Denmark's Supreme Court upholds deportation for repeat shoplifting and illegal re-entry violations.

Landsretten stadfæster byrettens dom

[DOKUMENT] Dom (3 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM

Afsagt den 17. marts 2020 af Østre Landsrets 21. afdeling (landsdommerne Henrik Gam, Karen Hald og Jesper Stage Thusholt (kst.) med domsmænd).

21. afd. nr. S-356-20: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr.) (advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja, besk.)

Københavns Byrets dom af 28. januar 2020 (SS 93-3235/2020) er anket af tiltalte med påstand om formildelse, herunder strafbortfald og frifindelse for udvisningspåstanden.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Tiltalte har været fortsat frihedsberøvet under anken.

Tiltalte har i landsretten om sine personlige forhold supplerende forklaret blandt andet, at han har boet i England i næsten 20 år. Hans datter bor i England, men han har ingen kontakt med hende for tiden og har ikke set hende, siden han forlod England. Han har heller ikke kontakt med hende pr. telefon eller internet. Han har været i Danmark i sammenlagt to år og har heraf arbejdet et halvt år i byggebranchen. Jobbet ophørte, da de afsluttede projektet. Han ventede derefter på sin løn, men der kom ingen penge. Dette har været i juli-august 2018. Han forsøgte at overleve for de penge, han havde sparet sammen, men da de slap op, begyndte han at sælge Hus Forbi. Han boede i denne periode på herberger, herunder Mændenes Hjem. Han udrejste af Danmark i overensstemmelse med udvisningen i november 2019. Han tog da til

Litauen, men samme dag rejste han til Tyskland, hvor han på samme måde forsøgte at finde et job, mens han boede på gaden. Han forlod Litauen, fordi han havde nogle problemer der, som gjorde, at han var nødt til at rejse hele tiden. Han var i Tyskland i knap en måned, før han kom til Danmark. Grunden til, at han kom tilbage til Danmark, var, at han ville arbejde, og han kendte byen og forholdene. Han havde ikke et konkret jobtilbud, men han var sikker på, at han kunne finde et job, og han var registreret med cpr.nr. Han ringede til sin arbejdsgiver flere gange, men arbejdsgiveren ville ikke tale med ham og sagde, at der var finansielle problemer. Han var blevet skilt og forsøgte bare at få styr på sit liv, da han blev anholdt. Det var ikke hans hensigt at overtræde nogen regler. Han nåede lige at standse med sit misbrug. Han har lært forskellige mennesker at kende gennem sit arbejde, men kontakten med dem har været minimal. Af familie har han i Litauen sin far, kusiner og nevøer. Han har ingen kontakt med nogen af dem og tænker ikke, at han kan bo hos dem. Han kan ikke være i Litauen og forsøger at finde et engelsktalende land. Han har ikke boet i Litauen, siden han var teenager. Det kan godt passe, at han udrejste af Danmark den 29. oktober 2019. Han var derefter i Tyskland i ca. en måned, før han kom til Danmark igen.

Landsrettens begrundelse og resultat Anklagemyndigheden og forsvareren har for landsretten erklæret sig enige om, at der er tale om et tredjegangstilfælde af betleri efter straffelovens § 197, stk. 1, jf. stk. 2 og stk. 3, og et førstegangstilfælde af indrejse i strid med et indrejseforbud. Anklagemyndigheden og forsvareren har endvidere erklæret sig enige om, at udvisning ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

Landsretten finder ikke grundlag for – som anført af forsvareren – at anse affattelsen af straffelovens § 197, stk. 1, jf. stk. 2 og stk. 3, eller den tilknyttede praksis i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 eller artikel 14 med den følge, at der i nærværende sag, hvor tiltalte tidligere flere gange er dømt for at have overtrådt straffelovens § 197 og tillige er indrejst i strid med et indrejseforbud, skal ske strafbortfald.

Straffen findes passende. Landsretten har herved lagt vægt på, at tiltalte flere gange inden for de seneste år er dømt for betleri efter straffelovens § 197, stk. 1, jf. stk. 2 og stk. 3, og at det må antages, at formålet med hans ophold i Danmark har været at tigge de steder, der er anført

i straffelovens § 197, stk. 2. Landsretten har endvidere lagt vægt på, at indrejsen i strid med indrejseforbuddet er sket ganske kort tid efter, at tiltalte den 29. oktober 2019 blev udsendt af Danmark i henhold til udvisningen ved Østre Landsrets dom af 9. september 2019.

Landsretten tiltræder endvidere af de grunde, der er anført af byretten, bestemmelsen om udvisning med indrejseforbud.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.