Legislator Case Law & Legislation
BS-17219/2021-GLO ECLI:DK:GLO:2023:BS0000000017 AI generated

Court refers construction insurance dispute to High Court on principle of LEG3 clause interpretation.

Case Number BS-17219/2021-GLO
Court / Authority
Jurisdiction Denmark (DK)
Decision Date
Outcome Allowed / Granted

Legislator summary

AI generated

The District Court in Glostrup referred the case to the High Court upon MT Højgaard's request under Section 226 of the Code of Civil Procedure. The dispute involved whether a specific deformation constituted a covered 'damage' under an All Risks policy with a LEG3 clause. The court found the legal questions regarding the definition of damage and the interpretation of the LEG3 clause were novel and lacked existing Danish precedent, thus meeting the criteria for referral.

Legislator headnote

AI generated

Section 226, paragraph 1 of the Code of Civil Procedure; A case may be referred to the High Court if it is of general significance for the application and development of the law, as demonstrated by the lack of existing case law on the interpretation of LEG3 clauses in Danish construction insurance.

Keywords

AI generated
Code of Civil Procedure LEG3 clause construction insurance High Court referral damage definition general significance retspraksis

Cited Legislation

AI generated
Section 226, paragraph 1 of the Code of Civil Procedure
retsplejelovens § 226, stk.
AI generated

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Sag om henvisning efter anmodning til videre behandling ved Østre Landsret, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1.

[DOKUMENT] Retsbog med kendelse (6 sider) RETTEN I GLOSTRUP KENDELSE afsagt den 13. oktober 2021

Sag BS-17219/2021-GLO

MT Højgaard Danmark A/S (advokat Claus Richter Weigelt)

og hovedintervention

Aarhus Havn (advokat Kristian Skovgaard Larsen)

mod

Tryg Forsikring A/S (advokat Torben Bondrop)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Afgørelse om evt. henvisning af sagen til Østre Landsret, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1, eller kollegial behandling ved byretten, jf. § 12, stk. 3.

Sagens baggrund og parternes påstande Ved stævning af 3. maj 2021 har sagsøger MT Højgaard Danmark A/S nedlagt påstand om, at sagsøgte, Tryg Forsikring A/S skal betale 6.185.985,69 kr. til MT Højgaard Danmark A/S med rente efter rentelovens § 5 fra den 22. september 2020.

Tryg Forsikring A/S har nedlagt påstand om frifindelse.

Ved hovedinterventionsstævning a 19. juli 2021 har Aarhus Havn hovedinterveneret i sagen med følgende påstande:

Aarhus Havn støtter MTS´s påstand og anbringender, således som de er angivet i stævningen af 3. maj 2021 i Hovedsagen.

Over for Tryg Forsikring A/S nedlægges selvstændig foreløbig påstand om, at Tryg Forsikring A/S skal tilpligtes at betale 1.100.745,- kr. til Aarhus Havn med tillæg af rente i henhold til rentelovens § 5 fra den 23. december 2020.

Oplysningerne i sagen Hovedsagen omhandler forsikringsdækning for en skade på en mole, der var under opførelse på skadestidspunktet.

MTH har som entreprenør udført et projekt ”Ny Færgeterminal” for Aahus Havn. Projektet omfatter udførelse af kajog moleanlæg til brug for Molslinjens færger.

MTH havde tegnet en kombineret entrepriseforsikring hos Tryg forsikring A/S og sagen vedrører dækning under entrepriseforsikringens dækning af All Risks, der på Policen er udvidet med en LEG3-klausul.

Efter udførelse af molens sider og opfyldning konstateredes det, at en del af molen begyndte at flytte sig utilsigtet og man kunne se en svag bule på vægflugten på molen. Målinger analyseret af Rambøll indikerede en uforudset og kontinuer sideværts bevægelse.

Skaden blev anmeldt til Tryg Forsikring A/S.

Geotekniske undersøgelser har vist, at der under molen på det sted, hvor bevægelsen er størst, befinder sig et indkapslet lag af blød bund. Den nærmere årsag til, at dette lag er til stede under molen efter oprensningen, er ikke fastslået.

Rambøll har projekteret afhjælpningsprojekt, bestående af nedramning af skråpæle, som bremser de utilsigtede bevægelser, samt forstærkninger i molen. Efter udførelsen har molen igen lige netop den ifølge normerne krævede styrke, men har fortsat en deformation på op til ca. 80 cm. Påstanden i sagen udgør udbedringsomkostningerne.

Tryg forsikring A/S har tilsluttet sig sagsfremstillingen fra MTH og har supplerende anført, at det fremgår af en rapport af 4. september 2020 fra Nira, at årsagen til deformationen både er en udførelsesfejl i form af, at der ikke er sket korrekt opgravning af gytje, såvel som en projekteringsfejl i form af manglende tilstrækkeligt undersøgelse af de geotekniske forhold.

