Court upholds secret seizure of letters by police without notifying suspects to protect investigation integrity.

Byrettens kendelse om godkendelse og opretholdelse af en hemmelig beslaglæggelse af et brev stadfæstes med den ændring, at arrestanterne ikke gøres bekendt med den skete beslaglæggelse, og at underretning herom undlades

[DOKUMENT] Retsbog med kendelse (2 sider) ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ KENDELSE

Afsagt den 27. januar 2012 af Østre Landsrets 3. afdeling (landsdommerne Ejler Bruun, Norman E. Cleaver og Morten Nielsen (kst.)).

3. afd. kære nr. S-167-12: Foranstaltning under efterforskning (advokat Kim Steen, besk.)

Anklagemyndigheden har ved kæreskrift af 12. januar 2012 kæret Næstved Rets kendelse af

9. januar 2012 (5092/2011), hvorved retten nægtede hemmeligholdelse i forbindelse med godkendelse af beslaglæggelse af et brev fra Arrestant 1 og et brev fra Arrestant 2.

Den beskikkede advokat har ved telefax af 17. januar 2012 modkæret kendelsen.

Af de grunde, der er anført i byrettens kendelse, tiltrædes det, at betingelserne for beslaglæggelse af kopierne af de to breve, der er kommet til politiets kundskab i forbindelse med brevkontrol, er opfyldt, jf. retsplejelovens § 802, stk. 1, jf. § 801, stk. 1, nr. 1, og at beslaglæggelsen opretholdes.

I forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. 54 af 10. november 2010 besvarede justitsministeren et spørgsmål fra Retsudvalget således:

”Ministeren bedes redegøre for, hvordan en hemmelig beslaglæggelse af f.eks. en medlemsliste vil foregå, hvis det ikke sker i forbindelse med en hemmelig ransag-ning.

Hvordan kommer politiet så i besiddelse af medlemslisten?

Svar:

Rigsadvokaten har oplyst, at hemmelig beslaglæggelse uden for hemmelig ransag-ning i praksis f.eks. kan ske ved, at en varetægtsarrestant er underlagt brevkontrol, og at politiet i forbindelse med denne kontrol hemmeligt beslaglægger (tager) en kopi af et brev til eller fra den pågældende. Et andet eksempel kan være, at politiet møder op på en mistænkt persons adresse og på døren eller dørmåtten finder beskeder eller genstande, som beslaglægges hemmeligt. Det kan endvidere i forbindelse med ikke hemmelige ransagninger af f.eks. mistænktes bopæl forekomme, at politiet får lejlighed til at beslaglægge en kopi af f.eks. en medlemsliste, uden at mistænkte eller an-dre bemærker det.”

Det fremgår af sagen, at politiet efterforsker banderelateret kriminalitet i Område, og at beslaglæggelsen af de to breve skal ske for at klarlægge og dokumentere de pågæl-dende arrestanters og andres tilknytning til den pågældende bande.

Oplysning til de pågældende arrestanter om beslaglæggelse af brevene må antages at gøre dem bekendt med den igangværende kortlægning af bandemiljøet og vil medføre risiko for, at det ikke vil være muligt for politiet at fortsætte sin kortlægning.

På den baggrund findes det af afgørende betydning for efterforskningen, at der i medfør af retsplejelovens § 807 e, jf. § 788, stk. 4, foretages beslaglæggelse, uden at de mistænkte arrestanter eller andre gøres bekendt med indgrebet, hvorfor bestemmes:

Byrettens kendelse stadfæstes med den ændring, at Arrestant 1 og Arrestant 2 ikke gøres bekendt med den skete beslaglæggelse, og at underretning herom und-lades.