Court dismisses appeal confirming pension supplement loss due to moving abroad under Danish social pension law.

Landsretten stadfæster byrettens dom, i sag om prøvelse af Ankestyrelsens afgørelse, hvorefter appellant ikke har ret til at modtage pensionstillæg til sin førtidspension efter flytning til Portugal

[DOKUMENT] Dom (10 sider) VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 6. maj 2025

Sag BS-7147/2023-VLR (3. afdeling)

Appellant, tidligere Sagsøger (advokat Solveig Værum Nørgaard, beskikket)

mod

Ankestyrelsen (advokat Ann-Kristin Rasmussen)

Retten i Sønderborg har den 12. januar 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 47222/2020-SON).

Landsdommerne Erik P. Bentzen, Claus Rohde og Thomas Steensen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande Appellant, tidligere Sagsøger, har gentaget sin påstand for byretten om, at indstævnte, Ankestyrelsen, skal ændre sin afgørelse af 29. oktober 2019 og erkende, at der ikke var grundlag for at lade Appellants, tidligere Sagsøger pensionstillæg bortfalde ved bosættelse i Portugal pr. 1. august 2019.

Ankestyrelsen har påstået dommen stadfæstet.

Retsgrundlag På det tidspunkt, hvor Ankestyrelsen traf afgørelse, havde lov om social pen-sions § 3, stk. 5, følgende ordlyd:

”Stk. 5. Retten til at modtage pension i udlandet efter stk. 2, 3 og 4 omfatter folkepensionens grundbeløb, førtidspension bortset fra førtidspensionens pensionstillæg og tillæg efter §§ 14 og 69-72, engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4, og tillæg efter §§ 15 f og 15 g beregnet på grundlag af folkepensionens grundbeløb.”

Ordene ”bortset fra førtidspensionens pensionstillæg” blev indsat i bestemmel-sen ved lov nr. 1380 af 23. december 2012, § 11, nr. 1.

Formålet med bestemmelsen er nærmere uddybet i bemærkningerne til lovforslaget (LFF 2012 53), fremsat den 1. november 2012, hvoraf fremgår:

”…

2.4.2. Lavere førtidspension til pensionister, der bosætter sig uden for EU/EØS og Schweiz

2.4.2.1. Gældende ret Efter de gældende regler i lov om social pension er der ret til at medta-ge hele førtidspensionen til udlandet, når betingelserne for at medtage pensionen til udlandet i øvrigt er opfyldt. Førtidspensionen består af én skattepligtig ydelse, som skal dække forsørgelsen.

Efter de gældende regler i lov om højeste, mellemste, forhøjet alminde-lig og almindelig førtidspension m.v., (gammel ordning) består førtidspension af en række forskellige ydelser, herunder et skattepligtigt grundbeløb og et skattepligtigt pensionstillæg samt en række fortrinsvis skattefrie tillægsydelser.

Efter de gældende regler i lov om højeste, mellemste, forhøjet alminde-lig og almindelig førtidspension m.v., har førtidspensionister efter gammel ordning ikke ret til at medtage pensionstillægget til lande uden for EU/EØS og Schweiz. Det gælder tilsvarende efter lov om social pen-sion, at folkepensionister ikke har ret til at medtage pensionstillægget som en del af folkepensionen til lande uden for EU/EØS og Schweiz.

…

2.4.2.2. Den foreslåede ordning Det foreslås, at førtidspensionister efter lov om social pension (ny ordning), der fremadrettet tager fast bopæl i lande uden for EU/EØS og Schweiz eller tilkendes førtidspension under fast bopæl i et sådant land, alene vil have ret til at medtage en del af førtidspensionen.

…

Det foreslås, at der ikke er ret til at modtage førtidspensionens pensionstillæg under fast bopæl i lande uden for EU/EØS og Schweiz.

Opdelingen af førtidspensionen, således at en del heraf udgøres af et pensionstillæg, vil kun blive relevant i tilfælde, hvor en førtidspensio-nist tager fast bopæl i et land uden for EU/EØS og Schweiz eller en per-son får tilkendt førtidspension, mens personen har fast bopæl uden for EU/EØS og Schweiz.

…

Førtidspensionsbeløbets størrelse, som det er fastsat efter gældende regler, er uændret, og førtidspensionen vil fortsat kunne beregnes, udbeta-les etc. som hidtil efter gældende regler, medmindre der er tale om pensionister, som ikke kan modtage pensionstillægget i udlandet.

