Legislator Swiss Legal AI Agent Case Law & Legislation
DK ·

SS-1782/2017-HOLSS-1782/2017-HOL · Retten i Holstebro

· ECLI:DK:HOL:2022:SS0000000562

Summary AI generated

Sag om, hvorvidt den tiltalte skulle udvises af Danmark [DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) RETTEN I HOLSTEBRO DOM afsagt den 16. november 2017 Rettens nr. 8A-1782/2017 Politiets nr. 4100-84130-00026-17 Anklagemyndigheden mod Tiltalte født den Dato 1995 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Sagen er modtaget den 16. august 2017. Ved dom af 29. maj 2017 blev Tiltalte straffet med 60 da- ges fængs...

Sag om, hvorvidt den tiltalte skulle udvises af Danmark

[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) RETTEN I HOLSTEBRO

DOM

afsagt den 16. november 2017

Rettens nr. 8A-1782/2017 Politiets nr. 4100-84130-00026-17

Anklagemyndigheden mod Tiltalte født den Dato 1995

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Sagen er modtaget den 16. august 2017.

Ved dom af 29. maj 2017 blev Tiltalte straffet med 60 da- ges fængsel for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1. Af dommen fremgår, at sagen er fremmet uden tiltaltes tilstedeværelse, jf. retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 4.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at Tiltalte udvises, jf. udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, stk. 1, nr. 1, jf. § 22, stk. 1, nr. 6, og § 24, nr. 2, med et af retten fastsat indrejseforbud, jf. udlændin- gelovens § 32.

Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagens oplysninger

Under hovedforhandlingen har Tiltalte nedlagt påstand om, at sagen afvises. Anklagemyndigheden har hertil påstået, at tiltaltes påstand om afvisningen ikke tages til følge. Retten har truffet en kendelse herom den 16. november 2017. I kendelsen er der anført følgende:

"Der afsagdes

Kendelse Ved dom af 29. maj 2017 blev Tiltalte straffet med 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1. Af dommen fremgår, at sagen er fremmet uden tiltaltes tilstedeværelse, jf. retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 4.

Af en retsbog af 29. maj 2017 fremgår blandt andet: side 2

"Anklageren fremsatte anmodning om, at sagen fremmes uden tiltaltes tilstedeværelse, idet hun foreslog, at spørgsmålet om ud- visning udskilles til senere afgørelse.

Forsvareren havde ingen indvendinger.

Retten bestemte herefter, at sagen fremmes uden tiltaltes tilste- deværelse efter retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 4, således at spørgsmålet om udvisning af tiltalte udskilles til senere behand- ling."

Retten finder ikke, at denne fremgangsmåde hindre, at spørgsmålet om udvisning senere kan indbringes for retten, som sket.

Retten bemærkede herved, at Tiltaltes mulighed for forsvar ikke er blevet forringet herved, og at der i øvrigt ikke er tilside- sat retsgarantier, som har til formål at beskytte Tiltalte , ved skete fremgangsmåde.

Tiltaltes påstand om afvisning af sagen tages derfor ikke til følge.

Thi bestemmes:

Tiltaltes påstand om afvisning af sagen tages ikke til følge."

En § 26-afhøring af 26. februar 2017 af Tiltalte er benyttet som bevismiddel.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 6. maj 2017 udarbejdet en udtalelse om udvisningsspørgsmålet i sagen mod Tiltalte .

Tiltalte har forklaret, at han er enig i de personlige oplys- ninger, der fremgår af § 26-afhøringen af ham og af udtalelsen af 6. maj 2017 fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte har ikke lovligt ophold i Danmark i udvisningsbe- stemmelsernes forstand, og han blev ved dom af 29. maj 2017 straffet med ubetinget fængsel i 60 dage for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1.

Herefter, og idet udvisningen ikke med sikkerhed vil være i strid med Dan- marks internationale forpligtelser, tages udvisningspåstanden til følge i med- før af udlændingelovens § 24, stk. 1, nr. 1, jf. § 22, stk. 1, nr. 6, jf. § 26, stk. 2, med et indrejseforbud på 6 år, jf. lovens § 32, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1.

Det bemærkes i øvrigt herved, at Tiltaltes mulighed for forsvar ikke er blevet forringet ved, at udvisningsspørgsmålet blev udskilt fra den oprindelige sag, eller at der i øvrigt er tilsidesat retsgarantier, som side 3

har til formål at beskytte Tiltalte , i den forbindelse.

Thi kendes for ret:

Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejsefor- bud i 6 år. Fristen for indrejseforbudet regnes fra den 1. i den førstkommen- de måned efter udrejsen eller udsendelsen.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer