Legislator Case Law & Legislation
SS-2297/2017-SON ECLI:DK:SON:2022:SS0000000631 AI generated

Court finds defendant guilty of harassment via Facebook posts against a social worker, imposing a fine and conversion penalty.

Case Number SS-2297/2017-SON
Court / Authority
Jurisdiction Denmark (DK)
Decision Date
Outcome Allowed / Granted

Legislator summary

AI generated

The court found the defendant guilty of harassment under Section 119a of the Criminal Code based on Facebook posts made against her former social worker. While the defendant argued she was in a crisis and unaware of the public nature of her posts, the court determined the content exceeded acceptable public criticism. Consequently, the court imposed a fine of 2,000 DKK and a conversion penalty of four days' imprisonment.

Legislator headnote

AI generated

Straffelovens § 119 a; § 119 b: Harassment via social media constitutes a criminal offense when the content targets a specific individual and exceeds the tolerance threshold for public criticism of public officials.

Keywords

AI generated
harassment via social media Facebook posts criminal liability public official harassment Section 119a Criminal Code conversion penalty sentencing public criticism threshold social worker harassment

Cited Legislation

AI generated
Section 119a of the Criminal Code
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 119a, ved i perioden mellem den 11.
Section 119b of the Criminal Code
AI generated

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 119 a

[DOKUMENT] Afgørelse (2 sider) RETTEN I SØNDERBORG

Den 21. juni 2017 kl. 11.00 blev retten sat af Dommer .

Retsmødet var offentligt.

Rettens nr. K02-2297/2017 Politiets nr. 3300-70315-00001-17

Anklagemyndigheden mod Tiltalte (T)

CPR nr.

Ingen var mødt.

Anklagemyndigheden har anmodet om, at forklaringerne optages i retsbogen.

Der blev under hovedforhandlingen den 7. juni 2017 afgivet følgende forklaringer:

T har forklaret, at det er rigtigt, at hun har sendt de beskeder og lavet det opslag, som er angivet i tiltalen. Den private besked, som hun sendte, blev sendt fordi hun prøvede at sygemelde sig. Hun kunne ikke komme i kontakt med hende F på en anden måde. Da hun lavede opslagene på Forurettede (F) sin Facebook-profil, var den offentlig. Hun har efter henvendelsen fra kommunen om, at henvendelserne blev betragtet som en trussel, prøvet at fjerne opslagene, men der var de blokeret, så hun kunne ikke se dem mere. Hun er ikke venner med F på Facebook.

De opslag, hun lavede, var hendes måde at reagere på. Det var ikke meningen, at de skulle være offentlige. Hun var ikke klar over, hvem der kunne læse dem. Det havde hun ikke tænkt nærmere over. Hun var i en belastet periode. Hun havde både lungeog blærebetændelse, og hun havde derfor misset et møde. Kommunen tæller hver en krone, og hun var blevet trukket i sin ydelse. Hun sagde til F , at det kunne hun ikke være bekendt. F truede med at trække endnu flere penge. Hun havde anmodet om en ny sagsbehandler, men det havde hun fået afslag på. Hun troede, at F skulle være en sparringspartner, men sådan fungerede det ikke. Hun var ikke klar over, at det var en strafbar handling at skrive, som hun gjorde, men hun kan godt forstå, hvis F har følt sig generet af det. Hun var en krise, hvor hun virkelig var bange for ikke at få nogle penge.

F har forklaret, at hun først blev opmærksom på, at T havde skrevet om hende på Facebook, da hun fik en privat besked fra T . Hun sendte beskeden videre til en kollega, der sagde, at hun opfattede det som en trussel. Hun afleverede derfor beskeden til sin leder. Lederen Std 75286 side 2

skrev til T , at hun ikke skulle sende sådanne beskeder. Hun fik dagen efter en besked fra T , der muligvis endnu ikke havde fået lederens brev.

T spurgte, hvorfor hun ikke svarede. Det undlod vidnet at svare på. Hun fik en anonym henvendelse af en, der havde set hendes billede på Facebook, hvor der også stod nogle mindre pæne ting. Der var taget screenshots af det. Det var hendes profilbillede, der var blevet sat op på T's væg. Der stod hendes navn, og at hun var sagsbehandler. På den måde blev hun opmærksom på de ting, som T havde skrevet om hende på sin væg.

Den første henvendelse kom dagen, efter et møde, hvor det var aftalt, at T skulle i aktivering. Hun syntes selv, at det var gået godt, men T udeblev fra aktivering.

Hun syntes, at det kom meget tæt på, da hun så T's opslag på Facebook. En ting var de private beskeder, men at der var lavet offentlige opslag gjorde hende rigtig skidt tilpas. Hun måtte flytte til sin kæreste i en måned.

Sagen sluttet.

Retten hævet.

