Legislator Case Law & Legislation
SS-2512/2025-NYK ECLI:DK:NYK:2026:SS0000000082 AI generated

Attempted prison breach charge dismissed due to insufficient penalty for attempt under Danish law.

Case Number SS-2512/2025-NYK
Court / Authority
Jurisdiction Denmark (DK)
Decision Date
Outcome Dismissed

Legislator summary

AI generated

The court acquitted the defendant of attempted illegal contact with a prison for smuggling a GPS tracker. While the prosecution argued for conviction under the attempt provision, the court noted that the maximum penalty for the substantive offense was only three months imprisonment. Consequently, the court ruled that the attempt cannot be punished because the statutory penalty does not exceed four months. The defendant was also released from the name ban pending any potential appeal.

Legislator headnote

AI generated

Straffelovens § 124, stk. 4; § 21, stk. 3: An attempt to commit an offense punishable by up to three months' imprisonment cannot be punished as an attempt because the penalty does not exceed four months.

Keywords

AI generated
attempted crime prison breach GPS tracker insufficient penalty Danish criminal law

Cited Legislation

AI generated
Straffelovens § 124, stk. 4
Tiltale for forsøg på overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 4, jf.
Straffelovens § 21, stk. 3
Det fremgår af straffelovens § 21, stk. 3, at forsøg kun straffes, hvis der for lovovertrædelsen kan idømmes en straf, der overstiger fængsel i 4 måneder.
Straffelovens § 124, stk. 5, 2. pkt.
Anklagemyndigheden havde subsidiært under proceduren påstået domfældelse efter straffelovens § 124, stk. 5, 2. pkt., som omhandler besøgendes uretmæssige medtagelse af en mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr i et arresthus eller fængsel.
AI generated

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Tiltale for forsøg på overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 4, jf. § 21, jf. § 89, ved indsmugling af GPS-tracker i forbindelse med besøg i fængsel

[DOKUMENT] Domsresumé (1 sider) Frifindelse i sag om indsmugling af GPS tracker med mikrofon Dom afsagt: 25. februar 2026 Retten i Nykøbing Falster har i dag frifundet en kvinde, som var tiltalt for forsøg på indsmugling af en GPS Tracker i Storstrøm Fængsel

Tiltalen var rejst som forsøg på overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 4, jf. § 21, om ulovligt at sætte sig i forbindelse med en fængslet. Efter bestemmelsen kan en overtrædelse maksimalt straffes med op til 3 måneders fængsel. Det fremgår af straffelovens § 21, stk. 3, at forsøg kun straffes, hvis der for lovovertrædelsen kan idømmes en straf, der overstiger fængsel i 4 måneder. Forsøg på ulovligt at sætte sig i forbindelse med en fængslet straffes derfor ikke.

Anklagemyndigheden havde subsidiært under proceduren påstået domfældelse efter straffelovens § 124, stk. 5, 2. pkt., som omhandler besøgendes uretmæssige medtagelse af en mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr i et arresthus eller fængsel. Retten fandt, at der heller ikke kunne ske domfældelse efter denne bestemmelse, allerede fordi anklagemyndigheden ikke havde ført et tilstrækkeligt bevis for, at den omhandlede GPS Tracker var et kommunikationsmiddel omfattet af bestemmelsen.

Den kvindelige tiltalte var omfattet af et navneforbud under sagen, og retten har bestemt, at navneforbuddet også skal udstrækkes til at gælde under en eventuel anke af sagen. Anklagemyndigheden har nu 14 dage til at overveje, om dommen skal ankes.

[DOKUMENT] Dom (3 sider) RETTEN I NYKØBING F.

Udskrift af dombogen

DOM

afsagt den 25. februar 2026

Rettens nr. 1-2512/2025 Politiets nr. 1900-70339-00002-23

Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1993)

Anklageskrift, som berigtiget under hovedforhandlingen, er modtaget den 9. juli 2025.

Tiltalte er tiltalt for

forsøg på overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 4, jf. § 21, jf. § 89, ved den 29. november 2023 ulovligt at sætte sig i forbindelse med en fængslet, idet hun som besøgende til sin bror, der er indsat i Storstrøm Fængsel, Blichersvej 1 i Nørre-Alslev, havde indsmuglet en GPS Tracker med mikrofon.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Forklaringer Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af Vidne.

Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

Dokumentation Der er under sagen dokumenteret anmeldelse fra Kriminalforsorgen (nu Danmarks Fængsler), billeder fra overvågning fra Storstrøm Fængsel, billeder af den omhandlede GPS tracker samt uddrag af instruktionsvejledning for GPS GF-09, som politiet efter det oplyste har downloadet fra nettet.

Std 75604 side 2

Personlige forhold Tiltalte har den 23. juli 2025 vedtaget en bøde på 3.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 4, stk. 1.

Tiltalte har ikke afgivet forklaring om sine personlige forhold.

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte har nægtet sig skyldig og har afgivet en forklaring, hvorefter det beroede på en tilfældighed, at hun havde den anførte GPS tracker i brystlommen på den jakke, som hun havde på ved ankomsten til det planlagte besøg, og at hun derfor ikke havde det fornødne forsæt til at medtage den omhandlede GPS tracker under besøget. Tiltaltes forklaring om baggrunden for GPS trackerens tilstedeværelse ved visitationen forud for besøget fremstod efter rettens vurdering ikke overbevisende.

Efter den skete bevisførelse er der stor usikkerhed om funktionaliteten af den omhandlede GPS tracker, herunder om trackeren kan anses som et kommunikationsmiddel, der kan sætte – eller sammen med andre enheder vil kunne sætte – en person i stand til at kommunikere med andre i lyd, tale eller på skrift.

Tiltalen er rejst efter bestemmelsen i straffelovens § 124, stk. 4, hvorefter den, som ulovligt sætter sig i forbindelse med nogen fængslet eller tvangsanbragt person, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 måneder.

Det fremgår af forsøgsbestemmelsen i straffelovens § 21, stk. 1, at handlinger, som sigter til at fremme eller bevirke udførelsen af en forbrydelse, straffes, når denne ikke fuldbyrdes, som forsøg.

Det fremgår videre af staffelovens § 21, stk. 3, at forsøg kun straffes - for så vidt andet ikke er bestemt - når der for lovovertrædelsen kan idømmes en straf, der overstiger fængsel i 4 måneder.

Da der ikke kan idømmes en højere straf end 3 måneders fængsel efter bestemmelsen i straffelovens § 124, stk. 4, og da andet ikke er bestemt, kan der ikke straffes for forsøg på overtrædelse af bestemmelsen, hvorfor tiltalte frifindes for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 4, jf. § 21.

Anklagemyndigheden har under proceduren subsidiært påstået forholdet henført under straffelovens § 124, stk. 5, 2. pkt., jf. § 21.

Tiltalte har her overfor blandt andet anført, at der er tale om en udvidelse af tiltalen, som kræver tiltaltes samtykke, idet strafferammen i straffelovens § 124, stk. 5, er 6 måneders fængsel og dermed det dobbelte af strafferammen i stk. 4, ligesom der ikke kan ske en udvidelse af tiltalen under anklagemyndig-hedens procedurebemærkninger. Tiltalte har videre gjort gældende, at der ikside 3

ke foreligger det fornødne forsæt til overtrædelse af bestemmelsen i stk. 5, ligesom der ikke er ført et tilstrækkeligt bevis for, at den omhandlede GPS tracker er et kommunikationsudstyr omfattet af stk. 5.

Efter straffelovens § 124, stk. 5, straffes den, der i et arresthus eller lukket fængsel som anholdt, fængslet eller forvaringsanbragt uretmæssigt besidder en mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr, med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. På samme måde straffes besøgende og andre personer, som uretmæssigt medtager en mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr i et arresthus eller lukket fængsel.

Efter den skete bevisførelse er der stor usikkerhed om funktionaliteten af den omhandlede GPS tracker, hvorfor retten finder, at anklagemyndigheden ikke har ført et tiltrækkeligt bevis for, at trackeren er et kommunikationsudstyr omfattet af straffelovens § 124, stk. 5. Allerede af denne grund finder retten, at forholdet ikke kan henføres under straffelovens § 124, stk. 5, 2. pkt.

Af de overfor anførte grunde frifindes tiltalte.

Thi kendes for ret:

Tiltalte frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.

Dommer