BS-30323/2021-KOL · Retten i Kolding

Sag om hvorvidt sagsøgte som arbejdsgiver er erstatningsansvarlig for sagsøgers tilskadekomst under en øvelse på en boreplatform

[DOKUMENT] Afgørelse (21 sider) RET TEN I KOL DING DOM afsagt den 22. marts 2023

Sag BS-30323/2021-KOL

Sagsøger (advokat Rikke Lenette Omme)

mod

Sagsøgte A/S (Sgt. A/S) (advokat Joakim Bondesen)

Denne afgørelse er truffet af Dommer .

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 13. august 2021.

Sagsøger var ansat ved Sgt. A/S på Boreplatform 1 (B1) den 16. august 2016. Den dag blev der foretaget en øvelse med en livbåd, hvor båden i frit fald kom fra boreplatformen og ned på havet. Sagsøger var kaptajn på livbåden og i forbindelse med øvelsen, fik han nakkesmerter. Han blev sygemeldt. Hændelsen er anerkendt som en arbejdsskade i 2019, og han modtager i dag førtidspension.

Retten skal ved deldommen afgøre om arbejdsgiveren, Sgt. A/S , er ansvarlig for hans tilskadekomst.

Sagsøger har nedlagt følgende påstand:

Sagsøgte er som arbejdsgiver erstatningsansvarlig for den personskade sagsøger fik ved livbådsøvelsen den 16. august 2016. 2

Sgt. A/S har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Arbejdstilsynet var på besøg på B1 den 23. til den 24. maj 2016. Af deres brev til Sgt. A/S af 27. juni 2016 fremgår følgende:

”…

…”

Efter øvelsen den 16. august 2016 blev hændelsen anmeldt som en arbejdsulykke den 25. august 2016. I den er hændelsesforløbet beskrevet sådan:

”… 10

prøvede heller ikke båden i vandet. Han skulle som livbådskaptajn gå i båden og tjekke, om alt virkede. I den situation var en sikring slået til, så båden ikke kunne udløses.

Han vidste ikke, at der ikke var foretaget sejløvelser med livbådene siden 2010, men det fik han at vide, som en del af ledelsen. Han fik at vide, at den skulle testes. Han var lidt uforstående overfor, at de skulle teste et frit fald for at teste bådens sejlevner. Han fik dog udstukket en ordre herom.

På et tidspunkt skulle øvelsen foretages, da han var på ferie, hvorfor han ikke tænkte mere på det. Han fik det at vide på et møde, eller er halvt rygte. Det blev da debatteret, men da det ikke var konkret for ham, gjorde han ikke indsigelse på det tidspunkt. Han tror, at øvelsen blev gennemført den 16. august 2016 grundet gunstigt vejr.

Hver aften havde de et sikkerhedsmøde med platformschefen, Vidne 1 , produktionschefen, vedligeholdelseschefen, ham som konstruktionschef og en sikkerhedsrepræsentant. Den 15. august 2016 fik han at vide, at han som livbådskaptajn skulle sende båden afsted næste morgen kl. 09.00. Han gjorde lidt indsigelser. Han mente ikke, at det var risikoen værd, når det ikke var en skarp situation. Han fik at vide, at det ikke var til diskussion af Vidne 1 . Hvis man gør indsigelse mod sikkerheden, er det normalt, at man stopper op og debatterer det, og man får nærmest en medalje. Den 15. august 2016 fik han oplyst, at det ikke var til diskussion.

Der skulle være minimum fire mand til at betjene båden og til at kunne anhugge den igen. De tre andre deltagere var tilfældigt udvalgt.

Han sad på kaptajnssædet, så han kunne kigge ud. Sædet er vippet under launchningen. Når man rammer vandet, skal man ud af sædet, og der skal to mand til at rette sædet op. Der er to releaseknapper til pumpen. En ved kaptajnen og en ved pumpemanden. Han skulle sige ja til at udløse båden, men pumpemanden kunne udløse pumpen.