Med forslaget bringes reglerne for førtidspension på ny ordning i bedre overensstemmelse med de regler, der allerede gælder for folkepension og førtidspension efter den gamle ordning, hvor pensionstillægget ikke kan medtages til lande uden for EU/EØS og Schweiz. Der gøres op med, at der gælder væsentligt gunstigere regler for førtidspensionister på ny ordning end for førtidspensionister på gammel ordning og for folkepensionister under fast bopæl i lande uden for EU/EØS og Schweiz, hvor leveomkostningerne kan være meget lavere.

…”

Af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser fremgår følgende:

”… Til nr. 1 (§ 3, stk. 5)

…

Det foreslås, at det fremadrettet ikke er hele førtidspensionen, der kan modtages i udlandet efter § 3, stk. 5 i lov om social pension. Det fore-slås, at en del [af] førtidspensionsbeløbet udgøres af et fastsat pensions-tillæg, og at dette pensionstillæg ikke kan modtages i udlandet efter § 3, stk. 5 i lov om social pension.

Ligebehandlingsbestemmelsen i EF-forordningen om social sikring fø-rer til, at en person, der er omfattet af forordningen, kan få udbetalt pensionen under bopæl i et andet EU/ EØS–land og Schweiz, med samme beløb som ved bopæl i Danmark i det omfang, de øvrige betin-gelser for ret til pension er opfyldt. Det kan endvidere fremgå af indgå-ede overenskomster om social sikring mellem Danmark og andre lande, at visse regler i lov om social pension er fraveget.

…”

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde artikel 10, 18 og 21 har følgende ordlyd:

”Artikel 10

Ved udformningen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tilstræber Unionen at bekæmpe enhver form for forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

…

Artikel 18 (tidl. artikel 12 i TEF)

Inden for traktaternes anvendelsesområde og med forbehold af disses særlige bestemmelser er al forskelsbehandling, der udøves på grundlag af nationalitet, forbudt.

Efter den almindelige lovgivningsprocedure kan Europa-Parlamentet og Rådet give forskrifter med henblik på at forbyde sådan forskelsbehandling.

…

Artikel 21 (tidl. artikel 18 i TEF)

1. Enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i traktaterne og i gennemførelsesbestemmelserne hertil.

2. Såfremt en handling fra Unionens side viser sig påkrævet for at nå dette mål, og traktaterne ikke indeholder fornøden hjemmel hertil, kan Europa- Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsproce-dure vedtage bestemmelser, der skal gøre det lettere at udøve de rettig-heder, der er nævnt i stk. 1.

3. Med samme mål for øje som i stk. 1 kan Rådet, hvis traktaterne ikke indeholder fornøden hjemmel hertil, efter en særlig lovgivningsprocedure fastsætte foranstaltninger vedrørende social sikring eller social beskyttelse. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.”

Af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger fremgår bl.a. følgende:

”Ligebehandling

Artikel 4

Personer, som er omfattet af denne forordning, har de samme rettighe-der og pligter i henhold til en medlemsstats lovgivning som vedkom-mende medlemsstats egne statsborgere, medmindre andet følger af sær-lige bestemmelser i denne forordning.

…

Sammenlægning af perioder

Artikel 6

Medmindre andet er fastsat i denne forordning, medregner den kompetente institution i en medlemsstat, hvis lovgivning gør:

 erhvervelse, bevarelse, varighed eller generhvervelse af retten til ydelser  dækning i henhold til lovgivningen eller  adgang til eller fritagelse for tvungen forsikring, frivilligforsikring og frivillig fortsat forsikring betinget af, at der er tilbagelagt forsikrings-, beskæftigelseseller bopælsperioder eller perioder med selvstændig virksomhed, i nødvendigt omfang forsikrings-, beskæftigelseseller bopælsperioder eller perioder med selvstændig virksomhed, der er tilbagelagt efter en anden medlemsstats lovgivning, som om der er tale om perioder, der er tilbagelagt efter den for pågældende institution gældende lovgivning.

Ophævelse af bopælsbestemmelser

Artikel 7

Medmindre andet er fastsat i denne forordning, må kontantydelser, som en person har krav på efter lovgivningen i en eller flere medlems-stater eller efter denne forordning, ikke nedsættes, ændres, stilles i bero, inddrages eller beslaglægges med den begrundelse, at den pågældende eller dennes familiemedlemmer er bosat i en anden medlemsstat end den, hvor den institution, som det påhviler at udrede ydelsen, er belig-gende. …

Overgangsbestemmelser

Artikel 87

Denne forordning begrunder ikke ret til ydelser for noget tidsrum, der ligger forud for datoen for dens anvendelse. …

5. De rettigheder, der tilkommer personer, som før denne forordnings anvendelse i en medlemsstat har fået tilkendt en pension, kan på de pågældendes anmodning tages op til revision under hensyntagen til den-ne forordnings bestemmelser.

6. Såfremt den i stk. 4 eller stk. 5 omhandlede anmodning fremsættes inden to år efter datoen for denne forordnings anvendelse i en medlemsstat, erhverves rettigheder i medfør af denne forordning med virkning fra denne dato, uden at nogen medlemsstats lovgivning om bortfald el-ler begrænsning af rettigheder kan gøres gældende over for de pågæl-dende personer.

7. Såfremt den i stk. 4 eller 5 omhandlede anmodning fremsættes efter udløbet af to år efter denne forordnings anvendelse i den pågældende medlemsstat, erhverves rettigheder, der ikke er fortabt eller forældet, fra datoen for anmodningens indgivelse, med forbehold af gunstigere bestemmelser i en medlemsstats lovgivning. …

Ophævelse

Artikel 90

1. Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 ophæves fra datoen for nærværende forordnings anvendelse. Forordning (EØF) nr. 1408/71 forbliver dog i kraft, og dens retsvirkninger bevares med henblik på:

a) Rådets forordning (EF) nr. 859/2003 af 14. maj 2003 om udvidelse af bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 1408/71 og forordning (EØF)

nr. 574/72 til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der ikke allerede er dækket af disse bestemmelser udelukkende på grund af deres nationalitet, så længe denne forordning ikke er ophævet eller ændret

b) Rådets forordning (EØF) nr. 1661/85 af 13. juni 1985 om fastsættelse af tekniske tilpasninger til fællesskabsbestemmelserne om vandrende arbejdstageres sociale sikring for så vidt angår Grønland, så længe denne forordning ikke er ophævet eller ændret

c) aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer samt andre aftaler, der indeholder en henvisning til forordning (EØF) nr. 1408/71, så længe disse aftaler ikke er blevet ændret som følge af nærværende forordning.

2. Henvisninger til forordning (EØF) nr. 1408/71 i Rådets direktiv 98/49/EF af 29. juni 1998 om beskyttelse af supplerende pensionsrettigheder for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der flytter inden for Fællesskabet, forstås som henvisninger til nærværende forordning.”

I forordningens bilag XI findes en særregel for så vidt angår Danmark, hvoraf bl.a. følgende fremgår:

”DANMARK …

2.

a) Uanset bestemmelserne i denne forordnings artikel 6 har personer, der ikke har haft erhvervsmæssig beskæftigelse i en eller flere medlemsstater, kun ret til dansk social pension, hvis de har haft eller tidligere har haft fast bopæl i Danmark i mindst tre år, inden for de aldersgræn-ser, der gælder i henhold til dansk lovgivning. Artikel 7 finder ikke an-vendelse på dansk social pension, som sådanne personer har erhvervet ret til, jf.

dog denne forordnings artikel 4.

…”

Det fremgår af præambelbetragtningerne til forordningen bl.a.

”2) Traktatens artikel 308 er eneste hjemmel til at træffe passende foranstaltninger på området social sikring af personer, der ikke er arbejdstagere.

3) Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet er talrige gange blevet æn-dret og ajourført for at tage hensyn ikke kun til udviklingen på fællesskabsplan, herunder Domstolens domme, men også til lovændringer i de enkelte medlemsstater. Disse faktorer har været med til at gøre Fællesskabets regler om koordinering omfattende og komplicerede. For at virkeliggøre den frie bevægelighed for personer er det derfor af afgørende betydning at erstatte og samtidig ajourføre og forenkle disse regler.”

Den danske særregel i forordningens bilag XI er omtalt i præambelbetragtning 42, som har følgende ordlyd:

”(42) I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet med forudsætningerne for denne forordnings udvidelse til at gælde for alle EU- borgere og for at finde en løsning, som tager hensyn til enhver begrænsning i forbindelse med særlige karakteristika i ordninger, der bygger på bopæl, er det fundet hensigtsmæssigt at medtage en særlig fravigelse i bilag XI - under teksten ”DANMARK” , der drejer sig om erhvervelse af ret til social pension udelukkende for den nye kategori af ikkeerhvervsaktive, som nu er omfattet af denne forordning, på grund af de særlige træk i den danske ordning og i lyset af, at disse pensioner kan overføres til et andet land efter en bopælsperiode på ti år under den gældende danske lovgivning (pensionsloven).”

Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat Tvisten angår, om lov om social pension § 3, stk. 5, finder anvendelse i Appellants, tidligere Sagsøger tilfælde bl.a. under hensyn til den EU-ret, der gælder på områ-det.

Af de grunde, der fremgår af Vestre Landsrets kendelse af 19. december 2023, og da der ikke er fremkommet nyt i sagen, finder landsretten, at der ikke fore-ligger en sådan tvivl om fortolkningen af den relevante EU-ret, at der er grund-lag for at forelægge spørgsmål herom for EU-Domstolen.

Som det også fremgår af byrettens dom, er der mellem parterne enighed om, at Appellant, tidligere Sagsøger opfyldte betingelserne i lov om social pension § 3, stk. 3, ved sin flytning til Portugal i 2019, og at han dermed bevarede retten til førtids-pension efter flytningen.

Efter lov om social pension § 3, stk. 5, omfatter retten til at modtage pension i udlandet ikke førtidspensionens pensionstillæg. Landsretten tiltræder, at bestemmelsen efter sin ordlyd ikke er territorialt begrænset, hvilket endvidere støttes af de specielle bemærkninger til bestemmelsen.

Bestemmelsen i lov om social pension § 3, stk. 5, skal anvendes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, som trådte i kraft den 1. maj 2010. Det er ubestridt, at Appellant, tidligere Sagsøger er omfattet af den person-

kreds, som forordningen finder anvendelse på.

Efter forordningens artikel 7 må medlemslandene som udgangspunkt ikke gøre borgerens modtagelse af kontantydelser afhængig af, at borgeren tager bopæl i et bestemt medlemsland, medmindre andet er fastsat i forordningen.

I forordningens bilag XI findes imidlertid en særregel for Danmark, hvoraf fremgår bl.a., at ”[u]anset bestemmelserne i denne forordnings artikel 6 har personer, der ikke har haft erhvervsmæssig beskæftigelse i en eller flere medlemsstater, kun ret til dansk social pension, hvis de har haft eller tidligere har haft fast bopæl i Danmark i mindst tre år, inden for de aldersgrænser, der gæl-der i henhold til dansk lovgivning. Artikel 7 finder ikke anvendelse på dansk social pension, som sådanne personer har erhvervet ret til, jf. dog denne for-ordnings artikel 4.”

Spørgsmålet er herefter, om Appellant, tidligere Sagsøger er omfattet af personkredsen ”sådanne personer” , som er undtaget fra forordningens artikel 7.

Det fremgår af præambelbetragtning 42 bl.a., at det er ”fundet hensigtsmæssigt at medtage en særlig fravigelse i bilag XI - under teksten ”DANMARK” , der drejer sig om erhvervelse af ret til social pension udelukkende for den nye ka-tegori af ikke-erhvervsaktive, som nu er omfattet af denne forordning, på grund af de særlige træk i den danske ordning og i lyset af, at disse pensioner kan overføres til et andet land efter en bopælsperiode på ti år under den pågælden-de danske lovgivning (pensionsloven)” .

Herefter og af de grunde, som er anført af byretten, tiltræder landsretten, at ”sådanne personer” i undtagelsesbestemmelsen i forordningens bilag XI må forstås som personer, der ikke har haft erhvervsmæssig beskæftigelse i en eller flere medlemsstater, og at det forhold, at Appellant, tidligere Sagsøger er dansk statsbor-ger, ikke kan føre til en anden vurdering.

Appellants, tidligere Sagsøger førtidspension er derfor omfattet af lov om social pension § 3, stk. 5.

Overgangsreglerne i forordning nr. 883/2004 af 29. april 2004 giver kun mulighed for at få en tilkendt pension taget op til revision under hensyntagen til den-ne forordnings bestemmelser, jf. artikel 87, stk. 5. Herefter, og da forordning 1408/71 er ophævet, kan Appellant, tidligere Sagsøger ikke støtte ret på den forordning i forhold til eksport af sin pension.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald skal Appellant, tidligere Sagsøger betale sagsomkostninger for lands-

retten. Appellant, tidligere Sagsøger har haft fri proces under anke. Statskassen skal beta-le 42.000 kr. til Ankestyrelsen til udgifter til advokatbistand. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens om-fang og forløb. Ankestyrelsen er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal statskassen inden 14 dage betale 42.000 kr. til Ankestyrelsen. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 06-05-2025 kl. 10:01 Modtagere: Appellant, tidligere Sagsøger, Indstævnte Ankestyrelsen, (H) Solveig Værum Nørgaard, Advokat (H) Ann-Kristin Rasmussen