District court lacks jurisdiction to decide on mortgage debt interest after auction concludes; case remitted to civil court.
Legislator summary
AI generatedThe District Court dismissed the appeal against the District Court's decision to remand the case to the civil courts. The District Court held that once auction conditions are fulfilled and the auction concludes, the District Court lacks jurisdiction to rule on disputes regarding the fulfillment of the auction bid, including the interest on the mortgaged debt. The District Court reasoned that any potential claim for repayment must be handled through ordinary civil litigation rather than the specialized auction proceedings.
Legislator headnote
AI generatedAuktionsloven § 10; Auktionsvilkårenes § 10: After the fulfillment of auction conditions and the conclusion of the auction proceedings, the District Court lacks jurisdiction to rule on disputes concerning the fulfillment of the auction bid, including the interest on the mortgaged debt, which must instead be resolved in ordinary civil litigation.
Keywords
AI generatedRelated Decisions
AI generatedFull text
Landsretten ophævede byrettens afgørelse om, at panthaver var berettiget til at kræve sin dækkede fordring forrentet af renten på pantebrevet samt berettiget til at forhøje renten med misligholdelsesprocentsatsen oplyst i pantebrevet. Landsretten afviste sagen fra fogedretten, da fogedretten ikke har hjemmel til efter auktionsvilkårenes opfyldelse og auktionssagens afslutning at tage stilling til en tvist om opfyldelse af auktionsbuddet, herunder forretningen af pantegælden.
[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________
Den 4. oktober 2018 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, København.
Som dommere fungerede landsdommerne Dorthe Wiisbye, Katja Høegh og Rikke Plesner Skovby (kst.), førstnævnte som rettens formand.
Der foretoges
16. afd. kære nr. B-929-18: Tvangsauktionssag vedrørende ejendommen Matr. nr. 1 , beliggende Adresse 1 , By 1
Liebhaver 1 ApS
mod Jyske Bank A/S (advokat Sten Presfeldt).
Ingen var mødt eller indkaldt.
Der fremlagdes kæreskrift med bilag 1-4 af 6. juli 2018, hvorved Liebhaver 1 ApS har kæret Retten i Helsingørs fogedrets kendelse af 22. juni 2018 (AS 5-43/2017), hvorefter Jyske Bank A/S er berettiget til at kræve sin dækkede fordring på 1.482.014,41 kr. forrentet med en rente svarende til summen af Nationalbankens til enhver tid værende rentesats for indskudsbeviser + 1,54 % + 8,25 %.
Der fremlagdes endvidere kæresvarskrift af 18. juli 2018 fra Jyske Bank A/S. Endvidere fremlagdes fogedrettens fremsendelsesbrev af 10. juli 2018 og udskrift af fogedbogen indeholdende den kærede afgørelse.
Liebhaver 1 ApS har nedlagt påstand om, at Jyske Bank A/S’ dækkede fordring alene forrentes med en rente svarende til den enhver tid gældende rentesats for indskudsbeviser + 1,54 %. Selskabet har anført navnlig, at banken ikke kan kræve forhøjet rente, da banken ikke i salgsopstillingen eller på auktionen har oplyst, at pantefordringen var i restance eller misligholdt. Det fremgår således alene, at banken krævede restgælden indfriet. Et restancebeløb skulle have været opgjort i salgsopstillingens kolonne 3 (restancer og eventuelle ejerskifteafdrag på hæftelser, der kan forventes overtaget). Pantebrevet var ikke vedlagt salgsopstillingen. En godtroende køber kan herefter ikke være bundet af pantebrevets bestemmelse om forhøjet rente ved misligholdelse. Liebhaver 1 ApS har endvidere anført, at selskabet den 1. juni 2017 (dagen efter auktionen) betalte 370.500 kr. til Jyske Bank, hvorfor pantebrevet ikke efter dette tidspunkt kan have været i restance.
Jyske Bank A/S har nedlagt påstand om stadfæstelse og har anført blandt andet, at pantebrevet på tidspunktet for tvangsauktionen var i restance og misligholdt. Når et pantebrev kan forlanges indfriet, opgøres både restancer og restgæld samlet i kolonne 1 og 4, og det er ikke i en situation som den foreliggende muligt at anføre beløb i salgsopstillingens kolonne 3. Auktionskøber havde mulighed for både forud for og på selve auktionen at spørge ind til indholdet af pantebrevet, ligesom auktionskøber ved opslag i tingbogen kunne have skaffet sig yderligere viden om pantebrevets vilkår. Dertil kommer, at størstedelen af rentebeløbet er en følge af, at auktionskøber ikke har betalt rettidigt, idet køber først betalte den dækkede fordring 8 måneder efter auktionsdagen. Auktionskøber kan ikke bestemme, hvordan betalingen på 370.500 kr., der ikke dækker den fulde dækkede fordring, skal afskrives på fordringen.
Fogedretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.
De modtagne bilag var til stede.
Det fremgår af sagen, at Liebhaver 1 ApS ved brev af 23. januar 2018 anmodede fogedretten om at træffe afgørelse i tvisten om pantebrevets forrentning, og at Jyske Bank A/S den
5. februar 2018 gav samtykke til udstedelse af auktionsskøde, da bankens fordring var betalt. Liebhaver 1 ApS har ved brev af 6. februar 2018 over for fogedretten oplyst, at rentekravet efter aftale er betalt for ikke at forsinke udstedelse af auktionsskøde, og at betalingen er sket med forbehold.
Fogedretten har telefonisk oplyst, at der den 6. marts 2018 er udstedt auktionsskøde i sagen, og at der ikke er deponeret beløb i fogedretten i anledning af tvisten.
Efter votering afsagdes
kendelse:
Fogedretten har ikke hjemmel til efter auktionsvilkårenes opfyldelse og auktionssagens afslutning at tage stilling til en tvist om opfyldelse af auktionsbuddet, herunder forrentningen af pantegælden. Et eventuelt tilbagebetalingskrav skal derfor afgøres ved almindeligt civilt søgsmål.
Landsretten ophæver derfor fogedrettens afgørelse, og sagen afvises fra fogedretten.
Thi bestemmes:
Fogedrettens kendelse ophæves, og sagen afvises fra fogedretten.
Liebhaver 1 ApS skal i kæremålsomkostninger inden 14 dage betale 2.000 kr. til Jyske Bank A/S.
Retten hævet.
(Sign.)