BS-25003/2023-ARHBS-25003/2023-ARH · Retten i Aarhus
Summary AI generated
Sag om, hvorvidt advokat hæfter som rettergangsfuldmægtig for skønsmands honorar [DOKUMENT] Dom (17 sider) RETTEN I AARHUS DOM afsagt den 21. maj 2024 Sag BS-25003/2023-ARH Sagsøger A/S (advokat Thomas Heintzelmann ved Advokatfuldmægtig 1) mod Sagsøgte (advokat) (advokat Christian Parbo) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 22. maj 2023. ...
Sag om, hvorvidt advokat hæfter som rettergangsfuldmægtig for skønsmands honorar
[DOKUMENT] Dom (17 sider) RETTEN I AARHUS DOM afsagt den 21. maj 2024
Sag BS-25003/2023-ARH
Sagsøger A/S (advokat Thomas Heintzelmann ved Advokatfuldmægtig 1)
mod
Sagsøgte (advokat) (advokat Christian Parbo)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 22. maj 2023.
Sagen drejer sig om, hvorvidt Sagsøgte (advokat) hæfter som rettergangsfuldmægtig for betaling til en skønsmand fra Sagsøger A/S for skønsmandens honorar for afholdelse af syn og skøn.
Sagsøger A/S har i overensstemmelse med sit påstands-dokument nedlagt følgende påstand:
”Sagsøgte tilpligtes til sagsøgeren at betale kr. 10.123,93 med tillæg af procesrenter fra sagens anlæg til betaling sker foruden sagens omkost- ninger.”
Sagsøgte (advokat) har i overensstemmelse med sit påstandsdoku-ment nedlagt følgende påstand:
”Principalt: 2
Frifindelse.
Subsidiært: Frifindelse for tiden.”
Retten har behandlet sagen efter reglerne om småsager.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen Sagsøgte (advokat), der er advokat, repræsenterede Virksomhed ApS 1 i en sag anlagt af Virksomhed ApS 1 mod Person 1 og Person 2 for manglende betaling for udført gulvarbejde. I forbindelse med sagen blev det besluttet, at der skulle afholdes syn og skøn, og Skønsmand fra Sagsøger A/S blev udmeldt. Skønsmanden indkaldte den 22. februar 2022 til skønsforretning, der skulle afholdes den 10. marts 2022.
Den 3. marts 2022 blev der afsagt konkursdekret over Virksomhed ApS 1, og Advokat fra advokatfirmaet DLA Piper blev udpeget som kurator.
Den 9. marts 2022 skrev skønsmanden til Sagsøgte (advokat) og oplyste, at han var blevet bekendt med, at Virksomhed ApS 1 var gået konkurs, og skønsmanden spurgte i den anledning, om det påvirkede af-holdelsen af syn og skøn.
Sagsøgte (advokat) kontaktede kurators kontor, og af e-mail af 9. marts 2022 kl. 09.35 til Sagsøgte (advokat) fra Advokatfuldmægtig 2 fra advokatfirmaet DLA Piper fremgår:
”… Hej Sagsøgte (advokat) Tak for dine mails. Jeg har fået drøftet sagen med kurator. Konkursboet vil gerne, at du deltager i skønsforretningen i morgen. …”
Sagsøgte (advokat) bekræftede herefter kl. 09.49, at skøns-forretningen skulle fastholdes. Af svaret til skønsmanden fremgår:
”… Hej Skønsmand. 3
Det er korrekt, at Virksomhed ApS 1 er gået konkurs. Kurator Advokat fra advokatfirmaet DLA Piper er blevet indsat som kurator, men har bedt mig give møde i morgen på vegne Virksomhed ApS 1, nu Virksomhed ApS 2 under konkurs. Besigtigelsen i morgen fortsætter således som aftalt. …”
Der blev den 10. marts 2022 afholdt skønsforretning, og det fremgår af mødere- feratet, at Sagsøgte (advokat) mødte på vegne af kurator Advokat.
Den 21. marts 2022 meddelte kurator, at konkursboet ikke indtrådte i retssagen.
Ved retsbog af 8. april 2022 fastsatte retten honorar til skønsmanden på 20.247,85 kr., hvoraf halvdelen skulle betales af Virksomhed ApS 1.
Konkursboet meddelte den 30. maj 2022 skønsmanden, at boet ikke var indtrådt i sagen, og at kravet var registreret som et simpelt krav i konkursboet.
Forklaringer
Sagsøgte (advokat) har forklaret, at han sammen med sin partner er indehaver af Advokatfirma. Han fører mange rets-sager men beskæftiger sig også med bolighandler og rådgivning i erhvervssa-ger. For nogle år siden repræsenterede han Virksomhed ApS 1 i en sag vedrø-rende mangler, hvor der skulle foretages syn og skøn.
Han mener, at den foreslåede skønsmand først fremkom med et honorarover-slag, der blev sænket en smule, hvorefter skønsmanden blev udmeldt. Skøns-manden fortsatte frem til konkursen. Skønsmanden blev selv klar over, at Virksomhed ApS 1 var gået konkurs, og skønsmanden kontaktede ham for at høre, hvad status var. Han lovede, at han hurtigt ville finde ud af det. Han var på daværende tidspunkt ikke selv klar over, at Virksomhed ApS 1 var gået konkurs. Han ved ikke, hvordan skønsmanden havde fundet ud af det. Han blev enig med skønsmanden om at kontakte kurator, så skønsmanden vidste, hvad han havde at gøre med. Han kontaktede kurator og sagde, at der om ca. 1 uge skulle afholdes en skønsforretning. Kurator spurgte, om han kunne deltage i skønsforretningen, hvilket han bekræftede. Han fik også en mail fra kurators advokatfuldmægtig om, at kurator ønskede, at han skulle møde til skønsforret-ningen. Han gav besked herom til modpartens advokat og til skønsmanden. Han talte telefonisk med skønsmanden om, at kurator ikke ønskede at lukke sagen ned, før der var større klarhed over sagen. Skønsmanden var ikke i tvivl om, at han alene var forbindelsesadvokat, og skønsmanden kunne se, at han som advokat var blevet passiveret på sagsportalen. 4
Under mødet med skønsmanden sagde han udtrykkeligt, at han var mødt for kurator, hvilket han bad om at få ført til referat. Det var væsentligt for ham at få anført dette, da han ikke ønskede at hæfte for kravet. Han ville undgå at blive fanget i en situation, hvor han risikerede at hæfte for skønsmandens honorar. Han var udmærket bekendt med bestemmelserne om hæftelse for skønsman-dens honorar. Han var på daværende tidspunkt blevet passiveret på den civile sagsportal. Han kunne se, at kurator var indsat som partsrepræsentant for kon- kursboet. Han kunne ikke længere se nye dokumenter på sagen.
Han sagde til skønsmanden, at det eneste formål med hans fremmøde var at deltage i besigtigelsen. I modsætning til kurator boede han tæt på det sted, hvor besigtigelsen skulle foretages.
Han kunne regne ud, at skønsrapporten ikke ville falde ud til boets fordel, hvil-ket han meddelte kurators kontor. Han havde ikke på sagsportalen adgang til skønsmandens referat fra mødet. Han tænkte herefter ikke mere over sagen. Han fik sine penge fra kurator for at have givet møde.
På et tidspunkt modtog han en rykker for betaling af skønsmandens honorar. Han talte i den forbindelse med en sekretær fra Interlex Advokater, der repræ-senterede skønsmanden. Han kunne forstå, at skønsmanden i første omgang havde rettet sit krav mod kurator, og at kravet var blevet afvist. I stedet ville skønsmanden nu rette sit krav mod ham, idet det åbenbart ville blive svært at få pengene fra konkursboet.
Skønsmanden vidste, at Virksomhed ApS 1 var gået konkurs. Han kan sagtens forstå, at det var skønsmandens opfattelse, at kurator ville betale regningen, idet det var konkursboet, der havde bedt ham give møde i sagen. Han ved ikke, hvorfor skønsmanden ikke gik videre med sit krav mod konkursboet.
Da det gik op for ham, at skønsmanden rent faktisk mente, at han skulle betale skønsmandens honorar, begyndte han at interessere sig for størrelsen af det krævede honorar. Han hørte ikke noget om rettens godkendelse af skønsman-dens honorar, idet han ikke havde adgang til sagsportalen.
Han har ikke set noget af det arbejde, skønsmanden angiveligt skulle have ud-ført i weekenden – efter den 18. og inden den 21. maj 2022.
På hans eget advokatkontor bruger de også forbindelsesadvokater. Han har fremlagt bilag F for at illustrere, at der i andre sager kan være tale om betydeli-ge skønshonorarer. Potentielt er det derfor meget store beløb, man som forbin- delsesadvokat kan komme til at hæfte for, hvis sagsøgeren får medhold i denne sag. Forbindelsesadvokatens indsigt i sagen er ofte begrænset. Hvis sagsøgeren 5
får medhold i denne sag, vil det få store konsekvenser for brugen af forbindel- sesadvokater.
