Legislator Case Law & Legislation
SS-1196/2021-OLR ECLI:DK:OLR:2022:SS0000001517 AI generated

Court increases sentence for passenger in hit-and-run case, clarifying passenger liability under traffic law.

Case Number SS-1196/2021-OLR
Court / Authority
Jurisdiction Denmark (DK)
Decision Date
Outcome Partially Allowed

Legislator summary

AI generated

The High Court of Denmark increased the prison sentences for two defendants convicted of negligent bodily injury and traffic offenses following an appeal by the prosecution. The defendants, who were passengers in a vehicle that hit a cyclist and fled, argued that only the driver could be liable under the relevant traffic statute. The court rejected this distinction, ruling that passengers are also considered 'traffic participants' under the Traffic Act and thus bear liability for fleeing after causing an accident with serious consequences. Consequently, the lower court's verdict was modified to impose heavier penalties on both individuals while the remainder of the judgment was upheld.

Legislator headnote

AI generated

Straffelovens § 253, stk. 2; Færdselslovens § 2, nr. 25: Passengers in a vehicle involved in a hit-and-run causing serious injury are liable as traffic participants and must flee the scene, regardless of whether they drove the vehicle.

Keywords

AI generated
hit and run liability passenger traffic participant negligent bodily injury fleeing accident scene traffic act definition criminal appeal procedure sentencing enhancement

Cited Legislation

AI generated
Straffelovens § 253, stk. 2
Straffelovens § 253, stk. 2, angår den, der overtræder stk.
Straffelovens § 253, stk. 1
2, efter lovbemærkningerne vedrører trafikanter, og dermed alene føreren af bilen, og at passagerer i bilen på uheldstidspunktet alene er omfattet af bestemmelsen i straffelovens § 253, stk. 1.
Færdselslovens § 2, nr. 25
færdselslovens § 2, nr. 25, der definerer en trafikant som ”enhver, der færdes eller i øvrigt opholder sig på vej eller i køretøj eller letbanekøretøj på vej” .
Færdselslovens § 54, stk. 2
1, og færdselslovens § 54, stk. 2, jf.
Færdselslovens § 118, stk. 3
Den af byretten idømte bøde forhøjes i medfør af færdselslovens § 118, stk. 3, til en bøde på 15.000 kr., subsidiært fængsel i 10 dage.
Straffelovens § 89
i det hele straffelovens § 89.
AI generated

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Landsretten ændrer byrettens dom om overtrædelse af bl.a. straffelovens § 252, stk. 1, og færdselslovens § 54, stk. 2, jf. § 117, stk. 1, nr. 2, og § 118, stk. 10, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1, samt uagtsom legemsbeskadigelse efter straffelovens § 249, 2. pkt., således at Tiltalte 1 straffes med fængsel i 3 måneder og Tiltalte 2 straffes med en tillægsstraf af fængsel i 3 måneder og en bøde på 15.000 kr. I øvrigt stadfæstes dommen, så vidt den er anket

[DOKUMENT] Dom (5 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM

Afsagt den 10. marts 2022 af Østre Landsrets 6. afdeling (landsdommerne Sanne Kolmos, Mikael Sjöberg og Alexander M. P. Johannessen (kst.) med domsmænd).

6. afd. nr. S-1196-21: Anklagemyndigheden mod 1) Tiltalte 1 (CPR nr. (Født 1999)) (advokat Kristian Mølgaard, besk.) 2) Tiltalte 2 (CPR nr. (Født 1995)) (advokat Mette Maria Lorentzen, besk.)

Københavns Byrets dom af 14. april 2021 (SS 2-2087/2021) er anket af anklagemyndighe-den med påstand om domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse.

Tiltalte 1 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Tiltalte 2 har påstået stadfæstelse.

Forurettede har taget forbehold for erstatning.

Tiltalte 2 har nægtet erstatningspligten.

/

Forklaringer De tiltalte har ikke afgivet forklaring i landsretten.

Tiltalte 1's forklaringer afgivet i grundlovsforhør den 8. november 2020 og til politirapporter er dokumenteret som i byretten. Endvidere er Tiltalte 2's forklaringer afgivet i byretten og i grundlovsforhør den 8. november 2020 dokumenteret.

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af vidnerne Vidne 1 og Vidne 8.

De i byretten af vidnerne Forurettede, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, bilinspektør Vidne 9 og Vidne 10 afgivne forklaring er doku-menteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at han er onkel til Tiltalte 2, og at han anser begge de tiltalte som gode venner. Han har kendt Tiltalte 1 i et par år. Han var ofte sammen med de tiltalte. Han kender ikke Tiltalte 2 som en, man ikke skulle kunne sige nej til. Den pågældende aften havde han været sam-men med Tiltalte 2, da Tiltalte 1 hentede dem. Han og Tiltalte 2 havde drukket en del. Han hverken så eller hørte Tiltalte

2 tage lattergas i bilen. Han ville have hørt det, hvis Tiltalte 2 havde taget lattergas i bilen. Han ved ikke, hvor den fundne lattergas kom fra. Han var meget beruset. Det, som han kan huske, har han allerede forklaret om. Han husker ikke meget om det første hotel, de kom til. Han husker heller ikke, hvorfor Tiltalte 2 skulle bru-ge et hotelværelse. Tiltalte 1 førte bilen, og Tiltalte 2 sad på passagersædet. Selv sad han på bagsædet i bilen og drak. Pludselig var der fuld panik og fuldt kaos. Han forstod ikke, hvordan de pludselig var på en cykelsti. Han troede, at Tiltalte 1 var død, idet de ikke kunne få kontakt til ham. Pludselig stod Tiltalte 1 på bremsen. Tiltalte 1 standsede først bilen, da han ramte et vejskilt. Han var rystet over påkørslen af cyklisten. Han husker tydeligt, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 byttede plads, således at Tiltalte 2 overtog rattet. Alle råbte ad hinanden, og ingen tog styring på situationen. Han husker ikke, hvordan lattergassen endte uden for bi-len. De kom til hotellet. Han ville ikke være med til det her og ville bare gerne hjem. Han havde det ikke så godt. Han tænkte på cyklisten. Han ringede til Vidne 8, så han kunne komme hjem. Vidne 8 er en taxachauffør, som han kender. Tiltalte

1 var også med i taxaen og blev sat af først. Selv blev han kørt videre til By 1. Da han var

/

kommet hjem, ringede Tiltalte 1, der bad ham hjælpe med at skaffe en taxa. Vidne 8 kunne eller ville ikke køre tilbage til byen, men henviste til en kollega, der hentede Tiltalte 1. Han har ikke haft kontakt med Tiltalte 1, siden Tiltalte 1's løsladelse. Han har talt med Vidne 8 ef-terfølgende, idet politiet bad ham om at få Vidne 8 til at kontakte politiet. Han har ikke talt med Vidne 8 om, hvad denne skulle sige til politiet og i retten, men de talte om, at Vidne 8 skulle rette henvendelse til politiet og forklare om den pågældende aften.

Vidne 8 har supplerende forklaret blandt andet, at hans første indtryk var, at det var nogle unge fyre, der havde været i byen. Stemningen var ikke ophid-set eller trykket, og der var ikke én, der særligt førte ordet. De skulle overføre nogle penge og bad ham om at være behjælpelig, hvilket han indvilgede i mod at få dækket et under-skud på sin konto på 1.000 kr. Tiltalte 1 stod med sin telefon i hånden, og det var Tiltalte 1, der overførte pengene. Han havde ikke indtryk af, at der blev lagt pres på Tiltalte 1. Han hæ-vede pengene og udleverede dem til Tiltalte 2. Det var Vidne 1, der efterfølgende tog kon-takt til ham, men de talte ikke om, hvad han skulle sige. Det var først, da han talte med politiet, at han fandt ud, hvad der var sket den pågældende aften. Han har ikke nærmere rela-tioner til Vidne 1, men opfatter ham som en kunde. Vidne 1 er hans kones venindes mands fætter.

Personlige forhold Det fremgår, at Tiltalte 2 af betydning for sagen senest er straffet ved Østre Landsrets ankedom af 21. december 2021 med en bøde på 116.000 kr., forvandlingsstraf af 35 dage, for overtrædelse af bl.a. færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 4, stk. 1, og § 42, stk. 1, nr. 1, samt lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 43, jf. i det hele straffelovens § 89.

Tiltalte 1 har forklaret, at hans personlige forhold er som anført i § 808-undersøgelsen. Han har for nylig indgået kontrakt med en fodboldklub i 2. division. Hans væsentligste indtægtskilde er dog som vikar i folkeskolen. Han vil søge ind på pædagog-seminariet i marts 2022.

Tiltalte 2 vedstod oplysningerne om sine personlige forhold gengivet i byretsdommen.

/

Landsrettens begrundelse og resultat

Ad forhold 10 og 11 Heller ikke efter bevisførelsen for landsretten findes det bevist, at Tiltalte 2 har ført bilen på påkørselstidspunktet. Herefter og i øvrigt af de af byretten anførte grunde tiltrædes det, at tiltalte er frifundet for tiltalen i forhold 10 og 11.

Ad forhold 12 Landsretten lægger i overensstemmelse med bevisvurderingen i forhold 10-11 til grund, at hver af de tiltalte på gerningstidspunktet befandt sig i bilen som passager.

Forsvarerne har – i overensstemmelse med begrundelsen i den indankede dom – gjort gæl-dende, at bestemmelsen i straffelovens § 253, stk. 2, efter lovbemærkningerne vedrører trafikanter, og dermed alene føreren af bilen, og at passagerer i bilen på uheldstidspunktet alene er omfattet af bestemmelsen i straffelovens § 253, stk. 1.

Straffelovens § 253, stk. 2, angår den, der overtræder stk. 1 i forbindelse med flugt fra et færdselsuheld, hvorved nogen er tilføjet betydelig personskade. Landsretten finder, at der hverken i forarbejderne til bestemmelsen eller i øvrigt er grundlag for at fastlægge begrebet trafikant indskrænkende i forhold til afgrænsningen på færdselslovsområdet, hvor en pas-sager i en bil eller for eksempel på en motorcykel også er trafikant i færdselslovens for-stand, jf. færdselslovens § 2, nr. 25, der definerer en trafikant som ”enhver, der færdes eller i øvrigt opholder sig på vej eller i køretøj eller letbanekøretøj på vej” . Pligten efter str affe-lovens § 253, stk. 2, er således ikke betinget af, at trafikanten har ansvaret for uheldet, og omfattet er også den, der har været indblandet i uheldet, herunder som for eksempel passa-ger.

Af de grunde, som byretten har anført, finder landsretten det bevist, at de tiltalte vidste, at de havde påkørt en cyklist, og at de må have indset det som i hvert fald overvejende sand-synligt, at cyklisten var i øjensynlig livsfare, da de fortsatte kørslen og flygtede fra stedet. Herefter, og da betingelserne for at ifalde ansvar også i øvrigt er opfyldt, findes de tiltalte skyldige efter tiltalen.

Frihedsstraffen for Tiltalte 1, der fastsættes efter straffelovens § 253, stk. 2, jf. stk. 1, forhøjes til fængsel i 3 måneder.

/

Frihedsstraffen for Tiltalte 2, der fastsættes efter straffelovens § 253, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 89, fastsættes til en tillægsstraf af fængsel i 3 måneder. Den af byretten idømte bøde forhøjes i medfør af færdselslovens § 118, stk. 3, til en bøde på 15.000 kr., subsidiært fængsel i 10 dage.

I øvrigt stadfæstes dommen, så vidt den er anket.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte 1 ændres, således at han straffes med fængsel i 3 måneder.

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte 2 ændres, således at han straffes med en til-lægsstraf af fængsel i 3 måneder og en bøde på 15.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage.

I øvrigt stadfæstes dommen, så vidt den er anket.

De tiltalte skal betale de dem hver især vedrørende sagsomkostninger for landsretten.

/ /