DEDeutsch FRFrançais ITItaliano ENEnglish

DK · Retten i Aarhus

BS-25003/2023-ARHBS-25003/2023-ARH · Retten i Aarhus

2024-05-21 · ECLI:DK:ARH:2025:BS0000000486

Source ↗ Markdown (.md)

Summary AI generated

Sag om, hvorvidt advokat hæfter som rettergangsfuldmægtig for skønsmands honorar [DOKUMENT] Dom (17 sider) RETTEN I AARHUS DOM afsagt den 21. maj 2024 Sag BS-25003/2023-ARH Sagsøger A/S (advokat Thomas Heintzelmann ved Advokatfuldmægtig 1) mod Sagsøgte (advokat) (advokat Christian Parbo) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 22. maj 2023. ...

Sag om, hvorvidt advokat hæfter som rettergangsfuldmægtig for skønsmands honorar

[DOKUMENT] Dom (17 sider) RETTEN I AARHUS DOM afsagt den 21. maj 2024

Sag BS-25003/2023-ARH

Sagsøger A/S (advokat Thomas Heintzelmann ved Advokatfuldmægtig 1)

mod

Sagsøgte (advokat) (advokat Christian Parbo)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 22. maj 2023.

Sagen drejer sig om, hvorvidt Sagsøgte (advokat) hæfter som rettergangsfuldmægtig for betaling til en skønsmand fra Sagsøger A/S for skønsmandens honorar for afholdelse af syn og skøn.

Sagsøger A/S har i overensstemmelse med sit påstands-dokument nedlagt følgende påstand:

”Sagsøgte tilpligtes til sagsøgeren at betale kr. 10.123,93 med tillæg af procesrenter fra sagens anlæg til betaling sker foruden sagens omkost- ninger.”

Sagsøgte (advokat) har i overensstemmelse med sit påstandsdoku-ment nedlagt følgende påstand:

”Principalt: 2

Frifindelse.

Subsidiært: Frifindelse for tiden.”

Retten har behandlet sagen efter reglerne om småsager.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen Sagsøgte (advokat), der er advokat, repræsenterede Virksomhed ApS 1 i en sag anlagt af Virksomhed ApS 1 mod Person 1 og Person 2 for manglende betaling for udført gulvarbejde. I forbindelse med sagen blev det besluttet, at der skulle afholdes syn og skøn, og Skønsmand fra Sagsøger A/S blev udmeldt. Skønsmanden indkaldte den 22. februar 2022 til skønsforretning, der skulle afholdes den 10. marts 2022.

Den 3. marts 2022 blev der afsagt konkursdekret over Virksomhed ApS 1, og Advokat fra advokatfirmaet DLA Piper blev udpeget som kurator.

Den 9. marts 2022 skrev skønsmanden til Sagsøgte (advokat) og oplyste, at han var blevet bekendt med, at Virksomhed ApS 1 var gået konkurs, og skønsmanden spurgte i den anledning, om det påvirkede af-holdelsen af syn og skøn.

Sagsøgte (advokat) kontaktede kurators kontor, og af e-mail af 9. marts 2022 kl. 09.35 til Sagsøgte (advokat) fra Advokatfuldmægtig 2 fra advokatfirmaet DLA Piper fremgår:

”… Hej Sagsøgte (advokat) Tak for dine mails. Jeg har fået drøftet sagen med kurator. Konkursboet vil gerne, at du deltager i skønsforretningen i morgen. …”

Sagsøgte (advokat) bekræftede herefter kl. 09.49, at skøns-forretningen skulle fastholdes. Af svaret til skønsmanden fremgår:

”… Hej Skønsmand. 3

Det er korrekt, at Virksomhed ApS 1 er gået konkurs. Kurator Advokat fra advokatfirmaet DLA Piper er blevet indsat som kurator, men har bedt mig give møde i morgen på vegne Virksomhed ApS 1, nu Virksomhed ApS 2 under konkurs. Besigtigelsen i morgen fortsætter således som aftalt. …”

Der blev den 10. marts 2022 afholdt skønsforretning, og det fremgår af mødere- feratet, at Sagsøgte (advokat) mødte på vegne af kurator Advokat.