Dommer

[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) RETTEN I SØNDERBORG

Udskrift af dombogen

DOM

afsagt den 7. juni 2017

Rettens nr. K02-2297/2017 Politiets nr. 3300-70315-00001-17

Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr.

Anklageskrift er modtaget den 5. maj 2017.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 119a, ved i perioden mellem den 11. januar 2017 til 27. januar 2017 fra et ukendt sted at have kontaktet eller på anden måde chikaneret Forurettede (F)

i anledning af udførslen af hendes hverv som socialrådgiver ved Tønder Kommune, idet Tiltalte

den 24. januar 2017 kontaktede F i en besked via Facebook, hvor hun blandt andet skrev:

- "Håber du har empati. Hvis ikke har du et problem."

den 11. januar 2017 kontaktede eller på anden måde chikanerede F , ved på sin offentlige profil på Facebook at dele et billede af F med en tilhørende tekst:

- F er den søde rare dygtige socialrådgiver DE har tildelt mig - sidst jeg var i kontakt med kommunen var hun ikke engang i tankerne om, at blive en planlagt fødsel. Hvad hun ikke ved er, at kommunen har givet mig stress. Det er hende der bestemmer over mig - dejligt med så friske naive mennesker, som ikke har været udsat for traumaer. Hun er så køn, at du bliver væk i muren."

ligesom Tiltalte mellem den 11. januar 2017 og 27. januar 2017 kontaktede eller på anden måde chikanerede F , ved via sin offentlige profil på Facebook at have delt skriftlige opslag, hvor hun blandt andet skrev:

- "Hun er ikke kontaktbar og uden for pædagogisk rækkevidde. Hun kunne ikke drømme om at hjælpe mig på den gode måde. Hun fyrer gerne en

Std 75271 side 2

hvid løgn af og har ungdommen på sin side. Jeg kender hende ikke, selvom hun har været i samme lokale flere gange. Hun vil gøre alt for at spare mig væk. Hun har aldrig smagt på livet, og elsker hendes job, som hun først vil forlade, når hun er 90 år. Hun læser ingen aviser, men snager gerne i folks privatliv - uden at sige det. Træt er hun også - det lille pus, hun hører slet ikke efter, og fyrer den samme smørre af hver gang. Ingen, ud over hendes Teamleder P , ved om hun er single, så jeg kan ingen Person (P)

oplysninger give jer. Men flotte tænder har hun da. Prøver lige at ringe igen, fortsat glad dag og ingen solskin.".

- Nu må vi heller ikke glemme din teamleder, som egentlig ikke ville ringe til mig, fordu hun havde fri. Men da jobcenterens sekretær lige nåede at fortælle en røverhistorie om mig. Turde du godt at ringe. I elsker den skærm - et godt reskab til envejskommunikatin.......> Det er noget som I har aftalt på et tidligere møde. 100 mill. tak for jeres vandrehistorie og dårlig behandling. Skal nok glemme det meste, hvis I giver mig elektrochok, som de plejer i a-kassen. Når nej I har andre medtoder. I fastholder og bruger hemmelige gasser.".

- "hvor er hun sød. Hun skal bare skamroses. VI ELSKER DIG F .

Jeg føler mig som en sæk kartofler ved siden af dig - du gør det bare så godt.

- Hun skal er allerede vokset med opgaven og pyt med at hun har en dyssocial personlighedsstruktur. Hun har i hvertfald hendes netværk i orden, og nyder hendes talent og ikke mindst hendes bagland. Hun har allerrede tilbudt mig en psykiater. Der er blevet strikket et færdig program sammen til mig, så hvis jeg når så vidt, permanet kan se frem til et liv som taber, trods mine mane uddannelser. Jeg kan slet ikke vente til kl. bilver 9". Elsker bare Tønder kommune så højt. Der er hjælp at hente. Glæder mig.

Tak Tak og Tak."

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Tiltalte og F har afgivet forklaring. Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

Rettens begrundelse og afgørelse

Ved tiltaltes egen forklaring og forklaringen fra F findes det bevist, at tiltalte på Facebook har skrevet som angivet i tiltalen og har slået et billede op af F . Dette er sket på et tidspunkt, hvor F var tiltaltes socialrådgiver.

side 3

Efter karakteren af de samlede ytringer, der er skrevet på en offentlig Facebookprofil, findes der at være tale om chikane mod F i anledning af hendes tjeneste. Ytringerne findes at have en personlig karakter, der ligger ud over det, som offentligt ansatte må tåle som led i en almindelig kritik fra borgerne. Tiltalte er derfor skyldig i den rejste tiltale.

Straffen fastsættes til 4 dagbøder på hver 500 kr. jf. straffelovens § 119a.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Retten har ved strafudmålingen taget hensyn til, at tiltalte har en lav indkomst, og at ytringerne er skrevet kort efter bestemmelsens ikrafttræden, som tiltalte ikke har haft kendskab til.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal betale 4 dagbøder på hver 500 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 4 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer