SS-552/2017-OLR · Østre Landsret
Legislator summary
AI generatedByrettens dom ændres, således at tiltalte straffes med fængsel i 60 dage
Legislator headnote
AI generatedKeywords
AI generatedRelated Decisions
Full text
Byrettens dom ændres, således at tiltalte straffes med fængsel i 60 dage
[DOKUMENT] Afgørelse (2 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM
Afsagt den 21. juni 2017 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Karsten Bo Knudsen, Carsten Kristian Vollmer og Anders Thøgersen (kst.) med domsmænd).
11. afd. nr. S-552-17: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (T)
( CPR nr. 1 ) (advokat Susanne Rasmussen, besk.)
Svendborg Rets dom af 14. februar 2017 (R6-3051/2016) er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse.
Tiltalte har påstået stadfæstelse.
Personlige forhold Af personundersøgelse af 15. november 2016 udarbejdet af Kriminalforsorgen i medfør af retsplejelovens § 808 fremgår blandt andet:
”Kriminalforsorgens konklusion: Det er Kriminalforsorgens vurdering, at T er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes tilsyn i prøvetiden, men med en for- holdsvis lang længstetid.
Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om sam- fundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid. -2-
Kriminalforsorgens begrundelse: Kriminalforsorgen har ved vurderingen af egnethed til samfundstjeneste lagt vægt på, at T er motiveret for at samarbejde med Kriminalforsorgen og ind- stillet på at gennemføre samfundstjeneste såvel som tilsyn.
Der ses dog nogle fysiske begrænsninger, der bør tages hensyn til.
Der er endvidere lagt vægt på at T ikke har et misbrug af alkohol eller eufori- serende stoffer.
T oplyser ligeledes om gode og stabile sociale- og økonomiske forhold.”
Tiltalte er ustraffet.
Landsrettens begrundelse og resultat Det tiltrædes af de af byretten anførte grunde, at straffen skal fastsættes under hensyn til straffelovens § 81, nr. 6.
Efter forholdets karakter forhøjes straffen til fængsel i 60 dage, der gøres betinget som bestemt i byrettens dom.
Thi kendes for ret:
Byrettens dom i sagen mod T ændres, således at tiltalte straf- fes med fængsel i 60 dage.
Fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år på betingelse af, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.