Court upholds deportation order but mandates psychiatric placement due to defendant's mental state.

Højesteret stadfæster landsrettens dom med den ændring, at Tiltalte anbringes i psykiatrisk afdeling. Der fastsættes ingen længstetid

[DOKUMENT] Dom (4 sider) UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 10. august 2009

Sag 385/2008 (2. afdeling)

Rigsadvokaten mod Tiltalte (advokat Anders Boelskifte, beskikket)

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 15. afdeling den 17. oktober 2008.

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Peter Blok, Asbjørn Jensen, Jon Stokholm, Poul Dahl Jensen og Jens Peter Christensen.

Påstande Dommen er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse for påstanden om udvisning.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse med den ændring, at Tiltalte anbringes i psykiatrisk afdeling.

Tiltalte har heroverfor påstået stadfæstelse.

Anbringender Til støtte for påstanden om, at Tiltalte skal anbringes i psykiatrisk afdeling, har anklagemyndigheden henvist til de oplysninger, der er fremkommet i speciallæge i psykiatri Læge 1's erklæring af 18. juni 2009 og i Retslægerådets erklæring af 14. juli 2009.

Supplerende sagsfremstilling Speciallæge i psykiatri Læge 1 har i en erklæring af 18. juni 2009 udtalt bl.a.:

”Samlet kan det konkluderes at Tiltalte befinder sig i en sindssygelig tilstand, der aktuelt har været åbenlyst til stede i mere end fire uger. Man kan på nuværende tids-punkt ikke udtale sig sikkert om hvorvidt der er tale om en forbigående tilstand, men symptomerne synes at være stabile i deres indhold og karakter, den synes ikke at være udløst af forudgående belastning eller traume, og den synes ikke at være udløst af mis-brug.

Undertegnede mener fortsat ikke, jf. erklæring af 4. juni, at udviklingen i Tiltaltes tilstand ikke kan give anledning til at betvivle konklusionen af mentalerklæring af 13. marts 2008 samt Retslægerådets efterfølgende udtalelse af 16. april 2008.

Der synes ikke at være tvivl om at Tiltalte er omfattet af straffelovens § 16, men den seneste udvikling giver anledning til tvivl om hvorvidt han mest sandsynligt lider af en vedva-rende sindssygdom, eller om hans begavelse - der formentlig ligger øverst i grænseom-rådet mellem sinkestadiet og debilstadiet - i kombination med hans afvigende personlige egenart gør at han mest sandsynligt er i en blivende tilstand der ganske må sidestilles med mental retardering.”

Retslægerådet har den 14. juli 2009 udtalt:

”Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet på baggrund af tilsendte akter, herun-der retspsykiatrisk erklæring af 13.03.08 ved Læge 2, Justitsministeriet, Retspsykiatrisk Klinik, med supplerende erklæringer af 18.03.09, 28.05.09, 04.06.09 og

- særligt - 18.06.09 ved Læge 1, udtale, at Tiltalte aktuelt er mere vedvarende sindssyg og sandsynligvis var det på tidspunktet for det på-sigtede. Han er formentlig mentalt retarderet, men i øvrigt uden tegn på organisk hjer-nelidelse. Han var muligvis påvirket af hash på tidspunktet for det påsigtede, men der er intet, der tyder på en abnorm rustilstand.

...

Ved den retspsykiatriske undersøgelse i 2008 har man vurderet, at klager over hørelseshallucinationer kunne have karakter af simulation. Det skal bemærkes, at Tiltalte ved denne undersøgelse var i behandling med moderate doser antipsykotisk virkende medicin. Han er ved undersøgelsen, herunder psykologisk testning af de intellektuelle evner, fundet mentalt retarderet i let til moderat grad og personlighedsmæssigt forstyrret med umodenhed, manglende empati, affektlabilitet og impulsivitet. Der er stort behov for struktur og støtte i faste rammer.

