Legislator Case Law & Legislation
SKS-551/2008-SHR ECLI:DK:SHR:2022:SKS0000000038 AI generated

Court dismisses curator's disqualification claim but orders a meeting to discuss potential removal due to procedural delays.

Case Number SKS-551/2008-SHR
Court / Authority
Jurisdiction Denmark (DK)
Decision Date
Outcome Partially Allowed

Legislator summary

AI generated

The court dismissed the specific request to disqualify the appointed curator based on the lack of evidence regarding his fitness. However, it acknowledged that the administration failed to send the latest circular letter to creditors within the statutory deadline. Consequently, the court ordered a meeting to discuss the potential removal of one or more curators to ensure the bankruptcy proceedings are conducted efficiently.

Legislator headnote

AI generated

Konkursloven § 110, stk. 1; The court may order a meeting to discuss the removal of curators when the administration fails to act diligently or meet procedural deadlines, even if a specific disqualification claim lacks immediate proof.

Keywords

AI generated
bankruptcy administrator disqualification conflict of interest habilitation circular letter to creditors procedural delay in bankruptcy removal of bankruptcy administrator collaboration difficulties in administration court order for meeting

Cited Legislation

AI generated
Konkursloven § 110, stk. 1
AI generated

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Sagen drejer sig om, hvorvidt den udpegede kurator er inhabil

[DOKUMENT] Afgørelse (6 sider)

Den 21. januar 2021 kl. 15:00 blev Søog Handelsretten som skifteret sat af Dommer 1 .

Der foretoges:

K 551/08-C

Virksomhed 1 ApS u/k

CVR nr. 1

K1590/10-F

Komplementaranpartsselskabet Windpartner u/k

CVR 29218617

K2895/10-A

K/S Windpartner 26 u/k

CVR 29218625

Ingen var mødt eller tilsagt.

Der blev i alle 3 sager fremlagt:

• E-mail af 10. december 2020 fra kurator/ad hoc kurator, Advokat 1

• E-mail af 22. december 2020 med bilag fra medkurator, Advokat 2

• E-mail af 23. december 2020 kl. 14:35 fra medkurator, Advokat 2 med oplysning om bemærkninger til medkuratorernes forslag til cirkulæreskrivelse til kreditorerne

• E-mail af 23. december 2020 kl. 15:13 med bilag, herunder udkast til cirkulæreskrivelse med kommentarer fra medkurator, Advokat 2

• E-mail af 23. december 2020 kl. 16:18 fra Advokat 3 ,

Advokatfirma 1 , med oplysning om berammet fordringsprøvelsesmøde til den 10. marts 2021 kl. 10.00 og vedhæftet indstillingslisten

• E-mail af 23. december 2020 kl. 22:14 fra medkurator, Advokat 2

• E-mail af 8. januar 2021 fra medkurator, Advokat 4

• E-mail af 8. januar 2021 fra medkurator, Advokat 2

vedhæftet en udskrift af København Byrets dom af 7. januar 2021

• E-mail af 15. januar 2021 fra kurator og ad hoc kurator, Advokat 1 med bilag adhoc-A og adhoc-B

• E-mail af 15. januar 2021 fra medkurator, Advokat 5

• E-mail af 16. januar 2021 fra medkurator, Advokat 4

Habilitetsspørgsmål vedrørende kurator og ad hoc kurator, Advokat 1 Advokat 1 har den 23. november 2020 anmodet skifteretten om at tage stilling til, hvorvidt der skal udpeges en anden ad hoc kurator og kurator i de 3 konkursboer, henset til at han af medkurator, Advokat 2 er blevet mødt med bemærkninger vedrørende habiliteten.

Medkurator, Advokat 2 , har blandt andet i breve af 30. november og 9. december 2020 til Søog Handelsrettens skifteret rejst indsigelser imod Advokat 1's habilitet og opfordret skifteretten til at afsætte Advokat 1 og tillige medkuratorerne Advokat 5 og Advokat 4 fra hvervene som ad hoc kurator/ kurator bl.a. under henvisning til manglende habilitet og til blandt andet at ”…de i løbet af de sidste år ingen reel vilje har udvist til at medvirke til udførelse af den udestående konkursbehandling…” .

Der afsagdes

Kendelse

Søog Handelsrettens skifteret udpegede i et skifteretsmøde den 13. december 2019, Advokat 1 som kurator i Komplementaranpartsselskabet Windpartner under konkurs og i K/S Windpartner 26 under konkurs og som ad hoc kurator i Virksomhed 1 ApS under konkurs. Udpegningen af Advokat 1 skete på baggrund af skifterettens forudgående telefoniske henvendelse af egen drift til Advokat 1 , der erklærede sig habil jf. konkurslovens § 238, og villig til i givet fald at påtage sig hvervene som kurator og ad hoc kurator.

Kurator og ad hoc kurator, Advokat 1 har i brev af 15. januar 2021 oplyst, at der fortsat ikke foreligger grunden, hverken generelt eller konkret, som kan begrunde, at Advokat 1 kan anses for at være inhabil i forhold til de opgaver, som han på skifterettens foranledning er udpeget til at varetage i konkursboerne. Advokat 1 har i den forbindelse bekræftet, at han ikke er en af skyldnerens nærtstående, at han ikke er afhængig af skyldneren, at han ingen interesse har i sagens udfald, og han har redegjort nærmere for, at han ikke har relationer til hverken Advokat 4 eller Advokat 5 , der kan begrunde inhabilitet. Advokat 1 har endvidere redegjort nærmere for et konkret tilfælde, hvor han i et andet og denne sag uvedkommende konkursbo har været i kuratel sammen med Advokat 4 .

