Court orders unlimited spousal support for wife despite failed separation agreement due to unequal financial circumstances.

Det ankede vilkår for parternes skilsmisse ændres således, at sagsøgte blev pålagt bidragspligt overfor sagsøger uden tidsbegrænsning

[DOKUMENT] Afgørelse (5 sider) DOM

afsagt den 24. maj 2016 af Vestre Landsrets 16. afdeling (dommerne Annette Dellgren, Rikke Foersom og Nadine Mogensen (kst.)) i ankesag

V.L. B–0497–16

Part 1

(advokat Elisabet Jensen, Aarhus) mod Part A

(advokat Jørgen Grønborg, Aarhus)

Retten i Horsens har den 15. marts 2016 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 190- 1272/2015).

Påstande

For landsretten har appellanten, Part 1 , principalt påstået, at parterne skilles på vilkår, at Part A svarer bidrag til hendes underhold tidsubegrænset i overensstemmelse med den mellem parterne indgåede aftale herom benævnt ”økonomisk overenskomst”, jf. ægteskabslovens § 29.

Part 1 har subsidiært påstået, at parterne skilles på vilkår, at Part A svarer bidrag til hendes underhold tidsubegrænset, og har mere subsidiært påstået stadfæstelse.

Indstævnte, Part A , har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten supplerende fremlagt en ægtepagt tinglyst den 13. juli 1995, hvoraf det fremgår bl.a., at parterne har aftalt, at alt, hvad enhver af dem ejer ved ægteskabets indgåelse og senere erhverver under ægteskabet, skal være vedkommendes særeje, og at særejet i tilfælde af dødsfald kun skal være gældende for længstlevende, således at førstafdødes formue da er fælleseje.

Forklaringer

Part 1 og Part A har afgivet supplerende forklaring for landsretten.

Part 1 har supplerende forklaret, at ægtepagten var en naturlig ting henset til A's forretning. De havde ingen særlige drøftelser i forbindelse med indgåelsen af ægtepagten. Da de byggede huset, drøftede de, om de skulle købe huset sammen, men A syntes, at det var en bedre ide, at han købte huset og afholdt udgifterne hertil. De drøftede ikke, om det skulle være et kombinationssæreje. Hun var ikke klar over, at der var andre muligheder. Hun og A har begge oprettet testamente og har herunder oprettet et gensidigt uigenkaldeligt testamente, der bl.a. sikrer Person 1 . Part A (A)

Det var A , der dikterede, hvad der skulle stå i overenskomsten af 25. oktober 2014. Hun sad ved computeren og skrev det hele ned. Hun printede to eksemplarer, og hun og A skrev under på hver sit eksemplar. Hun tog en kopi af det eksemplar, som A skrev under på, mens A fik de originale dokumenter med. Hun gemte kopien et sikkert sted, men hun kan desværre ikke finde kopien. Da A dikterede ordlyden af overenskomsten, kunne hun godt fornemme, at det kunne ende med en skilsmisse, men baggrunden for overenskomsten var, at hun ikke havde flere penge. Hun havde anvendt midlerne fra sin kapitalpension til at købe fælles ting og havde herunder hjulpet deres søn Person 1 økonomisk. A betalte 200.000 kr. til hende den 1. december 2014. Hun har ikke tænkt over, hvem der skulle betale skat af de beløb, som hun skulle have i henhold til overenskomsten, men hun skulle ikke betale skat heraf.

På hendes første møde med Advokat i efteråret 2015 drøftede de bl.a. skilsmissen og A's seneste testamente, som hun ikke havde fået lov at se. Hun udleverede en kopi af overenskomsten og et dokument vedrørende gaver til børnene til Advokat på mødet. Kopien af overenskomsten var udskrevet fra hendes computer og var således uden underskrift. Det virkede som om, at Advokat ikke havde set dokumenterne før. Ved det næste møde sagde Advokat , at det af skattemæssige årsager ikke kunne lade sig gøre med overenskomsten. Hun blev derefter præsenteret for en anden aftale, som var mindre gunstig for hende. A har fortalt sine venner om overenskomsten. A ønskede at retfærdiggøre skilsmissen og fortælle, at han havde sørget for, at hun ikke kom til at mangle noget. Det gik først i oktober 2015 op for hende, at A ikke ville vedstå deres aftale. Hun og A havde mange drøftelser om penge, men drøftelserne handlede ikke om penge til hende. A har aldrig købt gaver til hende, og han har ikke tidligere betalt hende store beløb. Hvis A døde, skulle hun fortsat have 200.000 kr. om året, som det fremgår af aftalen.

I 2013 købte A et rækkehus ca. 500 meter fra deres fælles bolig. Derefter sov han ikke hjemme, men de levede sammen som mand og kone, når de opholdt sig i sommerhuset. De rejste også sammen nogle gange om året. De har altid arbejdet meget begge to, og de har derfor fra start været vant til, at de kun havde ca. 2 aftener om ugen sammen. A havde behov for at koble fra og være alene, hvilket var naturligt. Da hun ikke længere arbejdede, tog han tit ud til sommerhuset for at koble af og se fodbold. A overnattede nogle gange i sommerhuset.

Hendes rækkehus er på 100 m2. Hendes søsterdatter P6 betaler 6.000 kr. om måneden i husleje. Hun kan ikke svare på, om det er rigtigt, at hun i 2013 havde et overskud vedrørende huset på 39.145 kr., men hun bestrider det ikke, hvis det fremgår af hendes årsopgørelse. I 2014 havde hun renoveret huset, og det kan derfor godt passe, at der var et skattemæssigt underskud dette år. Hun anslår, at huset vil kunne sælges til ca. 1,2 mio. kr.

Person 6 (P6)

Hun har modtaget 1 mio. kr. fra A efter byrettens dom. Hun går ud fra, at det er et bidrag til særejekompensation, men det er ikke et beløb, som hun har bedt om. Hun har ansøgt om fri proces til at anlægge sag med påstand om en samlet særejekompensation på 5 mio. kr.

Part A har supplerende forklaret, at han aldrig har underskrevet den fremlagte overenskomst. Han var til stede, da Part 1 skrev overenskomsten på en computer og printede den ud. Han mener, at Part 1 skrev den under, men han skrev ikke selv under. Han fik det eksemplar, som Part 1 skrev under på, med derfra. Han husker ikke, om han havde 1 eller

2 eksemplarer af overenskomsten med derfra. Han sagde til Part 1 , at han ville drøfte overenskomsten med Advokat , der som udgangspunkt godkender alle hans dispositioner. Han drøftede overenskomsten med Advokat samme dag eller dagen efter.

De drøftede ikke skilsmisse i den forbindelse. Advokat sagde, at han ikke skulle gå med til overenskomsten, da den ville give skattemæssige problemer. Han betalte 200.000 kr. til Part 1 den 1. december 2014. På det tidspunkt var de fortsat gift, og han har ikke betalt siden. Han har betalt alle udgifter for Part 1 under ægteskabet. Derudover har hun fået 5.000 – 10.000 kr. om måneden. Han har ikke tidligere givet Part 1 større beløb. Han tror, at Part 1 vidste, at der ikke var en endelig aftale. Part 1 rykkede ham flere gange i forhold til overenskomsten, og han oplyste i den forbindelse, at hans advokat endnu ikke havde godkendt aftalen. Han rykkede sin advokat flere gange, men hans advokat ville ikke godkende overenskomsten og ”syltede” sagen. Da han begyndte at snakke om skilsmisse, ville advokaten slet ikke godkende aftalen.

Det er ham, der har dikteret den del af overenskomsten, der vedrører den situation, at en anden mand flytter ind i huset. Det er Part 1 , der har skrevet afsnittet om, at han kunne gå tur med deres hund. Han mener ikke, at han har sagt til deres venner, herunder til Person 9 og Person 8 , at han og Part 1 havde indgået en økonomisk aftale, men han har fortalt, at Part 1 ville få det godt. Han drøftede overenskomsten og dens indhold med Person 8 , men der er aldrig indgået en endelig aftale.

For ham var ægtepagten en betingelse for ægteskabet. Part 1 ville gerne giftes, så børn og børnebørn kunne få hans efternavn, og han sagde til sin advokat, at han ville giftes som om, at han var ungkarl. Det betød ikke, at Part 1 ikke skulle arve ham. Det var helt bevidst, at deres fælles hus også var hans særeje, idet det var ham, der betalte huset. Det var Part 1 , der stod for alt i det fælles hus, idet han ikke var der ret meget. Han mener ikke, at han har boet sammen med Part 1 de sidste 8 år. Før han købte rækkehuset, havde han en ejerlejlighed, hvor han opholdt sig. Det er rigtigt, at de fortsat tog på ferie sammen.

Part 1 har ikke deltaget i driften af virksomheden de sidste 25 år. Part 1 har altid haft en god økonomi, og de snakkede for ca. 20-30 år siden om, at de begge skulle tegne ratepensioner. Part 1 betalte ikke husleje og havde mulighed for at spare penge op. Han har betalt

1 mio. kr. til Part 1 i særejekompensation. Statsforvaltningen har endnu ikke truffet afgørelse om størrelsen af ægtefællebidraget.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at det ikke er godtgjort, at parterne har indgået en aftale som anført i overenskomsten af 25. oktober 2014.

Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder samlivets varighed, parternes alder og den væsentlige forskel i parternes nuværende og fremtidige indtægtsgrundlag, foreligger der sådanne særlige omstændigheder, at Part A bør pålægges bidragspligt uden tidsbegrænsning, jf. ægteskabslovens § 50, stk. 1, 2. pkt.

Landsretten tager derfor Part 1's subsidiære påstand til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Det ankede vilkår for parternes skilsmisse ændres således, at Part A pålægges bidragspligt over for Part 1 uden tidsbegrænsning.

Byrettens omkostningsafgørelse stadfæstes.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.

Annette Dellgren Rikke Foersom Nadine Mogensen (kst.)