Denmark Supreme Court upholds lower court ruling denying ownership claims based on proforma share transfers.

Landsrettens dom i sag om, hvem der er den retmæssige ejer af andelslejlighed, stadfæstes

[DOKUMENT] Dom (5 sider) HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 13. december 2022

Sag BS-22546/2021-HJR (2. afdeling)

Appellant 2, tidligere Appelindstævnte (advokat Asaf Mohammad Fazal, beskikket)

mod

Appelindstævnte 2, tidligere Appellant (advokat Christian Alsøe, beskikket)

I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 30. juni 2017 (BS 41B-2544/2016) og Østre Landsrets 6. afdeling den 14. juni 2018 (B-1627-17), hvorved sagen blev hjemvist til realitetsbehandling. Der er herefter afsagt dom af Københavns Byret den 3. maj 2019 (BS 41B-2544/2016) og af Østre Landsrets

13. afdeling den 27. oktober 2020 (BS-39753/2019-OLR).

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Dahl Jensen, Vibeke Rønne, Lars Hjortnæs, Kristian Korfits Nielsen og Ole Hasselgaard.

Påstande Appellant 2, tidligere Appelindstævnte, har nedlagt påstand om stadfæstelse af byrettens dom, sådan at Appelindstævnte 2, tidligere Appellant, skal anerkende, at Appellant 2, tidligere Appelindstævnte er den retmæssige andelshaver til andelslejligheden beliggende Adresse 1, København Ø. Desuden har Appellant 2, tidligere Appelindstævnte nedlagt påstand om, at Appelindstævnte 2, tidligere Appellant skal fraflytte andelslejligheden.

Subsidiært har Appellant 2, tidligere Appelindstævnte nedlagt påstand om, at Appelindstævnte 2, tidligere Appellant skal aner-kende, at hendes overdragelse af andelsbeviset til ham og hans søster Vidne 1 samt Vidne 1s efterfølgende overdragelse af sin halvdel til ham er ugyldig og uden retsvirkning. Tertiært har Appellant 2, tidligere Appelindstævnte nedlagt påstand om, at Appelindstævnte 2, tidligere Appellant skal anerkende, at overdragelsen af halvdelen af andelsbeviset /

til ham er ugyldig og uden retsvirkning, samt om at sagen hjemvises til landsretten for den del af sagen, der vedrører overdragelsen af halvdelen af andelsbeviset fra Appellant 2, tidligere Appelindstævnte til Vidne 1.

Over for Appelindstævnte 2's, tidligere Appellant selvstændige påstande har Appellant 2, tidligere Appelindstævnte påstået frifin-delse.

Appelindstævnte 2, tidligere Appellant har over for Appellant 2's, tidligere Appelindstævnte påstande nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært stadfæstelse af landsrettens dom, mere subsidiært frifindelse mod, at Appellant 2, tidligere Appelindstævnte fraflytter andelslejligheden med et passende varsel.

Herudover har Appelindstævnte 2, tidligere Appellant nedlagt selvstændig påstand om, at Appellant 2, tidligere Appelindstævnte skal anerkende, at han er den retmæssige andelshaver, subsidiært den retmæs-sige andelshaver til halvdelen af andelslejligheden, og mere subsidiært at hun skal betale 150.000 kr. med tillæg af renter. Desuden har Appelindstævnte 2, tidligere Appellant nedlagt selvstændig påstand om, at Appellant 2, tidligere Appelindstævnte skal fraflytte andelslejligheden inden for en rimelig frist, samt at hun skal betale manglende leje for perioden fra 1. fe-bruar 2017 til og med 1. juni 2021 med tillæg af renter.

Forklaringer Til brug for Højesteret er afgivet supplerende forklaring af Vidne 2 og Vidne 1.

Anbringender Parterne har også for Højesteret i det væsentlige gentaget deres anbringender for boligretten.

