Legislator Case Law & Legislation
SS-961/2015-OLR ECLI:DK:OLR:2022:SS0000000545 AI generated

SS-961/2015-OLR · Østre Landsret

Case Number SS-961/2015-OLR
Court / Authority
Jurisdiction Denmark (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Byrettens kendelse blev stadfæstet

Legislator headnote

AI generated

SS-961/2015-OLR · Østre Landsret: Byrettens kendelse blev stadfæstet

Keywords

AI generated
allegations of domestic violence victim of domestic violence charge of rape provisional withdrawal of custody refusal of detention violent offenses
AI generated

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Byrettens kendelse blev stadfæstet

[DOKUMENT] Afgørelse (7 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________

Lukkede døre Det forbydes offentligt at gengive tiltaltes navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre tiltaltes identitet.

Den 17. april 2015 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 59, København.

Som dommere fungerede landsdommerne Rosenløv, Lone Kerrn-Jespersen og Martin Broms (kst.), førstnævnte som rettens formand.

Der foretoges

14. afd. nr. S-961-15: Anklagemyndigheden mod Tiltalte 3

CPR nr. 3 ) (advokat Thomas Smed, besk.)

Ingen var indkaldt eller mødt.

Det tidligere fremlagte var til stede.

Der fremlagdes kæresvarskrift af 14. april 2015 fra anklagemyndigheden, kærereplik af 15. april 2015, e-mail af 16. april 2015 fra advokat Thomas Smed, e-mail af 17. april 2015 fra anklagemyndigheden og anklageskrift af 31. marts 2015 samt foreløbig bevisfortegnelse af 8. april 2015. -2-

Tiltalte 3 , der har været frihedsberøvet fra den 8. oktober 2014, og som er tiltalt for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, har kæret kendelse af 9. april 2015 (15-10453/2014) om fortsat varetægtsfængsling i surrogat i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, jf. § 765, indtil der er afsagt dom. Der er nedlagt påstand om løsladelse. Hovedforhandling i sagen er berammet til den 16., 17. og 18. juni samt den 3., 6., 7. og 8. juli 2015.

Byretten har henholdt sig til den trufne afgørelse.

Sagens omstændigheder Tiltalte 3 blev den 8. oktober 2014 fremstillet i grundlovsforhør sigtet for i forening med to nu medtiltalte at have overtrådt straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1. Sigtelsen blev senere udvidet til at angå i alt tre røverier, hvoraf det ene angik en overtrædelse – ligeledes i forening med to nu medtiltalte – af straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, (”egentligt” hjemmerøveri).

De anførte overtrædelser er i anklageskriftet af 31. marts 2015 beskrevet således:

”1.

Alle tre tiltalte

Røveri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, ved den 17. september 2014 i tidsrummet ca. kl. 21.00 til ca. kl. 21.30, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, at være trængt ind hos Forurettede 1 (F1) på Adresse 1 ,i By 1 , hvor de tildelte F1 en lussing i ansigtet og under trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold med en hardball-pistol og en kniv, tvang ham til at udlevere sin mobiltelefon og sit kreditkort med tilhørende pinkode, hvorefter Tiltalte 1 misbrugte kreditkortet til hævning af 5.000 kr., imens de to andre tilbageholdt F1 i lejligheden. …

9. (4)

Alle de tiltalte

røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, og for så vidt angår Tiltalte 1 røveri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, -3-

ved den 28. september 2014 i tidsrummet ca. kl. 01.40 til ca. kl. 01.45, på en sti på Banevænget ud for nr. 1 ved Albertslund Station, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, under trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold med en hardball-pistol og ved skub og slag med flad hånd, at have frataget Forurettede 2 (F2) et hævekort med tilhørende pinkode, hvorefter Tiltalte 2 og Tiltalte 3 løb til en nærliggende hæveautomat og misbrugte hævekortet til hævning af 1.000 kr., imens Tiltalte 1 tilbageholdt F2 på gerningsstedet og frarøvede ham en telefon af mærket iPhone.

10. (5)

Alle de tiltalte

røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. til dels § 23 for så vidt angår Tiltalte 3 , og for så vidt angår Tiltalte 1 røveri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, ved den 3. oktober 2014 ca. kl. 21.15 i 7-eleven beliggende Ishøj Strandvej 76 i Ishøj, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, iført maskering og under trussel med en hardball-pistol, at have tvunget ekspedient F3 til at udlevere 3.750 kr. i kontanter. …” Forurettede 3 (F3)

Tiltalte 3 , der ikke til politiet eller i retten har ønsket at afgive forklaring, er varetægtsfængslet i surrogat, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, jf. § 765.

