Court dismisses arrest appeal as creditor failed to prove creditor's security prospects were significantly worsened.

Landsretten ændrede byrettens afgørelse og ophævede arresten, da der ikke var fremlagt oplysninger, der sandsynliggjorde, at kreditors mulighed for senere at opnå dækning for et eventuelt krav var væsentligt forringet.

[DOKUMENT] Afgørelse (5 sider) Vestre Landsrets 9. afdeling holdt den 21. januar 2019 kl. 14.00 møde på tingstedet i Viborg.

Som dommere fungerede landsdommerne Dorte Jensen, Ida Skouvig og Anders Boserup Lauridsen (kst.).

V.L. B–0576–18

Debitor

mod Kreditor

Fremlagte bilag:

 kæreskrift af 16. december 2018 med bilag fra advokat Rasmus Ingemann Moesgaard Sørensen  brev af 21. december 2018 fra Fogedretten i Aalborg  udskrift af retsbogen (sag nr. FS 15-12566/2018)

 kæresvarskrift af 20. december 2018 fra advokat Hans Christian Andersen  kærereplik af 21. december 2018 med bilag fra advokat Rasmus Ingemann Moesgaard Sørensen  kæreduplik af 3. januar 2019 fra advokat Hans Christian Andersen  processkrift 1 af 15. januar 2019 fra advokat Rasmus Ingemann Moesgaard Sørensen.

Ved kendelse af 13. december 2018 har Fogedretten i Aalborg bestemt, at der – på vilkår om sikkerhedsstillelse på 50.000 kr. – kan foretages arrest hos Debitor i indestående hos Virksomhed 1 ApS på 70.000 kr. og indestående hos Nykredit A/S, John F. Kennedys Plads 43, Aalborg, på 1.330.000 kr.

Kendelsen er kæret af Debitor med påstand om ophævelse af arresten, subsidiært at der alene gøres arrest for 103.800 kr. i beløbet indestående hos Nykredit A/S, John

F. Kennedys Plads 43, Aalborg, eller stilles sikkerhed for det pågældende beløb.

Kreditor har påstået stadfæstelse, dog således at den stillede sikkerhed bortfalder eller nedsættes, subsidiært stadfæstelse.

Til støtte for den principale påstand har Debitor navnlig anført, at betingelserne for, at der kan foretages en arrest som sket ikke er opfyldt, jf. retsplejelovens §§ 627 og

628. Den landbrugsejendom, som Debitor havde solgt, var ikke mangelfuld på tidspunktet for Kreditors overtagelse af ejendommen. Kreditor har endvidere ikke antageliggjort, at hendes mulighed for senere at opnå dækning hos Debitor vil blive væsentligt forringet, hvis der ikke foretages arrest, idet ejendommen vil kunne tjene som grundlag for fyldestgørelse, såfremt parternes handel senere måtte blive ophævet. Debitor har i denne forbindelse bestridt, at landbrugsejendommen må anses for at være værdiløs på grund af Vesthimmerlands Kommunes påtænkte kondemnering.

Til støtte for den subsidiære påstand har Debitor navnlig anført, at omkostningerne til udbedring af eventuelle mangler ved ejendommen højst vil andrage 103.800 kr. inklusive moms, i overensstemmelse med saneringstilbuddet fra Skimmelrens ApS.

Til støtte for den principale påstand har Kreditor navnlig anført, at eksistensen af hendes fordring på baggrund af omfangsvurdering af 12. oktober 2018 fra Skadesservice Danmark ApS og rapport af 8. november 2018 fra Teknologisk Institut er tilstrækkeligt påvist, jf. retsplejelovens § 628, stk. 1. Saneringstilbuddet er utilstrækkeligt, idet det ikke omfatter de konstruktionsmæssige årsager til skimmelsvampangrebene. Kreditors mulighed for senere at opnå dækning vil blive væsentligt forringet, jf. retsplejelovens § 627, nr. 2, såfremt arresten ikke stadfæstes, idet den deponerede købesum ellers vil blive frigivet til panthaverne i ejendommen samt til Debitors ejendomsmægler. Ejendommen er – på grund af forekomsten af skimmelsvamp og Vesthimmerlands Kommunes påtænkte kondemnering – værdiløs, og ejendommen kan derfor ikke i tilstrækkeligt omfang tjene som fyldestgørelse for Kreditors krav mod Debitor .

I relation til sikkerhedsstillelsen har Kreditor navnlig gjort gældende, at der ikke skal stilles krav om sikkerhedsstillelse, idet Debitor ikke har løftet sin bevisbyrde for, at fordringen mod hende ikke består. Kreditor har retshjælpsdækning uden selvrisiko, og Debitor har således tilstrækkelig sikkerhed for eventuelle tilkendte sagsomkostninger.

Landsretten afsagde

K e n d e l s e:

Ved de oplysninger, der er forelagt landsretten, har Debitor ikke sandsynliggjort, at Kreditors krav mod hende ikke består, jf. retsplejelovens § 628, stk. 1.

