Court partially allows charge for unauthorized TV access but finds no grossness for criminal penalty.
Legislator summary
AI generatedThe High Court upheld the lower court's finding that the defendant committed unauthorized access to TV programs for profit over nearly four years. While the defendant admitted to modifying decoders and receiving payments from approximately 30 receivers, the court determined the scale lacked the necessary grossness for criminal prosecution under the Penal Code. Consequently, the court affirmed the conviction for violating the Radio and Television Act but acquitted the defendant of the aggravated criminal charge.
Legislator headnote
AI generatedRadio- og fjernsynsloven § 91; Straffelovens § 299b: Unauthorized access to pay-TV content constitutes a violation of the Radio and Television Act, but criminal liability under the Penal Code requires a level of grossness or scale that was not established in this case.
Keywords
AI generatedCited Legislation
AI generatedRelated Decisions
AI generatedFull text
Byrettens dom om tiltale for overtrædelse af straffelovens § 299 b, stk. 1, nr. 6, jf. lov om radioog fjernsynsvirksomhed § 91, jf. § 94, stk. 2, stadfæstes
[DOKUMENT] Dom (2 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM
Afsagt den 22. november 2011 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne Michael Kistrup, Jon Fridrik Kjølbro og Mette van de Ven (kst.) med domsmænd).
10. afd. a.s. nr. S-2513-11: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr. (Født 1965)) (advokat John Jørgensen, besk.)
Bornholms Rets dom af 15. august 2011 (1-373/2011) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse.
Tiltalte har påstået stadfæstelse.
Tiltalte har i landsretten forklaret om sine personlige forhold, at han nu er flyttet til en lejebolig i Rønne, ligesom han er begyndt på en uddannelse som serviceassistent.
Tiltalte har erkendt at have omsat og foretaget ændringer i dekodere eller andet dekodningsudstyr, hvis formål er at give uautoriseret adgang til indholdet af Viasat og Canal Digitals tv-programmer.
Efter tiltaltes forklaring og det i øvrigt oplyste, lægger landsretten til grund, at forholdet er begået over en periode på ca. 3 år og 10 måneder, at tiltalte har givet ca. 30 modtagere uautoriseret adgang til tv-programmer, og at tiltalte har modtaget 12.000 – 15.000 kr. om
/
året fra modtagerne af tv-programmerne. Efter tiltaltes forklaring lægger landsretten endvidere til grund, at tiltalte ikke har foretaget annoncering, og at det er modtagerne af tvprogrammerne, der har taget kontakt til tiltalte.
Landsretten finder det herefter bevist, at udbredelsen er sket i erhvervsmæssigt øjemed til en videre kreds og mod betaling.
Landsretten tiltræder derfor, at det er bevist, at tiltalte har overtrådt radioog fjernsynslovens § 91, jf. § 94, stk. 2.
Landsretten finder imidlertid ikke, at forholdet har et sådant omfang eller indebåret en sådan grovhed, at der er grundlag for at henføre forholdet under straffelovens § 299b, nr. 6, hvorfor landsretten tiltræder, at tiltalte er frifundet for denne del af tiltalen.
Straffen findes passende.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
Thi kendes for ret:
Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
/ /