt mod bestyrel sesmedlemmer vedrørende erstatning uden for kontrakt. Gennemførelsen afrekonstruktio nen og overdragelse af aktiver har fundet sted i Danmark, og både handlingsstedet for den skadegørende handling og skadesstedet (virkningsstedet) er i Danmark, uanset om EU eventuelt er den direkte skadelidte, hvorfor sagen mod Part J med rette er anlagt i Danmark, jf. retsplejelovens § 246, jf. § 243.

Landsdommeme Stig Glent-Madsen, John Lundum og Nikolaj K. Andersen (kst.) har be handlet sagen.

Landsretten afsagde

K e n d e I s e:

For så vidt angår Part J , drejer sagen sig om, hvorvidt han som besty relsesmedlem har pådraget sig et erstatningsansvar overfor Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i forbindelse med sin medvirken til rekonstruktion og overdragelse af aktiver i 2006 fra AgroFerm A/S til Agro & Ferm A/S.

Da Part J har bopæl i Sydafrika, afgøres rettens kompetence i følge Bruxelles 1-forordningen artikel 4, efter Danmarks egen lovgivning, jE dog Bruxelles I forordningens artikel 22 og 23. Efter retsplejelovens § 246 kan sager mod personer, sel skaber, foreninger, private institutioner og andre sammenslutninger, der ikke har hjemting i Danmark, anlægges her i landet, for så vidt nogen ret efter bestemmelserne i § 237, 238, stk. 2,241,242,243 og 245 kan anses som væmeting i sagen.

Værnetingsregleme i retsplejelovens § 237, 238, stk. 2,241,242,243 og 245 er efter de res ordlyd alle fakultative. Der er hverken i bestemmelsemes ordlyd eller forarbejderne hertil støtte for, at enkelte væmetingsregler har forrang for andre. Herefter er der væmeting i Danmark for kravet mod Part J , hvis én af de nævnte bestemmelser i retsplejelovens § 246, stk. I, 1. pkt., er anvendelig.

Det er ubestridt, at der ikke består noget direkte kontraktsforhold mellem parterne i denne sag. Bestemmelsen i retsplejelovens § 243 blev indsat ved lov nr. 324 af 4. juni 1986 (Ret ternes stedlige kompetence i borgerlige sager, EF-domskonventionen). I betænkning nr. 1052/1985 om retternes stedlige kompetence anførte Retsplejerådet, at rådet var af den opfattelse, at der fremtidig bør være valgfrihed mellem at anlægge sag om en retskrænkelse på handlingsstedet eller på det sted, hvor virkningen af handlingen er indtruffet.

Herefter, og når dette sammenholdes med EV-Domstolens fortolkning af Domskonventio nens artikel 5, nr. 3 (nu Bruxelles 1-forordningen), finder landsretten, at Retten i Esbjerg har kompetencen i medfør afretsplejelovens § 246, jf. § 243 i en situation som den forelig gende, allerede fordi en eventuel skade — uanset om denne er påført Ministeriet for Fødeva rer, Landbrug og Fiskeri eller EV — er indtrådt i Esbjerg.

Med disse bemærkninger stadfæster landsretten byrettens afgørelse.

Thi bestemmes:

Byrettens kendelse stadfæstes.

Sagen sluttet.

Stig Glent-Madsen

Vdskriften udstedes uden betaling.

Udskriftens rigtighed bekræftes. Vestre Landsret, Viborg den 10. juni 2011