SS-9942/2016-ODE · Retten i Odense

Sag om hvorvidt en dommer skal vige sit sæde

[DOKUMENT] Afgørelse (16 sider) RETTEN I ODENSE - 7. afdeling

Udskrift af dombogen

DOM

afsagt den 22. december 2016

Rettens nr. 7-9942/2016 Politiets nr. 2300-76317-00010-16

Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR. nr. 1 c/o Arresten i Svendborg Tinghusgade 41 5700 Svendborg

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 2. november 2016.

Tiltalte er tiltalt for

1. (4. og 5.)

tyveri efter straffelovens § 276 samt brugstyveri efter straffelovens § 293, stk. 1, ved den 24. august 2016 kl. ca. 07.25 at være brudt ind i en jagt- hytte samt arbejdsskur på Adresse 1 , Omr. 1 i By 1 , og stjålet diverse ar- Område 1 (Omr. 1) bejdsredskaber, værktøj, bålsted, fuglefoder, spiritus generator, plastik-span- de samt en boremaskine til en samlet værdi af ca. 9.600 kr., hvorved tiltalte læssede kosterne på en trailer af mærket Variant med Reg. nr. 1 , som tiltalte i tidsrummet fra den 23. august 2016 kl. 15.00 til den 24. august 2016 kl. 10.00 uberettiget brugte til kørsel fra Middelfart Produk- tionsskole, Toftegårdvej 7, til Adresse 1 , Omr. 1 i By 1 ,

2. (1.)

røveri af særlig grov beskaffenhed under indtrængen i privat hjem efter straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, ved den 24. august 2016 ca. kl. 18.10 på adressen Adresse 2 , Område 2 i By 2 , for at skaffe sig eller andre en uberettiget vinding, at være trængt ind i F1's private hjem Forurettede 1 (F1) og ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold eller under den i situationen liggende trussel om vold, at have aftvunget F1 ca. 160 kr. i mønter, idet tiltalte udtalte til F1 : ”Du kan få nogen på hovedet, hvis du ikke giver mig penge” eller lignende, alt imens tiltalte knyttede sin hånd med en afstand af ca. 1 meter fra F1 , ligesom tiltalte tog hårdt fat om hånd- Std 75274 side 2

leddet på F1 , hvorved tiltalte tvang F1's pengepung indeholdende blandt andet mønter ud af hånden på ham,

3. (2.+3.)

vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, jf. § 247, stk. 1 samt tyveri efter straffelovens § 276, ved på samme sted og i umiddelbar forlængelse af det i forhold 2 passe- rede, idet F2 råbte tiltalte an på gerningsstedet, at have Forurettede 2 (F2)

- truet F2 med en ølflaske, hvorefter tiltalte kastede ølflasken efter F2 , imidlertid uden at ramme, - tildelt F2 adskillige slag i hovedet og på kroppen med knyttet hånd, herunder tillige efter tiltalte havde revet F2 ned på jorden, - sparket/trampet F2 i hovedet og på kroppen, ligeledes mens F2 lå ned, samt herunder - stjålet F2's armbåndsur, til en pt. ukendt værdi

alt hvorved F2 pådrog sig behandlingskrævende skader, idet F2 brækkede næsen,

4. (6.)

overtrædelse af bekendtgørelse af lov om godkendelse og syn af køretø- jer, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 24. september 2012 § 13, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, ved som registreret ejer eller bruger af varebil Reg. nr. 2 inden for synsfristen den 10. november 2015 at have undladt at fremstille køretøjet til periodisk syn i en godkendt synsvirksomhed i Danmark.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 1 og 4 og har nægtet sig skyldig i forhold 2 og 3.

F2 har påstået, at tiltalte skal betale 5.890 kr. i godtgørelse for svie og smerte i perioden 24. august - 23. september 2016, svarende til 31 dage á 190 kr., og en erstatning på 100 kr. for et ødelagt ur, i alt 5.990 kr. med tillæg af renter efter erstatningsansvarslovens § 16.

Tiltalte har bestridt pligten til at betale godtgørelse for svie eller smerte og til at betale erstatning. Tiltalte har endvidere bestridt kravets størrelse, bort-set fra kravet vedrørende uret.

Forklaringer side 3

Tiltalte har vedrørende forhold 1 forklaret, at han var i skoven. Han husker ikke, hvorfor han var der. Han havde taget medicin, Ritalin, ordineret mod ADHD, og han havde spist beroligende piller, fordi han havde det dårligt. Traileren havde han taget fra en produktionsskole. Den stod ved vejen, da han kørte forbi. I skoven var der en jagthytte og et skur. Han kan ikke 100% huske det hele, men han tog de ting, der står nævnt i anklageskriftet. Han husker ikke, om døren stod åben. Han gik bare ind i hytten. Der kom en mand, der så ham, og som gik igen. Tiltalte satte sig ind i bilen og kørte der- fra. Han kørte ned på stranden, hvor han kørte fast med traileren og senere blev anholdt.

Tiltalte har forklaret, at hans kone var gravid. Hun havde fået bækkenløsning og havde dårlig ryg. Han arbejdede samtidig mange timer. Hans eks-kone havde ændret på weekenderne, så tiltalte pludselig skulle have sønnen, og han og hans kone havde derfor ikke en alene-weekend, hvor de kunne lade op. Han og konen kom op at skændes, og han var helt "fyldt op" om manda- gen. Han havde job som lastbilchauffør, og fik ca. 10.000 kr. udbetalt hver 14. dag, så han havde ikke pengeproblemer. Da han var i skoven, var han helt omtumlet. Han havde ingen plan for, hvad der skulle ske med de ting, han tog, og det gav ikke mening. Han havde for eksempel taget alkohol, men drikker ikke.

Vidne 1 har vedrørende forhold 1 forklaret, at han er fodermester, og han passer jagthytten, hvor der også stod en container. Det var hans an- svar, at der var låst og lukket. Både hytten og containeren var blevet låst af, da vidnet sidst kørte derfra. Containeren blev låst med en stor hængelås, og hytten blev låst med en nøgle, der skal drejes 2 gange. Da vidnet ankom om morgenen, kunne han se, at der havde kørt en bil der, hvilket ikke var nor- malt. Langs med hytten holdt en bil med trailer. På traileren var ting, som stammede fra containeren. Containeren var brudt op, og en lille traktor, som hørte til stedet, var startet. Låsen på hytten var også brudt op.

Tidligere politiassistent Vidne 2 har vedrørende forhold 1 for- klaret, at han husker anholdelsen af tiltalte på stranden. Tiltalte havde nøgler til en traktor og til et skur på sig. Han kan ikke huske, om der var andre ting. Tiltalte blev visiteret, men han husker ikke, at tiltalte var i besiddelse af en clips med penge. Der blev lavet en fortegnelse over effekterne på stationen. Vidnet husker tiltalte som oprevet. Tiltalte virkede, som om han var påvirket af stoffer.

Tiltalte har vedrørende forhold 2 og 3 forklaret, at han har fået et godt liv. Han og konen bor i et lejet hus med forkøbsret, og de kan bygge om, som de vil. Han har fast arbejde med god løn i det bedste firma. Han har en blakket fortid, men kom på fode igen for ca. 5 år siden, hvor han begyndte at træffe de rigtige valg. Hans kone blev gravid, han arbejdede mange timer, og de var ved at lave ekstra værelser i huset. Han var presset og glemte sig selv, og derfor tog han beroligende piller. De havde en kassekredit at trække på, og side 4

hans kone var på understøttelse.

Han blev løsladt efter afhøringen på politigården, men han ved ikke hvad tid. Han gik mod By 2 . Han var inde og købe en skjorte, livrem, bukser, shorts og underbukser i en herretøjsforretning i By 2 , hvor han betalte med hævekort. Der var ingen grund til at købe det tøj. Han var presset i ho- vedet. Han skyldte ikke penge for stoffer eller medicin.

Han blev anholdt nær Vej 1 , hvor han ledte efter sin Passat. Han kunne ik- ke huske, hvor han havde parkeret sin bil. Det viser, hvor forvirret han var, at han ikke kunne huske, hvor bilen var. Den holdt jo på stranden. Han kender en på Vej 1 fra tidligere, som hedder P1 . Han var der ikke for at besøge Person 1 (P1) nogen. Han ville låne en telefon, så han kunne få hjælp til at finde bilen. Han havde ikke overvejet at ringe til politiet for at få hjælp til at finde bilen.

Han gik på græsarealet, da han så F1 på terrassen. Han genkendte ham og gik hen for at spørge, om han måtte låne F1's telefon. Tiltalte tror, han kom ind bagfra ved græsplænen, sandsynligvis fra parkeringspladsen ved nr. 21. Han så, at F1 sad på en stol eller bænk på terrassen ca. 10 meter væk. Han genkendte F1 , som han kender som en tidligere nabo. Han har selv boet på adressen ved siden af F1 i kortere tid i 1996-1997, men hans for- ældre boede der længere. Han har været ved F1 nogle enkelte gange. Til- talte og F1's søn, F2 , kender også hinanden. De har senere genkendt hi- nanden i butikker i By 2 . Han har ihvertfald sagtens kunne genkende F1 og F2 . De har ikke rigtig hilst på hinanden. De har ikke haft et ven- skab, men kendte bare hinanden og vidste, hvem hinanden var. De har boet hæk om hæk. Tiltalte har været i tvivl, om han hed F1 eller Navn 1 . Han kender ham jo ikke så godt. Tiltalte kan godt huske, at han skrev et brev til F1 og F2 . Der kaldte han vist F1 for Navn 1 .

Den pågældende dag så han F1 og gik over og spurgte, om han måtte låne F1's telefon. Det er sådan, han husker det. Der skete så meget. Der er og- så flere ting, han ikke husker. Han kan ikke huske, hvad F1 svarede. F1 genkendte vist ikke tiltalte. Han sagde ihvertfald ikke tiltaltes navn. Deres samtale udviklede sig, så de begyndte at råbe ad hinanden, men han kan ikke huske, hvordan det skete. Det næste, tiltalte husker, er, at F2 kom. Tiltalte stod ved siden af F1 på terrassen, da F2 kom gående. Tiltalte følte sig truet i situationen, for F2 er en stor mand med stort skæg og hår. På må- den F2 gik, virkede han bestemt. Tiltalte tog en ølflaske, der stod på bor- det, og kastede den til venstre for F2 for at skræmme ham. Det var ikke for at ramme ham, men for at skræmme ham. Han stod måske 3-4 meter fra F2 , og han kastede flasken måske 1 meter fra F2 . Tiltalte husker ikke, om flasken gik i stykker. F2 kom hen og tog fat i tiltaltes arm, vred den om på ryggen, og lagde tiltalte hen over bordet på terrassen. Tiltalte bad F2 slippe taget, så tiltalte kunne komme væk. F2 sagde ikke noget, og til- talte fik revet sig løs. Han tænkte bare: "jeg skal fri". Tiltalte havde ikke fat i F2 og slog ham ikke. Da tiltalte kom fri, stod han på græsset foran F1's side 5

hus, og F2 forsøgte måske at stoppe ham. Tiltalte slog F2 én gang med knytnæve i hovedet. Tiltalte skriver med højre hånd, men han slog med ven- stre. Tiltalte så ingen skader på F2 og så ikke, om han blødte. Da han ram- te F2 , gik F2 ned på knæ. Tiltalte så ikke noget blod.

Tiltalte samlede nogle mønter og et ur op fra jorden. Uret var ikke hans, men han var rimelig forvirret. Han følte, at han havde tabt noget. Han mener helt bestemt, at han havde mønter i lommen. Tiltalte havde desuden 1.400 kr. i form af 2 stk. 500 kr.-sedler og 2 stk. 200 kr.-sedler, da han kom til stedet, men de var væk, da han gik derfra. Han opdagede, at han manglede pengene, da han blev anholdt og visiteret. Han er sikker på, han havde pengene, da han kom til Vej 1 , ligesom han havde hævekort, medicin, iPad og firmatelefon. Telefonen var løbet tør for strøm.