Den 21. marts 2022 meddelte kurator, at konkursboet ikke indtrådte i retssagen.

Ved retsbog af 8. april 2022 fastsatte retten honorar til skønsmanden på 20.247,85 kr., hvoraf halvdelen skulle betales af Virksomhed ApS 1.

Konkursboet meddelte den 30. maj 2022 skønsmanden, at boet ikke var indtrådt i sagen, og at kravet var registreret som et simpelt krav i konkursboet.

Forklaringer

Sagsøgte (advokat) har forklaret, at han sammen med sin partner er indehaver af Advokatfirma. Han fører mange rets-sager men beskæftiger sig også med bolighandler og rådgivning i erhvervssa-ger. For nogle år siden repræsenterede han Virksomhed ApS 1 i en sag vedrø-rende mangler, hvor der skulle foretages syn og skøn.

Han mener, at den foreslåede skønsmand først fremkom med et honorarover-slag, der blev sænket en smule, hvorefter skønsmanden blev udmeldt. Skøns-manden fortsatte frem til konkursen. Skønsmanden blev selv klar over, at Virksomhed ApS 1 var gået konkurs, og skønsmanden kontaktede ham for at høre, hvad status var. Han lovede, at han hurtigt ville finde ud af det. Han var på daværende tidspunkt ikke selv klar over, at Virksomhed ApS 1 var gået konkurs. Han ved ikke, hvordan skønsmanden havde fundet ud af det. Han blev enig med skønsmanden om at kontakte kurator, så skønsmanden vidste, hvad han havde at gøre med. Han kontaktede kurator og sagde, at der om ca. 1 uge skulle afholdes en skønsforretning. Kurator spurgte, om han kunne deltage i skønsforretningen, hvilket han bekræftede. Han fik også en mail fra kurators advokatfuldmægtig om, at kurator ønskede, at han skulle møde til skønsforret-ningen. Han gav besked herom til modpartens advokat og til skønsmanden. Han talte telefonisk med skønsmanden om, at kurator ikke ønskede at lukke sagen ned, før der var større klarhed over sagen. Skønsmanden var ikke i tvivl om, at han alene var forbindelsesadvokat, og skønsmanden kunne se, at han som advokat var blevet passiveret på sagsportalen. 4

Under mødet med skønsmanden sagde han udtrykkeligt, at han var mødt for kurator, hvilket han bad om at få ført til referat. Det var væsentligt for ham at få anført dette, da han ikke ønskede at hæfte for kravet. Han ville undgå at blive fanget i en situation, hvor han risikerede at hæfte for skønsmandens honorar. Han var udmærket bekendt med bestemmelserne om hæftelse for skønsman-dens honorar. Han var på daværende tidspunkt blevet passiveret på den civile sagsportal. Han kunne se, at kurator var indsat som partsrepræsentant for kon- kursboet. Han kunne ikke længere se nye dokumenter på sagen.

Han sagde til skønsmanden, at det eneste formål med hans fremmøde var at deltage i besigtigelsen. I modsætning til kurator boede han tæt på det sted, hvor besigtigelsen skulle foretages.

Han kunne regne ud, at skønsrapporten ikke ville falde ud til boets fordel, hvil-ket han meddelte kurators kontor. Han havde ikke på sagsportalen adgang til skønsmandens referat fra mødet. Han tænkte herefter ikke mere over sagen. Han fik sine penge fra kurator for at have givet møde.

På et tidspunkt modtog han en rykker for betaling af skønsmandens honorar. Han talte i den forbindelse med en sekretær fra Interlex Advokater, der repræ-senterede skønsmanden. Han kunne forstå, at skønsmanden i første omgang havde rettet sit krav mod kurator, og at kravet var blevet afvist. I stedet ville skønsmanden nu rette sit krav mod ham, idet det åbenbart ville blive svært at få pengene fra konkursboet.

Skønsmanden vidste, at Virksomhed ApS 1 var gået konkurs. Han kan sagtens forstå, at det var skønsmandens opfattelse, at kurator ville betale regningen, idet det var konkursboet, der havde bedt ham give møde i sagen. Han ved ikke, hvorfor skønsmanden ikke gik videre med sit krav mod konkursboet.

