BS-1545/2016-ODEBS-1545/2016-ODE · Retten i Odense

Sag om en ubebygget strandgrund og en derpå hvilende servitut

[DOKUMENT] Afgørelse (26 sider) RETTEN I ODENSE - 7. afdeling

DOM

Afsagt den 3. oktober 2017 i sag nr. BS 7-1545/2016:

Part 1 (1) Adresse 1 By 1 og Part 2 Adresse 2 7000 Fredericia og Part 3 (3) Adresse 2 7000 Fredericia og Part 4 Adresse 3 7100 Vejle og Part 5 (5) Adresse 3 7100 Vejle og Part 6 Adresse 4 By 2 og Part 7 Adresse 4 By 2 og Part 8 Adresse 5 8000 Århus C og Part 9 Adresse 6 By 1 og Part 10 (10) Adresse 7 By 3 og Part 11 Adresse 7 By 3 Side 2/26

og Part 12 (12) Adresse 8 5000 Odense C og Part 13 Adresse 8 5000 Odense C og Part 14 Adresse 9 6000 Kolding og Part 15 Adresse 10 By 1

mod

Part A Adresse 11 By 4 og Part B Adresse 11 By 4 og Part C Adresse 12 By 5 og Part D Adresse 12 By 5

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 30. september 2016, drejer sig om en ubebyg- get strandgrund og en derpå hvilende servitut, tinglyst oprindelig den 21. april 1950, idet der mellem parterne er tvist om rækkevidden af en færdsels- og opholdsret i henhold til servitutten, ligesom sagsøgerne i nærmere anført omfang gør gældende at have vundet hævd.

Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

Påstand 1: De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger, som ejer af Side 3/26

matr.nr. 8ai, 8ah, 8ax, 8ap, 8au, 8aq, 8at, 8ak, 8ar, Ejerlav 1 Ejerlav , beliggende Område 1 , By 1 (enten i for- 1 ening eller hver for sig) og senere ejere af ejendommene i hen- hold til servitut af 21. april 1950 er berettiget til frit og uhindret færdsel over hele den af de sagsøgte tilhørende matr.nr. 8bk, Ejerlav 1 , beliggende Vej 1 33, By 1 .

Påstand 2: De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger, som ejer af matr.nr. 8aa, 8ai, 8ah, 8ax, 8ap, 8au, 8aq, 8at, 8ak, 8ar, Ejerlav 1 , beliggende Område 1 , By 1 (enten i forening eller hver for sig) og senere ejere af ejendommene har ret til at have både liggende på den af de sagsøgte tilhørende matr.nr. 8bk, Ejerlav 1 , beliggende Vej 1 33, By 1 .

Påstand 3: De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger, som ejer af matr.nr. 8aa, 8ai, 8ah, 8ax, 8ap, 8au, 8aq, 8at, 8ak, 8ar, Ejerlav 1 , beliggende Område 1 , By 1 (enten i forening eller hver for sig) og senere ejere af de pågældende ejendomme har ret til at udføre normalt vedligehold af vegeta- tionen på den af de sagsøgte tilhørende matr.nr. 8bk, Ejerlav 1 , beliggende Vej 1 33, By 1 , herun- der at klippe høje buske ned og slå græsset på stien på arealet.

Påstand 4: De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at stien på den af de sag- søgte tilhørende matr.nr. 8bk, Ejerlav 1 , beliggende Vej 1 33, By 1 har karakter af en privat fælles- sti.

Påstand 5: De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at det er uberettiget egen- hændigt at flytte forløbet af stien på den af de sagsøgte tilhø- rende matr.nr. 8bk, Ejerlav 1 , beliggende Vej 1 33, By 1 .

Påstand 6: De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger, som ejer af matr.nr. 8aa, 8ai, 8ah, 8ax, 8ap, 8au, 8aq, 8at, 8ak, 8ar, Ejerlav 1 , beliggende Område 1 , By 1 (enten i forening eller hver for sig) og senere ejere af er berettiget til at opstille borde og bænke på arealet på den af de sagsøgte tilhø- rende matr.nr. 8bk, Ejerlav 1 , beliggende Vej 1 33, By 1 .

Påstand 7: De sagsøgte tilpligtes at fjerne opsatte hindringer for den frie færdsel på den af de sagsøgte tilhørende matr.nr. 8bk, Ejerlav 1 , beliggende Vej 1 33, By 1 , herun- der fjerne det på grunden opsatte hegn. Side 4/26

Påstand 8: De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at retten til uhindret færd- sel og ophold tillige omfatter samme ret for rettighedshavers gæster.

De sagsøgte har over for påstand 1 og 8 nedlagt påstand om frifindelse, idet de sagsøgte dog anerkender sagsøgernes ret til i henhold til tinglyst deklara- tion frit og uhindret ophold og færdsel over og på matr.nr. 8bk, Ejerlav 1 .

De sagsøgte har over for påstand 2-3 og 5-7 nedlagt påstand om frifindelse.

De sagsøgte har over for påstand 4 nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspleje- lovens § 218 a, stk. 2.

Den omtvistede ubebyggede strandgrund, matr. nr. 8bk Ejerlav 1 , ejes af de sagsøgte. De sagsøgte ejer endvidere to sommerhuse beliggende i samme sommerhusområde.

Strandgrunden var oprindelig en del af matr.nr. 8æ, der gennem årene blev udstykket i flere matrikler. I forbindelse med salg af en af de udstykkede parceller, matr.nr. 8ah, blev der den 21. april 1950 tinglyst en servitut med følgende ordlyd:

li

5.

Som et led i handelen har jeg derhos indrømmet køberen ret til frit og uhindret ophold og færdsel paa og over den del af den mig tilhørende matr.no. 8æ af Ejerlav 1 og sogn,[ ... ] som er beliggende mellem den herved overdragne parcel og stranden, ligesom jeg har forpligtet mig til ingensinde at lade det nævnte areal beliggende mellem matr.no. 8ah og stranden bebygge, i hvilken henseende nærværende bestemmelse tillige vil være at tinglyse på matr.no. 8æ med den til enhver tid væ- rende ejer af matr.no. 8ah som paataleberettiget. Mht. servitutter og andre byrder henvises til ejendommens blad i tingbogen. Det bemær- kes udtrykkeligt, at den forannævnte færdsels- og opholdsret er fælles med andre parceller der maatte blive udstykket fra min ejendom."

ejere, herunder sagsøgerne med undtagelse af 1 , som ejer et sommerhus beliggende ned til vandet.

Grunden bar i hvert fald frem til 1990 betegnelsen matr.nr. 8æ, hvorefter strandgrunden blev udstykket til en selvstændig matrikel med matr.nr. 8bk. Servitutten er fortsat tinglyst på grundene, idet servitutten dog aldrig har væ- ret tinglyst på 1's grund.

