BS-2368/2017-OLRBS-2368/2017-OLR · Østre Landsret

Part A skulle inden 14 dage betale 1.300 kr. med procesrente, rykkergebyr på 300 kr. og inkassogebyr på 100 kr. til parkeringsselskabet

[DOKUMENT] Afgørelse (5 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM

Afsagt den 16. marts 2018 af Østre Landsrets 8. afdeling (landsdommerne Frosell, Bo Østergaard og Rikke Freil Laulund (kst.)).

(selv)

Glostrup Rets dom af 29. august 2017 (BS 20G-461/2017) er anket af ONEPARK A/S med påstand som for byretten.

Indstævnte, Part A , har påstået stadfæstelse.

Sagen er behandlet efter retsplejelovens kapitel 39 om behandling af sager om mindre krav (småsager), og ankesagen er afgjort på skriftligt grundlag, jf. retsplejelovens § 410, stk. 4.

Anbringender Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten. -2-

Af ONEPARK A/S’ procedureindlæg fremgår følgende blandt andet:

”…

Sagen handler om, hvorvidt appellanten var berettiget til at udstede et kontrol- gebyr, fordi indstævntes bil holdt på en privatejet handicapparkeringsplads uden at have et gyldigt handicapskilt synligt placeret i bilens forrude. Skiltningen ved parkeringsarealet fremgår af sagens bilag 1, og billederne taget af parkeringsvagten ved kontrolgebyrets udstedelse er fremlagt som sagens bi- lag 2. Det er ubestridt, at skiltningen ved parkeringspladsen var klar og tydelig. Det fremgår af byretsdommen at: ”Det er ubestridt mellem parterne, at invalideskiltets udløbsdato ikke var til- strækkelig synlig for parkeringsvagten.” Det fremgår derudover af indstævntes e-mail til Østre Landsret af 22. januar 2018, kl. 12:01 at: ”Vores handicapskilt var den dag gledet ned, så gyldighedsdatoen ikke fremgik tydeligt.” Det kan derfor lægges til grund, at der er enighed mellem parterne om, at ap- pellantens parkeringsvagt ikke havde mulighed for at læse gyldighedsdatoen på handicapparkeringskortet, da kontrolgebyret blev udstedt. På baggrund af bilag 1-2 samt indstævntes partsforklaring anførte byretsdom- meren i byretsdommens præmisser: Retten lægger til grund, at det er et aftalt vilkår for benyttelse af parkerings- pladsen, jf. skiltningen på området, at parkering i invalidebåsene kun er tilladt med et gyldigt og synligt invalideskilt i bilens forrude. Byretsdommens præmis er i overensstemmelse med vejledningen fra Danske Handicaporganisationers hjemmeside, bilag 17, hvoraf fremgår: ”Indehavere af et handicapparkeringskort har ret til at parkere på de særligt af- mærkede handicappladser. Har man parkeringskortet liggende synligt i forruden (OBS! Hele forsiden af kortet med serienr. Og start- og udløbsdato skal være synligt udefra), gælder følgende regler:” Derudover fremgår det af indstævntes handicapparkeringskort, bilag B, at: ”Når parkeringskortet anvendes, skal det være anbragt på en sådan måde, at kortets forside er klart synlig for kontrol.” Byretten frifandt indstævnte med henvisning til at: ... Part A efterfølgende dokumenterede at, invalideskiltet var gyl- digt. ……… -3-