Han vil tro, at de brugte reserve pumpen ved øvelsen. Han var lidt stresset i situationen, så han vil tro det. Der er to håndtag ved to forskellige sæder.

Det blev ikke drøftet på mødet, om han skulle sidde i kaptajnssædet. Han blev spændt fast med en H-sele og med en ring rundt om panden. Han kunne flytte kroppen mere end panden, og han tænker, at det er derved, der er opstået piskesmæld. Man rammer nok vandet med 200 km/t. Der er ”hug” på.

Han fik et smæld, og det gjorde ondt, da båden ramte vandet, og han fik ligesom hold i nakken. Han nævnte det, da han kom ind efter at have løst opgaven. 11

Øvelsen var en onsdag, og han skulle hjem fredag morgen. Han tog noget smertestillende og håbede, at det ville gå over. Så han ventede med at kontakte læge m.v.

Han var jo en del af det efterfølgende forløb, hvor han foreslog, at det ikke gav mening med, at han skulle sidde på kaptajnssædet. Selv i en skarp situation, skal man nu sidde med ryggen til, som alle de andre.

Arbejdstilsynet ville blot se, om båden kunne sejle. Risikoen ved anhug er ikke så stor, som ved frit falds øvelsen. Han har lært, at man ikke skal med ned i båden. Han har aldrig hørt om, at man laver frit falds øvelser. Han vidste ikke, at Sgt. A/S havde gjort indsigelse mod faren ved anhug.

På livbådskurset lærte ham om risikoen ved launchning. Instruktøren på kurset fortalte om det.

Han sad i kaptajnsstolen, fordi han var livbådskaptajn. Pumpemanden var også livbådskaptajn uddannet. Han tror ved nærmere eftertanke, at det var ham, der udløste båden på øvelsen, da der formentlig ikke har været en pumpemand, når det var en øvelse.

Vidne 1 har forklaret, at han er uddannet maskinmester, og han startede i 1989 i Offshore branchen. Han har været boreplatformschef ved Sgt. A/S siden 2001 og på B1 fra 2007 og indtil 2017, hvor han kom på land. Han afløser dog fortsat som chef indimellem, ellers vejleder han platformschefer.

Livbådskaptajn er en uddannelse, som er krævet til at varetage evakuering af besætningen i nødstilfælde. Der er ca. 80 % af de ansatte, som har kurset. Han har selv været livbådskaptajn. Uddannelsen gælder kun i 4 år, og han har ikke fået den fornyet. Det er en uddannelse på to dage, der indeholder noget om livbåde generelt, og der er et tilvalg til de både, de har, med frit fald. På kurset frigøres både, som kommer i vandet.

I årene op til 2016 var det Søfartsstyrelsen, som var tilsynsmyndighed. De fik bemærkning om, at bådene ikke var udsat. Det overgik til Arbejdstilsynet, og det blev en afvigelse af reglerne, som de skulle kigge på.

De afstod fra øvelserne, da der var bekymring for personalet, især når båden skulle op igen. Der er nogle kroge, som skal trække båden ind igen, og fastgørelsen af båden hertil gav anledning til bekymring.

Der var forskellige tilgange til, om man udførte live test. Nogle gjorde og andre gjorde ikke. Hess gjorde det, og mange ville gerne med, da det gav en oplevelse til folk. De har gjort det tidligere, men ikke så ofte som beskrevet i IMO. 12

Der blev stillet et krav fra myndigheden, om at man skulle sikre, at båden var sødygtig. De ventede på, at vejret var stabilt, og de ville have en standby båd til påmonteringen af båden på krogen, så det kunne ske sikkert.

Han var ikke bekendt med, at andre var kommet til skade ved live test. Der er en del erfaringsudveksling med andre aktører på området ved uheld. Så hvis andre havde haft uheld, ville de have hørt om det.

Der var to formål med øvelsen at træne folk i nødsituationen og at prøve båden af.

