Legislator Case Law & Legislation
BS-1634/2011-OLR ECLI:DK:OLR:2022:BS0000004584 AI generated

Danish court grants divorce for Pakistani marriage based on mutual separation and statutory grounds.

Case Number BS-1634/2011-OLR
Court / Authority
Jurisdiction Denmark (DK)
Decision Date
Outcome Allowed / Granted

Legislator summary

AI generated

The Eastern High Court of Denmark granted a divorce decree based on the parties' mutual agreement to separate and statutory grounds under the Marriage Act. Although the marriage certificate was not fully legalized, the court accepted the marriage as valid after reviewing witness testimony and photographs. Consequently, the court ruled that the conditions for dissolution under the relevant sections of the Marriage Act were met.

Legislator headnote

AI generated

Ægteskabslovens § 33; § 32: The court may grant a divorce decree when the statutory conditions for dissolution are fulfilled, even if foreign marriage documentation is incomplete, provided the marriage is otherwise established as valid.

Keywords

AI generated
Danish divorce law Pakistani marriage recognition mutual separation grounds unlegalized foreign marriage Eastern High Court ruling

Cited Legislation

AI generated
Marriage Act § 33
Marriage Act § 32
AI generated

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Landsretten ændrede byrettens afgørelse, således at parternes ægteskab, der var indgået i Pakistan, opløses ved skilsmisse, jf. ægteskabslovens § 33

[DOKUMENT] Dom (3 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ___________

Afsagt den 24. oktober 2011 af Østre Landsrets 5. afdeling (landsdommerne Mogens Kroman, Anne Thalbitzer og Mette van de Ven (kst.)).

5. afd. a.s. nr. B-1634-11: Appellant, tidligere Sagsøger (advokat Mette Lauritzen, besk.) mod Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte (advokat Niels Anker Rasmussen)

Københavns Byrets dom af 1. april 2011 (BS 11D-1865/2010) er anket af Appellant, tidligere Sagsøger med påstand om, at der meddeles parterne skilsmisse i medfør af ægteskabslovens § 33, nu tillige i medfør af lovens § 32.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, har taget bekræftende til genmæle.

Appellanten har haft fri proces under anken.

Appellanten har under hovedforhandlingen i landsretten fremlagt en vielsesattest på urdu, påført stempel fra det pakistanske udenrigsministerium. Hun har endvidere forevist en række bryllupsfotografier, herunder to fotografier hvor parterne underskriver et vielsesdokument.

Forklaringer

For landsretten har parterne afgivet supplerende forklaring.

/

Appellant, tidligere Sagsøger har forklaret blandt andet, at hun siden byretssagen har været i Pakistan, hvor hun har fremskaffet den vielsesattest, som hun har fremlagt for landsretten. Det er en origi-nal attest, som Union Council har udlånt til hende. Hun skal aflevere dokumentet tilbage, når denne sag er afsluttet. Hun blev dansk statsborger i 1989. Hendes ægtefælle kom til Danmark i forbindelse med deres ægteskab, og han blev dansk statsborger for omkring fire år siden.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har bekræftet, at den fremlagte vielsesattest er den vielsesattest, som blev udstedt på urdu i forbindelse med deres ægteskab, og at det er den vielsesattest, som man kan se, at de underskriver på de fremlagte fotografier.

Procedure

Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Parterne har endvidere henvist til, at de nu har levet adskilt i mere end 2 år som følge af uoverensstemmelser, jf. ægteskabslovens § 32.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det fremgår, at indstævnte den 26. oktober 2001 fik opholdstilladelse her i landet, idet Udlændingestyrelsen i den forbindelse lagde til grund, at parterne var gift. Det fremgår endvidere, at parterne har levet sammen frem til samlivsophævelsen i 2009, og at de har en datter, født i Måned 2007, som de har fælles forældremyndighed over. Parterne ønsker nu skilsmisse.

Appellanten og indstævnte har såvel i byretten og landsretten forklaret, at de den 23. november 2000 indgik ægteskab med hinanden i Pakistan, og under ankesagen er disse forklaringer understøttet af en række fremlagte fotografier. Appellanten har under anken endvidere fremlagt en vielsesattest, som angives at være den originale vielsesattest. Denne attest er dog ikke legaliseret eller i øvrigt søgt verificeret.

/

Uanset at den fremlagte dokumentation for vielsen ikke på alle punkter svarer til den dokumentation, som efter Familiestyrelsens vejledning nr. 9244 af 27. maj 2010 normalt bør være til stede ved vurderingen af, om en udenlandsk vielse kan anerkendes, finder landsretten det efter en samlet vurdering af samtlige foreliggende oplysninger ubetænkeligt at lægge til grund, at parterne blev viet i Pakistan den 23. november 2000. Da der ikke i øvrigt er fremkommet oplysninger, som taler mod en anerkendelse af vielsen, tages anmodningen om skilsmisse herefter under påkendelse.

Efter bevisførelsen findes det godtgjort, at betingelserne for skilsmisse i medfør af ægteskabslovens § 33 er opfyldt, hvorfor der gives dom til skilsmisse.

Der er mellem parterne enighed om, at der skal være fortsat fælles forældremyndighed over Fællesbarn, født Dato 2007 . Parterne har endvidere sam-stemmende oplyst, at fællesboet er delt, og at appellanten har overtaget lejekontrakten ved-rørende lejligheden Adresse 1, By 1.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Ægteskabet mellem Appellant, tidligere Sagsøger, og Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, opløses ved skilsmisse.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.

/