Ved de senere observationer under opholdet på den sikrede afdeling for personer med vidtgående mentale handicap, Kofoedsminde, har der vedvarende været truende og korporlig aggressiv adfærd. Tiltalte er blevet set regelmæssigt af afdelingens psykiatriske konsulent, der har søgt at reducere doseringen af antipsykotisk virkende medicin.

Tiltalte er over en længere periode fundet åbenlyst sindssyg med komplekse vrangforestillinger af forfølgelseskarakter og formelle tankeforstyrrelser. Disse symptomer er mest sandsynligt led i en skizofreni. Såfremt det er tilfældet, har Tiltalte med stor sandsynlighed været sindssyg på tidspunktet for det påsigtede.

Tiltalte er herefter med altovervejende sandsynlighed omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, og af samme lovs § 16, stk. 2. Såfremt han findes skyldig i det påsigtede, skal Retslægerådet, jævnfør straffelovens § 68, 2. pkt., som mest formålstjenlig foranstalt-ning anbefale dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling.”

Tiltalte har under en supplerende afhøring den 11. marts 2008 i henhold til udlændinge-lovens §

26 oplyst bl.a., at han sidst har besøgt Tyrkiet i 2001, at han taler flydende kurdisk, og at hans familie i By har et hus, som tilhører hans mor.

Højesterets begrundelse og resultat I overensstemmelse med Retslægerådets anbefaling i erklæringen af 14. juli 2009 finder Højesteret, at foranstaltningen i medfør af straffelovens § 68 bør ændres, således at Tiltalte anbringes i psykiatrisk afdeling. Der fastsættes ingen længstetid for foranstaltningen, jf. § 68 a, stk. 2.

Vedrørende spørgsmålet om udvisning udtaler fire dommere – Asbjørn Jensen, Jon Stokholm, Poul Dahl Jensen og Jens Peter Christensen – følgende:

Tiltalte, der nu er 24 år, kom til Danmark fra Tyrkiet som 6-årig. Han har haft sin skole-gang i Danmark og har sin nærmeste familie, der består af mor og fire søskende, i Danmark. Han er ugift og har ingen børn. Han modtager førtidspension og er ikke integreret i det danske samfund i øvrigt. Han taler kurdisk og har under sin opvækst i Danmark været i Tyrkiet 5-10 gange af 2 måneders varighed for at besøge familie, og han har senest været i Tyrkiet i 2001, hvor hans mor ejer en ejendom.

Under hensyn til forbrydelsens karakter og grovhed finder vi på den anførte baggrund, at der ikke foreligger forhold, som afgørende taler mod udvisning, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, og at udvisning ikke vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

Vi stemmer derfor for at stadfæste dommens bestemmelse om udvisning.

Dommer Peter Blok udtaler:

Tiltalte kom til Danmark som 6-årig, og han har således haft størstedelen af sin opvækst og hele sin skolegang i Danmark, hvor også hele hans nærmeste familie – hans mor og fire søskende – bor. Indtil faderens død var han adskillige gange på besøg i Tyrkiet, men siden 2001 har han ikke besøgt landet. Han har ikke kontakt med slægtninge eller andre personer med bopæl i Tyrkiet. Han taler kurdisk, men ikke tyrkisk.

Jeg finder herefter, at Tiltalte har en så stærk tilknytning til Danmark og en så beskeden tilknytning til Tyrkiet, at der – uanset grovheden af den begåede kriminalitet – foreligger forhold, som afgørende taler mod udvisning, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Jeg stemmer der-for for at frifinde Tiltalte for påstanden om udvisning.

Afgørelsen om udvisning træffes efter stemmeflertallet.

Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom med den ændring, at Tiltalte anbringes i psykiatrisk afdeling.

Thi kendes for ret:

Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at Tiltalte anbringes i psykiatrisk afde-ling. Der fastsættes ingen længstetid.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for Højesteret.