Han er 100% sikker på, at han slog med venstre hånd. Skaderne på højre hånds knoer er måske fra episoden, hvor tiltalte blev smidt hen over bordet. Man smadrer ikke knoerne, fordi man slår én gang. Det er også de forkerte knoer, der er skader på. Skaden burde have været på de øverste knoer. Han gik forvirret rundt og kan også havde fået skaderne i den forbindelse. Han var trængt op i en krog og følte sig truet.

Han erkender, at han slog F2 én gang. Det er den eneste form for vold, han har udøvet. Han har ikke trampet F2 i hovedet eller sparket ham. Til- talte husker det som om, at han lå ned på græsset. Han kan ikke huske, om F2 lå ved siden af. Da han slog F2 , gik F2 i knæ. Han tror måske, F2 lagde sig ned. Han slog kun denne ene gang.

Han havde ikke fat i F1 og slog ham ikke. Han husker ikke, at han skulle have truet F1 , men han kunne godt forestille sig, at han har virket noget ubehagelig, fordi han var så forvirret. Han har ingen erindring om, at han vir- kede truende. Han har ikke sagt: "du kan få nogen på hovedet". Han kan ik- ke huske, hvilken vej han løb væk derfra.

Han så F1 sidde på terrassen. F1 vendte sig og kiggede mod tiltalte og genkendte ham. Det var tilfældigt, han så F1 . Han spurgte, om han måtte låne telefonen. Han havde ikke spurgt andre, om han måtte låne en telefon. Han havde ikke mødt andre, han genkendte. Han var på vej hen til nogle ven- ner, da han så F1 .

Han blev løsladt af politiet kl. ca. 12.30. Han fik sin medicin med fra politiet. Det var Ritalin, og han havde desuden nogle andre ikke lægeordinerede pil- ler. Det var epilepsi-piller og nogle andre beroligende piller. Hans hjerne slog fra. Han kunne ikke se sig ud af, at hans eks-kone havde lavet om på wee- kenderne. Der var en form for virkelighedsflugt for ham.

Tidligere på dagen havde han troet, at han skulle hente et læs korn i Assens, så han var kørt ned til DLG for at bestille korn. Dernede spurgte folkene: side 6

"hvad skal du have kornet i", hvorefter han kom i tanke om, at lastbilen stod derhjemme. Tøjet købte han hos Din Tøjmand. Posen stammede derfra. Han ved ikke, hvorfor han købte tøjet.

Han har ikke været venner med F1 . De var tidligere naboer, havde besøgt hinanden dengang og de vidste, hvem hinanden var. Tiltalte genkendte F1 100 %. F2 havde været i tiltaltes hjem et par gange. Tiltaltes lillebror lege- de med deres barn. De har tit set hinanden i Rema 1000, og tiltalte havde for- nemmelsen af, at de genkendte hinanden. F1 og F2 brød sig ikke om til- talte på grund af hans blakkede fortid med bl.a. stoffer.

Tiltalte husker ikke noget om, at de talte om en pung, men han kan ikke ude- lukke det. Tiltalte følte sig truet, da F2 kom gående bestemt mod dem. F2 virkede truende. Han følte, han blev nødt til at gøre noget, ellers var det ham, der stod for tur. Tiltalte virkede måske ubehagelig, men han havde ikke fortjent en røvfuld. Tiltalte kom ikke for at få penge, telefon eller berigelse, og han var ikke på vej ind i huset. Tiltalte vidste ikke, hvad F2 var på vej til at gøre, og han følte sig truet. Tiltalte slår normalt ikke på andre.

Da politiet kom, løb han ikke væk. Han mente, at han var blevet overfaldet og ikke havde gjort noget galt. Han er sikker på, han havde 1.400 kr. på sig. Ved anholdelsen på stranden havde han pengene i lommen, og iPad'en var måske i posen.

Foreholdt rapport fortsat, ekstrakt side 43 nederst, hvoraf det fremgår, at der blev fundet en ruko nøgle samt en nøgle, men derudover blev der ikke fundet yderligere genstande på tiltalte, er tiltalte 100% sikker på, han havde sine ejendele med på stranden, selv om politiet ikke har noteret det.

Tiltalte har forklaret, at de shorts, han havde på ved anholdelsen, lige var købt, ligesom han var i besiddelse af andre ting, han havde købt samtidig med. Telefonen lagde han i politibilen sammen med iPad'en.

Tiltalte har forklaret vedrørende dommene af 8. juni 2007 og 10. juni 2011, at den første dom drejer sig om en pusher, som han rullede. Han stjal hans stoffer og hans penge. Han havde dengang et stort misbrug og tog narkotika hver dag. Den anden dom var fra tiden, da han sad i fængsel. Han havde fået narkogæld. Han havde brug for penge og lavede nogle mærkelige ting. Han medbragte våben og var maskeret. Han erkendte forholdet i retten og mod- tog dommen med det samme. Det var i forbindelse med den dom, at hans liv ændrede sig. Der gik en uge, før han blev anholdt. Han havde mareridt og havde det dårligt med, hvad der var sket. Der er en verden til forskel på den- gang og nu. Han har nu fået et normalt liv. Han har kone og barn, og han har fast arbejde. Weekenden før denne sag blev han presset, og han vidste ikke, hvad han skulle gøre.

Det er rigtigt, at han tog beroligende medicin den 24. august. Han tog rivot- side 7

rin, som både er beroligende og en form for epilepsi-medicin. Han tænkte ik- ke, at der kunne ske noget ved at tage pillerne. Han havde ikke taget narkoti- ka den 24. august. Der er stor forskel på de tidligere domme og nu. Han gik hen til F1 for at låne en telefon og ikke for at tage noget. Han har i de sidste fire måneder siddet og ærgret sig over, at han tog de piller. Han har været i behandling lige siden, så han ikke risikerer at tage piller igen.

F1 har vedrørende forhold 2 og 3 forklaret, at han var hjemme. Han sad på bænken ude på terrassen og nød solen. Han var alene. Han sad med ryggen mod rækværket. Der var halv-visne blomster i blomsterkasserne den dag. Han ventede ikke besøg, men pludselig kom en mand hen over græsplænen. Det var ikke en, han kendte. I dag ved han godt, hvem manden er. Manden, som han nu ved er identisk med tiltalte, stod lige bagved vidnet, og vidnet sagde goddag til ham. Tiltalte spurgte efter P1 og sagde, at vid- net skulle ringe til P1 . Vidnet ville ikke ringe til P1 , idet han ikke kendte P1's telefonnummer. Han ved, hvem P1 er, og han bor længere nede. Tiltalte forlangte nu at få penge. Tiltalte tog fat i vidnets pung og tog den op af hans lomme, så alle småpengene røg ud på græsset. Tiltalte truede med en knytnæve. Vidnet sagde: "det er min pung, den skal du ikke have", indtil han fik pungen tilbage fra tiltalte. Tiltalte sagde ikke noget ubehageligt, men tog fat i vidnets venstre arm, så der kom blå mærker. Hans søn, F2 , og nabo- Vidne 3 (V3) konen, V3 , kom udenfor ovre hos V3 . Vidnet gjorde tegn til F2 om at komme. F2 og tiltalte kom op at slås.

Vidnet blev ikke truet med vold. Foreholdt afhøringsrapport, ekstrakten side 135, nederste afsnit, hvoraf det fremgår, at "A sagde nu direkte til A/F: "du kan få nogen på hovedet, hvis ikke giver mig penge", har vidnet forklaret, at det kan han ikke huske.

Foreholdt afhøringsrapport af 1. september 2016, ekstrakten side 140, 4. af- snit, hvoraf det fremgår, at "A sagde derefter: "jeg skal have dine penge", han sagde også: "du kan få nogen på hovedet, hvis ikke jeg får dine penge" har vidnet bekræftet, at det er hans underskrift, og at han har forklaret sådan til politiet. Det er han sikker på. Vidnet blev faktisk bange for, at tiltalte ville slå. Hvis tiltalte slog, ville vidnet slå igen.

Han havde siddet ved bordet og drukket en øl fra en almindelig ølflaske. Til- talte tog ølflasken fra bordet og kastede den.

Vidnet kendte ikke tiltalte. Han gjorde tegn til F2 . F2 kom gående stille og roligt over til vidnet. Da F2 kom for at hjælpe, fortalte vidnet, at tiltalte havde taget pengene. F2 og tiltalte kom op at slås, og vidnet gik over til nabokonen, V3 . Vidnet så ikke, hvordan slåskampen startede, idet han gik med ryggen til. Da han kiggede tilbage, så han dem begge ligge på terras- sen. F2 slog hovedet ned i jorden, men han ved ikke, om det var fordi, F2 faldt. Han så ikke, at tiltalte slog F2 . Tiltalte tog en almindelig ølflaske. Den kylede han bare. Det var nok F2 , der skulle have haft den i hovedet. side 8

Han så ikke, hvor den ramte. Han ved ikke, hvordan F2 var, da han kom over. F2 hilste ikke på tiltalte.

Der var ikke noget snak om en oplader eller telefon. Vidnet kendte ikke til- talte, da han ankom, men det gør han i dag.

Terrassedøren fører ind til stuen, og om sommeren bruger han terrassen me- get. Græsplænen er fælles for alle husene, men terrasserne er ikke fælles. Det er hans private terrasse.

Han kan ikke huske, hvor han havde været tidligere på dagen. Han husker heller ikke, om han havde drukket tidligere på dagen. Han stak hovedet ud over rækværket en gang imellem og kiggede ud på græsplænen. Han så ikke tiltalte komme gående, før tiltalte stod lige på græsset nær terrassen. Tiltalte spurgte efter P1 et par gange. Vidnets mobiltelefon lå på bordet, men vid- net ville ikke ringe til P1 , for han kendte ikke P1's telefonnummer. Til- talte virkede voldelig. Tiltalte så vidnets pung og greb ud efter den. Han sag- de, at han skulle have penge. Vidnet sagde, at det var hans penge. Tiltalte tog vidnets pung og klemte på den, så småpengene røg ud. Vidnet kom mås- ke op at stå under episoden med pungen. Vidnet gjorde tegn til F2 , mens tiltalte stod ude på græsset. Tiltalte tog mønterne, og vidnet tog pungen fra tiltalte. Han blev på terrassen, indtil F2 kom. Da F2 kom, gik vidnet over til V3 . Vidnet gik med ryggen til episoden. De ringede til politiet.

Da vidnet vendte sig, stod F2 og tiltalte op, og lidt efter lå de ned. Det he- le gik stærkt. Han ved ikke, om det var et jævnbyrdigt slagsmål. Han blev hos V3 . Tiltalte forlod stedet ved nr. 17. F2 kom bagefter over til V3 .

V3 kommer jævnligt og besøger vidnet, ligesom der komme andre fra kvarteret og besøger ham. Der er ingen låge på terrassen. Han så ingen pen- geclips med 1.400 kr. Vidnet og F2 har ikke snakket om episoden, for de kan alligevel ikke gøre noget. Lige bagefter snakkede de heller ikke om det.

Da tiltalte sagde, at vidnet kunne få en på hovedet, stod tiltalte op. Tiltalte truede bare og tog fat i vidnets arm. Tiltalte løftede armen og knyttede sin hånd. Han kan godt kan huske, at tiltalte sagde, at han kunne få nogen på hovedet.