Parternes synspunkter Sagsøger A/S har i sit påstandsdokument anført:
”… 3. ANBRINGENDER:
mand bliver kaldt ud på en hasteopgave, så er skønsmanden nødsaget til at kræve sikkerhedsstillelse for udførelsen af arbej- det, før han har overblik over omfanget af opgaven ift. selve skønsforretningen og den efterfølgende besvarelse af spørgsmål. Herudover er det ikke uset, at en skønsmand er nødsaget til at indhente faglige specialvurderinger hos tredjemand – er det så skønsmanden, der skal have risikoen ved betaling til denne? Selvom han ingen reel interesse har i sagen, udover at komme med en objektiv vurdering i en skønsrapport.
indebærer forberedelse af skønsforretning og deltagelse heri samt påbegyndt besvarelse af spørgsmålene.
Sagsøgte (advokat) har i sit påstandsdokument anført:
Til støtte for de af sagsøgte nedlagte påstande gøres følgende overordnede anbringender gældende:
- At Retsplejelovens hensyn til Skønsmanden er iagttaget (pkt. 3.1), 9
- At forbindelsesadvokaten var ikke rettergangsfuldmægtig for rekvirenten (pkt. 3.2), - At en forbindelsesadvokat skal ikke hæfte for vilkårlige krav (pkt. 3.3), og - At Forbindelsesadvokaten var frataget sin indsigelsesadgang (pkt. 3.4). Ovennævnte anbringender vil herefter blive uddybet nedenfor, i ovennævnte rækkefølge:
Det bemærkes indledningsvist, at det er ubestridt, at bestemmelsen i Retsplejelovens § 208, stk. 3 er indført for at sikre – såfremt der er behov for en skønsmand i en sag – at skønsmanden får betaling.
Skønsmanden havde således sikkerhed for betalingen af sit hono-rar ved både rekvirenten, Virksomhed ApS 2, og ved parts-repræsentant og rettergangsfuldmægtig kurator, Advokat. Dette er Skønsmanden da også fuldt ud bekendt med, idet Skønsmanden i sin stævning har anført, at:
”Sagsøger bestrider ikke, at det er konkursboets kurator i sid - ste ende, der hæfter. ”.
Skønsmanden har således i overensstemmelse med Retsplejelovens § 208, stk. 3 sikkerhed for betaling af sit honorar.
Kernen i nærværende sag er således ikke en tvistighed om hvor-vidt en skønsrekvirentens partsrepræsentant og rettergangsfuld-mægtig, in casu kurator, Advokat, hæfter for be-talingen af skønshonorar, men det faktum at Skønsmanden forsø-ger at udvide Retsplejelovens § 208, stk. 3s anvendelsesområde til også at omfatte forbindelsesadvokater, hvormed Skønsmanden med sine egne ord, jf. ovennævnte, forsøger at opnå en bedre rets-stilling end tilsigtet med lovbestemmelsen, hvorefter han ikke blot har sikkerhed for betalingen af sit honorar hos 2 parter, men ved hele 3 parter, hvilket aldrig har været sigtet med beskyttelsesbe-stemmelsen i Retsplejelovens § 208, stk. 3.
Det er derfor forkert, når skønsmanden antager det synspunkt, at Forbindelsesadvokatens nægtelse af at ville betale et Skønshono-rar, for hvilket partsrepræsentant og rettergangsfuldmægtig kura-tor, Advokat hæfter, skulle medføre en for Skønsmanden forringet retsstilling. 10
Dette er ikke tilfældet, idet der alene er tale om, at Skønsmanden har truffet et aktivt valg om i stedet for blot at indkræve sit hono-rar hos partsrepræsentanten, kurator, Advokat, så i stedet at forsøge at anlægge en udvidet fortolkning af Retsple-jelovens § 208, stk. 3’s anvendelsesområde, og herefter indkræve sit tilgodehavende hos Forbindelsesadvokaten, hvilken strategi ik-ke bør nyde særlige hensyn.
Det gøres i forlængelse af ovennævnte gældende, at den part som forsøger at anlægge en udvidet fortolkning af Retsplejelovens § 208, stk. 3’s anvendelsesområde, også må have bevisbyrden for retmæssigheden af denne udvidede fortolkning. Det gøres gæl- dende, at Skønsmanden ikke har løftet sin bevisbyrde for, at der i nærværende konkrete tilfælde skulle være særlige omstændighe-der, der skulle berettige en udvidet fortolkning, såsom f.eks. parts repræsentant og rettergangsfuldmægtig, Advokats betalingsudygtighed eller lignende.
