Court rejects appointment of unqualified lawyer for defendant to appear via procedure permission.
Legislator-Zusammenfassung
KI-generiertThe Eastern High Court dismissed the request to appoint an unqualified lawyer to represent the defendant, who lacked court admission. The court held that while a designated defender must appear personally, a chosen defender can use a power of attorney with procedure permission. Consequently, the court refused to appoint the unqualified lawyer and ordered the defendant to select a qualified representative.
Legislator-Regeste
KI-generiertRetsplejelovens § 733, stk. 1, 3. pkt.; § 730; § 136, stk. 4: A designated defender must appear personally, whereas a chosen defender may appear via procedure permission, meaning an unqualified lawyer cannot be appointed to represent a defendant through such permission.
Schlagwörter
KI-generiertZitierte Gesetzesbestimmungen
KI-generiertVerwandte Entscheide
KI-generiertVolltext
Sag om Advokat 1, der anmoder om at blive beskikket som advokat for tiltalte, uagtet at Advokat 1 endnu ikke har opnået møderet for landsretten, eller at landsretten i stedet beskikker Advokat 2, som har møderet, men således at Advokat 1 kan give møde ved hovedforhandlingen i henhold til proceduretilladelse
[DOKUMENT] Retsbog med kendelse (3 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________
Den 21. august holdt Østre Landsret retsmøde i retsbygningen, Bredgade 42, København.
Som dommere fungerede landsdommerne John Mosegaard, Anne Louise Bormann og Karsten Rifbjerg Erichsen (kst.) førstnævnte som rettens formand.
Der foretoges
13. afd. nr. S-2503-12: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr.)
Der fremlagdes brev af 31. juli 2012 fra Advokat 1, der anmoder om at blive beskikket som advokat for tiltalte, uagtet at Advokat 1 endnu ikke har opnået møderet for landsretten, eller at landsretten i stedet beskikker Advokat 2, som har møderet, men således at Advokat 1 kan give møde ved hovedforhandlingen i henhold til proceduretilladelse.
Efter votering afsagdes sålydende:
K e n d e l s e:
En beskikket forsvarer har pligt til så vidt muligt at møde personligt, og landsretten finder derfor ikke, at Advokat 2 bør beskikkes i en sag, hvor det er hensigten, at Advokat 1 skal give møde ved hovedforhandlingen.
/
Ifølge retsplejelovens § 733, stk. 1, 3. pkt., kan en advokat, der ikke er antaget af justitsministeren, beskikkes efter anmodning fra sigtede, hvis advokaten er mødeberettiget for den pågældende ret. Advokat 1 har ikke møderet for landsretten, men ønsker at møde i henhold til proceduretilladelse.
I forarbejderne til retsplejelovens § 136, stk. 4, (Rigsdagstidende 1920-21, Tillæg B, sp. 4212-13) fremgår blandt andet, at ”[ s]elv om ordningen efter sit formål i almindelighed må antages at tage sigte på civile sager, er det dog ikke udelukket, at den også anvendes i relation til straffesager.”
At en advokat giver møde i en straffesag i henhold til proceduretilladelse må imidlertid -medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder som f.eks. lovligt forfald hos den beskikkede forsvarer, opstået kort tid før en hovedforhandling - forudsætte, at advokaten møder som valgt forsvarer, jf. retsplejelovens § 730, idet en valgt forsvarer i modsætning til en beskikket forsvarer ikke kan antages i forhold til retten at have pligt til at møde personligt, og således kan møde ved en fuldmægtig med proceduretilladelse.
At de nævnte forarbejder til retsplejelovens § 136, stk. 4, tager sigte på valgte forsvarere, understøttes af, at der på daværende tidspunkt ikke var hjemmel til – bortset fra hastende tilfælde – at beskikke en forsvarer, der ikke var antaget af justitsministeren. Adgangen hertil i retsplejelovens § 733, stk. 1, 3. pkt., blev således først indført ved lov nr. 396 af 12. juli 1946.
På denne baggrund finder landsretten ikke grundlag for at beskikke Advokat 1 som forsvarer for Tiltalte.
Thi bestemmes:
Advokat 1's anmodning om beskikkelse som forsvarer for Tiltalte tages ikke til følge.
Sagen udsat til den 31. august 2012 med henblik på, at tiltalte giver meddelelse om, hvem han i stedet ønsker beskikket som forsvarer.
/
Sagen udsat.
Retten hævet.
/ /