Da det gik op for ham, at skønsmanden rent faktisk mente, at han skulle betale skønsmandens honorar, begyndte han at interessere sig for størrelsen af det krævede honorar. Han hørte ikke noget om rettens godkendelse af skønsman-dens honorar, idet han ikke havde adgang til sagsportalen.

Han har ikke set noget af det arbejde, skønsmanden angiveligt skulle have ud-ført i weekenden – efter den 18. og inden den 21. maj 2022.

På hans eget advokatkontor bruger de også forbindelsesadvokater. Han har fremlagt bilag F for at illustrere, at der i andre sager kan være tale om betydeli-ge skønshonorarer. Potentielt er det derfor meget store beløb, man som forbin- delsesadvokat kan komme til at hæfte for, hvis sagsøgeren får medhold i denne sag. Forbindelsesadvokatens indsigt i sagen er ofte begrænset. Hvis sagsøgeren 5

får medhold i denne sag, vil det få store konsekvenser for brugen af forbindel- sesadvokater.

Parternes synspunkter Sagsøger A/S har i sit påstandsdokument anført:

”… 3. ANBRINGENDER:

3.1

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at sag- søgte hæfter for kravet til sagsøger, som er skønsmand, da sag- søgte er rettergangsfuldmægtig, selvom sagsøgte ”kun” er for- bindelsesadvokat.

3.2

Sagsøgte som rettergangsfuldmægtig

3.2.1

Det følger af retsplejeloven, at en part kan lade en rettergangs- fuldmægtig møde for sig.

3.2.2

Det fremgår ligeledes af den juridiske litteratur, blandt andet i Civilprocessen af Gomard og Kistrup, 8. udgave, at en part kan give en advokat eller anden mødeberettiget person fuldmagt til at optræde på partens vegne, og at denne fuldmagt kaldes en rettergangsfuldmagt.

3.2.3

Det vil herved sige, at der ikke sondres imellem, om den pågæl- dende møder som advokat, eller forbindelsesadvokat – man er rettergangsfuldmægtig så snart, man møder for en part.

3.2.4

I nærværende sag mødte sagsøgte først som advokat for Virksomhed ApS 1 og efterfølgende på vegne af kurator for konkursboet efter samme selskab, hvorfor sagsøgte pr. definition er rettergangsfuldmægtig.

3.2.5

Ovenstående er uafhængig – men bestyrket – af, at det fremgår af de fremlagte mailkorrespondancer, at det var sagsøgte, som repræsenterede ”Virksomhed ApS 1” inden konkursens indtræden, at syn og skøn var bestilt inden konkursdekretet den 3. marts 2022, og at det var sagsøgte, som angav, at syn og skønsforretningen skulle fastholdes på trods af konkursen.

3.2.6

Sagsøger har alene haft korrespondance med sagsøgte og der-ved ingen kontakt med kurator i konkursboet, ligesom sagsøgte er den, der har stillet spørgsmålene til skønsforretningen samt den der mødte op på skønsforretningen.

3.3

Sagsøgtes hæftelse

3.3.1

Det fremgår af retsplejelovens § 208, stk. 2, at den part, som be- gærer syn og skøn, og partens rettergangsfuldmægtig hæfter for omkostningerne hertil . 6

3.3.2

Bestemmelsen er indført for at sikre – såfremt der er behov for en skønsmand i en sag - at skønsmanden får betaling.

3.3.3

Udgangspunktet for bestemmelsen er, at det er den part, som har stillet spørgsmålene til skønsmanden, der hæfter for skønsman- dens honorar. Lovgiver har dog valgt at indsætte en sikkerhed for skønsmandens betaling i lovbestemmelsen, idet lovgiver har angivet, at partens rettergangsfuldmægtig også hæfter for kravet.

3.3.4

Bestemmelsen regulerer hverken beløbet, eller den interne hæf- telse mellem en part og dennes rettergangsfuldmægtig. Bestem- melsen er alene indsat, så skønsmanden er sikret sin betaling, uanset om parten af den ene eller anden grund ikke kan eller vil betale – som det ellers er udgangspunktet.