Det gøres gældende, at Virksomhed ApS 2 efter konkursens indtræden havde kurator, Advokat, som parts-repræsentant i retssagen BS-41328/2021-ARH. Forbindelsesadvo-katfirmaet blev engageret af kurator, Advokat, til at give møde under den skønsforretning, som Skønsmanden havde indkaldt til. Forbindelsesadvokatfirmaet var således underleveran-dør til kurator, Advokat, og havde ikke noget kontraktforhold til Virksomhed ApS 2 under konkurs.
Det gøres således gældende, at Forbindelsesadvokaten ikke var rettergangsfuldmægtig for Virksomhed ApS 2 under kon-kurs, idet Forbindelsesadvokaten tværtimod mødte på vegne af kurator, Advokat, der som partsrepræsentant fungerede som rettergangsfuldmægtig. Det fremgår af Retsplejelo-vens § 208, stk. 3, at
” Den part, som begærer syn og skøn, og partens rettergangsfuld-mægtig hæfter for omkostningerne hertil.” .
Retsplejelovens regler vedrørende rettergangsfuldmægtige er re- guleret i § 260, stk. 1 – 11.
Det gøres gældende, at det alene er selve partsrepræsentanten, in casu kurator, Advokat, der er omfattet af oven-nævnte undtagelsesbestemmelse til hovedreglen om, at den der bestiller arbejdet også skal betale for det. Skønsmanden anfører da også selv i sin stævning, at
” Sagsøger bestrider ikke, at det er konkursboets kurator i sidste en-de, der hæfter” . 11
Hvad enten en partsrepræsentant selv giver møde til en skønsfor- retning, om partsrepræsentanten i stedet giver møde ved en advo- katfuldmægtig, en advokatkollega eller benytter sig af en forbin- delsesadvokat, f.eks. hvis afstanden er stor, har ingen betydning herfor.
Det gøres i øvrigt gældende, at Skønsmanden i nærværende sag var fuld ud bekendt med, at Forbindelsesadvokaten alene var for- bindelsesadvokat, idet han i skønsreferatet jf. Bilag D, som blev uploadet på minretssag.dk, har anført følgende:
” Sagsøgte (advokat), på vegne af kurator Advokat” .
Skønsmanden har således ikke været i tvivl om hvem Virksomhed ApS 2's partsrepræsentant var, hvilket taler for, at Skøns-manden ikke er berettiget til at kræve sit honorar dækket af For- bindelsesadvokaten.
Det bemærkes, at det faktum at advokater kan benytte hinanden som forbindelsesadvokater er en helt grundlæggende forudsæt-ning for, at det er muligt at behandle sager rundt omkring i lan- det effektivt og procesøkonomisk forsvarligt.
Nærværende sag er et eksempel herpå, idet kurator, Advokat, som har kontor i København, havde mulighed for at benytte sig af en forbindelsesadvokat med kontor tæt på skønsfor-retningen og (endda) med forudgående kendskab til sagen. Dette tjener til alles fordel.
Som oftest vil en forbindelsesadvokat til eksempelvis en skønsfor- retning ikke forud herfor grundigt have gennemgået sagen, og ej heller have været en del af den forudgående prisforhandling med skønsmanden. Forbindelsesadvokaten vil af hensyn til sagsøkono- mien typisk blot få tilsendt skønstemaet samt de relevante bilag.
Hvis Skønsmandens anbringende følges, vil dette have som betyd- ning, at en Forbindelsesadvokat accepterer at påtage sig et hæftel- sesansvar for som oftest ukendte krav. Til illustration herfor er som Bilag F fremlagt et honoraroverslag fra en anden skønssag, hvor skønshonoraroverslaget udgør kr. 345.273,73 inklusive moms. Eksemplet tjener blot til illustration for uhensigtsmæssigheden i den retsstilling, som Skønsmanden argumenterer for. Det forhold, at man blot som Forbindelsesadvokat giver møde til en skønsfor-retning medfører ikke, at denne hermed påtager sig et hæftelsesan-svar for hele skønshonoraret, der efter bilag F kan udgøre kr. 345.273,73.
Forbindelsesadvokaten kender endvidere et eksempel på en skøns- forretning, hvor der skulle besigtiges en nybygget skole. Skønsho- 12
noraret oversteg i denne sag kr. 1.500.000,00. Skønsmandens an- bringende om, at en Forbindelsesadvokat i en sådan sag skulle ha-ve påtaget sig hæftelsesansvaret herfor, forekommer særdeles uhensigtsmæssigt.
