SS-3316/2016-FRBSS-3316/2016-FRB · Retten på Frederiksberg
Summary AI generated
Varetægtsfængsling forlænges [DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) Retten på Frederiksberg Udskrift af retsbogen Den 3. april 2017 kl. 15.40 blev retten sat i retssal 101 af Dommer . Protokolfører var Medarbejder . Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 3316/2016 Politiets nr. APK-0100-70293-00002-16 Anklagemyndigheden mod Sigtede 1 CPR nr. 1 - NAVNEFORBUD I HENHOLD TIL TIDLIGERE AFSAGT KENDELSE - Anklager mødte f...
Varetægtsfængsling forlænges
[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) Retten på Frederiksberg
Udskrift af retsbogen
Den 3. april 2017 kl. 15.40 blev retten sat i retssal 101 af Dommer . Protokolfører var Medarbejder .
Retsmødet var offentligt.
Rettens nr. 3316/2016 Politiets nr. APK-0100-70293-00002-16
Anklagemyndigheden mod Sigtede 1 CPR nr. 1
- NAVNEFORBUD I HENHOLD TIL TIDLIGERE AFSAGT KENDELSE -
Anklager mødte for anklagemyndigheden.
Der fremlagdes forlængerrapport med bilag.
Sagens øvrige akter var til stede.
Den beskikkede forsvarer, advokat Henrik Perregaard, var mødt.
Kl. 15.40 fremstilledes arrestanten.
Anklageren begærede dørene lukket.
Forsvareren protesterede herimod.
Der var ingen repræsentant for pressen til stede.
Der afsagdes sålydende
KENDELSE:
Da sagens behandling i et offentligt retsmøde må antages på afgørende måde at hindre sagens oplysning, tages den fremsatte begæring til følge i medfør af retsplejelovens § 29, stk. 3, nr. 4, hvorfor
bestemmes:
Dette retsmøde holdes for lukkede døre.
Dørene lukkedes kl. 15.41. side 2
Anklageren redegjorde for sagen og dokumenterede herunder fra fristforlæn- gelsesrapporten samt bilag B-20-29 ( Udskrift af retsbog af 16. marts 2017).
Anklageren oplyste, at efterforskningen er afsluttet, og at der den 28. marts 2017 til Retten på Frederiksberg er fremsendt anmodning om forhåndsbe- rammelse i denne sag og sagen mod Sigtede 2 som en potentiel nævnin- gesag af 15 dages varighed, idet det er indstillet, at de to sigtede tiltales for i forening at have ladet sig hverve til IS.
Anklageren oplyste, at anklageskrift forventes at foreligge primo maj 2017.
Anklageren begærede fængslingsfristen forlænget med 4 uger på det hidtidige grundlag og henviste herunder til, at arrestanten er sigtet for overtrædelse af straffelovens § 114 c, stk. 3, og i tilfælde afdomfældelse må han forventes idømt en længerevarende fængselsstraf, hvorfor en fortsat fængsling på nu- værende tidspunkt ikke vil være i strid med proportionalitetsprincippet.
Forsvareren protesterede imod fortsat fængsling og begærede arrestanten løsladt, og henviste til, at sagen ikke fremmes med den fornødne hurtighed, og at sigtede har været varertægtsfængslet siden 8. april 2016 og nu snart i mere end 1 år, jf. retsplejelovens § 768 a, stk. 1, nr. 2.
Spørgsmålet blev procederet.
Arrestanten havde lejlighed til at udtale sig.
Der afsagdes sålydende
K E N D E L S E:
Grundlaget for rettens kendelse af 8. april 2016 er fortsat til stede, jf. retsple- jelovens § 762, stk. 1, nr. 3.
Arrestanten har været varetægtsfængslet siden den 7. (8.) april 2016.
Henset til karakteren af den påsigtede kriminalitet finder retten, at der fore- ligger sådanne helt særlige omstændigheder, at betingelserne for fortsat vare- tægtsfængsling ud over den frist, der er fastsat i retsplejelovens § 768 a, stk. 1, nr. 2, er opfyldt, jf. præmisserne i Højesterets kendelse af 22. november 2012 refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 2013 side 547.
Som følge heraf tages politiets begæring om forlængelse af varetægtsfængs- lingen til følge, jf. retsplejelovens § 767, stk. 1, jf. § 764, stk. 1.
T h i b e s t e m m e s:
Varetægtsfængslingen af arrestanten, Sigtede 1 , forlænges. side 3
Fristen efter retsplejelovens § 767, stk. 1, fastsattes til 4 uger således, at den udløber den 1. maj 2017.
Forsvareren kærede og oplyste, at der anmodes om, der sker mundtlig forhandling. Der indleveres ikke kæreskrift.
-----o0o-----
Anklageren anmodede om, at det pålægges arrestanten at deltage ved anven- delse af telekommunikation med billede (videolink), jf. retsplejelovens § 748 b, stk. 1, i et eventuelt retsmøde om forlængelse af varetægtsfængslingen.
Forsvareren og arrestanten protesterede imod brug af videolink.
Dommeren bemærkede, at det efter sagens karakter findes ubetænkeligt at imødekomme anklagemyndighedens anmodning om, at arrestanten ved et eventuelt kommende retsmøde om fristforlængelse pålægges at deltage i ret- smødet ved anvendelse af telekommunikation med billede (videolink), jf. retsplejelovens § 748 b, stk. 1.
Dommeren bemærkede endvidere, at forsvareren i henhold til retsplejelovens § 748 b, stk. 2, skal deltage i retsmødet på samme sted som arrestanten.
Dommeren bemærkede endelig, at det er en forudsætning for anklagerens deltagelse i retsmødet om fristforlængelse ved anvendelse af telekommunika- tion med billede, at skriftlig anmodning om fristforlængelse og alle sagens bilag er retten og forsvareren i hænde kl. 15.00 senest 2 hele arbejdsdage in- den fristfremstillingen. Hvis denne betingelse ikke opfyldes, skal anklageren give møde i retten.
Dørene blev åbnet kl. 16.04.
Retten hævet kl. 16.04.
Dommer