I forbindelse med et retsmøde den 3. december 2014 om fristforlængelse oplyste anklagemyndigheden, at efterforskningen var afsluttet, og at sagen ønskedes forhåndsberammet til syv retsdage. Det blev endvidere oplyst, at sagen forventedes forelagt Statsadvokaten inden nytår, og at den skulle behandles som nævningesag. Sagen blev på denne baggrund i et retsmøde den 19. december 2014 om fristforlængelse berammet med første retsdag den 20. februar 2015 og sidste retsdag den 8. maj 2015.

På grund af sygdom hos anklagemyndigheden blev sagen ikke som forventet forelagt Statsadvokaten inden nytår, hvorfor der den 22. januar 2015 skete omberammelse med første retsdag den 8. maj 2015 og sidste retsdag den 8. juli 2015. Retsdagen den 8. maj 2015 var alene en reservedag, som muligt kunne frigives senere.

Sagen blev forelagt Statsadvokaten den 29. januar 2015, og den 23. marts 2015 modtog forsvarerne et udkast til anklageskrift til orientering. -4-

Ved anklageskriftet af 31. marts 2015, der blev udleveret til forsvarerne i forbindelse med et retsmøde den 9. april 2015 om fristforlængelse, blev der rejst tiltale mod Tiltalte 3

for blandt andet i forening med de to medtiltalte at have begået tre røverier, heraf et ”egentligt” hjemmerøveri, jf. straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1. I samme retsmøde oplyste anklagemyndigheden, at retsdagen den 8. maj 2015 frafaldtes, hvorfor første retsdag i sagen er den 16. juni 2015.

Det fremgår af en foreløbig bevisfortegnelse af 8. april 2015, at der under sagen skal afhøres en række vidner, herunder en dreng, som på gerningstidspunktet var 14 år. Efter den nuværende bevisfortegnelse skal dette vidne dog ikke afgive forklaring i forhold 1, 9 og 10.

Det er oplyst, at anklagemyndigheden har anmodet om indenretlig afhøring af det pågældende vidne.

Sagen skal behandles ved Retten i Glostrup under medvirken af nævninger.

Anbringender Advokat Thomas Smed har til støtte for påstanden om løsladelse anført navnlig, at sagen har været færdigefterforsket siden den 3. december 2014, at der var forhåndsberammet hovedforhandling med første retsdag den 20. februar 2015, og at det beror alene på anklagemyndighedens forhold, at den herefter er blevet forsinket, således at hovedforhandlingen først påbegyndes mere end 8 måneder efter anholdelsen af tiltalte. Dertil kommer, at sagens forhold 1 rettelig skal henføres under straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1. Endvidere kan Tiltalte 3 , der var 15 år på gerningstidspunktet, for de forhold, der er grundlaget for varetægtsfængslingen, ikke forventes idømt en ubetinget straf på mere end 9 måneders fængsel. Endelig har anklagemyndigheden ikke godtgjort, at der, jf. retsplejelovens § 768 a, stk. 2, nr. 2, foreligger sådanne helt særlige omstændigheder, at der er grundlag for at fravige den i bestemmelsen anførte frist. Det forhold, at der alene er tale om en kort fristoverskridelse på 8 dage, og at retsdagen den 8. maj 2015 alene var en reservedag, som efterfølgende blev aflyst, kan ikke danne grundlag for fravigelse af fristen i retsplejelovens § 768 a, stk. 2, nr. 2. Desuden har anklagemyndigheden anmodet om indenretlig afhøring af et vidne, som på gerningstidspunktet var 14 år, hvilket, hvis anmodningen imødekommes, yderligere svækker behovet for fortsat varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3. -5-

Fortsat varetægtsfængsling til dom vil på ovennævnte baggrund være i strid med retsplejelovens §§ 768, 2. pkt., 768 a, stk. 2, nr. 2, og 762, stk. 3.

Anklagemyndigheden har heroverfor anført navnlig, at sagen grundet tiltaltes unge alder blev forhåndsberammet med første retsdag den 20. februar 2015, hvilket imidlertid efterfølgende som følge af blandt andet sygdom hos anklagemyndigheden ikke viste sig muligt, hvorfor sagen blev berammet på ny med første retsdag den 8. maj 2015. Retsdagen 8. maj 2015 var at betragte som en reservedag, der efterfølgende, som det skete, kunne frigives. Dette blev forsvarerne orienteret om ved berammelsen. Sagen er endvidere fremmet med den fornødne hurtighed, og der er ikke forhold i forløbet, som kan medføre, at varetægtsfængslingen af tiltalte ophæves, jf. retsplejelovens § 768, 2. pkt. Dertil kommer, at fortsat varetægtsfængsling frem til dom henset til karakteren og omfanget af de overtrædelser, som er grundlaget for varetægtsfængslingen, ikke vil være uproportional. Endelig er der henset til karakteren og omfanget af overtrædelserne og den forventede straf herfor sammenholdt med, at tiltalte ikke har afgivet forklaring, og den forholdsvis korte fristoverskridelse på 8 dage, særlige og kvalificerede grunde til at forlænge varetægtsfængslingen ud over fristen i retsplejelovens § 768 a, stk. 2, nr. 2. Det bestrides, at en eventuel indenretlig afhøring af vidnet, som på gerningstidspunktet var 14 år, svækker fængslingsgrundlaget efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, idet grundlaget hovedsageligt beror på, at tiltalte ikke har ønsket at udtale sig, og at tiltalte ikke skal have mulighed for at afstemme forklaringer med de medtiltalte eller udfinde sig alibi-vidner.