3.3.5

Sagsøger bestrider ikke, at det er konkursboets kurator i sidste ende, der hæfter, men det gøres gældende, at denne interne hæf- telse er uvedkommende for forholdet mellem sagsøger og sag- søgte, og at sagsøger kun skal og bør forholde sig til sagsøgte.

3.3.6

I relation hertil skal det påpeges, at sagsøgte i dennes svarskrift har citeret ovenstående, men dog således at sagsøgte alene har angivet citatet som ”Sagsøger bestrider ikke, at det er konkurs- boets kurator i sidste ende, der hæfter .” . Sagsøgte har således undladt den væsentligste del af citatet, nemlig at den interne hæftelse mellem sagsøgte og konkursboet er uvedkommende for forholdet mellem sagsøger og sagsøgte, og at sagsøger kun skal og bør forholde sig til sagsøgte.

3.3.7

Sagsøgte anfører endvidere i sit svarskrift, at en forbindelsesad- vokat ikke skal hæfte for vilkårlige krav. Det skal her påpeges, at sagsøger har holdt sig inden for – og væsentligt under – det an- førte overslag for sagsøgers honorar, jf. nedenfor pkt. 3.4, som også var fremsendt til sagsøgte, hvorfor der ikke er tale om et vilkårligt krav.

3.3.8

Herudover gør sagsøgte også gældende, at formålet med rets- plejelovens § 208, stk. 3, ikke bør omfatte forbindelsesadvokater, da de ikke har påtaget sig et sådant hæftelsesansvar.

3.3.9

Hertil skal det påpeges, at formålet med bestemmelsen er at be- skytte skønsmandens honorar. Han skal og bør kun skulle for- holde sig til dem, der møder på vegne af en part, hvilket sagsøg-te har gjort i hele sagen. Såfremt sagsøgte mener, at det er kura-tor, der i sidste ende hæfter for kravet, så skal dette afgøres in-ternt mellem kurator og sagsøgte, og dette opgør er sagsøger uvedkommende.

3.3.10

Yderligere bør konsekvenserne heraf overvejes, såfremt en skønsmand ikke kan være sikker på at få betaling fra den retter- gangsfuldmægtige – som har stillet spørgsmål og mødt på skønsforretningen – for det udførte skønsarbejde; hvordan på- virker dette skønsmændenes fremtidige arbejde? Hvis en skøns- 7

mand bliver kaldt ud på en hasteopgave, så er skønsmanden nødsaget til at kræve sikkerhedsstillelse for udførelsen af arbej- det, før han har overblik over omfanget af opgaven ift. selve skønsforretningen og den efterfølgende besvarelse af spørgsmål. Herudover er det ikke uset, at en skønsmand er nødsaget til at indhente faglige specialvurderinger hos tredjemand – er det så skønsmanden, der skal have risikoen ved betaling til denne? Selvom han ingen reel interesse har i sagen, udover at komme med en objektiv vurdering i en skønsrapport.

3.3.11

I nærværende sag er det sagsøgte, der udfærdigede processkrif- ter samt stillede spørgsmål til skønsmanden. Sagsøgte har såle-des været bevidst om, eller burde være bevidst om, at det er en risiko, at han i sidste ende kunne komme til at hæfte for skøns-mandens honorar, jf. RPL § 208, stk. 3, og sagsøgte har således også været nærmest til at helgardere sig mod dette – han kunne således have bedt sin klient om at indbetale en sikkerhedsstillel-se, som matchede sagsøgers overslag for opgaven.

3.4

Sagsøgers honorar

3.4.1

Det fremgår af estimatet, der er fremlagt i bilag B, at de kr. 12.720,00 ekskl. moms omfatter arbejde, der foretages både in- den og under skønsforretningen, hvoraf det fulde estimat er på kr. 27.670,00 ekskl. moms, hvilket også omfatter sagsøgers arbej-de, efter skønsforretningen er afholdt.

3.4.2

Sagsøgte har således kun taget udgangspunkt i det estimat, der er givet for arbejdet inden og under skønsforretningen.