Det var vejret og standby båden, der bestemte, at det blev den 16. august 2016, og han besluttede det. De ville kun have folk med livbådskaptajnsuddannelsen. De spurgte, hvem der havde lyst til det. Det er det generelle. Han kan ikke huske, hvorfor Sagsøger kom med.

De folk, som skulle med, var med til et møde, hvor de aftalte hvornår og hvordan. Der skulle fire mand med, og de folk, som havde kurset, skulle prøve at sejle båden i samme forbindelse. De skiftedes til at sejle den, da den havde ramt vandet.

Han kan ikke genkende, at Sagsøger gjorde indsigelse mod launchningen. Han kan ikke huske, at han skulle have sagt, som beskrevet af Sagsøger .

Hvis, der havde været indsigelse om sikkerheden, ville de ikke tvinge nogen til at deltage, da der var mange, som gerne ville prøve det. Man må gerne sige fra. Der var fire livbådskaptajner, og de måtte selv bestemme deres placering i båden.

Han kan ikke huske, om der sad nogen på pumpemandens sæde. Livbåden er købt og certificeret, og alle ændringer må kun ske af producenten. Før episoden blev det drøftet, om kaptajnen skulle sidde i et sæde ved udløsning eller ej, og der var forskellig praksis. Producenten har bestemt placeringer, og den er certificeret hertil.

Sædet kan modificeres, så det lægges ned, og man spændes fast, også med et pandebånd. Når man er på vandet, skal man rette sædet op i en mere normal position. Der er en anden, som skal hjælpe med at rejse sædet op. Ellers skal kaptajnen ud af sædet og rejse det op.

Den 16. august 2016 var der stor opmærksomhed på øvelsen. Han stod og kiggede på, at båden kom på vandet. De sejlede rundt et stykke tid. De testede en virkelig nødsituation. Båden udløses ved, at der pumpes på en cylinder, så det aggregat, som holder den, slipper. Herefter glider den ad en sliske, og så kommer 13

den i frit fald fra en højde af 28-30 m. Den rammer havet med en forholdsvis lodret vinkel. Den går lidt tilbage, og lægger sig på vandet. Den er beregnet til 46 mennesker, og hvis alle var ombord, ville den dykke længere ned og glide længere ud. Han fik ikke beskeder om problemer. På ledelsesmødet fortalte sygeplejersken om hændelsen. Sagsøger havde klaget over nakkesmerter.

De anmeldte det til Arbejdstilsynet. De lavede en Synergi på sagen. Sagsøger tog hjem, og hændelsen blev rapporteret. Arbejdstilsynet blev ikke involveret i hændelsen. De fik ikke kritik af selve øvelsen. Arbejdstilsynet ville have, at de testede livbådens sødygtighed. De var ikke interesserede i, hvordan den kom på vandet.

I årene efter intensiverede de deres ønske om ikke at udføre de launch. De foreslog, at de testede så levende som muligt, uden at der var personer i. Arbejdstilsynet har nu godkendt deres forslag til test. De kiggede mere på, hvad de kunne gøre for at undgå launch.

Han ved ikke, om han var der i maj 2016, da Arbejdstilsynet var på besøg. Tidligere havde de vurderet, at risikoen ved anhug af båden var unødvendig ift. formålet. De ville dog gerne følge loven, hvorfor de foretog øvelsen i 2016. Bådens trappe er meget stejl, så der er også risici forbundet med, at folk skal gå ned i båden.

Han har prøvet et frit fald fra Thyra Vest i nogenlunde samme højde.

Fra 2010 til 2016 var der drøftelser stort set hver gang, Arbejdstilsynet var der og påtalte det. De har snakket om usikkerhederne, når båden skulle op igen.

Han har ikke drøftet omkring kaptajnssædets placering før ulykken, og han forventede, at når de udførte øvelsen, som Norsafe havde skitseret det, så var det ok.

Det er ikke en betingelse, at der sidder en i kaptajnssædet for at gennemføre øvelser. Han erindrer ikke, om det blev drøftet, før øvelsen i 2016.

Vidne 2 har forklaret, at han står som Regulatory and Public Affairs Manager hos Virks. 2 . Han havde samme rolle, da han blev ansat ved Sgt. A/S i 2012. Han har kontakten til myndigheder, bl.a. omkring tilladelser og tilsyn. Han sidder i Offshore Sikkerhedsrådet, som beskæftiger sig med alle sikkerhedsregler på området. Offshoresikkerhedsloven er pendant til Arbejdsmiljøloven. Både arbejdsgiver og arbejdstager sidder i Rådet. Arbejdstilsynet og andre myndigheder hele vejen rundt er tillige repræsenteret i Rådet. 14

Han ledsagede Arbejdstilsynet, når de var på besøg på B1 . De havde senest afprøvet livbådene i 2010. Årsagen var, at man var bange for hånd/armskader, når båden skulle op igen, da den skulle fastgøres til den krog. Risikoen oversteg formålet. De havde haft diskussionen med Arbejdstilsynet i adskillige år. Man ville ikke have den ned på søen. Det blev taget op i Offshore Sikkerhedsrådet, og alle pegede på, at der var risiko, når båden skulle op. Udløsning af båden blev ikke drøftet.

På dansk sektor havde der ikke været skader. Hess lavede med jævne mellemrum frit fald bådrelease med mange mennesker i, da folk gerne ville med. Arbejdstilsynet kiggede kun på, at man skulle teste, at båden kunne flyde.

Man kan teste launching ved at lade båden glide lidt, og det gjorde de, da det var egnet til at teste bådens udløsning. De måtte erkende, at det med at teste motoren under pres var relevant, og det kunne de ikke helt teste på platformen på daværende tidspunkt. Det kan de nu.

I 2016 fik de at vide, at de ville få påbud, derfor lavede de en test. Man valgte en dag med mindst mulig bølgegang.

Da han blev bekendt med arbejdsskaden, bragte han det op i Offshore Sikkerhedsrådet, så de kunne lære af det, og imødegå andre uheld. Han var forundret over, at Arbejdstilsynet havde mere fokus på det store tab, hvis der ikke var egnede redningsmidler.

Han bragte det op for Arbejdstilsynet, at arbejdsskaden også talte for ikke at gennemføre øvelserne. Men den primære risiko var arm/hånd skader. De var i gang med at undersøge alternativer grundet disse risici. Han har ikke kendskab til, om andre har fået skader ved øvelserne.

De gik i gang med at undersøge alternative metoder før den 16. august 2016. I 2017 fandt de en løsning med en dynamo på motorstangen, så motoren testes på platformen. Arbejdstilsynet har accepteret det, så de sætter ikke båden på vand mere.

Det var gængs praksis at udsætte både ved frit fald. Der er heller ikke lavet et forbud mod at udsætte både i frit fald. Nu er de kun dem og Total, som danske operatører, og han mener ikke, at Total udfører frit falds øvelser.

Deres sikkerhedsudstyr er certificeret. Redningsudstyr er reguleret af Solas konventionen. Deres udstyr er efterprøvet. Arbejdstilsynet påser også, om det er egnet.

Kaptajnssædets placering eller brug var han ikke involveret i. 15

Arbejdstilsynet mente, at man kunne fire båden ned, og sætte en besætning ind udefra, men det ville de ikke. De forsøgte at gennemføre nedsætning ved ned firing og med Es Vagts hjælp til at anhugge båden, men det gyngede for meget, og de måtte opgive, fordi det var for farligt. Det på trods af, at der var meget lidt vind den dag. Han tog en video af forløbet. Han viste den til Arbejdstilsynet. Det ændrede holdningen til, om det var farligt eller ej.

De har færre skader end sammenlignelige brancher. Sikkerheden prioriteres højt, og der er mange procedurer omkring det hele tiden. Enhver har ret til at stoppe et arbejde, de mener er farligt, og det må ikke medføre repressalier.

Han tiltrådte i 2012. Han erindrer, at båden senest havde været tjekket i 2010. Han ved ikke, hvorfor man ikke gjorde det mere siden.

