Court allows late appeal in criminal compensation case due to defense counsel error, not claimant fault.
Legislator summary
AI generatedThe High Court upheld the District Court's decision to admit the claimant's late appeal regarding a criminal compensation claim. The claimant argued the appeal was untimely, but the court found the delay was caused by the defense lawyer's mistake, which cannot be attributed to the claimant. Consequently, the court applied the exception for excusable delays to allow the appeal to proceed.
Legislator headnote
AI generatedRetsplejelovens § 910, stk. 2, 1. pkt.; § 1018 f, stk. 3; The court may admit a late appeal in criminal compensation proceedings if the delay is excusable and not attributable to the appellant, even if caused by the defense counsel.
Keywords
AI generatedCited Legislation
AI generatedCited Case Law
AI generatedRelated Decisions
AI generatedFull text
Landsretten stadfæster byrettens dom om, at sagen om stillingtagen til Rigsadvokatens afgørelse om at afvise at tage stilling til for sent fremsat klage fra erstatningssøgende over en afgørelse, truffet af Statsadvokaten, vedr. erstatningskrav i forbindelse med frihedsberøvelse/varetægtsfængsling, psykologbehandlinger og tab af arbejde, hjemvises til Rigsadvokaten til realitetsbehandling
[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) DOM
afsagt den 24. januar 2011 af Vestre Landsrets 8. afdeling (dommerne MarieS. Mikkelsen, Mogens Heinsen og Hans-Jørgen Nymark Beck med domsmænd) i ankesag V.L. 5—2997—10
Anklagemyndigheden mod Erstatningssøgende
født den Dato 1974 (advokat Anders Skovholm. Aarhus)
Retten i Århus har den 20. december 2010 afsagt dorn i I. instans (5-4195/2010).
Erstatningssøgende har påstået stadfæstelse.
Anklagemyndigheden har påstået afvisning.
Landsrettens begrundelse og resultat:
5 voterende udtaler:
Det følger afretsplejelovens § 1018 f stk. 3, at erstatningssager i anledning afstrafferetlig forfølgning ved indbdngelse for domstolene i medfør afbestemmelsens stk. 1, 1. pkt., be handles i strafferetsplejens former, herunder som udgangspunkt under medvirken af domsmænd.
Ved overskridelse af ankefristen i straffesager kan en anke admitteres, hvis overskridelsen skyldes grunde, som ikke kan tilregnes den pågældende, jf retsplejelovens § 910, stk. 2, 1. pkt. Fejl begået af forsvareren tilregnes ikke den tiltalte,jf. Højesterets kendelse af 14. ok tober 2010, sag nr. 12, 2010. Der er ikke grundlag for at antage, at bestemmelsen skal for tolkes anderledes i forhold til erstatningssøgende og dennes advokat.
Reale grunde taler for at fortolke bestemmelsen i retsplejelovens § 1018 e, stk. 5, 2. pkt. —
hvorefter der kan bortses fra fristoverskridelse, der findes undskyldelig — i overensstem melse med bestemmelsen i § 910, stk. 2, 1. pkt., og der er hverken i ordlyden af eller forar bejderne til § 1018 e, stk. 5,2. pkt., momenter, der taler imod en sådan fortolkning.
Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført afbyrettens flertal, stemmer vi — uanset kra venes civilretlige karakter — for at stadfæste byrettens dom.
I voterende udtaler:
Af de grunde, som byrettens mindretal har anført, stemmer jeg for at tage anklagemyndig hedens påstand om afvisning til følge.
Der afsiges dom i overensstemmelse med stemmeflertallet.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
Thi kendes for ret:
Byrettens dom stadfæstes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Marie 5. Mikkelsen Mogens Heinsen Hans-Jørgen Nyrnark Beck 3-