3.4.3

Det fremgår af skønsreferatet i bilag D, at ”Nærværende referat bedes kommenteret senest fredag den 18. marts, hvorefter underteg- nede vil udarbejde skønserklæring.”

3.4.4

Ligeledes angiver sagsøgte, at kurator den 21. marts 2022 med delte sagsøger, at konkursboet ikke ønskede at indtræde i sagen, hvilket tillige fremgår af bilag 3.

3.4.5

Sagsøger har således forventet at skulle aflægge skønserklæring til parterne i sagen helt frem til den 21. marts 2022, hvoraf sagsø- gers frist for kommentarer til skønserklæringen var overskredet siden den 18. marts 2022. Når parter i en verserende retssag be- stiller en skønsforretning, skal forretningen og aflæggelsen af den efterfølgende skønserklæring oftest gå hurtigt.

3.4.6

Denne forudsætning har sagsøger selvfølgelig indordnet sig ef- ter.

3.4.7

Sagsøger har således ikke vidst før den 21. marts, at han ikke skulle udarbejde den pågældende skønserklæring. Sagsøger har kun faktureret for arbejde, som sagsøger faktisk har lavet, hvilket 8

indebærer forberedelse af skønsforretning og deltagelse heri samt påbegyndt besvarelse af spørgsmålene.

3.4.8

Sagsøger fik i retsbog af den 8. april 2022 godkendt honorar på kr. 20.247,85, som skulle betales lige mellem parterne, hvilket er fremlagt i bilag 3.

3.4.9

Sagsøger er således ikke enig i betragtningen om, at sagsøger har overskredet overslaget.

3.4.10

Sagsøgers regning er således væsentligt lavere end estimatet på kr. 27.670,00 ekskl. moms, eller kr. 34.588,00 inkl. moms. Sagsø- gers regning udgør 58,54 % af det samlede estimat, hvilket blandt andet understreger, at sagsøger stoppede sit arbejde, da sagsøger blev oplyst om, at sagsøger ikke skulle fortsætte sit ar-bejde med at udarbejde skønserklæringen.

3.5

Sagsøgtes indsigelsesadgang

3.5.1

Sagsøgte har i sit svarskrift gjort gældende, at sagsøgte har været frataget sin indsigelsesadgang overfor sagsøgers honorarforslag.

3.5.2

Det gøres – igen – først og fremmest gældende, at sagsøgte hav- de fået et overslag på honoraret, og at dette overslag er over-holdt.

3.5.3

Endvidere gøres det gældende, at skønsmanden er en objektiv tredjepart i den pågældende sag, hvilket betyder, at det ikke har været sagsøger, der aktivt har været inde og passivere sagsøgte på minretssag.dk.

3.5.4

Hertil skal det pointeres, at dette burde være koordineret med kurator i sagsøgtes og kurators interne forhold at videregive dis-se informationer om honorarforslag, samt at fremsende en even-tuel indsigelse herimod.

Sagsøgte (advokat) har i sit påstandsdokument anført:

ANBRINGENDER

Til støtte for de af sagsøgte nedlagte påstande gøres følgende overordnede anbringender gældende:

- At Retsplejelovens hensyn til Skønsmanden er iagttaget (pkt. 3.1), 9

- At forbindelsesadvokaten var ikke rettergangsfuldmægtig for rekvirenten (pkt. 3.2), - At en forbindelsesadvokat skal ikke hæfte for vilkårlige krav (pkt. 3.3), og - At Forbindelsesadvokaten var frataget sin indsigelsesadgang (pkt. 3.4). Ovennævnte anbringender vil herefter blive uddybet nedenfor, i ovennævnte rækkefølge:

3.1

RETSPLEJELOVENS HENSYN TIL SKØNSMANDEN ER IAGT- TAGET

Det bemærkes indledningsvist, at det er ubestridt, at bestemmelsen i Retsplejelovens § 208, stk. 3 er indført for at sikre – såfremt der er behov for en skønsmand i en sag – at skønsmanden får betaling.

retssagen BS-41328/2021-ARH var rekvirenten på skønsforretnin- gen det konkursramte selskab Virksomhed ApS 1 (senere navngivet ”Virksomhed ApS 2”), der som partsrepræsentant og rettergangsfuldmægtig havde kurator, Advokat.