Strandgrunden hørte til en bagvedliggende gård, indtil gårdejer Vidne 1 solgte strandgrunden til de sagsøgte til overtagelse pr. 10. okto- ber 2014.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet partsforklaringer af 1 , 10 3 , 5 , Part 8 , Part 6 , Part 9 , 12 , Part 14 , Part 15 , Part B , Part D og vidneforklaringer af Vidne 2 og Vidne 1 .

boer, da den nye ejer kom og jagede alle dem væk, som ikke boede i som- merhusene bagved og havde færdselsret på grunden. Det betød, at han var nødt til at forlade stedet sammen med en gæst. Der kom også en sag om po- lititilhold. Der har været flere episoder med de nye ejere. Den omtvistede deklaration er ikke tinglyst på hans ejendom, men han ønsker at kunne fær- des på arealet på samme måde, som han gjorde, inden de nye ejere kom. Da han opførte sit raftehegn, ryddede han bevoksningen i en bredde på ca. 1 meter mellem sit skel og grunden. Man kan se delvis ind i hans have fra stranden. Strandbeskyttelseslinjen går gennem hans hus. Det var de bagved- boende naboer, der holdt den omtvistede grund. Han klippede selv græs på grunden. Nogle af sommerhusejerne vedligeholdt hybenbuskene. Det var blevet gjort igennem ca. 40 år. Han slog ikke græs på grunden, før han købte sin ejendom i 2014, men han kom jævnligt i området som gæst. Han har ik- ke faet tillagt et areal til sin ejendom. Han ved ikke, hvornår strandarealet med de oplagte både blev tillagt den omtvistede grund, matrikelnummer 8bk, men det skete først efter, at han i 2014 købte sin ejendom. Han gik ind- til da ud fra, at strandarealet var ejet af det offentlige. På foto nr. 2 i sagens bilag E kan man se de bænke tæt på vandet, som nu er fjernet af de nye eje- re. Der stod i alt tre bænke på grunden, men de stod ikke altid alle samme sted. Man kan også se hans båd blandt de oplagte både. På de to fotos i sa- gens bilag G kan man bl.a. se den enlige bænk uden ryglæn, der nu står på grunden. Bænken er opsat af de nye ejere. Der står også stadig nogle stole på grunden. Brønddækslet, som ses på det ene foto, har vist ikke været der al- tid. Grunden er i dag mere tilgroet, end de fremlagte fotos viser, men man kan alligevel se, at vegetationen er ved at vokse op, og at der vokser bl.a. selvsåede træer. Vegetationen vil på et tidspunkt skygge for ham og hans na- boer. Han synes, grunden er blevet grim at se på.

Tidligere havde man Sankt Hans bål på grunden, og der kom mennesker fra hele området, som deltog. Hun har ikke haft båd liggende på grunden. Da hun for nylig besigtigede grunden, var den groet helt til, og der stod kun et enkelt bord og et par stole. Bænkene tættest på stranden var fjernet. Tidlige- re stod der tæt på stranden en forholdsvis stor bænk, som de nye ejere har fjernet. Hun ved, at en af naboerne havde opstillet en bænk. Grunden er ikke længere hyggelig, og hun medbragte et par klapstole, som hun satte sig på et stykke væk. Hun er ikke blevet hindret i at gå til stranden hen over den om- tvistede grund eller i at opholde sig på stranden.

gennem årene vokset med mindst 10 meter. Vegetationen på grunden er vokset op igennem de seneste godt 20 år. Han kræver ikke vegetationen fjer- net, men blot vedligeholdt.

blev ikke klippet ned om sommeren, men kun om vinteren. De vælter, når de bliver ca. 2 meter høje, og så ser det rigtig grimt ud. Han ved ikke, hvad der kan betegnes som "normalt vedligehold" af rosenbuske. De blev klippet "hårdt" ned en gang om året, nemlig om vinteren, hvor de blev klippet ned til ca. 60 centimeter. Han har som barn leget på grunden, inden der voksede rosenbuske op. Rosenbuskene begyndte at vokse langsomt op for ca. 40 år siden. Han har ikke opholdt sig på denne del af grunden efter, at han blev voksen. Han opholdt sig længere nede mod stranden.

Part 8 har forklaret, at han ejer sommerhuset belig- gende Vej 2 7, matrikelnummer 8ap. Han har ejet ejendommen sam- men med sin bror siden årsskiftet 2008/2009. Han kom også i området som barn, idet hans forældre havde boet der siden 1988. Han er født i 1980. Han har gennem årene benyttet den omtvistede grund sammen med familie og venner, ligesom han altid har deltaget i Sankt Hans og andre sociale arrange- menter på grunden. Når man færdedes på grunden, benyttede man stien midt på arealet. Han har haft en båd liggende på grunden. Han havde for 15 år si- den en båd liggende, der forsvandt. For 8-9 år siden anskaffede han en anden båd, som han lagde på grunden. Han registrerede båden, da den nye grunde- jer krævede det. Han fik derefter at vide, at båden var blevet registreret og kunne blive liggende. Et halvt års tid senere meddelte den nye ejer imidler- tid, at båden ikke længere måtte ligge på grunden. Bådene lå primært til ven- stre på strandarealet, når man kom gående ned mod vandet. Hans forældre havde ikke båd. Han har klippet græs og hæk langs hans egen matrikel. 3 og P1 klippede løbende græs og hæk længere nede mod vandet, så vidt Person 1 (P1) han ved. Han har ikke selv set dem udføre arbejdet, men han har set resulta- tet. Der har stået bænke på grunden i alle de år, han kan huske. Fotoet i bilag 12.27, der er taget i 2001, er formentligt taget af hans forældre og viser grundens udseende fra vandkanten og ind mod land. Han ejede ikke en båd på dette tidspunkt. Den store bænk tættest på vandet har stået der, så længe han husker. Der stod en anden bænk tæt på, som vist også var fast. Begge bænke er nu blevet fjernet af den nye ejer. Han kan stadig gå til og fra van- det ad den nye sti, som den nye ejer har anlagt. Den gamle sti var dog lettere at få både ned ad. Det er lidt svært at komme rundt om hjørnet med en båd, hvis man kommer fra Vej 1 .

Part 6 har forklaret, at hun ejer sommerhuset beliggende Vej 4 68, matrikelnummer Sax. Hun købte det i starten af 1990'erne sammen med sine to søskende. Hendes forældre købte grunden i 1965 og byggede sommerhuset. Hun har gennem årene anvendt den omtvistede grund til at færdes til og fra stranden. Da hun var barn, var der stort set ikke andet end græs på grunden. Der stod bænke og lå både på grunden. Hendes far har væ- ret med til at opstille bænke. Hun har ikke selv opstillet bænke. Oprindelig var der ikke nogen egentlig sti på grunden, men da hybenroserne bredte sig, blev der ryddet en sti ned over grundens midte. Hendes far deltog i dette ar- bejde. Den nye grundejer har spærret stien af i begge ender, og man skal nu færdes ad en sti, som den nye ejer har anlagt. Hun er ked af den nye sti, som Side 10/26

ikke ligger så ugeneret. I alle de år, hun kan huske, har der ligget både på grunden. Hendes fotos i sagens bilag 12 er vist nok taget i 1970' erne og vi- ser sociale sammenkomster til blandt andet Sankt Hans og en brofest. Fotoet fremlagt som bilag 12.5 viser, at der for ca. 40 år blevet opstillet telt på grunden i forbindelse med store sammenkomster. Hun mener, at stranden var bredere dengang. Fra starten af 1990'er begyndte grunden at gro til med hybenroser. Det var derfor nødvendigt at klippe buskene. Både hendes far og 5 sørgede for, at buskene var klippet til i siderne ud mod stien. Hendes far hjalp til hermed, indtil han døde for 15 år siden. Hun overtog ikke vedli- geholdelsen. 3 slog græs, men flere naboer hjalp med at holde grunden, der blev betragtet som fælles. Der har også været holdt Sankt Hans siden hendes barndom. Bålet lå længere nede mod vandet. Hun og hendes familie havde ikke båd liggende, men blandt andre 3 og Person 2 har haft båd liggende. Bådene lå fortrinsvis til venstre på grunden, når man gik ned mod vandet. Hun kan sagtens færdes ad den sti, som de nye ejere har anlagt på grunden.