Appellant 2, tidligere Appelindstævnte har sammenfattende anført navnlig, at hun i sin tid købte lejlighe-den og har boet i den i over 30 år. Hendes overdragelse af lejligheden til Vidne 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Appellant var proforma. Formålet var at skjule for kredito-rerne, at hun var andelshaver. Det har gennemgående været hende, som har boet i lejligheden og optrådt og handlet som andelshaver over for andelsbolig-foreningen, lejere mv. Det er aldrig blevet betvivlet af foreningen eller andre, at det reelt er hende, som er andelshaver.

Appelindstævnte 2, tidligere Appellant har sammenfattende anført navnlig, at Appellant 2's, tidligere Appelindstævnte overdra-gelse af lejligheden til ham og Vidne 1, som herefter i 2012 har overdra-get sin halvdel til ham, var en reel overdragelse og ikke proforma. Under alle omstændigheder må Appellant 2, tidligere Appelindstævnte anses for efterfølgende at have accepteret, at han er andelshaver. Han har efter overdragelsen i længere perioder boet i lejlig-heden og betalt boligudgifterne, og han ville gerne være blevet boende, hvis Appellant 2's, tidligere Appelindstævnte opførsel ikke havde gjort det umuligt. I overensstemmelse med sin status som andelshaver har han engageret sig i andelsboligforeningen, hvor han bl.a. har været medlem af og formand for bestyrelsen. /

Højesterets begrundelse og resultat

Sagens baggrund og problemstilling Sagen angår navnlig, hvem der er andelshaver med brugsret til lejligheden beliggende Adresse 1, København Ø.

Appellant 2, tidligere Appelindstævnte har anført, at hun er andelshaver, og at den overdragelse af halvde-len af andelen til hvert af hendes børn, Vidne 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Appellant, der er påtegnet andelsbeviset i henholdsvis 2001 og 2002, var proforma alene for at undgå kreditorforfølgning i andelen. Heroverfor har Appelindstævnte 2, tidligere Appellant anført, at der er sket en reel overdragelse.

Appellant 2's, tidligere Appelindstævnte påstande Højesteret lægger ligesom landsretten til grund, at Appellant 2, tidligere Appelindstævnte siden den over-dragelse, som hun gør gældende var proforma, har holdt det skjult for sine kre-ditorer, at hun anser sig for at være den reelle andelshaver. Hendes erklæring fra april 2016 om, at hun i videst muligt omfang vil fyldestgøre alle sine kredito-rer med værdien af andelslejligheden, hvis hun vinder retssagen, udgør som anført af landsrettens flertal ikke et tilstrækkeligt værn mod, at hun kan dispo-nere over andelslejligheden uden om sine kreditorer.

På den baggrund finder Højesteret ligesom landsrettens flertal, at Appellant 2, tidligere Appelindstævnte ikke kan opnå domstolenes medvirken til at få prøvet sine selvstændige på-stande om, at hun i det indbyrdes forhold er den reelle ejer. Det tiltrædes heref-ter, at Appellant 2's, tidligere Appelindstævnte påstande er afvist.

Appelindstævnte 2's, tidligere Appellant påstande Som anført af boligrettens flertal og landsretten støttes Appellant 2's, tidligere Appelindstævnte forklaring om, at overdragelsen var proforma, af en række andre oplysninger, herunder om indholdet af hendes dialog på de sociale medier med Vidne 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Appellant gennem årene. På den baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt tiltræder Højesteret, at det må lægges til grund, at der i forholdet mellem Appellant 2, tidligere Appelindstævnte og Appelindstævnte 2, tidligere Appellant ikke er sket en reel overdragelse.

Det tiltrædes herefter, at Appellant 2, tidligere Appelindstævnte er frifundet for Appelindstævnte 2's, tidligere Appellant påstande om, at han er rette andelshaver. Endvidere tiltrædes det, at der ikke er godtgjort et grundlag for Appelindstævnte 2's, tidligere Appellant krav om betaling af 150.000 kr. for udgifter til lejligheden.

Konklusion og sagsomkostninger Højesteret stadfæster efter det anførte landsrettens dom. Det bemærkes herved, at Højesteret efter sagens udfald og karakter tiltræder landsrettens omkostningsafgørelse.

/

Højesteret finder endvidere, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part eller til statskassen.

THI KENDES FOR RET:

Landsrettens dom stadfæstes.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part eller til statskassen.

/ /