F2 har vedrørende forhold forhold 2 og 3 forklaret, at han var på Vej 1 , hos naboen V3 . F1 er vidnets stedfar. Der er udsyn fra V3's bopæl i nr. 21 til F1's bopæl i nr. 9, og de besøger ofte hinanden. Der kom en mand gående over græsset. De kunne se, at han gik over mod F1 . Han ville se, hvem det var og så, at der var tumult ved F1 . Vidnet var i nr. 21, og tiltalte kom fra p-pladsen og skråede over græsset. Vidnet kendte ikke tiltalte på gerningstidspunktet. Det undrede vidnet, at F1 fik besøg, da han ikke ofte får besøg. Vidnet kunne se, at F1 var på terrassen. F1 sad side 9

ved indgangspartiet med ryggen til. Han kunne følge tiltalte hele vejen der- over. Efter lidt tid blev der tumult, og F1 råbte eller talte højt og sagde, at det var hans pung. F1 vinkede til vidnet, at han skulle komme derover. F1 sad ned, og tiltalte stod ved terrassedøren ind til huset ca. ½ meter væk. Vidnet sagde ikke noget, men tiltalte kom vidnet i møde og pustede sig op. Han var truende og spurgte vidnet: "hvad vil du". Vidnet tog pungen ud af hånden på tiltalte, og gav den til F1 . Tiltalte stod delvis på græsset og på terrassen, mens F1 sad på bænken. Tiltalte tog en ølflaske fra bordet og prøvede at slå vidnet i hovedet med flasken. Vidnet gik et stort skridt til- bage for ikke at blive ramt. Flasken fløj gennem luften. Det var vidnets ind- tryk, at han skulle rammes med flasken. Flasken røg ud af tiltaltes hånd og et stykke forbi vidnet. Vidnet ville tage et billede af tiltalte til politiet, men det måtte han ikke, så tiltalte angreb igen. Vidnet lagde tiltalte i førergreb hen over bordet på terrassen. Tiltalte bad ham løsne grebet, og tiltalte kom der- ved fri. Vidnet væltede omkuld på græsset og fik 2 slag i ansigtet med knyt- næve, mens han lå på græsset. Han ved ikke, hvordan han kom ned at ligge. Måske faldt han. Tiltalte stod foroverbøjet ved siden af ham, men sagde ikke noget. Vidnet prøvede at vende sig om. Han så ud af øjenkrogen, at tiltalte prøvede at trampe ham i ansigtet, men vidnet nåede lige at flytte hovedet. Tiltalte forsøgte at trampe én gang. Han mistede bevidstheden et par sekun- der. Da han kom til sig selv igen, var tiltalte på vej over i en hæk. Vidnet manglede sit ur, da tiltalte løb derfra.

Vidnet fik to blå øjne og havde ondt i næsen, men den var ikke brækket. Den er skæv, og det stammer måske fra episoden. Skaderne, som er beskrevet i politiattesten, opstod alle i forbindelse med denne episode. Næsen er ikke un- dersøgt efterfølgende, selv om vidnet havde smerter i 14 dage til en måned.

Vidnet gik efter episoden over til V3 , og de ringede til politiet. Han har ikke fundet penge, en iPad eller en mobiltelefon. Vidnet kendte ikke tiltalte på gerningstidspunktet, men har efterfølgende fundet ud af, hvem han er. Det er ca. 10-15 år siden, vidnet har set tiltalte. Det var dengang, de boede i Omr. 3 Område 3 (Omr. 3) . De havde ikke noget med hinanden at gøre, udover at tiltalte og F1 var naboer. Tiltalte kom engang imellem hos dem. Da tiltalte blev holdt i fø- rergreb, blev han ved med at råbe, at de var naboer. Vidnet vidste, at tiltalte ikke boede i deres nabolag nu. F1 sagde heller ikke, at han kendte tiltalte.

Mønterne blev muligvis spredt, da han tog fat i pungen. Mens tiltalte stod med pungen i hånden, stod han delvis på græsset og på terrassen. Tiltalte sagde ikke noget, da vidnet tog pungen fra ham, men tiltalte tog en flaske og slog ud efter vidnet. Han ville ramme vidnet på siden af hovedet. Vidnet ved ikke, om slaget var i hovedhøjde, men der var stor kraft på slaget, og der var noget i flasken. Da vidnet ville tage et foto af tiltalte, angreb tiltalte, og vid- net fik et skub i brystet. Vidnet så ikke, at tiltalte samlede mønter op. Han havde drukket øl, men var ikke beruset. Vidnet så tiltaltes fod på venstre si- de, mens han lå på maven. Det lignede et tramp. Der var nærmest lige over hovedet. Det var ikke et spark. side 10

Vidnet besvimede. Han har noget med hjertet og er besvimet før. Vidnet kunne ikke følge med tiltalte over hækken. Han snakkede lidt med F1 og V3 om episoden, indtil politiet kom. F1 var rystet og sagde ikke så meget. De har snakket om det efterfølgende, også med V3 . V3 er en god ven.

V3 har vedrørende forhold 2 og 3 forklaret, at hun var hjemme den pågældende dag. Hun bor i nr. 21. F1 bor skråt over for hende. F2 er hendes nærmeste nabo. F2 var hos hende, og de gik ind i stuen, så de kunne se over til F1 . Døre og vinduer stod åbne, fordi det var varmt. De kunne høre, at F1 råbte noget om en pung. Hun følger med i, hvem der besøger F1 , og der kommer ikke så mange. Hun havde ikke set tiltalte før. F2 gik derover. Der er frit udsyn over til F1 . Hun kunne pludselig se noget håndgemæng på terrassen. Tiltalte tog en flaske, og det så ud som om, F2 skulle have haft den i hovedet, men han undveg. Hun så flasken blive smidt, og så var der håndgemæng igen. Det lød som om bord- og bænkesættet blev rykket rundt på terrassen. De sloges på terrassen og langede ud efter hinanden. F2 var nede at ligge, men vidnet så ikke, hvor- dan han kom ned at ligge. Der blev bokset noget. Det så ud som om, tiltalte ville sparke F2 , men hun kunne ikke se det præcist på grund af hækken. Det var vidnets indtryk, at der var slagsmål. F2 fik nogen på hovedet og to blå øjne og en hævet næse. Det så ret voldsomt ud med armbevægelserne, der lignede slag. Hun så dog ikke slagene.

Hun og F2 har efterfølgende snakket om episoden. De var alle berørt. Fo- reholdt afhøringsrapport af 24. august 2016, ekstrakten side 156, 3. afsnit, hvoraf det fremgår at "[... ] og kort efter kunne afhørte se, at manden kaste- de en flaske efter F2 " har vidnet forklaret, at det så ud til, at F2 skulle slås med flasken. F2 fik dog afværget slaget med flasken. Fo- reholdt samme bilag, 4. afsnit, hvoraf det fremgår, at "Derfra så afhørte at F2 lå på maven på terrassen og at manden stod op og jogge- de/trampede F2 i nakken. Afhørte kunne ikke se om F2 blev ramt, da hækken var i vejen, men afhørte syntes det så vold- somt ud", har vidnet forklaret, at det så voldsomt ud. Hun kunne ikke se det ordentligt, men det så ud som om, F2 skulle sparkes. Det lignede spark. Episoden fandt sted bag 2 hække.

Vidne 4 har vedrørende forhold 2 og 3 forklaret, at hun var hjemme på sin bopæl den omhandlede dag. Hun bor på en vej, hvortil Vej 1 er en sidevej. Hun stod i vaskerummet, da det puslede ved døren. Man kan ikke se ind. Hun trådte to skridt til siden og så en mand, der stod og kiggede kigge- de hende lige ind i ansigtet. Han havde bar overkrop, muskuløs, var iført sto- re shorts og havde en blå pose. Hun åbnede døren og råbte højt, så han trådte et skridt tilbage. Han råbte, at alle i By 2 var efter ham, og at de var dumme. Der var angiveligt ingen, der ville hjælpe ham. Han var angiveligt kørt fast med lastbil uden for By 2 . Vidnet sagde, han skulle ringe til side 11

sin chef, men han svarede, at det havde han gjort flere gange. Da vidnet fore- slog, at han ringede til politiet, blev han helt vild. Han gik herefter mod Vej 2 .

Vidnet genkender i dag i retten tiltalte som manden, der råbte ad hende. Han så ud som om, han var totalt "stoned" og i en anden verden. Han stirrede me- get ondskabsfuldt på hende. Han virkede "spooky", som om han var på stof- fer.

Tiltalte har vedrørende forhold 4 forklaret, at det er rigtigt, at han var regist- reret ejer af bilen. Den kom ikke til syn, og den blev efterfølgende skrottet. Det er korrekt, at han modtog indkaldelserne, men ikke kørte bilen til syn in- den for fristen.

Sagens øvrige oplysninger

Der har under sagen været fremlagt blandt andet oversigtsfotos fra området omkring gerningsstedet Adresse 2 , fotos af huset, terrassen og haven på Adresse 2 , samt fotos af tiltalte og af F2 , optaget af politiet i forbindelse med anmeldelsen. Der har endvidere været fremlagt rapporter vedrørende anholdelserne af tiltalte den 24. august 2016 henholdsvis kl. 10.15 og kl. 18.30 samt udskrift fra cpr-registret.

Af politiattesten vedrørende forhold 3 fremgår, at F2 blev under- søgt på skadestuen den 25. august 2016 kl. 00.56. Ved undersøgelsen blev det konstateret, at han havde to blå øjne, en øm, hævet og skæv næse samt en lille skramme i baghovedet.

Tiltalte er inden for de seneste 10 år straffet af betydning for sagen

ved Svendborg rets dom af 8. juni 2007 med fængsel i 2 år og 6 måneder for blandt andet røveri, tyveri og brugstyveri af motorkøretøj,

ved Odense rets dom af 28. november 2007 med fængsel i 1 år og 6 måne- der for blandt andet ulovlig tvang, tyveri, brugstyveri af motorkøretøj og overtrædelse af våbenlovgivningen,

ved Odense rets dom af 23. juni 2010 med en fællesstraf af fængsel i 2 år og 6 måneder for overtrædelse af straffelovens §192 a, stk. 1, nr. 1. Straffen omfattede tillige en reststraf på 489 dage fra en prøveløsla- delse af 9. december 2009, og

ved Odense rets dom af 10. juni 2011 med fængsel i 3 år og 6 måneder for blandt andet røveri og tyveri.

Rettens begrundelse og afgørelse side 12

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

Kendelse:

6 nævninger og 3 dommere udtaler:

Forhold 1:

Tiltalte har erkendt sig skyldig med den begrænsning, at han ikke husker, om han foretog indbrud, eller om døren til jagthytten var ulåst. Efter Vidne 1's sikre og troværdige forklaring om, at han aftenen før havde aflåst jagthytten, og at han den omhandlede morgen konstaterede, at døren til jagt- hytten var brudt op, findes det bevist, at tiltalte er skyldig.

Forhold 2:

Tiltalte har forklaret blandt andet, at han den omhandlede dag var påvirket af piller, og at han gik forvirret rundt i området omkring Vej 1 og ledte efter sin bil. Han havde brug for at låne en telefon for at ringe efter hjælp, idet hans firmatelefon var løbet tør for strøm. Han gik på Vej 1 , hvor han ken- der en person, der hedder P1 , da han tilfældigt fik øje på F1 , der sad på sin terrasse. Da han genkendte F1 som en tidligere na- bo, rettede han henvendelse til F1 på terrassen og spurgte, om han måtte låne hans telefon. F1 var imidlertid afvisende, og der opstod herefter en diskussion imellem dem. Han var hverken voldelig eller truende over for F1 , og han tilegnede sig ikke hans pung eller penge.

Tiltaltes forklaring om sin henvendelse til F1 er i det væsentlige støttet af F1's forklaring om, at tiltalte opsøgte ham på terrassen, hvor han spurgte efter P1 og bad F1 ringe til P1 . F1 vidste, hvem P1 var, men han afslog at ringe til P1 , idet han ikke kendte P1's telefonnummer. F1 har endvidere forklaret, at tiltal- te nu forlangte at få penge, og at tiltalte tog fat i hans pung og trak den op af hans baglomme, hvorved en del mønter røg ud på græsset ved siden af ter- rassen. Tiltalte løftede sin ene hånd og knyttede næven, ligesom han udtalte: "Du kan få nogen på hovedet, hvis du ikke giver mig penge." Tiltalte tog endvidere fat om hans venstre arm med en sådan kraft, at han fik blå mærker. Tiltalte samlede mønterne op fra græsplænen og beholdt dem. Det lykkedes ham at få pungen tilbage fra tiltalte, da hans stedsøn, F2 , kom ham til undsætning.

F1's forklaring støttes til dels af F2's forklaring om, at han kom sin stedfar til undsætning, da denne råbte på hjælp, og at han fratog tiltalte pungen og gav den tilbage til F1 .

Retten finder det ved F1's forklaring, der forekommer troværdig side 13

og tilstrækkelig sikker, og som til dels støttes af F2's forklaring, bevist, at tiltalte ved vold og trussel om vold som ovenfor beskrevet har til- egnet sig F1's pung og ca. 160 kr. i mønter, der faldt ud på græs- set. Tiltalte findes herved skyldig i røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1.

For så vidt angår spørgsmålet om røveriet har en sådan særlig grov beskaf- fenhed, at det kan henføres under straffelovens § 288, stk. 2, fremgår det af forarbejderne til den ved lov nr. 760 af 29. juni 2011 foretagne ændring af straffelovens § 288, stk. 2, at ”egentlige hjemmerøverier” vil sige røverier, hvor gerningsmanden og ofret ikke har haft forudgående personlige relatio- ner, hvor motivet må antages at være en formodning om værdier i ofrets hjem, og hvor gerningsmanden er trængt ind i det private hjem, uanset at be- boerne var hjemme. Højesteret har i en dom trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2013, side 821, anført blandt andet, at kerneområdet i den anførte definition af et "egentligt hjemmerøveri" må antages at være planlagte overfald på til- fældige sagesløse personer i deres eget hjem for at fratage dem værdier.

Tiltaltes forklaring om, at han genkendte F1 som en tidligere na- bo, støttes af F2's forklaring i forhold 3 om, at tiltalte flere gange råbte, at de var naboer. F2 har endvidere forklaret, at de for nogle år siden var naboer og havde en vis kontakt. Det tidligere naboskab fremgår endvidere af oplysninger fra cpr-registeret, ligesom F1 har forkla- ret, at han efter episoden blev klar over, at tiltalte var identisk med en tidlige- re nabo.

Retten finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at han genkendte F1 som en tidligere nabo og rettede henvendelse til ham på terrassen for at låne en telefon eller formå F1 til at rin- ge for ham. Da F1 afviste dette, opstod der en diskussion, som udviklede sig til, at tiltalte begik røveri som ovenfor beskrevet.

Retten finder det under disse omstændigheder ikke bevist, at røveriet havde karakter af et planlagt overfald på tilfældige sagesløse personer i deres eget hjem for at fratage dem værdier. Tiltalte frifindes derfor for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 2, således at røveriet alene henføres under straffelo- vens § 288, stk. 1, nr. 1.

Forhold 3:

Tiltalte har erkendt at have tildelt F2 et slag i ansigtet med knyttet hånd og at have kastet en ølflaske ca. 1 meter forbi F2 for at skræmme ham. Tiltalte har i øvrigt nægtet sig skyldig i vold eller trusler.

Retten finder det efter F2's forklaring, der forekommer sikker, de- taljeret og troværdig, og som til dels støttes af F1's og V3's forklaringer, bevist, at tiltalte har slået ud efter F2 side 14

med en ølflaske, og at F2 alene undgik at blive ramt i hovedet af flasken, idet han nåede at træde et skridt tilbage. Tiltalte svingede flasken med en sådan kraft, at flasken smuttede ud af hånden på ham og landede på jorden flere meter væk, hvor den blev knust. Efter de nævnte vidneforklarin- ger sammenholdt med F2's skader beskrevet i politiattesten findes det endvidere bevist, at tiltalte, da F2 på ukendt måde, muligvis ef- ter at være snublet, var kommet ned at ligge på jorden, tildelte F2 to slag i ansigtet med knyttet hånd. Endelig findes der bevist, at tiltalte for- søgte at trampe F2 i hovedet en gang, mens F2 lå på jorden, hvilket dog mislykkedes, idet F2 nåede at flytte hovedet.

Retten finder det ikke bevist, at tiltalte i øvrigt tildelte F2 slag på kroppen, rev ham omkuld på jorden, eller sparkede ham i hovedet eller på kroppen.

Retten finder, at de to slag i ansigtet med knyttet hånd og forsøget på at trampe F2 i hovedet bør henføres under straffelovens § 244, til dels jf. § 21, uanset at F2 lå ned. Retten har herved lagt vægt på, at denne del af volden ikke er udført under anvendelse af slagvåben eller i øv- rigt er af særlig farlig karakter, og at F2 ikke var et værgeløst eller ukampdygtigt offer. For så vidt angår forsøget på at slå F2 i hove- det med flasken, finder retten, at forholdet henset til angrebets farlighed bør henføres under straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 21.

Tiltalte findes i det anførte omfang skyldig i vold efter straffelovens § 244, til dels jf. § 21, og § 245, stk. 1, jf. § 21.

Da tiltalte har tilegnet sig F2's ur, som F2 umiddelbart forinden havde tabt i forbindelse med voldsudøvelsen, findes tiltalte endvide- re skyldig i tyveri efter straffelovens § 276.

I øvrigt frifindes tiltalte.

Forhold 4:

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op- lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Derfor bestemmes:

Tiltalte er skyldig i forhold 1 og 4.

Tiltalte er i forhold 2 skyldig i røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1.

Tiltalte er i forhold 3 skyldig i vold og forsøg på vold efter straffelovens § 244, til dels jf. § 21, og i forsøg på vold efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 21, samt i tyveri efter straffelovens § 276. side 15

Sanktionsspørgsmålet

Straffen fastsættes efter straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276, § 293, stk. 1, § 288, stk. 1, nr. 1, § 244, til dels jf. § 21, § 245, stk. 1, jf. § 21, jf. § 247, stk. 1, og lovbekendtgørelse nr. 959 af 24. september 2012 om godkendelse og syn af køretøjer § 13, stk. 1, jf. § 3, stk. 1.

Der er afgivet 10 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 2 år og 3 må- neder og 2 stemmer for fængsel i 2 år og 6 måneder.

Flertallet har ved straffastsættelsen navnlig lagt vægt på, at røveriet er begået mod en ældre, svagelig person på dennes terrasse i tilknytning til bopælen, og at tiltalte tidligere er straffet flere gange for røveri, herunder to gange for rø- veri i privat hjem. Det anses som formildende omstændigheder, at røveriet ik- ke var planlagt, at der alene blev anvendt mindre alvorlig vold og verbale trusler, og at volden har medført meget begrænset skade. Der er endvidere lagt vægt på, at tiltalte har udøvet vold og forsøg på grov vold mod en per- son, der forsøgte at komme røveriofferet til hjælp.

Mindretallet har ved straffastsættelsen lagt vægt på de samme omstændighe- der som flertallet, men i særlig grad på antallet og alvoren af forstraffene.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Straffen fastsættes derfor til fængsel i 2 år og 3 måneder.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 24. august 2016.

Erstatning og godtgørelse

Dommerne tager ikke påstanden om godtgørelse for svie og smerte under påkendelse på grund af manglende dokumentation, men henskyder kravet til afgørelse ved Erstatningsnævnet eller civilt søgsmål, jf. retsplejelovens § 992. Dommerne tager påstanden om erstatning på 100 kr. for et ødelagt ur til føl- ge. Erstatningskravet forrentes med procesrente fra kravets fremsættelse i retten.

Thi kendes for ret:

Tiltalte , skal straffes med fængsel i 2 år og 3 måneder.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, dog betaler retshjælpsforsikringen, subsidiært statskassen, salæret til bistandsadvokaten.

Tiltalte skal inden 14 dage betale til F2 ved advokat Nis Stemann side 16

Knudsen, Hunderupvej 71, 5230 Odense M, 100 kr. med tillæg af procesren- te fra den 12. december 2016.

Dommer 1 Dommer 2 Dommer 3

[DOKUMENT] Afgørelse (2 sider) RETTEN I ODENSE - 5.afdeling

Udskrift af retsbogen

Udskrift af retsbogen.

Den 25. november 2016 kl. 11.30 blev retten sat af Dommer 4 .

Retsmødet var offentligt.

Rettens nr. 5-9942/2016 Politiets nr. 2300-76317-00010-16

Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR. nr. 1

Ingen var mødt.

Der blev fremlagt brev af 18. november 2016 fra Fyns Politi.

Anklagemyndigheden har under henvisning til retsplejelovens § 61 nedlagt påstand om, at Dommer 4 skal vige sit sæde under hovedforhandlin- gen i denne sag, idet der kan rejses tvivl om dommerens fuldstændige upar- tiskhed i sagen.

Anklagemyndigheden har henvist til ordlyden af kendelsen afsagt i grund- lovsforhøret den 25. august 2016, hvor det om mistankegrundlaget i sagens hovedforhold er anført: "Således som sagen foreligger oplyst, rækker mis- tanken alene til overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1." Anklage- myndigheden har desuden henvist til en udtalelse fremsat af dommeren i for- bindelse med afsigelsen af fængslingskendelsen, hvor det efter den mødende anklagers oplysninger blev tilkendegivet, at der ikke var tale om et egentligt hjemmerøveri efter straffelovens § 288, stk. 2, henset til, at forholdet var be- gået på en terrasse uden egentlig indtrængen.

Tiltaltes forsvarer, advokat Ulrik Sjølin Pedersen, har ikke udtalt sig i anled- ning af spørgsmålet.

Der blev afsagt

Kendelse

Det påhviler i et grundlovsforhør retten at tage stilling til mistankegrundla- get. I den forbindelse opstår jævnligt spørgsmål om subsumption, som det var tilfældet i denne sag. Rettens afgørelse heraf har karakter af en foreløbig

Std 75286 side 2

vurdering. Det er i den af anklagemyndigheden fremhævede passus fra fængslingskendelsen markeret, at afgørelsen har denne foreløbige karakter.

Undertegnede husker ikke ordlyden af mundtlige udtalelser i retsmødet, men bestrider ikke, at der i forbindelse med kendelsens afsigelse kan være fremsat udtalelser af uddybende karakter. I det omfang, disse må have haft et indhold som beskrevet af den mødende anklager, skal de ses i forlængelse af begrun- delsen i fængslingskendelsen. Udtalelserne har således været knyttet til den foreløbige vurdering i kendelsen og har ikke været udtryk for en endelig stil- lingtagen til subsumptionen af et muligt røveri.

Overfor de af anklagemyndigheden påberåbte afgørelser i U1996.803Ø (er formentlig rettelig U1996.830Ø) og U2011.2867Ø kan henvises til U1997.1226H, hvor en dommers udtalelse om, at sigtedes forklaring om en nødværgesituation var væsentligt bestyrket, ikke medførte inhabilitet. Fra den juridiske litteratur henvises til "Inhabilitet i dansk retspleje" af Michael Elle- hauge, 1. udgave, hvor der på side 280 og side 350 i forbindelse med gen- nemgang af højesteretskendelsen fra 1997 er argumenteret for, at inhabilitets- vurderingen bør være mindre streng, når en eventuel stillingtagen før hoved- forhandlingens slutning er tiltaltes fordel, end hvis den er til ugunst for tiltal- te.

Efter det anførte er der ikke oplyst omstændigheder, som er egnede til at rej- se tvivl om undertegnedes fuldstændige upartiskhed, jf. retsplejelovens § 61, hvorfor

bestemmes:

Undertegnede Dommer 4 viger ikke mit sæde i denne sag.

Sagen udsat.

Retten hævet.

Dommer 4