De tilsynsførende har i alle år 2012 til 2016 påpeget, at der var afvigelser fra loven, og de har påpeget risikoen løbende. Han blandede sig ikke i det operationelle. Arbejdstilsynet blandede sig heller ikke heri. De påtalte, at man ikke havde testet redningsbådens funktionalitet. Person 4 var deres sikkerhedsrådgiver. Han skulle risikovurdere og gøre andre opmærksom på risici.

Han kendte ikke til, hvordan kursister blev undervist i Livbåd. Han er ikke vidende om, at det har været diskuteret før ulykken. De tog læring af ulykken, og de gav besked. Man har tidligere haft en dialog med producenten om placeringen af pumpen.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i sit påstandsdokument anført:

”… Det gøres til støtte for den nedlagte påstand overordnet gældende, at sagsøgte er erstatningsansvarlig for den skade, som sagsøger har pådraget sig ved ulykken.

Ulykken skete ved en øvelse med en livbåd på B1 . Øvelsen blev udført ved, at livbåden blev udsat fra platformen ved frit- fald ca. 50 meter over havets overflade med sagsøger placeret som kaptajn med ansigtet i faldretningen. Skaden skete, da livbåden ramte overfladen og sagsøger blev kastet først frem og dernæst tilbage og straks fik ondt i nakken.

Som arbejdsgiver har man ifølge Arbejdsmiljøloven pligt til at sikre, at arbejdet kan udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. 16

Den pligt har man forsømt ved at udføre øvelsen med livbåden med besætning ombord, og ved at kaptajnen tilmed under øvelsen skulle være placeret på en måde, der helt åbenbart udgør en enorm risiko for, at han bliver pådraget en skade., er en skærpet omstændighed.

Efterfølgende har sagsøgte ændret proceduren for søsætningen af livbåde, således livbådskaptajnen fremover skal sidde i bagvendt passagersæde under launch og først efter søsætningen indtager førersædet, samt at selve frit-falds delen af øvelser så vidt muligt udføres uden personale.

Sagsøgte burde - forud for øvelsen i maj 2016 - have indset risikoen for personskade ved øvelsen og sikret, at øvelsen kunne udføres uden risiko for tilskadekomst for de involverede. Det var muligt, hvilket de efterfølgende retningslinjer med tydelighed viser.

Det fritager ikke sagsøgte for ansvar, at Arbejdstilsynet efter tilsynsbesøg den 23.-24. maj 2016 på B1 fandt, at der ikke var gennemført sejlads med redningsbådene siden 2010 og vurderede, at den manglende sejlads var en overtrædelse af lovgivningen.

Det fremgår klart af lovgivningen af øvelserne skal planlægges og tilrettelægges med henblik på at forbedre mulighederne for at nedbringe de sikkerhedsmæssige og sundhedsmæssige risici, der er forbundet med en nødsituation. I den forbindelse ligger der selvsagt en forpligtelse til at planlægge og tilrettelægge øvelsens afvikling, så medarbejderne ikke udsættes for en unødig risiko.

Det friholder endvidere ikke arbejdsgiver for ansvar for en medarbejders tilskadekomst, at øvelsen foregik helt som planlagt. Da planlægningen om at gennemføre hele øvelsen ikke i tilstrækkelig grad tog højde for medarbejdernes sikkerhed. …”

Sgt. A/S har i sit påstandsdokument anført:

”… Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det gældende,

at sagsøger ikke har fremlagt bevis for, at Sgt. A/S kan gøres erstatningsansvarlig for sagsøgers tilskadekomst,

at sikkerhedsøvelsen var planlagt og tilrettelagt fuldt forsvarligt, 17

at sagsøger var særligt uddannet som livbådskaptajn til varetagelse af søsætning og efterfølgende manøvrering af livbåden,

at øvelsen den 16. august 2016 foregik efter producentens anvisninger og efter sagsøgtes retningslinjer, herunder med korrekt anvendelse af livbådens sikkerhedsudstyr,