Det gøres gældende, at byretsdommens resultat fremstår uhjemlet og stridende mod hidtidig veletableret retspraksis, instrukserne på handicapparkeringskort, bilag B, og vejledningen fra Danske Handicaporganisationers hjemmeside, bi- lag 17. …….. Henset til ovenstående gøres det gældende, at der ikke foreligger omstændig- heder som hjemler mulighed for frafald af kontrolgebyret, og at indstævnte der- for skal betale det pålagte kontrolgebyr. Det er ubestridt, at kontrolgebyrets størrelse er i overensstemmelse med skilt- ningen på parkeringsarealet, bilag 1-2, og at kontrolgebyrets størrelse derfor er korrekt. Det er derudover ubestridt, at den skyldige hovedstol kan forrentes med proces- rente fra 30 dage efter fremsendelsen af betalingsanmodningen, bilag 3, jf. ren- telovens bilag 3, stk. 2. Det gøres gældende, at appellanten er berettiget til rykkergebyrer, bilag 8 og 13-14, og inkassogebyr, bilag 15, jf. rentelovens 5 9 b stk. 2 og 3, selvom kra- vet er bestridt. Det er således fastslået i kendelsen trykt i UfR.2008.1083 at: Det forhold, at der er gjort indsigelse mod kravet, findes ikke i sig selv at ude- lukke, at en kreditor kan afgive rykkerbrev med inkassovarsel og overgive kra- vet til inkasso med den virkning, at der kan kræves rykkergebyr og inkassoge- byr efter rentelovens 5 9 b, stk. 1. Det gøres derudover gældende, at appellanten skal tilkendes sagsomkostninger, da appellanten er repræsenteret ved advokat.

…”

Part A har ikke indleveret procedureindlæg.

Landsrettens begrundelse og resultat Sagen angår, om One Park A/S er berettiget til at pålægge Part A parkerings- afgift under de foreliggende omstændigheder, hvor der er tale om parkering på et privat parkeringsområde.

Som anført i Højesterets dom, gengivet i U 2014.1719H, vil en person, der har etableret en parkeringsplads på sin private ejendom, som led i sin almindelige rådighed over ejendom- men kunne bestemme vilkårene for brugen af parkeringspladsen, og vil kunne opkræve et beløb for overtrædelse af vilkårene. Når en bilist parkerer på et privat område, må den på- gældende som udgangspunkt anses for at have accepteret de opstillede restriktioner for parkeringen, hvis disse fremgår af skiltningen på en klar og forståelig måde. Parkeringsre- -4-

striktionerne kan dog tilsidesættes helt eller delvist efter almindelige aftaleretlige regler og principper om aftalers ugyldighed.

Ved parkering på stedet har Part A accepteret de skiltede vilkår for parke- ring, og der er tale om en forbrugeraftale jf. aftalelovens § 38 a, stk. 2.

Det er ubestridt, at Part A har et gyldigt handicapparkeringskort til sin søn, og at parkeringsafgiften er pålagt, fordi handicapparkeringskortet var gledet ned, så gyl- dighedsdatoen ikke tydeligt kunne aflæses.

Landsretten tiltræder, at det er et aftalt vilkår for benyttelse af parkeringspladsen, at parke- ring i invalidebåsene kun er tilladt med et gyldigt invalideskilt i bilens forrude. Der kan ikke være tvivl om, og det er heller ikke bestridt under sagen, at det indebærer, at oplys- ninger på parkeringskortet om gyldighedsdato skal være synligt i kontroløjemed.

Landsretten finder, at det ikke er et urimeligt aftalevilkår, der kan tilsidesættes efter aftale- lovens regler. Det var Part A , der skulle sikre kortets synlighed.

Landsretten tager derfor ONEPARK A/S’ påstand om, at Part A skal betale 1.300 kr. med tillæg af procesrente fra den 7. oktober 2016 og rykkergebyrer på 300 kr. samt inkassogebyr på 100 kr. til ONEPARK A/S til følge. Det forhold, at hun umiddelbart efter afgiftspålæggelsen rettede henvendelse til ONEPARK A/S og dokumenterede kortets gyldighed, kan ikke føre til et andet resultat.

Efter sagens værdi, forløb og udfald skal Part A betale sagsomkostninger for begge retter til ONEPARK A/S med i alt 1.500 kr. til dækning af udgifter til advokatbi- stand. Der er herved henset til, at sagen er behandlet efter retsplejelovens kapitel 39 om behandling af sager om mindre krav (småsager).

T h i k e n d e s f o r r e t:

Part A skal inden 14 dage til ONEPARK A/S betale 1300 kr. med procesren- te fra den 7. oktober 2016, rykkergebyrer på 300 kr. og inkassogebyr på 100 kr. -5-

Sagsomkostningerne forrentes med procesrente efter rentelovens § 8 a.