Det gøres gældende, at det aldrig har været tiltænkt Retsplejelo-vens § 208, stk. 3’s anvendelsesområde, at forbindelsesadvokater skal være omfattet heraf. Alene selve partsrepræsentanten, som har overblikket over sagsøkonomien, kan være omfattet af be- stemmelsen. Alternativet vil være, at hele systemet med at advoka- ter benytter hinanden som forbindelsesadvokater bliver undermi- neret.
Det gøres gældende, at Forbindelsesadvokatfirmaet, som var pas- siveret på sagsportalen vedrørende sagen, ikke havde mulighed for hverken at fremkomme med bemærkninger og/eller indsigelser imod Skønsmandens ganske forøgede og i øvrigt uhjemlede hono- rarforslag.
Skønsmandens krav er således baseret på en ydelse Forbindelses- advokatfirmaet aldrig har fået mulighed for at fremsætte indsigel-ser imod, og det gøres gældende, at Forbindelsesadvokaten ikke kan afkræves at skulle godtgøre Skønsmanden udgifter, som For- bindelsesadvokaten aldrig har godkendt.
Forbindelsesadvokatfirmaet/Forbindelsesadvokaten har alene god- kendt Skønsmandens honoraroverslag af 16. februar 2022, jf. Bi-lag A, tillige med udspecificering af honoraroverslaget, jf. Bilag B, med et pålydende på kr. 6.360,00 med tillæg af moms, eller kr. 7.950,00 inklusive moms.
Det gøres gældende, at Forbindelsesadvokaten ikke med rimelig-hed kan holdes ansvarlig for et større beløb end dette. …”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat Det er ubestridt, at Sagsøgte (advokat) forud for Virksomhed ApS 1's konkurs repræsenterede Virksomhed ApS 1 i en retssag vedrøren-de mangler, hvor der var udmeldt syn og skøn. Det er endvidere ubestridt, at parterne var bekendt med, at Virksomhed ApS 1 var gået konkurs, da der den 10. marts blev afholdt skønsforretning, og at Sagsøgte (advokat) mødte på vegne kurator, Advokat. 13
Det følger af retsplejelovens § 208, stk. 3, at den part, som begærer syn og skøn, og partens rettergangsfuldmægtig hæfter for omkostningerne hertil.
Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at Sagsøgte (advokat) den 10. marts 2022 mødte som rettergangsfuldmægtig efter aftale med kurator i konkursboet.
På den baggrund finder retten, at Sagsøgte (advokat) hæfter for de omkostninger til skønsmanden, der vedrører skønsforretningen den 10. marts 2022. Der er hermed ikke taget stilling til, hvem der endeligt skal afholde denne udgift til skønsmanden.
Ved retsbog af 8. april 2022 blev skønsmandens honorar fastsat til 20.247,85 kr., hvoraf Virksomhed ApS 1 foreløbigt skulle betale 10.123,93 kr.
Det er oplyst, at skønsmanden påbegyndte udarbejdelse af skønserklæring efter den 18. maj 2022, men standsede hermed den 21. maj 2022, da kurator meddel-te, at boet ikke ønskede at indtræde i sagen. Sagsøgte (advokat) kan ikke anses for at have været rettergangsfuldmægtig hvad angår denne del af skønsmandens honorar. Det er ikke nærmere oplyst, hvor meget arbejde skønsmanden har udført i den pågældende periode, hvorefter retten skønsmæssigt fastsætter Sagsøger A/S' krav mod Sagsøgte (advokat) til 7.500 kr.
Herefter tager retten Sagsøger A/S' påstand til følge med 7.500 kr. med tillæg af procesrente fra den 22. maj 2023.
Efter sagens udfald skal Sagsøgte (advokat) betale sagsomkostninger til Sagsøger A/S. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af udgift til advokat eller anden re-præsentation med 2.50,00 kr., og af retsafgift med 750,00 kr., i alt 3.250 kr. Sagsøger A/S er momsregistreret
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte (advokat) skal til Sagsøger A/S betale 7.500 kr. med procesrente fra den 22. maj 2023.
Sagsøgte (advokat) skal til Sagsøger A/S betale sagsomkostninger med 3.250 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. 14 Publiceret til portalen d. 21-05-2024 kl. 12:00 Modtagere: Sagsøger A/S, Sagsøgte (advokat), Sagsøgte (advokat), Advokat (H) Thomas Heintzelmann, Advokat (H) Christian Parbo