at livbådsøvelsen blev gennemført med launch af livbåden som følge af tilsynsmyndighedens påtale herom, og øvelsen blev foretaget under optimale forhold,

at sagsøgers tilskadekomst må karakteriseres som hændelig, da denne ikke skyldtes ansvarspådragende handlinger eller undladelser fra sagsøgtes side,

at Arbejdstilsynet ikke har fundet anledning til at pålægge Sgt. A/S repressalier som følge af arbejdsskaden,

at det omfattende arbejde med at begrænse risikoen for lignende tilfælde efter sagsøgers tilskadekomst ikke kan tages som udtryk for ansvarspådragende handling eller undladelse fra Sgt. A/S' side i forbindelse med livbådsøvelsen den 16. august 2016,

at sagsøger ikke har ført bevis for, at Sgt. A/S har handlet ansvarspådragende,

at Sgt. A/S som følge heraf er at frifinde. …”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Efter kommunikationen med Arbejdstilsynet lægges det til grund, at Arbejdstilsynet den 27. juni 2016 påtalte, at livbådenes sødygtighed ikke var afprøvet siden 2010. De havde ikke stillet krav om en øvelse, hvor bådene blev udløst ved frit fald.

Livbåden kom ved øvelsen den 16. august 2016 fra boreplatformen til havet i et frit fald fra en højde, der ikke er målt, men som efter forklaringerne er et sted mellem 28 til 45 m. Efter det, efter forklaringerne og den fremlagte publikation af 18

11. juni 2009: MEASURES TO PREVENT ACCIDENT WITH LIFEBOATS fra International Maritime Organization (IMO) lægges det til grund, at livbådsøvelsen kunne udgøre en risiko for personskade, og at der havde været så mange ulykker med livbåde, at IMO lavede publikationen.

I livbåden vendte kaptajnens sæde med front mod havoverfladen under nedkast, mens alle andre sæder havde ryggen til. Der er ikke fremlagt en instruktion fra producenten, om hvordan folk skal placeres under livbådsøvelser, og det lægges til grund, at det ikke er nødvendigt, at kaptajnen under nedkastet sidder i den position. Efter Falcks mail af 20. september 2016, lægges det til grund, at der herved er større risiko for piskesmæld, og at de ved deres øvelser placerer alle med ryggen til havoverfladen.

Det lægges til grund, at det alene var Sagsøger , som sad i kaptajnens sæde, der kom til skade ved øvelsen.

Efter forklaringerne og sagens bilag er det ikke klarlagt, hvorfor det blev besluttet, at Sagsøger under nedfarten skulle sidde med front mod havoverfladen, men det fremgår af Martecs svar i mail af 24. september 2016 omkring kurser, at det havde været Sgt. A/S' procedure.

Efter mailen fra Falck af 20. september 2016 lægges det til grund, at det var kendt viden, som der blev undervist i på deres kurser, at der var fare for piskesmæld, hvis kaptajnen sad med front mod rattet. Falck udbød kurser til Sgt. A/S . Herefter og da 80 % af de ansatte, herunder Vidne 1 , havde taget et kursus i livbåd, må det lægges til grund, at nogen på B1 burde have fået den viden, og at ledelsen dermed også burde være bekendt med den.

Med den viden og uanset hvad producenten evt. har anvist, kunne man ved at placere Sagsøger , som de andre i båden, have undgået arbejdsulykken.

Arbejdsgiveren er derfor ansvarlig for arbejdsulykken, og Sagsøgers påstand tages til følge.

Afgørelse af sagens omkostninger afventer byrettens afsluttende behandling af sagen. THI KENDES FOR RET:

Sgt. A/S skal anerkende, at de som arbejdsgiver er erstatnings- ansvarlig for den personskade Sagsøger fik ved livbådsøvelsen den 16. august 2016. 2 Publiceret til portalen d. 22-03-2023 kl. 08:45 Modtagere: Advokat (H) Joakim Bondesen, Sagsøger , Advokat (H) Rikke Lenette Omme, Sgt. A/S