Skønsmanden havde således sikkerhed for betalingen af sit hono-rar ved både rekvirenten, Virksomhed ApS 2, og ved parts-repræsentant og rettergangsfuldmægtig kurator, Advokat. Dette er Skønsmanden da også fuldt ud bekendt med, idet Skønsmanden i sin stævning har anført, at:

”Sagsøger bestrider ikke, at det er konkursboets kurator i sid - ste ende, der hæfter. ”.

Skønsmanden har således i overensstemmelse med Retsplejelovens § 208, stk. 3 sikkerhed for betaling af sit honorar.

Kernen i nærværende sag er således ikke en tvistighed om hvor-vidt en skønsrekvirentens partsrepræsentant og rettergangsfuld-mægtig, in casu kurator, Advokat, hæfter for be-talingen af skønshonorar, men det faktum at Skønsmanden forsø-ger at udvide Retsplejelovens § 208, stk. 3s anvendelsesområde til også at omfatte forbindelsesadvokater, hvormed Skønsmanden med sine egne ord, jf. ovennævnte, forsøger at opnå en bedre rets-stilling end tilsigtet med lovbestemmelsen, hvorefter han ikke blot har sikkerhed for betalingen af sit honorar hos 2 parter, men ved hele 3 parter, hvilket aldrig har været sigtet med beskyttelsesbe-stemmelsen i Retsplejelovens § 208, stk. 3.

Det er derfor forkert, når skønsmanden antager det synspunkt, at Forbindelsesadvokatens nægtelse af at ville betale et Skønshono-rar, for hvilket partsrepræsentant og rettergangsfuldmægtig kura-tor, Advokat hæfter, skulle medføre en for Skønsmanden forringet retsstilling. 10

Dette er ikke tilfældet, idet der alene er tale om, at Skønsmanden har truffet et aktivt valg om i stedet for blot at indkræve sit hono-rar hos partsrepræsentanten, kurator, Advokat, så i stedet at forsøge at anlægge en udvidet fortolkning af Retsple-jelovens § 208, stk. 3’s anvendelsesområde, og herefter indkræve sit tilgodehavende hos Forbindelsesadvokaten, hvilken strategi ik-ke bør nyde særlige hensyn.

Det gøres i forlængelse af ovennævnte gældende, at den part som forsøger at anlægge en udvidet fortolkning af Retsplejelovens § 208, stk. 3’s anvendelsesområde, også må have bevisbyrden for retmæssigheden af denne udvidede fortolkning. Det gøres gæl- dende, at Skønsmanden ikke har løftet sin bevisbyrde for, at der i nærværende konkrete tilfælde skulle være særlige omstændighe-der, der skulle berettige en udvidet fortolkning, såsom f.eks. parts repræsentant og rettergangsfuldmægtig, Advokats betalingsudygtighed eller lignende.

3.2

FORBINDELSESADVOKATEN VAR IKKE RETTERGANGS - FULDMÆGTIG FOR REKVIRENTEN

Det gøres gældende, at Virksomhed ApS 2 efter konkursens indtræden havde kurator, Advokat, som parts-repræsentant i retssagen BS-41328/2021-ARH. Forbindelsesadvo-katfirmaet blev engageret af kurator, Advokat, til at give møde under den skønsforretning, som Skønsmanden havde indkaldt til. Forbindelsesadvokatfirmaet var således underleveran-dør til kurator, Advokat, og havde ikke noget kontraktforhold til Virksomhed ApS 2 under konkurs.

Det gøres således gældende, at Forbindelsesadvokaten ikke var rettergangsfuldmægtig for Virksomhed ApS 2 under kon-kurs, idet Forbindelsesadvokaten tværtimod mødte på vegne af kurator, Advokat, der som partsrepræsentant fungerede som rettergangsfuldmægtig. Det fremgår af Retsplejelo-vens § 208, stk. 3, at

” Den part, som begærer syn og skøn, og partens rettergangsfuld-mægtig hæfter for omkostningerne hertil.” .

