Appeal court overturns dismissal of small claims case due to non-attendance at a permitted telephone hearing.

Byrettens afgørelse om afvisning af den af kærende anlagte sag ophæves, og sagen hjemvises til fortsat behandling

[DOKUMENT] Retsbog med kendelse (4 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________

Den 17. august 2010 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 42, København.

Som dommere fungerede landsdommerne M. Lerche, Gitte Rubæk Pedersen og Lena Falk (kst.), førstnævnte som rettens formand.

Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten.

Der foretoges

8. afd. kære nr. B-1322-10: Kærende, tidligere Sagsøger mod Indkærede, tidligere Sagsøgte

Ingen var mødt eller indkaldt.

Der fremlagdes kæreskrift af 22. april 2010, hvorved Kærende, tidligere Sagsøger har kæret Kø-benhavns Byrets afgørelse af 12. april 2010 (BS 30S-4782/2009) om afvisning, byrettens fremsendelsesbrev af 29. april 2010 og udskrift af retsbogen med den kærede afgørelse.

Indkærede har ikke udtalt sig vedrørende kæren.

Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse, hvorefter sagen er blevet afvist i medfør af retsplejelovens § 406, stk. 4, jf. § 360, stk. 1. Retten har henvist til, at der inden telefonmødet blev sendt en indkaldelse til Kærende, tidligere Sagsøger, og at den indeholdt en vejledning om, hvordan telefonmødet skulle etableres.

De modtagne bilag var til stede.

Det fremgår af sagens akter, at sagen er behandlet som en småsag i medfør af retsplejelovens kapitel 39, og at tvisten drejer sig om Kærendes, tidligere Sagsøger salærkrav i forbindelse med hans repræsentation af et forældrepar under en sag om tvangsfjernelse af deres børn.

Kærende, tidligere Sagsøger har til støtte for, at byrettens afgørelse om afvisning skal ophæves, gjort gældende, at fraværet under telefonmødet skyldtes misforståelser om, hvem der skulle ringe op, at han deltog i to andre telefonmøder den pågældende dag, og at der ikke er hjemmel til at afvise sagen.

Efter votering afsagdes sålydende

k e n d e l s e:

Landsdommerne Gitte Rubæk Pedersen og Lena Falk udtaler:

Det fremgår af retsplejelovens § 32 c, der blev indsat ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politiog domstolsreform), at når retten i medfør af retsplejeloven har tilladt en part at deltage i et retsmøde ved anvendelse af telekommunikation, anses den pågældende som deltager i retsmødet på samme måde som ved fremmøde i retten.

I forarbejderne til bestemmelsen (lovforslag nr. 168 af 1. marts 2006, side 202) er blandt andet anført følgende:

”Bestemmelsen fastslår det generelle princip, at når retten har tilladt, at en part (herunder sigtede eller tiltalte i en offentlig straffesag) eller rettergangsfuld-mægtig deltager i et retsmøde ved anvendelse af telekommunikation, skal den pågældende anses som deltager i retsmødet på samme måde som ved frem-møde i retten.

Bestemmelsen siger ikke noget om, i hvilke tilfælde retten kan tillade, at en part eller rettergangsfuldmægtig deltager i et retsmøde ved anven-delse af telekommunikation.

Dette fremgår af en række andre bestemmelser, som foreslås indsat i retsplejeloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 64, 86, 87, 92, 97, 101, 107, 130, 132, 133 og 139 (forslag til retsplejelovens §§ 174, 354, 365, 378, 386a, 398, 506, 748, 831, 854, 916, 917, 937 og 972), og bemærkningerne hertil.

Forslaget indebærer, at en række af retsplejelovens regler om at være til stede i retten skal læses således, at også deltagelse ved anvendelse af telekommunika-tion – når der er særskilt hjemmel for sådan deltagelse og retten har givet tillad-else hertil – betragtes som tilstedeværelse.”

Retten kan i almindelige civile sager tillade, at en part deltager i et forberedende møde ved anvendelse af telekommunikation, jf. retsplejelovens § 353, stk. 6. Der er ikke i retsplejelovens kapitel 39 om behandling af sager om mindre krav - den såkaldte småsagsproces der ligeledes blev indført ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 - indsat en tilsvarende bestemmelse. Det fremgår samtidig af retsplejelovens § 406, stk. 6, at lovens § 353 ikke finder anvendelse ved behandling af småsager.

Der er herefter ikke hjemmel til at tillægge udeblivelse fra et telefonmøde i sager omfattet af småsagsprocessen udeblivelsesvirkning. Kærendes, tidligere Sagsøger manglende deltagelse burde derfor ikke have medført, at sagen blev afvist. Vi stemmer derfor for at ophæve by-rettens afgørelse om afvisning og hjemvise sagen til fortsat behandling.

Landsdommer M. Lerche udtaler:

Uanset det anførte af to af rettens medlemmer, fremgår det blandt andet af forarbejderne til småsagsreglerne i retsplejelovens kapitel 39, at hovedsigtet med småsagsreglerne har været en forenkling af processen i disse sager. Lovgiver har herved for sager om mindre krav tilvejebragt en særlig procesform, som indebærer, at sagerne kan behandles ved domstolene ved en forenklet proces inden for rimelig tid og til rimelige omkostninger. Billiggørelsen af småsagsprocessen er opnået blandt andet ved forenkling af sagsforberedelsen, bevisførelsen og selve processen, hvorved man samtidig har begrænset behovet for bistand af advokat i sagerne. Der er i den forbindelse i lovforslagets pkt. 8.2.1.1. henvist til de generelle regler om anvendelse af telekommunikation ligesom der i lovforslagets bemærkninger til § 406, stk. 2 (side 263, 2. sp.) er forudsat at rettens vejledning bør ske i telefonmøder.

Bestemmelsen i retsplejelovens § 406, stk. 6, (hvorefter blandt andet § 353 om forberedende retsmøder ikke gælder i småsager) må antages at være en konsekvens af, at udgangspunktet for sagsforberedelsen i de almindelige civile sager i lovens kapitel 33 er afholdelse af forberedende møder. Sådanne forberedende møder er undtagelsen i småsager efter kapitel 39, jf. § 406, stk. 4. I kapitel 39 og i forarbejderne til småsagsreglerne er der i øvrigt intet anført om, at den generelle bestemmelse om anvendelse af telekommunikation i retsplejelovens § 32 c ikke skulle finde anvendelse i småsager. På denne baggrund finder jeg, at adgangen til at afsige udeblivelsesdom efter § 406, stk. 4, ikke er begrænset til kun at omfatte de tilfælde, hvor der afholdes møde i retten, men også må antages at gælde møder, der efter § 32 c afholdes som telefonmøder. Det er herved en forudsætning, at der ved indkaldelsen til telefonmødet – som sket i det foreliggende tilfælde – er givet oplysning om retsvirkningerne ved udeblivelse, jf. herved også bestemmelsen i retsplejelovens § 406, stk. 3.

Som følge heraf stemmer jeg for at stadfæste byrettens afgørelse.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Landsretten ophæver derfor byrettens afgørelse og hjemviser sagen til fortsat behandling i byretten.

Thi bestemmes:

Københavns Byrets afgørelse om afvisning af den af Kærende, tidligere Sagsøger anlagte sag ophæves, og sagen hjemvises til fortsat behandling.

Kæreafgiften skal betales tilbage.

Retten hævet.