BS-238/2016-VLR · Vestre Landsret
Legislator summary
AI generatedUdlejeren blev frifundet [DOKUMENT] Afgørelse (4 sider) DOM afsagt den 8. juli 2016 af Vestre Landsrets 3. afdeling (dommerne Peter Buhl, Astrid Bøgh og Rikke Foersom) i ankesag V.L. B–0238–16 Udlejer (advokat Jan Toft Olesen ved advokat Kirsten Laursen, Randers) mod Lejer 1 og Lejer 2 (advokat Bjarne Overmark, Randers) Retten i Randers har den 26. januar 2016 som boligret afsagt dom i 1. instans (rettens nr...
Legislator headnote
Keywords
Placeholder
Full text
Udlejeren blev frifundet
[DOKUMENT] Afgørelse (4 sider) DOM
afsagt den 8. juli 2016 af Vestre Landsrets 3. afdeling (dommerne Peter Buhl, Astrid Bøgh og Rikke Foersom) i ankesag
V.L. B–0238–16
Udlejer
(advokat Jan Toft Olesen ved advokat Kirsten Laursen, Randers) mod Lejer 1
og Lejer 2
(advokat Bjarne Overmark, Randers)
Retten i Randers har den 26. januar 2016 som boligret afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 8-254/2015).
Påstande mv.
For landsretten har appellanten, Udlejeren , nedlagt påstand om frifindelse for tilbagebeta- ling af a conto-bidrag for vand og varme i perioden fra den 1. august 2011 til den 15. maj 2014 med i alt 49.715 kr. Udlejeren har endvidere påstået byrettens afgørelse om sagsom- kostninger ændret, således at disse nedsættes væsentligt, uanset om han i øvrigt får med- hold i sin påstand.
De indstævnte, Lejer 1 og Lejer 2 , har her over for nedlagt påstand om stadfæstelse, således at Udlejeren skal betale 49.715 kr. med procesrente fra tidspunktet for betalingen af de enkelte a conto-bidrag. -2-
Sagen drejer sig for landsretten herefter alene om spørgsmålet om tilbagebetaling af a con- to-bidrag for vand og varme i perioden fra den 1. august 2011 til den 15. maj 2014 og by- rettens omkostningsafgørelse.
Supplerende sagsfremstilling
Der er for landsretten fremlagt opgørelser til Udlejeren fra Assentoft Vandværk af 17. februar 2012 for vandforbruget i 2011, af 18. februar 2013 for vandforbruget i 2012, af 18. februar 2014 for vandforbruget for 2013 og af 12. februar 2015 for vandforbruget for 2014.
Der er endvidere fremlagt opgørelser fra Randers Spildevand A/S til Udlejeren med af- regning af forbrugsafgifter af 10. marts 2012 for året 2011, af 13. marts 2013 for året 2012, af 10. marts 2014 for året 2013 og af 9. marts 2015 for året 2014.
Forklaringer
Lejer 1 og Udlejeren har afgivet supplerende forklaring for landsretten.
Lejer 1 har supplerende forklaret, at sedlen med oplysning om aflæsningen pr. 15. juli 2011 lå på bordet sammen med lejekontrakten, da de flyttede ind. Hun har aldrig mod- taget bilag fra Assentoft Vandværk, Randers Spildevand eller varmeregnskaber fra Ran- dersBolig. Hun har først set disse bilag under denne sag. Hun modtog alene mails fra Udlejeren med de regnskaber for vand og varme, han selv havde udarbejdet, samt mails med opkrævninger af ekstra husleje og efterbetalinger. Hun mener, hun fik et bilag med sam- men med mailen af 31. august 2013, og at det var svært at læse. Hun modtog opgørelserne af 4. juni 2014 og 22. juni 2014 fra Udlejeren .
Forespurgt om tilbuddet om at få tilsendt bilag fra RandersBolig i brev af 27. august 2012 med varmeregnskabet for 2011/2012 har hun forklaret, at de nok gerne ville have haft bila- gene, med de kom bort fra det og bad ikke om dem. De undrede sig over, at leje og for- brugsafgifter hele tiden steg, og derfor flyttede de.
Udlejeren har supplerende forklaret, at han har sendt varmeregnskabet fra RandersBolig af 19. juni 2014 for varmeregnskabsperioden fra den 1. maj 2013 til den 30. april 2014 til lejerne med almindelig post sammen med brevet af 22. juni 2014. -3-
Procedure
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.
Landsrettens begrundelse og resultat
Det er ubestridt, at forbrugsregnskaberne udarbejdet af Udlejeren ikke levede op til kravene i den dagældende lejelovs § 40, stk. 1, og § 46 l, stk. 1, idet de ikke indeholdt oplysning om Lejer 1 og Lejer 2's adgang til at gøre indsigelse. Det er endvidere ubestridt, at regnskaberne derfor var ugyldige.
Da Lejer 1 og Lejer 2 ikke har modtaget gyldige forbrugsregnskaber rettidigt, jf. § 40, stk. 1, og § 46 l, stk. 1, har Udlejeren mistet sin ret til at kræve tillægsbetaling for varme og vand, jf. den dagældende lejelovs 42, stk. 1, og § 46 n, stk. 1.
Det følger derimod ikke af ugyldigheden af regnskaberne, at Udlejeren er afskåret fra at beholde modtagne a conto-bidrag. Det må i stedet bero på, om han kan dokumentere, at han har afholdt udgifter til Lejer 1 og Lejer 2's forbrug af varme og vand, og at opgørelsen i øvrigt er i overensstemmelse med lejelovens regler om betaling for varme og vand.
Der er fremlagt opgørelser fra Assentoft Vandværk, Randers Spildevand A/S og Randers- Bolig med dokumentation for forbruget af varme og vand på ejendommen Adresse 3 , By 2 , i den relevante periode. Lejer 1 og Lejer 2 er ikke fremkommet med konkrete indsigelser mod de regnskaber, som Udlejeren har udarbejdet, og landsretten lægger på den baggrund til grund, at Lejer 1 og Lejer 2's
forbrug er korrekt opgjort i regnskaberne.
Udlejeren skal derfor ikke tilbagebetale de modtagne a conto-bidrag til varme og vand til Lejer 1 og Lejer 2 , og landsretten tager Udlejerens påstand for landsretten om frifindelse til følge. -4-
Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande ophæver landsretten sagens om- kostninger for byretten, således at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part for byretten. Der er herved taget hensyn til, at Udlejeren ikke for byretten hav- de fremlagt dokumentation for forbrug af vand.
For landsretten skal Lejer 1 og Lejer 2 betale sagsomkost- ninger til Udlejeren med i alt 15.750 kr. Beløbet omfatter 750 kr. til retsafgift og 15.000 kr. til udgifter til advokatbistand. Beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand er inkl. moms, da Udlejeren ikke er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Udlejeren frifindes.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for byretten til den anden part.
Lejer 1 og Lejer 2 skal betale sagens omkostninger for landsretten til Udlejeren med 15.750 kr.
De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.
Peter Buhl Astrid Bøgh Rikke Foersom