Part 9 har forklaret, at han ejer sommerhuset beliggende Vej 4 64, matrikelnummer 8au. Han købte sommerhuset den 1. april 2009 af sin nabo, 12/13 . Også som yngre kom han ofte i området, idet stedet blev benyttet som badestrand, ligesom han søster indtil sidst i 1980'erne boede i området. Han har benyttet den omtvistede grund i hele sin ejertid, herunder til at have en jolle liggende. Han erhvervede dog først jollen et par år efter sommerhuset. Han benyttede jollen som fritidsfisker, og det var af betydning for ham ikke at være nødsaget til at slæbe jollen til og fra hans sommerhus. Der lå flere både på grunden, og det var derfor hans opfattelse, at han var i sin gode ret til at lægge sin jolle samme sted. Han havde ikke undersøgt, hvem der ejede grunden. Han husker ikke, hvor langt tilbage i tid, der har ligget både. Han fjernede sin jolle inden udgangen af november 2016 efter krav fra den nye grundejer. Han havde forinden ladet sin jolle og et surfbræt registrere efter krav fra grundejeren. Jollen og surfbrættet ligger nu på hans egen grund. Det er ikke så nemt at komme rundt om hjørnet med båden, når han skal ned til stranden over grunden. Han ved, at naboerne gennem årene har klippet græs og hybenroser på grunden, men han har ikke set dem udføre arbejdet. Den gamle sti midt på grunden er nu groet næsten fuldstændig til. Han har ikke selv foretaget vedligehold af grunden.

1974, købte hun samme sommer en båd, som det meste af tiden lå på den omtvistede grund. Det gjaldt også et surfbræt, som lå der i perioden omkring 1980-1985. Båden lå noget af tiden i hendes egen have, men det var lidt be- sværligt at slæbe den frem og tilbage til vandet. Hun har ikke længere båd. Hun vidste, at der var tinglyst en deklaration, som gav sommerhusejerne ret til at anvende grunden. Der var mange sommerhusejere, der havde båd lig- gende på grunden. Person 2's båd lå der gennem en meget lang årrække fra 1960'erne og indtil for et par år siden. Bådene lå på venstre side af grun- den, når man gik ned mod vandet. Hendes mand deltog nogle enkelte somre i klipning af hybenroserne. Hun mener, at buskene også blev studset lidt i løbet af sommeren, hvis det kneb med at komme forbi med bådene. Den sto- re bænk tættest på vandet stod der i mange år. Person 2 havde også en bænk stående på det areal, hvor hybenroserne siden voksede op. Hun kan sagtens benytte den nye sti ned til vandet, men det er ikke så hyggeligt som tidligere. Man kan næsten ikke undgå at kigge ind til den nabogrund, der lig- ger lige op til stien. Hun er aldrig blevet bortvist fra grunden.

Part 14 har forklaret, at han ejer sommerhuset beliggende Vej 1 27, matrikelnummer 8ak. Hans forældre købte sommerhuset i 1980, og han og hans bror overtog det i 1995 eller 1996. Han har benyttet den om- tvistede grund gennem alle årene, herunder til at have to både liggende. Bå- dene har kun ligget på venstre side af strandarealet, helt op til brønddækslet. Bådene lå på et stativ, så de blev løftet lidt op. De lå der året rundt. Han be- nyttede også de opstillede bænke, herunder når han gik ned til stranden med gæster. Der stod en fast bænk tæt på vandet og en anden bænk ved siden af. Hvis der manglede siddepladser, tog man selv stole med. Han og de andre sommerhusejere deltog i vedligeholdelsen af grunden, og han har selv slået græs, ligesom han sammen med sin bror har klippet hybenbuskene. Han slog græs 5-6 gange om året og klippede hybenbuskene lidt efter behov. 5 sør- gede for at klippe buskede ned. Arbejdet blev udført langs hele stien ned til vandet og nede på strandarealet. Han ene båd lå på grunden fra 1980'erne, og hans anden båd blev lagt der omkring 1990. Han havde desuden et par surfbrætter liggende på grunden. På fotoet fremlagt som bilag 12.11 kan man se hans to både ligge ovenpå hinanden på en bådvogn, der midlertidigt står på højre side af grunden. Han kender ikke personerne på fotoet, men personerne sidder på det areal, som han slog græs på. På luftfotos i sagens bilag C er det hans to både, der ligger tættest på brønddækslet. Man tænkte dengang ikke på, hvor strandlinjen lå. Alle folk fra området gik ad stien ned til vandet. Det kunne være svært at finde en ledig bænkeplads, og han har oplevet at have været nødsaget til selv at tage stole med. Han kan sagtens benytte den nye sti, men den gamle sti var mere ugeneret og hyggelig.

Part 15 har forklaret, at han ejer sommerhuset beliggen- de Vej 2 10, matrikelnummer 8ar. Han erhvervede sommerhuset i be- gyndelsen af 2014 som en del af det uskiftede bo efter hans kone, der døde i slutningen af 2013. Huset tilhørte tidligere hans svigerfar, som købte det i 1988. Han er kommet i området siden 1988, og han benyttede en båd, som Side 12/26

svigerfaren i sin tid havde erhvervet. Båden lå på den omtvistede grund, for- trinsvis i højre side ned mod stranden på grund af manglende plads i venstre side. Båden ligger i dag på hans egen grund. Han har haft flere forskellige både, og i perioder på 2-3 år var han uden båd. Han har gennem årene benyt- tet den store, faste bænk tæt på vandet, og han har desuden lavet lidt vedli- gehold på bænken. Han har kun en enkelt gang deltaget i vedligeholdelsen af vegetationen på grunden, idet han klippede hybenbuskene. Han erhvervede en havetraktor i 2012. Før den tid udførte han ikke arbejde på grunden. De andre naboer stod for den løbende vedligeholdelse af grunden. Det er ikke så nemt at komme ned ad den nye sti med båden, som det var at komme ned ad den tidligere sti midt på grunden. Desuden kommer han meget tæt på 1's grund, som den nye sti ligger helt op ad. Brønddækslet ligger ikke på selve strandarealet, men på det oprindelige matrikelnummer 8bk.

