Legislator Rechtsprechung & Gesetzgebung
BS-39795/2021-HJR ECLI:DK:HJR:2022:BS0000004042 KI-generiert

Supreme Court dismisses appeal, upholding lower court's transfer of military noise case to first instance.

Geschäftsnummer BS-39795/2021-HJR
Gericht / Behörde
Rechtsordnung Dänemark (DK)
Entscheiddatum
Ausgang Abgewiesen (Dismissed)

Legislator-Zusammenfassung

KI-generiert

The Supreme Court dismissed the appeal and upheld the lower court's decision to transfer the case to the District Court as the first instance. The plaintiffs and the Ministry of Defence jointly requested the transfer, arguing the case involved a novel legal issue regarding the tolerance limit for noise from military airfields. The Court ruled that the case was not of sufficient general significance to warrant Supreme Court review, as the outcome depended on factual assessments rather than unsettled legal principles.

Legislator-Regeste

KI-generiert

Retsplejelovens § 226, stk. 1; The Supreme Court will not transfer a case to the Supreme Court if the outcome depends primarily on factual assessments rather than unsettled legal principles, even if the case involves novel issues.

Schlagwörter

KI-generiert
transfer of proceedings Supreme Court jurisdiction military noise nuisance neighboring rights principle of case significance Mehrstufigkeit des Verfahrens Staatenbeschwerde Stufenklage

Zitierte Gesetzesbestimmungen

KI-generiert
Retsplejelovens § 226, stk. 1
Højesterets begrundelse og resultat Efter retsplejelovens § 226, stk. 1, kan byretten efter anmodning fra en part hen-vise en sag til behandling ved landsret, hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt.
KI-generiert

Fragen Sie sich, wie dieser Entscheid auf Ihren Fall anwendbar ist?

Prüfen Sie diesen Entscheid zusammen mit Bundesrecht, kantonalen Erlassen, Kommentaren und Folgeentscheiden in Legislator AI.

Fall in Legislator öffnen →

Volltext

Landsrettens kendelse stadfæstes, i sag om henvisning af sag til landsretten til behandling i 1. instans.

[DOKUMENT] Dom (3 sider) HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 23. august 2022

Sag BS-39795/2021-HJR og BS-39903/2021-HJR

Kærende 1, tidligere Sagsøger 1 og Kærende 2, tidligere Sagsøger 2 (advokat Erik Berg for begge)

mod

Forsvarsministeriet (advokat Britta Moll Bown)

I tidligere instanser er truffet afgørelse af Retten i Sønderborg den 23. august 2021 (BS-22360/2021-SON) og af Vestre Landsrets 14. afdeling den 4. oktober 2021 (BS-31467/2021-VLR).

I påkendelsen har deltaget tre dommere: Oliver Talevski, Kurt Rasmussen og Jens Kruse Mikkelsen.

Påstande Kærende 1, tidligere Sagsøger 1 og Kærende 2, tidligere Sagsøger 2 og Forsvarsministeriet har nedlagt sammenstemmende påstande om, at sagen henvises til landsretten som 1. instans.

Anbringender Parterne har til støtte for henvisning anført navnlig, at betingelserne herfor er opfyldt.

Der foreligger ikke praksis, der tager stilling til den naboretlige tålegrænse for støj hidrørende fra flyvestationer, herunder militære flyvestationer eller lignende. Sagens udfald vil danne grundlag for afgørelser i andre lignende sager,

/

hvor ejere af ejendomme placeret i den gule zone også vil gøre et erstatningskrav gældende mod Forsvarsministeriet. Retspraksis om den naboretlige tålegrænse og rimelighedsvurderingen vedrørende andre former for støj kan ikke sammenlignes med støjen fra militære flyvestationer.

I forarbejderne til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup (lov nr. 881 af 16. juni 2020) har ministeriet bl.a. lagt vægt på, at naboer til en flystation må kunne påregne, at der som led i den samfundsmæssige udvikling sker en overgang til en anden og nyere flytype, som kan have en anden støjprofil, og at dette særligt gælder Forsvarets område, da materiel skal være tidssvarende og egnet til at kunne forsvare Danmark. Det er dog som nævnt ikke afgjort ved domstolene, hvilken betydning dette har for den naboretlige rimelighedsvurde-ring.

Højesterets begrundelse og resultat Efter retsplejelovens § 226, stk. 1, kan byretten efter anmodning fra en part hen-vise en sag til behandling ved landsret, hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt.

Efter forarbejderne til bestemmelsen er det forudsat, at Højesterets ressourcer som udgangspunkt ikke bør benyttes til at behandle sager, hvis udfald i det væ-sentlige afhænger af bevismæssige vurderinger, eller som angår retsanvendelse på områder, hvor de principielle retsspørgsmål allerede er afklaret.

Herefter, og i øvrigt af de grunde landsretten har anført, stadfæster Højesteret landsrettens kendelse.

THI BESTEMMES:

Landsrettens kendelse stadfæstes.

Ingen af parterne skal betale kæreomkostninger for Højesteret til den anden part.

/ /