Appeal court upholds conviction for drug possession and trafficking based on DNA and fingerprints on a bicycle. Defendant found guilty despite defense arguments.
Legislator summary
AI generatedThe appeal court upheld the lower court's conviction for possession and trafficking of narcotic substances. The defendant argued that his DNA and fingerprints on the bicycle were coincidental, but the court found his explanation regarding the seller's request to move items to be constructed and unlikely. Consequently, the court determined that the evidence met the required standard of proof for guilt.
Legislator headnote
AI generatedStraffelovens § 53; Straffelovens § 54: The court held that a defendant's explanation for the presence of biological evidence on a vehicle must be credible; if the explanation is deemed constructed and the evidence is corroborated by witness testimony regarding the seller's behavior, the standard of proof for guilt is satisfied.
Keywords
AI generatedCited Legislation
AI generatedRelated Decisions
AI generatedFull text
Landsretten stadfæster byrettens afgørelse om strafudmåling, i sag om opbevaring og videreoverdragelse af euforiserende stoffer
[DOKUMENT] Dom (4 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM
Afsagt den 4. juni 2025 af Østre Landsrets 16. afdeling (landsdommerne Michael de Thurah, Dorthe Wiisbye og Mark Alexander Jarby Søndergaard (kst.) med domsmænd).
16. afd. nr. S-616-25: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr. (Født 2007)) (advokat Martin Due Lomholdt, besk.)
Dom afsagt af Københavns Byret den 27. februar 2025 (SS 4-2068/2025) er anket af tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært til formildelse af straffen.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Den idømte konfiskation er ikke omfattet af anken.
Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte
De forklaringer, som vidnerne Vidne 1 og politibetjent Vidne 2 har afgivet i byretten, er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
Tiltalte har forklaret bl.a., at det sikkert var i april 2024, at han købte ecstasypiller ved Femøren Station fra en sælger, som han har købt af et par gange tidligere. Han kan ikke huske, hvornår på dagen han foretog købet, men det var nok mørkt.
Den blå kuffert lå oven på den grønne kuffert i bagagerummet i sælgerens bil. Sælgeren bad ham flytte den blå kuffert. Han tog handsker på, fordi han skulle smage på varerne, inden han købte. Han brugte handskerne, fordi han skulle stikke sin hånd ned i posen med piller, hvor der var en del pulver ud over selve pillerne. Han købte cirka 25 piller på klods. Han rørte ved Rema1000-posen, fordi sælgeren bad ham flytte posen, og han rørte ved vægten, fordi sælgeren bad ham om at tage vægten frem og tjekke batterierne. De anvendte vægten til at veje pillerne, fordi det er hurtigere end at tælle pillerne, idet der også indgik halve og kvarte piller i købet.
Efterfølgende har han betalt for pillerne, men han kan ikke huske hvornår. Han skulle bruge pillerne til at hygge sig med. Han har en vis erfaring med at købe stoffer. Når man har været det samme sted flere gange for at købe stoffer, kan det være almindeligt, at sælgeren beder om hjælp til at flytte på ting.
Det er muligt for ham at beskrive sælgeren, men han ønsker af sikkerhedsmæssige grunde ikke at gøre det, ud over at oplyse, at det var en mand, han købte pillerne af. Han har ikke noget kendskab til en ladcykel på stedet. Sælgeren af ecstasypillerne nævnte ikke noget om en cykel.
Personlige forhold Tiltalte har forklaret, at han tidligere har haft en praktikplads ved 7-eleven. Han vil gerne i gang med en uddannelse som Stilling.
Tiltalte har under anken været frihedsberøvet fra den 25. november 2024.
Landsrettens begrundelse og resultat Ad forhold 1 Også efter dokumentationen for landsretten kan det lægges til grund, at tiltaltes dna og fingeraftryk findes på en række af de effekter, der befandt sig i ladcyklen, herunder på kufferter, en vægt og batterier hørende til vægten, samt poser med stoffer.
Fem voterende udtaler: Disse voterende finder ligesom byrettens flertal, at tiltaltes forklaring om, hvorfor hans dna og fingeraftryk findes på en række af effekterne i ladcyklen, virker konstrueret og usandsynlig.
På grundlag af den afgivne vidneforklaring i byretten om aktivitet ved ladcyklen i en periode, hvor tiltalte var på fri fod, samt efter forefundne fingeraftryk og dna på henholdsvis poser, en handske, en vægt og tilhørende batterier og på en kuffert i ladcyklen tiltrædes det, at tiltalte som anført af byrettens flertal må anses som skyldig i overensstemmelse med tiltalen i forhold 1.
En voterende finder, at det ikke med den sikkerhed, som må kræves til domfældelse i en straffesag, kan anses for bevist, at tiltalte er skyldig som nævnt i tiltalen.
Der afsiges dom efter stemmeflertallet i dette forhold.
Ad forhold 2 Fem voterende udtaler: Af de grunde, som byrettens flertal har anført, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
En voterende finder, at det heller ikke i dette forhold med den fornødne sikkerhed kan anses for bevist, at tiltalte er skyldig som nævnt i tiltalen.
Også i dette forhold afsiges dom efter stemmeflertallet.
I begge forhold tiltrædes det således, at tiltalte er fundet skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.
Sanktion Alle voterende bemærker, at der ved fastsættelse af straffen i skærpende retning må henses til arten og mængden af de fundne narkotiske stoffer, tiltaltes tidligere straffe for ligeartet kriminalitet og det hurtige recidiv. I formildende retning må der henses til, at tiltalte på gerningstidspunktet var 17 år.
Efter en samlet vurdering heraf finder landsretten den udmålte fængselsstraf passende.
Landsretten stadfæster derfor dommen, for så vidt den er anket.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.