Part B har forklaret, at han ejer sommerhuset beliggen- de Vej 2 6, matrikelnummer 1Oaa. Han far byggede sommerhuset i 1960, og han er selv kommet der siden 1962. Han blev medejer af ejendom- men i 1998. I perioden fra 1978 - 98 var ejendommen ikke i familiens eje, men han kom stadig i området. Han husker udmærket brofesterne i 1970'erne, men han har ikke kendskab til brofester efter denne periode. Til brofesteme var der opstillet telt overfor de oplagte både, dvs. nedenfor det daværende matrikelnummer 8bk. Der stod en fast bænk tæt på vandet, som var bygget af rester fra en bådebro. Bænken stod på stedet i mange år. Fotoet fremlagt som bilag 12.l viser bådebroen i 1974. Brofesterne foregik helt ne- de på stranden, som det ses på de fremlagte fotos i bilag 12. I dag står der et bord- og bænkesæt på det sted, som tidligere var skellet mellem matrikel- nummer 8bk og strandarealet. Tidligere stod det længere nede på strandarea- let. Det midterste foto på bilag 12.10 viser bl.a. Person 2's båd, som lå der i mindst 20 år. Han ved ikke, hvornår Person 2 døde. Han kender ikke båden med den blå bund, som ses på samme bilag. Bådene bagved ses at være mid- lertidigt placeret. Stranden er blevet en del bredere gennem årene. I l 930'erne var der strand på det sted, hvor bådene senere blev oplagt på land. På fotoet fremlagt som bilag 12.17 ses hans egen båd. Han har haft båd lig- gende på strandarealet siden 1999, selvom han ikke var omfattet af servitut- ten omhandlet i sagen. Fotoet fremlagt som bilag 12.35 er taget i starten af 1970'erne og viser ham selv, hans mor, en søster og en veninde. De ophol- der sig på matrikelnummer 8bk, tæt på strandarealet. Da han købte sommer- huset i 1998, lå der kun et par både på strandarealet. Fra omkring år 2000 kom der flere og flere både til, og der også blev oplagt flere og flere surf- brætter. Han købte matrikelnummer 8bk i 2014 af Vidne 1 sammen med blandt andre sin søster. Han købte det, fordi han ikke brød sig om den udvikling, der havde været på grunden. I de senere år blev græsslå- ningen meget intensiv, og det havde efterhånden udviklet sig til, at grunden havde faet karakter af en udvidelse af sommerhusejernes haver. Han foretrak en mindre intensiv brug og en naturlig vegetation på grunden. Det oprindeli- ge tinglyste areal havde gennem mange år været tilvokset med hybenroser. Tilgroningen var så omfattende, at man kun kunne færdes ad en sti midt på Side 13/26

grunden. Han lader nu den naturlige vegetation udvikle sig. Han er ikke inte- resseret i, at andre blander sig i vedligeholdelsen og dermed påvirker natur- værdierne. Den 6. maj 2016 opstod der på grunden en episode med blandt andre 10 . Han er ikke uenig i, at både de servitutberettigede og deres gæster må benytte grunden. For at forstå baggrunden for episoden med 10 er det relevant at vide, at 1 i december 2014 ryddede 60 m2 af matrikelnummer 8bk og opførte et højt raftehegn, uden at drøfte det med ham. Det var han temmelig utilfreds med, og det udviklede sig til en hegns- sag, der blev afgjort i retten. I april 2015 skrev han til 1 , at han overhove- det ikke måtte gå ind på grunden. 1 var ikke omfattet af servitutten om ret til ophold og færdsel på grunden. På trods heraf gik 1 ind og foretog beplantning på grunden. I slutningen af maj 2015 lagde 1 desuden en båd op på grunden uden at orientere ham. Han kunne ikke identificere ejeren, og han satte derfor et skilt op for at få klarhed over, hvem der var ejer af de bå- de, der var oplagt på grunden. Det lykkedes ikke at få identificeret 1's båd. Han tog derfor kontakt til politiet, som meddelte ham, at han kunne indlevere den uidentificerede båd som hittegods. Da han fjernede båden, blev han imidlertid anmeldt for tyveri. Den 5. maj 2016 tog han 1 på fersk gerning, idet 1 var i færd med at arbejde på grunden. Han bortviste 1 , og det kom der en politianmeldelse ud af. Dagen efter, dvs. den 6. maj 2016, antraf han på ny 1 på grunden sammen med forskellige andre per- soner, herunder 10 . Han bortviste på ny 1 i overensstemmelse med politiets anvisninger. 1 nægtede imidlertid at rette sig herefter, idet 1 i stedet satte sig på en bænk på grunden. Der opstod en fysisk konfron- tation, og han blev udsat for trusler, som blev anmeldt til politiet. Han har aldrig bortvist andre end 1 fra grunden. Den sti på grunden, der fører ned til stranden, bliver ikke kun benyttet af de servitutberettigede, men også af andre personer. I 1998 stod en stor, fast bænk tæt på stranden. I 2015 stod der en anden træbænk, der var meget rådden, en plasticbænk samt en række stole. Kun den store, gamle bænk var fast. Han fjernede bænkene og erstat- tede dem med to træbænke, som han placerede længere oppe på grunden. Der er ikke kommet noget ud af de nævnte politisager. Inden han anlagde en ny sti på grunden i 2014, havde der gennem årene dannet sig en naturlig sti, der dog flyttede sig lidt med tiden. Han undersøgte ikke i sin tid, om han havde ret til at lægge sin båd op på strandarealet. Hvis han var blevet bedt om at fjerne sin båd, havde han gjort det. Der har været gjort flere forgæves forsøg på at forlige tvisten med sagsøgerne.

Part D har forklaret, at han er uddannet som landmåler og er ansat i et landinspektørfirma. I 1998 købte han sammen med sin bror sommerhuset på Vej 2 6. Han havde færdedes i området gennem man- ge år forud herfor. Han husker en bådebro, men han husker ikke brofesterne i 1970'erne. I 1998 lå der nogle enkelte både på strandarealet, og han havde selv en båd liggende samme sted omkring 2000-2003. Han havde ikke spurgt nogen om lov til at oplægge båden. Han tog altid båden op om vinte- ren. De seneste 10 år og navnlig efter 2014 er der blevet oplagt mange flere både på strandarealet, herunder også både der ikke tilhørte nogen af de servi- Side 14/26

tutberettigede. I august 2015 blev strandarealet tillagt matrikelnummer 8bk. Størstedelen af grunden er omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Brønddæks- let ligger på det oprindelige matrikelnummer 8bk, tæt på det nu tilvækstede strandareal. Han har mange gange slået græs på den nye sti, der er anlagt ef- ter grundkøbet. Der har så længe, han kan huske, stået en stor bænk tæt på stranden. De andre bænke var ikke faste og blev flyttet rundt på grunden. Han har nu været med til i stedet at opsætte en 4-personers træbænk længere oppe på grunden, som passer bedre ind i områdets naturlige udseende. Han var også til stede under episoden på grunden den 6. maj 2016, og han har samme opfattelse af hændelsesforløbet som sin bror, Part B . Han husker ik- ke, hvordan grunden blev vedligeholdt i 1970'erne. Der er flere offentlige stier ned til stranden i umiddelbar nærhed. I 1998 blev grunden vedligeholdt i almindeligt omfang, og der blev bl.a. slået græs. Adgangsstien var belig- gende mellem opvoksede rosenbuske. Der blev slået græs på både stien og det åbne strandareal. Rosenbuskene blev i et vist omfang holdt nede. Buske- ne blev måske klippet ned en gang om året, i hvert fald op mod 5 . Be- voksningen var mere uberørt over mod 1 . Det var hovedsage- lig de servitutberettigede fra de bagvedliggende sommerhuse, der færdedes på arealet, men der færdedes også personer, som kom udefra. Han har aldrig oplevet folk tage ophold på det oprindelige matrikelnummer 8bk, hvor der som nævnte kun var passage ad stien. Han er helt indforstået med, at både de servitutberettigede og deres gæster færdes på grunden. Der står i dag kun en enkelt trællebænk på strandarealet.

Vidne 2 har forklaret, at hun ejer sommerhuset belig- gende Vej 1 15, matrikelnummer 8bc. Hun købte sommerhuset for ca. 5 år siden. Hun er formand for grundejerforeningen, der omfatter ca. 400 som- merhuse. Hendes ejendom har en servitutbaseret ret til adgang til stranden via matrikelnummer 8bk. Hun færdes dog ikke selv ad stien over matrikel- nummer 8bk, og hun ved derfor ikke, om stien benyttes af andre end de ser- vitutberettigede. Hun har aldrig selv benyttet sit sommerhus, der lejes ud via et bureau. Hun kender derfor ikke nærmere til den omtvistede grund. Hun har benyttet flere andre stier, når hun har færdedes i området. Hun ved ikke, om stierne var offentlige. Der er måske 15 adgange i området ned til stran- den. Hun har ikke overvejet, hvad det helt præcis betyder, at hun har ret til at færdes og opholde sig på matrikelnummer 8bk. Grundejerforeningen er fri- villig og ejer ikke noget. Grundejerforeningen opfordrer til, at sommerhuse- jerne vedligeholder det, de skal. De sagsøgte er ikke medlemmer af grund- ejerforeningen. Så vidt hun ved, er nogle af sagsøgerne medlemmer.

Vidne 1 har forklaret, at han har ejet matrikelnummer 8bk. Han købte grunden sammen med en landbrugsejendom i 1986. Han op- holdt sig af og til på strandgrunden. Dengang kom der ikke ret mange men- nesker på stedet. Området var groet godt til. Han fjernede flasker og dåser i efteråret 1986, hvilket er den eneste gang, han har ryddet op på grunden. Hy- benbuskene var nogle steder ca. 2 meter høje og blev ikke beskåret. Andre beboere foretog et vist vedligehold på grunden, hvilket han ikke blandede Side 15/26

sig i. I 2014 solgte han grunden. Han har haft en båd liggende helt ud til vandet, dels ud for matrikelnummer 8bk og dels på et areal nedenfor Vej 1 . I 1986 lå der måske en eller to både på grunden. Da han i 2014 solgte grunden, lå der måske 8-10 både. Det var især fra sidst i 1990' eme, at der kom mange både. Han vil tro, at sommerhusejeren umiddelbart bag grunden var den, der holdt rosenbuskene nede, formentlig for at opnå en bedre ud- sigt. Han har aldrig gjort noget ved stien på grunden. Han har for ganske ny- lig set den nye adgangssti, og den er efter hans mening fin. Den er i meget bedre stand end den gamle sti, der i højere grad var en natursti. Da han solg- te grunden i 2014, talte han med køberen om, at den stadig skulle være en naturgrund. Han bor selv 200 meter fra vandet i By 6 , så han havde ikke længere nogen interesse i grunden. Han kendte godt den tinglyste servitut, der gav nogle bagvedliggende sommerhusejere adgang til at færdes og op- holde sig på grunden. De havde ikke ret til at oplægge både, men han valgte at tolerere det.

Parternes synspunkter

Sagsøgerne har procederet i det væsentlige i overensstemmelse med deres påstandsdokument, der lyder således:

li

Ad påstand 1 - servitut med ret til uhindret færdsel og ophold Til støtte for sagsøgers påstand gøres det gældende, at retten til fri og uhindret ophold og færdsel er en servitutrettighed jf. servituttens pkt. 5, jf. bilag 4, 6 og 7. Såfremt retten til sammenkomster i nabolaget både fælles og af privat karakter ikke må være omfattet af servituttens ordlyd pkt. 5, må dette være en velerhvervet hævdrettighed. Det forekommer at arealet har væ- ret samlingspunkt for nabolagets festligheder gennem tidens løb bl.a. af- holdelse af fælles Sankt Hans med bål og sang. Der har ved andre fælles festligheder været sat et stort telt op på arealet, hvor der var fællesspis- nmg.

Ad påstand 2 - ret til bådoplæg Det gøres gældende, at en ejendoms såkaldte Labile grænse mod søterri- toriet af domstolenes praksis er fastsat til højeste daglige vandstandslin- je, og at den naturlige tilvækst som kommer med årene ikke kan anses for "ingenmandsland", men skal anses for at tilhøre nærmest tilstødende matrikel. Dette nærhedsprincip i forhold til tilvækst medfører, at uanset om der er sket en matrikulær ejendomsberigtigelse eller ej, så hører styk- ket ejendomsretligt til ejendommen helt ned til grænsen for søterritoriet, se herom bl.a. U1969.11.

Det gøres endvidere gældende, at det fremgår af Naturbeskyttelsesloves § 15, at denne ikke omfatter bådeoplæg, idet der ikke er tale om en til- standsændring, hvorfor oplæg ikke er ulovligt i forhold til reglerne om Side 16/26

strandbeskyttelseslinj en.

Det gøres derfor gældende, at det er muligt at vinde hævd på retten til at have både liggende, og at der i nærværende sag blandt andet med sag- søgtes eget bilag C er dokumenteret, at de bagvedliggende ejendomme har haft både liggende på matriklen i mere end 20 år, som en del af en fælles anvendelse af arealet.

Ad påstand 3 - ret til vedligehold af vegetationen Det gøres gældende, at grundejerne i området løbende har forestået ved- ligeholdelse af arealerne, hvorved vegetationen er vedligeholdt i over- ensstemmelse med regler for vedligeholdelse indenfor strandbeskyttel- seslinjen. Det bemærkes, at vedligehold også er sket ovenfor strandbe- skyttelseslinjen, med det formål at holde grunden, som et område der ik- ke gror over ende og ser forladt ud. Den tidligere ejer af jorden vedlige- holdte ikke selv området, men var vidende om, at det var beboerne i om- rådet som holdt dette vedlige. Den tidligere ejer var gårdejer og boede helt oppe bag ved det servitutbelagte område og havde inden interesser i matriklen og dens vedligehold. De sagsøgte havde overfor ham tilkende- givet, at man ønskede at bevare ejendommen som den var, jf. bilag 13, side 8/11, 2. afsnit.

Det fastholdes derfor, at der er vundet hævd på, at man i mands minde som ejer af en ejendom i området bag ved jordstykket deltog i vedlige- holdelsen og klipning af vegetationen på grunden, og at der således fort- sat er ret hertil.

Standses dette arbejde, vil grunden hurtigt gro til og retten til fri og u- hindret adgang og færdsel vil blive umuliggjort, og det vil indebære en væsentlig ændring af området.

Ad påstand 4 - "privat fælles sti" Det fremgår af Lov om private fællesveje § 10, stk. 1, litra 4, at en privat fællessti har følgende definition: " Privat fællessti: Færdselsareal, der fortrinsvis er forbeholdt gående, cyklende eller ridende færdsel, og som fungerer som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer. "

Det fastholdes, at retten kan tage stilling til om stien må anses for omfat- tet af Vejlovens bestemmelser som værende en privat fælles sti. Stien fremgår af kortbilag mv. som indtegnet "sti/vej".

Det gøres gældende, at vejene på sagsøgers matrikel alle også stykket ned til vandkanten tjener det formål at være "Færdselsareal, der for- trinsvis er forbeholdt gående, cyklende eller ridende færdsel, og som fungerer som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som Side 17/26

færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer" som anført i § 10 i Lov om private fællesveje. Dog er nogle af vejene ( Vej 2 bl.a.) også til kørende færdsel. Men denne del er også opta- get i kortvisning om privat fællesvej.

Det gøres gældende, at sagsøgerne har interesse i at få dette fastslået, så- ledes at reglerne i lov om private fællesveje gælder for vejene, hvorefter de ikke blot kan ændres og nedlægges efter ejendomsejerens egen be- stemmelse, men i kraft af at tjene flere ejendommen, må behandles efter reglerne som er tilpasse en sådan anvendelse.

Ad påstand 5 - flytning afvejforløb Det gøres gældende, at der som følge af vejens karakter som privat fæl- les vej, gælder begrænsninger i retten til blot at ændre forløbet, og at ændringen tillige har karakter af chikane, dels i forhold ejeren af matri- kel nr. 8 aa, som får den evt. støjende færdsel tættere på sin ejendom, og dels af ejerne af matrikel nr. 8 ah, som nu mister udsynet ned gennem stiens forløb. Skulle retten ikke komme frem til, at der er tale om en pri- vat fællessti, gøres det tillige gældende, at der ved fastholdelse af stiens forløb i mands minde er vundet hævd på denne rådighed over de sagsøg- tes ejendom og at de sagsøgte som følge heraf er uberettiget til at flytte stien fra midten af grunden og til den ene side af grunden.

Det fremgår endvidere af Lov om private fællesveje § 57, at ejerne ikke må foretage ændringer eller hindringer med henblik på at færdslen uden kommunalbestyrelsen og i visse tilfælde politiet godkendelse.

Af § 71 i samme lov fremgår det endvidere at nedlæggelse af sådanne veje tillige kræver kommunalbestyrelsens godkendelse.

På den baggrund er de sagsøgte uberettiget til at ændre forløbet af den private fællessti på grunden og også uberettiget til at opsætte hindringe som har til formål at ændre færdslen på stien.

Det skal endvidere anføres, at den del af den "nye" sti, ligger nedenfor strandbeskyttelseslinjen og har karakter af en tilstandsændring fra be- voksning til sti, og at den derfor vil være i strid med Naturbeskyttelseslo- vens § 15. En henvisning til benyttelse af denne "sti" kan derfor ikke overflødiggøre anvendelse af den allerede kendte nuværende sti. Det må forventes, at de sagsøgte forpligtes til at tilbageføre tilstanden i hvert fald den del som ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen af myndighederne, når de behandler klage over overtrædelse af naturbeskyttelsesloven.

Ad påstand 6 - bænke og bord Der henvises overordnet til det under "ad påstand 2" anførte om forståel- se og reglerne for tilvækst og tilhørsforhold, som ligeledes er gældende i forhold til dette. Den tidligere ejer har aldrig selv etableret sådanne for- Side 18/26

hold på grunden, hvilket derfor blev gjort af de matrikler som anvender grunden. Indenfor retten til uhindret ophold har de således en interesse i at bibehold retten til at have bord og bænke stående til udnyttelse af de- nne ret.

Såfremt retten til at opstille og benytte borde og bænke ikke må være omfattet af servituttens ordlyd, må retten til at opstille og benytte borde og bænke være en velerhvervet synbar hævdrettighed for ejerne af ma- trikler som kontinuerligt har anvendt disse.

De sagsøgte har selv benyttet denne rettighed, forud for, at de blev ejere af matriklen. Her henvises til udskrift af domsbogen vedlagt foto af sag- søgte som benytter arealets bænk jf. bilag 13.

Bord og bænke er ej heller omfatte af Naturbeskyttelseslovens § 15, og anbringende herom bestrides derfor.

Ad påstand 7 - etablering af hegn over sti Det fremgår af Lov om private fællesveje§ 57, at ejerne ikke må foreta- ge ændringer eller hindringer med henblik på at regulerer færdslen uden kommunalbestyrelsen og i visse tilfælde politiet godkendelse.

Det fastholdes, at opsætningen af hegnet på stien er i strid med servitut- bestemmelsen om fri og uhindret adgang til og over grunden, samt i strid med Lov om private fællesveje. Hegnet er netop sat op med det formål at hindre gennemgang af matriklen og derfor må anses for at stride imod servituttens indhold, og allerede med henvisning hertil bør fjernes.

Hertil fremgår det af servituttens pkt. 5, at arealet ingensinde må lade sig bebygge. Efter byggeloven må hegnsmur være omfattet og må fortolkes bredt. Et hegn konstrueret af træ kan således opfattes som bebyggelse på arealet.

De sagsøgte har tidligere anerkendt over for sin nabo, at der er fælles ser- vitutrettigheder på grundstykket for flere ejendomme og tilkendegivet at et fælleshegn på arealet bør varsles til naboerne i overensstemmelse med hegnlovens§ 13 jf. bilag 13.

Efter naboernes tilkendegivelser og opfordring til at fjerne det etablerede hegn, kan sagsøgte ikke være naboernes mening ubekendt. Sagsøgte har således været i ond tro.

Dernæst oplyser sagsøgte i sagen vedlagt i bilag 13, at sagsøgte købte grunden for dens naturmæssige værdier. Det fremgår af side 4 og 5 af dommen, at de sagsøgte forinden køb af grunden var bekendt med at denne blev vedligeholdt, klippet og slået græs af beboerne i området. Hertil at sagsøgte i omtalte sag har fået rettens anerkendelse på, at area- Side 19/26

lets vegetation skal opretholdes og bevares.

Sagsøgtes omlæggelse af arealets sti har afbrudt denne vegetation. Ændringen af vegetationen ses tydeligt ændret til sammenligning med billedet fremlagt ved den tidligere sag jf. bilag 13.

Hegnets placering er i øvrigt i strid med de beskyttelseslinjer der er for området.

Det bemærkes, at der til myndighederne er indgivet klager over etable- ringen af hegnet i strid med naturbeskyttelseslovens § 15, således at det tillige forventes at myndighederne tage stilling hertil. Dette gør dog ikke, at der ikke er interesse i at få fastslået, at etableringen er i strid med ser- vitutten, idet et sådan hegn heller ikke må opsættes ovenfor naturbeskyt- telseslinjen.

Ad påstand 8 - omfanget af retten i henhold til servitutten Sagsøgerne har en interesse i at få fastslået, at retten til færdsel og op- hold tillige omfattet rettighedshavers gæster, idet nogle af sagsøgerne har oplevet, at deres gæster er blevet bortvist af ejerne fra området. Det er derfor relevant at få fastlagt rækkevidden af servitutteksten.

At retten til fri og uhindret ophold og færdsel også indeholder en ret til opstilling af en bænk og adgang til fælles sammenkomster. Herudover omfattet retten i henhold til servitutten tillige ret til at have rettighedsha- veres gæster med på arealet.

Det gøres derfor gældende, at der på grunden Vej 1 33, By 1 påhviler velerhvervede rettigheder til at færdes og opholde sig der, både de enkelte ejere men også i fællesskab, at rettighedshaverne er be- rettiget til at have egne gæste med når færdsel og opholdsret udnyttes.

Ad påstande i forening: Mere generelt gøres det gældende, at sagsøgte har været bekendt med al- le arealets funktionsmåder grundet deres indgående kendskab til områ- dets traditioner og udseendende tilbage fra starten af 1970'erne. Hertil at sagsøgte har været servitutrettighederne bekendt ved købets indgåelse.

Endvidere gøres det gældende, at der på grunden Vej 1 33, By 1 påhviler velerhvervede rettigheder til at oplægge småbåde, have en bænk stående på opholdsarealet. Der er også på baggrund af, at der i gennem mands minde været en adfærd hvorefter de omkringliggende sommerhusejere har vedligeholdt både stien og vegetationen på grunden, som følge af manglende aktivitet fra den tidligere ejer, og at dette er sket så længe nogen husker, hvorfor der er erhvervet hævdret til fortsat at hol- de grunde på denne måde. Side 20/26

Endvidere gøres det gældende, at de sagsøgte allerede inden de fik ting- lyst adkomst hertil var bekendt med disse forhold som mangeårige som- merhusejere og brugere i området, og ved deres egen benyttelse af sam- me rettigheder. li

Sagsøgerne har under proceduren frafaldet den del af påstand 6, der om- handler borde.

De sagsøgte har procederet i det væsentlige i overensstemmelse med deres påstandsdokument, der lyder således:

li

Til støtte for den nedlagte påstand overfor sagsøgernes påstand 1 gøres det gældende,

[... ] at at ret til frit og uhindret færdsel og ophold fremgår af tinglyste de- klarationer, at sagsøgerne ikke har retlig interesse i opnåelse af anerkendelsesdorn over et forhold, der allerede er tinglyst og i øvrigt aldrig bestridt.

Til støtte for den nedlagte påstand overfor sagsøgernes påstand 2 gøres det gældende,

at oplag af både ikke er sket på et areal omfattet af matr.nr. 8bk førend 2015, at oplag af både ikke lovligt kan finde sted, at betingelser for erhvervelse af hævd ikke er til stede.

Til støtte for den nedlagte påstand overfor sagsøgernes påstand 3 gøres det gældende,

at betingelser for erhvervelse af hævd ikke er til stede.

Til støtte for den nedlagte påstand overfor sagsøgernes påstand 4 gøres det gældende,

at vejmyndigheden er kommunalbestyrelsen, iht. lov om private fæl- lesveje, at kompetence til at fastlægge definitionen "privat fælles sti" ikke til- kommer Retten, at der er tale om et rent privatretligt forhold,

hvorfor påstanden må afvises.

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand overfor sagsøgernes på- Side 21/26

stand 4 gøres det gældende,

at sagsøgerne savner den fornødne retlige interesse.

Til støtte for den nedlagte påstand overfor sagsøgernes påstand 5 gøres det gældende,

at sagsøgte har været berettiget til at etablere en frit og lettere tilgæn- gelig, bred, veldefineret og plan adgang og henvise færdsel til den- ne adgang, idet der ikke foreligger noget retligt grundlag for, at sag- søgerne kan fastholde en bestemt placering af et adgangsforløb.

Til støtte for den nedlagte påstand overfor sagsøgernes påstand 6 gøres det gældende,

at etablering af bord og bænke ikke er sket på et areal omfattet af matr.nr. 8bk førend 2015, at etablering af bord og bænke ikke lovligt kan finde sted, at betingelser for erhvervelse af hævd ikke er til stede.

Til støtte for den nedlagte påstand overfor sagsøgernes påstand 7 gøres det gældende,

at sagsøgte har været berettiget til at etablere en frit og lettere tilgæn- gelig, bred, veldefineret og plan adgang og henvise færdsel til den- ne adgang, idet der ikke foreligger noget retligt grundlag for, at sag- søgerne kan fastholde en bestemt placering af et adgangsforløb, at der ikke er opsat hindringer for fri færdsel, at spørgsmål om mulighed for etablering af hegn mv. indenfor strand- beskyttelseslinjen afgøres af Kystdirektoratet.

Til støtte for den nedlagte påstand overfor sagsøgernes påstand 8 gøres det gældende,

[... ] at ret til frit og uhindret færdsel og ophold fremgår af tinglyste dekla- rationer, at sagsøgerne ikke har retlig interesse i opnåelse af anerkendelsesdorn over et forhold, der allerede er tinglyst og i øvrigt aldrig bestridt. li

Rettens begrundelse og afgørelse

Ad påstand 1:

Det fremgår af servitutten af 21. april 1950, at den servitutberettigede og se- nere erhververe har "ret til frit og uhindret ophold og færdsel" på og over Side 22/26

den nu omtvistede strandgrund matr.nr. 8bk, og at grunden ikke må bebyg- ges.

På baggrund af servituttens ordlyd og tinglysning af tilsvarende servitutret- tigheder på en række parceller, der blev udstykket til sommerhusgrunde, kan det lægges lægges til grund, at formålet med servitutten var at sikre sommer- husejere, der ikke havde direkte adgang til stranden, mulighed for at færdes til og fra stranden og opholde sig ved stranden.

De sagsøgte har ikke anfægtet, at sagsøgerne bortset fra 1 , der ikke er servitutberettiget, har ret til frit og uhindret ophold og færdsel på og over matr.nr. 8bk.

Herefter og da servitutten efter en naturlig sproglig forståelse hviler på hele matr.nr. 8bk, har de servitutberettigede ingen retlig interesse i, at de sagsøgte tilpligtes at anerkende, at servitutten er gældende som anført i påstand 1.

De sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Ad påstand 2:

Sagsøgerne har ikke gjort gældende, at servitutten hjemler ret til at oplægge både på matr.nr. 8 bk, men at sagsøgerne har vundet hævd herpå.

Efter bevisførelsen, herunder navnlig luftfotos fra perioden 1992-2014, læg- ger retten til grund, at bådene gennem årene alene har været oplagt på den del af strandarealet, der var beliggende mellem det daværende matr.nr. 8bk og vandet. Dette areal på 746 m 2 blev først tillagt matr.nr. 8bk i 2015.

Allerede fordi oplaget af både forud for arealtilvæksten i 2015 således ikke har indebåret en uretmæssig råden over matr.nr. 8bk, kan der ikke vindes hævd. Det kan ikke føre til et andet resultat, at strandarealet på et tidligere tidspunkt kunne være blevet tillagt matr.nr. 8bk. Hertil kommer, at sagsø- gerne ikke har løftet bevisbyrden for, at arealet gennem en 20-årig periode kontinuerligt er blevet benyttet til bådeoplag. På de fremlagte luftfotos ses således kun nogle få oplagte både i perioden fra 1992 indtil omkring årtu- sindskiftet, hvorefter antallet af oplagte både ses at være stigende i de føl- gende år. De enkelte både og ejerforholdet kan ikke med sikkerhed identifi- ceres.

De sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Ad påstand 3:

Vidne 1 , der ejede strandgrunden i årene 1986-2014, har for- klaret, at han ikke foretog vedligehold af grunden, og at nogle beboere i om- rådet foretog et vist vedligehold af grunden, hvilket han ikke blandede sig i. Side 23/26

Det lægges efter de afgivne forklaringer, der støttes af luftfotos og private fotos, til grund, at vedligeholdelsen navnlig bestod i græsklipning på stien ned mod vandet, beskæring af hybenroser på begge sider af stien samt græsklipning på strandarealet nedenfor det oprindelige matr.nr. 8bk.

Henset til karakteren af den udøvede råden, der må ses i sammenhæng med færdsels- og opholdsretten, og da ejeren af strandgrunden, der boede på en gård lidt længere væk, har tolereret denne råden, finder retten, at den udøve- de råden ikke kan karakteriseres som uretmæssig. Allerede som følge heraf kan der ikke vindes hævd.

De sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Ad påstand 4:

Det fremgår af lov om private fællesveje § 1, stk. 2, at kommunalbestyrelsen er forvaltningsmyndighed (vejmyndighed) for private fællesveje og private fællesstier.

Kommunalbestyrelsen har ikke truffet afgørelse om stien, og der foreligger derfor ikke en forvaltningsakt til retlig prøvelse. Den omstændighed, at stien er indtegnet på et kortudsnit i en lokalplan fra 1978 medfører ikke, at retten har kompetence til at træffe afgørelse om stien.

De sagsøgtes afvisningspåstand tages derfor til følge.

Ad påstand 5:

Det fremgår af luftfotos fra perioden 1992-2014, at stien gennem alle årene har haft et forløb ca. midt ned over det daværende matr.nr. 8bk, afgrænset af levende bevoksning på begge sider af stien. Stien fremtræder i det hele som en "natursti".

De sagsøgte har, efter at de i 2014 købte strandgrunden, anlagt en ny sti i den side af grunden, der forløber langs sagsøgeren 1's grund, idet de sagsøgte samtidig har ladet bevoksningen på den gamle sti brede sig og har opsat et mindre træhegn på tværs af denne.

Som følge af det ovenfor under påstand 4 anførte kan retten ikke tage stil- ling til, om de sagsøgtes dispositioner er i strid med lov om private fælles- veje.

Allerede fordi færdsel på grunden er hjemlet i servitutten, og da sagsøgemes anvendelse af stien må ses som et naturligt led i færdslen, er der ikke tale om en uretmæssig råden, og der kan derfor ikke vindes hævd. Side 24/26

Det er oplyst for retten, at spørgsmålet om, hvorvidt en del af den nye sti er anlagt i strid med naturbeskyttelseslovens § 15, er indbragt for den relevante forvaltningsmyndighed. Retten finder på det foreliggende grundlag ikke at kunne foretage en prøvelse af dette spørgsmål.

De sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Ad påstand 6:

Servitutten indeholder efter sin ordlyd ikke en ret til at opstille bænke på strandgrunden, og den i servitutten indrømmede ret til frit og uhindret op- hold og færdsel kan heller ikke fortolkes som indeholdende en sådan ret. Det kan ikke føre til et andet resultat, at bænkene utvivlsomt er blevet benyttet i forbindelse med ophold ved stranden.

Efter bevisførelsen, herunder luftfotos, private fotos og partsforklaringer, lægger retten til grund, at der gennem årtier har stået en eller flere bænke på det daværende matr.nr. 8bk eller strandarealet nedenfor, og at bænkene gen- nem årene er blevet udskiftet. Efter forklaringerne må det antages, at bænke- ne ikke har været opstillet af grundejeren, men af nogle af de servitutberetti- gede. Efter forklaringerne lægges det endvidere til grund, at kun en bænk har været stationær, nemlig træbænken tættest på vandet. Den stationære bænk har således stedse været anbragt på det areal på 746 m2 , der blev til- lagt matr.nr. 8bk i 2015.

Allerede fordi den stationære bænk således ikke har indebåret en uretmæssig råden over matr.nr. 8bk, kan der ikke vindes hævd. Det kan, som anført ovenfor vedrørende påstand 2, ikke føre til et andet resultat, at strandarealet på et tidligere tidspunkt kunne være blevet tillagt matr.nr. 8bk. Øvrige bæn- ke har været flyttet rundt på daværende matr.nr. 8bk og strandarealet neden- for, og sagsøgerne har ikke løftet bevisbyrden for, at bænkene gennem en 20-årig periode kontinuerligt har været opstillet. Der er derfor ikke vundet hævd på opstilling af en eller flere bænke på grunden.

De sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Ad påstand 7:

Som følge af det ovenfor under påstand 4 anførte kan retten ikke tage stil- ling til, om de sagsøgtes opsætning af et mindre træhegn på tværs af den gamle sti er i strid med lov om private fællesveje.

Retten finder, at hegnet ikke er i strid med servitutbestemmelsen om ret til frit og uhindret ophold og færdsel på strandgrunden. Retten lægger herved vægt på, at de sagsøgte på grunden har etableret en ny, bred og lettilgænge- lig sti ned til strandarealet, og at der fortsat er gode muligheder for sædvan- ligt ophold for strandsøgende personer. Servitutten udelukker således ikke, Side 25/26

at de sagsøgte som grundejere råder faktisk over forholdene på grunden, f.eks. med henblik på bevarelse af naturmæssige værdier. Hegnet kan ikke anses som bebyggelse og er heller ikke af denne grund i strid med servitut- ten.

Det er oplyst for retten, at spørgsmålet om, hvorvidt hegnet er opsat i strid med naturbeskyttelseslovens § 15, er indbragt for den relevante forvaltnings- myndighed. Retten finder på det foreliggende grundlag ikke at kunne foreta- ge en prøvelse af dette spørgsmål.

De sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Ad påstand 8:

De sagsøgte har i påstandsdokumentet nedlagt påstand om frifindelse og har først under hovedforhandlingen anerkendt, at den i servitutten hjemlede ret til frit og uhindret ophold og færdsel på strandarealet også omfatter den ser- vitutberettigedes gæster.

Herefter og da det ikke fremgår af servituttens ordlyd, at rettighederne også omfatter den servitutberettigedes gæster, finder retten, at de servitutberetti- gede har en retlig interesse i den nedlagte anerkendelsespåstand.

Sagsøgernes påstand tages derfor til følge.

Der forholdes med sagsomkostninger som nedenfor bestemt, idet bemærkes, at 37.500 kr. dækker rimelige udgifter til advokatbistand inkl. moms, og 422,48 kr. dækker udgifter til vidneførsel. Der er herved lagt vægt på sagens karakter, omfang og udfald, herunder at hovedforhandlingen har varet to retsdage.

Thi kendes for ret:

Påstand 4 afvises.

De sagsøgte, Part A , Part B , Part C og Part D , frifindes for påstand 1-3 og 5-7.

De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at retten til uhindret færdsel og ophold på matr.nr. 8bk tillige omfatter samme ret for rettighedshavers gæster.

Sagsøgerne, 1 , Part 2 , 3 , Part 4 , 5 , Part 6 , Part 7 , Part 8 , Part 9 , 10 , Part 11 , 12 , Part 13 , Part 14 og Part 15 , skal i sagsom- kostninger til de sagsøgte in solidum betale 37.922,48 kr. Side 26/26

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage efter denne dom og forrentes efter rentelovens § 8 a.

Dommer