Supreme Court dismisses appeal against injunction against third-party drug distributor due to lack of direct legal interest.

Højesteret stadfæstede landsrettens afvisning af kæresag

[DOKUMENT] Retsbog med kendelse (4 sider) UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 1. september 2010

Sag 341/2009

Actavis A/S (advokat Ole Damsbo) mod

H. Lundbeck A/S (advokat Peter-Ulrik Plesner)

I tidligere instanser er afsagt kendelse af Fogedretten på Frederiksberg den 17. juli 2009 og af Østre Landsrets 11. afdeling den 11. september 2009.

I påkendelsen har deltaget tre dommere: Peter Blok, Poul Søgaard og Marianne Højgaard Pedersen.

Påstande Kærende, Actavis A/S, har nedlagt påstand om, at Actavis’ kære af fogedrettens forbudskendelse af 17. juli 2009 admitteres, og at sagen hjemvises til realitetsbehandling ved landsretten.

Indkærede, H. Lundbeck A/S, har påstået stadfæstelse.

Sagsfremstilling Ved Fogedretten på Frederiksbergs kendelse af 17. juli 2009 i en sag mellem H. Lundbeck A/S og lægemiddelgrossisten Nomeco A/S blev der nedlagt forbud mod, at Nomeco i Dan-mark udbyder, bringer i omsætning eller anvender lægemidler, fremstillet af Dr. Reddy’s Laboratories Ltd., med et nærmere bestemt indhold (escitalopram) som aktivstof, så længe Lundbecks danske Patent nr. 1 er i kraft.

Actavis A/S, som er lægemiddelproducent, kærede fogedrettens kendelse til landsretten, idet virksomheden havde planlagt at producere og gennem danske lægemiddelgrossister sælge lægemidler med det nævnte aktivstof fremstillet af Dr. Reddy’s Laboratories.

Ud over Nomeco var der to lægemiddelgrossister i Danmark. Begge disse grossister – som senere fusionerede – har henholdt sig til det mod Nomeco nedlagte forbud. Efterfølgende har en ny tredje lægemiddelgrossist etableret sig i Danmark, og det er oplyst, at der for tiden ver-serer en fogedforbudssag mellem Lundbeck og denne vedrørende lægemidler med escitalo-pram fremstillet af Dr. Reddy’s som aktivstof.

Ved den påkærede kendelse afviste Østre Landsret Actavis’ kære med følgende begrundelse:

”Det nedlagte forbud er alene rettet mod rekvisitus i fogedsagen, Nomeco A/S, og det er ikke herved forbudt kærende, Actavis A/S at forhandle de pågældende lægemidler. Fogedforbuddet indeholder således ikke en afgørelse over for Actavis A/S, jf. retsplejelovens § 393, stk. 1…”

Anbringender Actavis A/S har navnlig gjort gældende, at det over for Nomeco nedlagte fogedforbud direkte rammer Actavis, og at forbuddet derfor indeholder en afgørelse over for Actavis. Strukturen på det særlige marked for handel med lægemidler i Danmark med meget få grossister, som alle er enten omfattet af fogedforbuddet eller har indgået aftale med Lundbeck herom, bety-der, at Actavis ikke har nogen reel adgang til at sælge de omhandlede lægemidler. Dertil kommer, at en kraftig regulering af distribution af lægemidler betyder, at det ikke er muligt for den enkelte lægemiddelproducent at etablere en alternativ distribution. Actavis har derfor en retlig interesse i at kære det nedlagte forbud.

Selv om Actavis frit vil kunne anlægge et anerkendelsessøgsmål mod Lundbeck eller biintervenere i justifikationssagen mellem Nomeco og Lundbeck, imødekommer disse muligheder ikke Actavis´ meget væsentlige økonomiske interesse i at kunne komme på markedet uden at skulle afvente en flerårig retssag ved de almindelige domstole.

Endvidere er fogedforbudskendelsen for vidtgående, da det var åbenbart forkert, at fogedret-ten tog Lundbecks principale påstand til følge, idet denne påstand rammer al escitalopram fremstillet af Dr. Reddy’s, uanset efter hvilken fremgangsmåde fremstillingen sker, hvorfor Actavis ved kære vil kunne få kendelsen omstødt.

Landsretten afsagde afvisningskendelsen uden varsel, efter at Lundbeck var fremkommet med sin afvisningspåstand, og uden at Actavis fik lejlighed til at forholde sig til påstanden, hvilket er i strid med de almindelige kontradiktoriske principper.

Da spørgsmålet om kæreadgang i en situation som den foreliggende er af principiel karakter, bør hver part bære egne sagsomkostninger uanset sagens udfald.

H. Lundbeck A/S har navnlig gjort gældende, at fogedforbuddet mod Nomeco ikke indehol-der en afgørelse over for Actavis, og at det naturlige udgangspunkt efter ordlyden af retsplejelovens § 393, stk. 1, er, at det kun er sagens parter eller andre, for hvem en kendelse har direkte betydning, herunder vidner, synsog skønsmænd m.fl., der har adgang til at kære en kendelse. En fogedretskendelse vil – udover for sagens parter – kunne få direkte betydning for en tredjemand, hvis der er gjort udlæg eller foretaget arrest i ejendele, der viser sig at tilhøre denne tredjemand. Som leverandør af et produkt er Actavis derimod alene indirekte berørt af forbuddet mod Nomeco, selv om selskabet som følge af forbuddet afskæres fra at sælge produktet, da dette blot er en afledt følge. Juridisk har Actavis fuld adgang til at sælge sine planlagte lægemidler på anden vis, herunder ved at iværksætte egen distribution.

Actavis har haft mulighed for at gøre sine synspunkter gældende i første instans og kunne være indtrådt i sagen mod Nomeco. Actavis kunne tillige indtræde i den verserende justifika-tionssag mellem Lundbeck og Nomeco, ligesom Actavis kan anlægge anerkendelsessøgsmål mod Lundbeck. Dertil kommer, at Actavis har valgt at indtræde som part i den af Lundbeck anlagte fogedforbudssag mod en nyetableret lægemiddelgrossist.

Det er ikke korrekt, at landsrettens kendelse er afsagt på ensidigt grundlag og uden overensstemmelse med kontradiktoriske principper, idet Actavis allerede i sit kæreskrift havde for-holdt sig til spørgsmålet om kæreberettigelsen.

Lundbeck bør tilkendes sagsomkostninger for Højesteret, da der ikke er tale om et spørgsmål af principiel karakter.

Højesterets begrundelse og resultat Af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret kendelsen.

Thi bestemmes :

Landsrettens kendelse stadfæstes.

I kæremålsomkostninger for Højesteret skal kærende, Actavis A/S, inden 14 dage betale 10.000 kr. til indkærede, H. Lundbeck A/S.