Det følger af retsplejelovens § 627, nr. 2, at det er en forudsætning for gennemførslen af en arrest, at rekvirentens adgang til senere at opnå dækning for sit krav vil blive væsentligt forringet, såfremt arresten ikke gennemføres.

Retsplejelovens § 627, nr. 2, blev indsat ved lov nr. 731 af 12. juli 1988. I Retsplejerådets betænkning nr. 1107/1987 om arrest og forbud er i afsnit 2.5. Arbejdsgruppens overvejelser, 2.5.1. Betingelserne for at foretage arrest, bl.a. anført:

”…

Arbejdsgruppen finder, at mulighederne for misbrug af arrestinstituttet bedst kan imødegås ved generelt at betinge arrest af, at der foreligger en aktuel grund til at antage, at skyldneren ved sine dispositioner vil bringe fordringshaverens fyldestgørelsesmulighed i fare. Kun i disse tilfælde er der grundlag for at fravige de almindelige regler om tvangsfuldbyrdelse. En regel som den foreslåede vil i samspil med reglerne om fordringshaverens erstatningsansvar for uberettiget arrest efter arbejdsgruppens opfattelse i nogen grad fjerne fordringshaverens incitament til at misbruge arrestinstituttet, mens den på den anden side ikke vil repræsentere en virkelig hindring for den fordringshaver, som i fogedretten kan angive konkrete omstændigheder vedrørende skyldnerens personlige eller økonomiske forhold, som antageliggør, at arrest bør foretages, for at fordringshaverens muligheder for senere fyldestgørelse ikke skal forringes. Hvilke konkrete omstændigheder, der efter den foreslåede regel skal kunne begrunde arrest, lader sig næppe udtømmende angive, men som eksempel herpå kan arbejdsgruppen pege på tilfælde, hvor det oplyses, at skyldneren agter varigt at tage ophold i udlandet, tilfælde, hvor en forretningsdrivende skyldner foretager usædvanlige realisationer af sine aktiver eller usædvanlige forretningsmæssige dispositioner og endelig tilfælde, hvor skyldneren direkte tilkendegiver at ville lægge hindringer i vejen for fordringshaverens fyldestgørelse.

Arbejdsgruppen er opmærksom på, at en regel som den foreslåede vil betyde en indskrænkning i arrestinstituttets anvendelsesområde. Det er imidlertid arbejdsgruppens opfattelse, at de muligheder, som en fordringshaver i kontraktsforhold har for på forhånd at vurdere medkontrahentens soliditet, og muligheden for i sådanne tilfælde at sikre sig fortrinsret til fyldestgørelse i medkontrahentens aktiver i forbindelse med ydelse af kredit sammenholdt med konkurslovens regler om omstødelse, i de fleste tilfælde vil yde fordringshaveren tilstrækkeligt værn i samspil med adgangen til at gøre arrest, når en særlig arrestgrund foreligger. …”

Der er ikke tale om, at Kreditor søger at sikre sig imod, at Debitor fuldstændigt unddrager et aktiv fra kreditorforfølgning, men at Kreditor søger at sikre sig over for Debitors øvrige kreditorer i relation til et pengebeløb, som tilgår hende. Dette hensyn bør snarere varetages gennem konkurslovens regler om omstødelse end gennem retsplejelovens regler om arrest, jf. herved U. 1989.767Ø. Den eventuelle fyldestgørelse af andre kreditorer er således ikke udtryk for en handling, der kan begrunde en arrest efter retsplejelovens § 627, nr. 2.

Der er ikke for landsretten i øvrigt fremlagt oplysninger om Debitors økonomiske eller personlige forhold, som antageliggør, at Kreditors mulighed for senere at opnå dækning for et eventuelt krav vil være væsentligt forringet, hvis ikke der foretages arrest. Betingelsen i retsplejelovens § 627, nr. 2, er herefter ikke opfyldt.

Landsretten tager derfor Debitors påstand om ophævelse af arresten til følge.

Kreditor skal betale sagsomkostninger til Debitor for begge retter. Beløbet fastsættes til 30.000 kr. til dækning af advokatomkostninger inklusive moms. Beløbet er fastsat under hensyn til sagens værdi, omfang og forløb, herunder det arbejde der må antages at have været forbundet med sagen.

T h i b e s t e m m e s:

Den arrest, som fogedretten i Aalborg har foretaget hos Debitor i indestående hos Virksomhed 1 ApS på 70.000 kr. og indestående hos Nykredit A/S, John F. Kennedys Plads 43, Aalborg, på 1.330.000 kr., ophæves.

I sagsomkostninger for begge retter skal Kreditor inden 14 dage betale 30.000 kr. til Debitor .

Kæreafgiften skal betales tilbage.

Sagen sluttet.

Dorte Jensen