Tryg Forsikring A/S tiltræder, at sagen omhandler spørgsmålene om, hvorvidt deformationen af molen er en fysisk skade i policens forstand, om deformationen er uforudset, herunder om afhjælpning er sædvanlig afhjælpning af egne mangler og fortolkningen af LEG3-klausulen.

Parternes synspunkter om henvisning eller kollegial behandling. MT Højgaard har til støtte for anmodningen om henvisning til landsret i medfør af retsplejelovens § 226 anført blandt andet, at hovedsagens centrale problemstillinger angår fortolkning af en all-risk entrepriseforsikring med en LEG3-udvidelse, herunder fortolkning og fastlæggelse af begrebet "fysisk skade".

Af indlæg af 1. juli 2021 fremgår følgende argumentation:

” ...

Der er ikke i retspraksis fundet tidligere eksempler på domme, der fortolker LEG3-udvidelsen og sagsøgte har gjort gældende, at begrebet "fysisk skade" har et andet indhold i forbindelse med denne type forsikring, end ved anvendelse på erhvervsog produktansvarsforsikringer. Afgørelse af denne sag må derfor antages at have principiel betydning for andre entreprenører og bygherrer, der har tegnet entrepriseforsikring med LEG3-udvidelse.

Sagens bevismæssige spørgsmål angående faktiske forhold ses begrænset til nogle få detailspørgsmål, idet sagsøgtes svarskrift dels tilslutter sig væsentlige dele af MT Højgaards sagsfremstilling i stævningen, dels udtrykkeligt erklærer sig enig i, at tvisten kan skæres til, så den overordnet omhandler spørgsmål om, (1) hvorvidt den konstaterede deformation udgør en skade i policens forstand, (2) hvorvidt deformationen er uforudset, og (3) fortolkning af LEG3-klausulen.

Dermed synes sagens afgørelse kun i meget begrænset omfang at afhænge af konkret bevisvurdering angående sagens faktiske omstændigheder. De juridiske spørgsmål er omvendt trådt frem i første række.

Spørgsmålet om, hvorvidt den konstaterede deformation udgør en skade, synes koncentreret om, hvorvidt – hvilket det sagsøgte forsikringsselskab bestrider – begrebet ”skade” har den samme betydning ved anvendelse i ansvarsforsikringer og ved anvendelse i tingsforsikringer. Spørgsmålet har derfor relevans for både forsikringer med en LEG3-klausul og tingsforsikringer uden denne.

Hvis svaret måtte være benægtende opstår det ligeledes principielle spørgsmål om, hvilken betydning begrebet ”skade” da har ved anvendelse i tingsforsikringer.

Spørgsmålet om, hvorvidt deformationen er uforudset eller ikke, angår også fortolkning af policens generelle bestemmelser: Betyder ”uforudset” reelt ”uforudsigelig og udefrakommende” eller blot ”ikke forudset” ?

Spørgsmålet om fortolkning af LEG3-klausulen og dennes betydning for de to forudgående spørgsmål har også betydning for en bredere kreds end blot denne sags parter. LEG3-klausuler har vundet en væsentlig udbredelse i entrepriseforsikringer i de senere år, og det ses undertiden, at selv offentlige bygherrer stiller det krav til bydende entreprenører, at disse har tegnet entrepriseforsikring med LEG3-klausul.

Der findes ikke trykt retspraksis og kun meget begrænset litteratur om LEG- klausulen i dansk ret. Begge parter forventes derfor at henvise til engelsk retspraksis og litteratur om spørgsmålet. Samspillet mellem en klausul, der er udviklet med anvendelse under engelsk ret for øje, og en dansk entrepriseforsikring underlagt dansk ret, er ikke afklaret endnu.

Denne sag er velegnet til at bidrage til retsudviklingen i denne henseende. Det er således MT Højgaards opfattelse, at sagen er principiel og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen.

Det er endvidere MT Højgaards opfattelse, at netop de juridiske spørgsmål, der opfylder kriteriet om principiel og generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen, spiller en så fremtrædende rolle i denne sag, at henvisning til landsret er hensigtsmæssigt for sagens behandling.” .

Hverken Tryg Forsikring A/S eller Aarhus Havn har nogen bemærkninger til anmodningen fra MT Højgaard Danmark A/S om henvisning af sagen til Østre Landsret, jf. retsplejelovens § 226.

Rettens begrundelse og resultat

En sag kan af byretten henvises til landsretten efter anmodning og hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1.

Nærværende sag omhandler spørgsmålene om

(1) hvorvidt den konstaterede deformation udgør en skade i policens forstand, (2) hvorvidt deformationen er uforudset, og

(3) fortolkning af LEG3-klausulen.

Det er oplyst, at der ikke findes trykt retspraksis og kun meget begrænset litteratur om anvendelsen af LEG3-klausuler i dansk ret. Efter sagens omstændigheder og det af sagsøger anførte, er retten enig i, at sagen er principiel og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen indenfor forsikringsområdet.

Betingelserne for henvisning af sagen til Østre Landsret er således opfyldte.

THI BESTEMMES:

Nærværende sag henvises efter anmodning til videre behandling ved Østre Landsret, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1.