Efter votering afsagdes

k e n d e l s e:

Landsretten tiltræder af de grunde, byretten har anført, at Tiltalte 3 er begrundet mistænkt for i forening med to medtiltalte at have begået flere røverier, herunder ved indtrængen i privat hjem, og at grundlaget for fortsat varetægtsfængsling i surrogat i medfør af retsplejelovens 762, stk. 1, nr. 3, jf. § 765, er til stede.

Under hensyn til overtrædelsernes alvorlige karakter og omfang findes fortsat varetægtsfængsling til dom ikke at være i strid med retsplejelovens § 762, stk. 3. Efter en samlet -6-

vurdering af sagens forløb findes der endvidere ikke grundlag for at ophæve varetægtsfængslingen i medfør af retsplejelovens § 768, 2. pkt.

Det fremgår af retsplejelovens § 768 a, stk. 2, nr. 2, at varetægtsfængsling af en person, der er under 18 år, ikke må finde sted i en sammenhængende periode, der overstiger 8 måneder, når lovovertrædelsen kan medføre fængsel i 6 år eller derover, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder.

Fristen i retsplejelovens § 768 a, stk. 2, nr. 2, udløber i denne sag mandag den 8. juni 2015, og Tiltalte 3 , der var 15 år på gerningstidspunktet, vil således i tilfælde af fortsat varetægtsfængsling, når hovedforhandlingen indledes tirsdag den 16. juni 2014, have været varetægtsfængslet i 8 dage ud over den i bestemmelsen anførte frist.

Det fremgår af forarbejderne til retsplejelovens § 768 a, stk. 1, at der blev lagt op til en skærpelse af kravene for anvendelse af den enkelte fængselsgrund med henblik på en mere nuanceret vurdering af, om fortsat fængsling efter udløb af fristen er nødvendig. Navnlig i tilfælde, hvor tiltale er rejst i en sag om en meget alvorlig forbrydelse, og hvor der foreligger en mistanke af en betydelig styrke, vil kriminalitetens karakter – ved siden af den konkrete fængslingsgrund – kunne indgå som et væsentligt hensyn, der kan bevirke, at der må antages at foreligge særlige omstændigheder.

For så vidt angår varetægtsfængsling af unge under 18 år, jf. retsplejelovens § 768 a, stk. 2, nr. 2, er det endvidere anført, at betingelsen for at fravige normalfristerne er kvalificeret, idet der skal foreligge helt særlige omstændigheder. Dette gælder i forhold til såvel behandlingen af sagen, navnlig dens fremme, som nødvendigheden af fængslingens opretholdelse efter den anførte fængslingsgrund. Også karakteren af den påsigtede kriminalitet må tillægges betydelig vægt, således at fortsat fængsling efter fristerne især kan komme på tale i meget alvorlige straffesager (dvs. i sager om meget alvorlig personfarlig kriminalitet samt andre sager af særlig samfundsmæssig betydning, hvor den forventede straf vil være på flere års fængsel).

Efter en samlet vurdering tiltræder landsretten, at der foreligger sådanne helt særlige omstændigheder, at Tiltalte 3 skal være varetægtsfængslet, indtil der er afsagt dom i sagen, hvorved fristen på 8 måneder i retsplejelovens § 768 a, stk. 2, nr. 2, overskrides med 8 dage. Landsretten har herved lagt vægt på det anførte om overtrædelsernes alvorlige ka- -7-

rakter og omfang, herunder at de er begået i forening med to medtiltalte, og at i hvert fald forhold 1 må anses for at udgøre ”meget personfarlig kriminalitet”, sammenholdt med den forventede samlede straf. Landsretten har endvidere lagt vægt på mistankens styrke i forhold 1, hvor mistankegrundlaget mod Tiltalte 3 udgøres af blandt andet DNA- spor, og det forhold, at Tiltalte 3 og de to medtiltalte ikke har ønsket at afgive forklaring i retten og stort set heller ikke til politiet. I den samlede vurdering er endelig indgået oplysningen om, at en række vidner skal afgive forklaring. Det forhold, at der er anmodet om indenretlig afhøring af et vidne, der på gerningstidspunktet var 14 år, kan ikke føre til andet resultat.

Landsretten stadfæster herefter, at Tiltalte 3 skal være varetægtsfængslet, indtil der er afsagt dom i sagen, jf. retsplejelovens § 767, stk. 2.

Thi bestemmes:

Byrettens kendelse stadfæstes.

Sagen sluttet.

Retten hævet.

(Sign.)