Retsplejelovens regler vedrørende rettergangsfuldmægtige er re- guleret i § 260, stk. 1 – 11.

Det gøres gældende, at det alene er selve partsrepræsentanten, in casu kurator, Advokat, der er omfattet af oven-nævnte undtagelsesbestemmelse til hovedreglen om, at den der bestiller arbejdet også skal betale for det. Skønsmanden anfører da også selv i sin stævning, at

” Sagsøger bestrider ikke, at det er konkursboets kurator i sidste en-de, der hæfter” . 11

Hvad enten en partsrepræsentant selv giver møde til en skønsfor- retning, om partsrepræsentanten i stedet giver møde ved en advo- katfuldmægtig, en advokatkollega eller benytter sig af en forbin- delsesadvokat, f.eks. hvis afstanden er stor, har ingen betydning herfor.

Det gøres i øvrigt gældende, at Skønsmanden i nærværende sag var fuld ud bekendt med, at Forbindelsesadvokaten alene var for- bindelsesadvokat, idet han i skønsreferatet jf. Bilag D, som blev uploadet på minretssag.dk, har anført følgende:

” Sagsøgte (advokat), på vegne af kurator Advokat” .

Skønsmanden har således ikke været i tvivl om hvem Virksomhed ApS 2's partsrepræsentant var, hvilket taler for, at Skøns-manden ikke er berettiget til at kræve sit honorar dækket af For- bindelsesadvokaten.

3.3

EN FORBINDELSESADVOKAT SKAL IKKE HÆFTE FOR VIL- KÅRLIGE KRAV

Det bemærkes, at det faktum at advokater kan benytte hinanden som forbindelsesadvokater er en helt grundlæggende forudsæt-ning for, at det er muligt at behandle sager rundt omkring i lan- det effektivt og procesøkonomisk forsvarligt.

Nærværende sag er et eksempel herpå, idet kurator, Advokat, som har kontor i København, havde mulighed for at benytte sig af en forbindelsesadvokat med kontor tæt på skønsfor-retningen og (endda) med forudgående kendskab til sagen. Dette tjener til alles fordel.

Som oftest vil en forbindelsesadvokat til eksempelvis en skønsfor- retning ikke forud herfor grundigt have gennemgået sagen, og ej heller have været en del af den forudgående prisforhandling med skønsmanden. Forbindelsesadvokaten vil af hensyn til sagsøkono- mien typisk blot få tilsendt skønstemaet samt de relevante bilag.

Hvis Skønsmandens anbringende følges, vil dette have som betyd- ning, at en Forbindelsesadvokat accepterer at påtage sig et hæftel- sesansvar for som oftest ukendte krav. Til illustration herfor er som Bilag F fremlagt et honoraroverslag fra en anden skønssag, hvor skønshonoraroverslaget udgør kr. 345.273,73 inklusive moms. Eksemplet tjener blot til illustration for uhensigtsmæssigheden i den retsstilling, som Skønsmanden argumenterer for. Det forhold, at man blot som Forbindelsesadvokat giver møde til en skønsfor-retning medfører ikke, at denne hermed påtager sig et hæftelsesan-svar for hele skønshonoraret, der efter bilag F kan udgøre kr. 345.273,73.

Forbindelsesadvokaten kender endvidere et eksempel på en skøns- forretning, hvor der skulle besigtiges en nybygget skole. Skønsho- 12

noraret oversteg i denne sag kr. 1.500.000,00. Skønsmandens an- bringende om, at en Forbindelsesadvokat i en sådan sag skulle ha-ve påtaget sig hæftelsesansvaret herfor, forekommer særdeles uhensigtsmæssigt.

Det gøres gældende, at det aldrig har været tiltænkt Retsplejelo-vens § 208, stk. 3’s anvendelsesområde, at forbindelsesadvokater skal være omfattet heraf. Alene selve partsrepræsentanten, som har overblikket over sagsøkonomien, kan være omfattet af be- stemmelsen. Alternativet vil være, at hele systemet med at advoka- ter benytter hinanden som forbindelsesadvokater bliver undermi- neret.