Medkuratorerne Advokat 5 og Advokat 4 har i det ovenfor

fremlagte materiale oplyst, at de ikke er bekendt med forhold, der skulle kunne medføre, at Advokat 1 må anses for at være inhabil i forhold til de omhandlede opgaver som kurator og ad hoc kurator. Medkuratorerne har i den forbindelse redegjort nærmere for, at de ikke har relationer af nogen art til Advokat 1 , der kan begrunde, at der af denne årsag foreligger inhabilitet.

Skifteretten finder på baggrund af de foreliggende oplysninger i sagen, at der ikke foreligger et grundlag for at statuere, at Advokat 1 skulle være inhabil til varetagelse af hvervet som kurator og ad hoc kurator. Skifteretten finder i den forbindelse, at det forhold, at Advokat 1 har været i kuratel med Advokat 4 i et andet denne sag uvedkommende konkursbo ikke kan føre til at anse Advokat 1 for inhabil til varetagelse af hvervene som kurator og ad hoc kurator i de i disse sager værende konkursboer. Kurator og ad hoc kurator, Advokat 1 kan således ikke afsættes fra hvervene som følge af inhabilitet.

På baggrund af den af Advokat 1 afgivne redegørelse for det hidtil udførte arbejde som kurator og ad hoc kurator finder skifteretten ikke, at der i øvrigt foreligger grundlag for at afsætte Advokat 1 som kurator og/eller ad hoc kurator. Derfor bestemmes:

Anmodningen om at afsætte Advokat 1 som kurator og/eller ad hoc kurator tages ikke til følge.

Kurator og ad hoc kurator, Advokat 1's mandat

Af retsbogsudskriften for Søog Handelsrettens skifterets retsbog for den 13. december 2019 fremgår følgende vedrørende Advokat 1's opdrag som ad hoc kurator i Virksomhed 1 ApS under konkurs:

”Efter en drøftelse besluttede skifteretten i medfør af princippet i konkurslovens § 107, stk. 1, at udpege en uvildig ad hoc kurator til at håndtere forholdene vedrørende Koncern 1's vindmølleaktiviteter, herunder konkursboerne imellem og i forhold til K/S Windpartner 26 under konkurs og til at foretage fordringsprøvelse i Virksomhed 1 ApS for så vidt angår de fordringer, der har relation til vindmølleaktiviteterne.

Skifteretten udpegede som ad hoc kurator til ovenstående opdrag Advokat 1 .”

Skifteretten finder på baggrund af bemærkningerne i det fremlagte materiale om opdraget som ad hoc kurator i Virksomhed 1 ApS under konkurs anledning til at bemærke, at den af medkurator, Advokat 5 , nævnte stillingtagen til Virksomhed 1 ApS under konkurs kæremål vedrørende boregnskabet i Windpark Iven ApS under konkurs, ikke umiddelbart ses indeholdt i ordlyden af opdraget, idet det dog ikke er skifteretten bekendt i hvorvidt en sådan stillingtagen måtte angå Koncern 1's vindmølleaktiviteter, herunder konkursboerne imellem, og således i dette omfang vil kunne anses for at være indeholdt i opdraget.

Skifteretten finder på baggrund af oplysningerne i sagen for nuværende ikke grundlag for, som opfordret af medkurator, Advokat 2 , at pålægge medkurator, Advokat 5 at redegøre og dokumentere arbejdet med at eftersøge og sikre de af Advokat 2 nævnte ueftersøgte aktiver. Skifteretten har blandt andet lagt vægt på, at det fremgår af sagens oplysninger, at medkurator, Advokat 2 første gang i mail af 9. december 2020 har konkretiseret de undersøgelser, som efter hans opfattelse bør foretages, og at stillingtagen til denne undersøgelse er omfattet af Advokat 1's hverv som ad hoc kurator.

Spørgsmål om afsættelse af en eller flere kuratorer i kuratellet Virksomhed 1 ApS (Virk. 1 ApS)

Skifteretten har efter gennemgang af det fremlagte materiale konstateret, at der ikke er foretaget udsendelse af den seneste cirkulæreskrivelse til Virk. 1 ApS' kreditorer inden for den yderligere frist den 23. december 2020, som blev fastsat af skifteretten i skiftemødet den 9. december 2020.

Medkurator, Advokat 2 , har i det fremlagte materiale opfordret

skifteretten til at afsætte medkurator, Advokat 5 og medkurator, Advokat 4 .

Medkurator, Advokat 5 har i det fremlagte materiale uddybende redegjort for uenigheder og samarbejdsvanskeligheder i kuratellet, herunder, at det under de eksisterende omstændigheder næppe er muligt at opretholde et rimeligt samarbejde om bobehandlingens udførelse.

Da boets behandling under disse omstændigheder ikke ses at blive fremmet bedst muligt som foreskrevet i konkurslovens § 110, stk. 1, finder skifteretten grundlag for at indkalde kuratellet til et møde i skifteretten til drøftelse og stillingtagen til eventuel afsættelse af en eller flere kuratorer i kuratellet.

Skifteretten berammede møde i Søog Handelsrettens skifteret til behandling af spørgsmålet om eventuel afsættelse af en eller flere kuratorer i kuratellet til onsdag den

10. februar 2021 kl. 10.30.

Skifteretten fastsatte frist for kuratorerne i kuratellet til at fremkomme med et processkrift til skifteretten og medkuratorerne vedrørende eventuel afsættelse af en eller flere kuratorer i kuratellet til den 5. februar 2021.

En udskrift af denne retsbog sendes til kuratellet og til kurator og ad hoc kurator, Advokat 1 .

Skifteretten hævet.

Dommer 1