Legislator Case Law & Legislation
BS-1484/2017-OLR ECLI:DK:OLR:2022:BS0000000978 AI generated

BS-1484/2017-OLR · Østre Landsret

Case Number BS-1484/2017-OLR
Court / Authority
Jurisdiction Denmark (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Byrettens afgørelse blev stadfæstet

Legislator headnote

AI generated

BS-1484/2017-OLR · Østre Landsret: Byrettens afgørelse blev stadfæstet

Keywords

AI generated
attorney conflict of interest settlement of jurisdictional conflict administrative jurisdictional conflict lease agreements labor jurisdictional conflict negative conflict of jurisdiction
AI generated

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Byrettens afgørelse blev stadfæstet

[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________

Den 4. august 2017 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, København.

Som dommere fungerede landsdommerne Bo Østergaard, Peter Mørk Thomsen og Julie Arnth Jørgensen, førstnævnte som rettens formand.

Der foretoges

8. afd. kære nr. B-1484-17: Coop Danmark A/S (advokat Harry Ruby Andreasen) mod Sampension KP Danmark A/S (advokat Jens Fisker)

Ingen var mødt eller indkaldt.

Der fremlagdes kæreskrift af 28. juni 2017, hvorved Coop Danmark A/S har kæret Retten på Frederiksbergs afgørelse af 3. maj 2017 (BS J-1508/2016), hvorved det blev bestemt, at advokat Boligretsmedlem 2 ikke skal vige sit sæde som lægdommer i sagen.

Der fremlagdes Procesbevillingsnævnets tilladelse af 22. juni 2017 til kære i medfør af retsplejelovens § 389 a, stk. 1.

Endvidere fremlagdes dommerens fremsendelsesbrev af 3. juli 2017 og udskrift af retsbogen indeholdende den kærede afgørelse.

Herudover fremlagdes kæresvarskrift af 17. juli 2017 fra Sampension KP Danmark A/S. -2-

Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.

Coop Danmark A/S har for landsretten henvist navnlig til, at sammenligningslejemålene, der er fremlagt af advokat Boligretsmedlem 2 i Fakta-sagen, reelt er beliggende i ”samme område” og inden for samme branche som Irma, og derfor kan afgørelserne i de to sager meget vel ende med at lappe ind over hinanden. Endvidere kan bevisførelsen i de to sager meget vel ende med at blive sammenfaldende. Som advokat for udlejer i Fakta-sagen har eller kan advokat Boligretsmedlem 2 have en interesse i resultatet af nærværende sag, idet resultatet og de faktuelle oplysninger, der foreligger i nærværende sag, meget vel vil kunne anvendes i Fakta-sagen.

Sampension KP Danmark A/S har for landsretten henvist navnlig til, at ingen af de af advokat Boligretsmedlem 2 fremlagte sammenligningslejemål i Fakta-sagen er beliggende i postnummer 2450 København SV eller 2500 Valby, hvor parternes sammenligningslejemål i nærværende sag er beliggende. Der er intet konkret, der tyder på, at sagerne vil ”lappe ind over hinanden”, eller at bevisførelsen kan blive ”sammenfaldende”. En ”latent formodning” for, at der i de to sager vil kunne foreligge sammenfaldende bevisførelse, er ikke en tilstrækkelig konkret og aktuel interessekonflikt.

De modtagne bilag var til stede.

Efter votering afsagdes

kendelse:

Efter de foreliggende oplysninger finder landsretten, at der ikke er grundlag for at antage, at det erhvervslejemål, som boligretssagen angår, er sammenligneligt med det erhvervslejemål, som advokat Boligretsmedlem 2 aktuelt bistår en erhvervsudlejer med i en anden verserende markedslejesag.

Herefter, og idet landsretten i øvrigt tiltræder byrettens begrundelse, stadfæster landsretten byrettens afgørelse. -3-

Thi bestemmes:

Byrettens afgørelse stadfæstes.

Coop Danmark A/S skal i kæremålsomkostninger inden 14 dage betale 2.500 med tillæg af moms kr. til Sampension KP Danmark A/S.

Retten hævet.

(Sign.)