3.4

FORBINDELSESADVOKATEN VAR FRATAGET SIN INDSIGEL- SESADGANG

Det gøres gældende, at Forbindelsesadvokatfirmaet, som var pas- siveret på sagsportalen vedrørende sagen, ikke havde mulighed for hverken at fremkomme med bemærkninger og/eller indsigelser imod Skønsmandens ganske forøgede og i øvrigt uhjemlede hono- rarforslag.

Skønsmandens krav er således baseret på en ydelse Forbindelses- advokatfirmaet aldrig har fået mulighed for at fremsætte indsigel-ser imod, og det gøres gældende, at Forbindelsesadvokaten ikke kan afkræves at skulle godtgøre Skønsmanden udgifter, som For- bindelsesadvokaten aldrig har godkendt.

Forbindelsesadvokatfirmaet/Forbindelsesadvokaten har alene god- kendt Skønsmandens honoraroverslag af 16. februar 2022, jf. Bi-lag A, tillige med udspecificering af honoraroverslaget, jf. Bilag B, med et pålydende på kr. 6.360,00 med tillæg af moms, eller kr. 7.950,00 inklusive moms.

Det gøres gældende, at Forbindelsesadvokaten ikke med rimelig-hed kan holdes ansvarlig for et større beløb end dette. …”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat Det er ubestridt, at Sagsøgte (advokat) forud for Virksomhed ApS 1's konkurs repræsenterede Virksomhed ApS 1 i en retssag vedrøren-de mangler, hvor der var udmeldt syn og skøn. Det er endvidere ubestridt, at parterne var bekendt med, at Virksomhed ApS 1 var gået konkurs, da der den 10. marts blev afholdt skønsforretning, og at Sagsøgte (advokat) mødte på vegne kurator, Advokat. 13

Det følger af retsplejelovens § 208, stk. 3, at den part, som begærer syn og skøn, og partens rettergangsfuldmægtig hæfter for omkostningerne hertil.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at Sagsøgte (advokat) den 10. marts 2022 mødte som rettergangsfuldmægtig efter aftale med kurator i konkursboet.

På den baggrund finder retten, at Sagsøgte (advokat) hæfter for de omkostninger til skønsmanden, der vedrører skønsforretningen den 10. marts 2022. Der er hermed ikke taget stilling til, hvem der endeligt skal afholde denne udgift til skønsmanden.

Ved retsbog af 8. april 2022 blev skønsmandens honorar fastsat til 20.247,85 kr., hvoraf Virksomhed ApS 1 foreløbigt skulle betale 10.123,93 kr.

Det er oplyst, at skønsmanden påbegyndte udarbejdelse af skønserklæring efter den 18. maj 2022, men standsede hermed den 21. maj 2022, da kurator meddel-te, at boet ikke ønskede at indtræde i sagen. Sagsøgte (advokat) kan ikke anses for at have været rettergangsfuldmægtig hvad angår denne del af skønsmandens honorar. Det er ikke nærmere oplyst, hvor meget arbejde skønsmanden har udført i den pågældende periode, hvorefter retten skønsmæssigt fastsætter Sagsøger A/S' krav mod Sagsøgte (advokat) til 7.500 kr.

Herefter tager retten Sagsøger A/S' påstand til følge med 7.500 kr. med tillæg af procesrente fra den 22. maj 2023.

Efter sagens udfald skal Sagsøgte (advokat) betale sagsomkostninger til Sagsøger A/S. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af udgift til advokat eller anden re-præsentation med 2.50,00 kr., og af retsafgift med 750,00 kr., i alt 3.250 kr. Sagsøger A/S er momsregistreret

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte (advokat) skal til Sagsøger A/S betale 7.500 kr. med procesrente fra den 22. maj 2023.

Sagsøgte (advokat) skal til Sagsøger A/S betale sagsomkostninger med 3.250 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. 14 Publiceret til portalen d. 21-05-2024 kl. 12:00 Modtagere: Sagsøger A/S, Sagsøgte (advokat), Sagsøgte (advokat), Advokat (H) Thomas Heintzelmann, Advokat (H) Christian Parbo