SS-819/2009-OLR · Østre Landsret
Legislator summary
AI generatedByrettens dom mod tiltalte stadfæstes
Legislator headnote
AI generatedSS-819/2009-OLR · Østre Landsret: Byrettens dom mod tiltalte stadfæstes
Keywords
AI generatedRelated Decisions
AI generatedFull text
Byrettens dom mod tiltalte stadfæstes
[DOKUMENT] Afgørelse (2 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM
Afsagt den 22. september 2009 af Østre Landsrets 14. afdeling (landsdommerne B. O. Jespersen, Ole Dybdahl og Tuk Bagger med domsmænd).
14. afd. a.s. nr. S-819-09: Anklagemyndigheden mod Tiltalte
CPR nr.
(advokat Ebbe Mogensen, besk.)
Københavns Byrets dom af 7. januar 2009 (SS 24173/2007) er med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 16. marts 2009 anket af Tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Det er oplyst, at straffesagen mod Person 2 m.fl. blev afsluttet ved dom i 2008. I sagen blev der idømt langvarige fængselsstraffe.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet forklaring af Tiltalte , der har forklaret i det væsentlige som i byretten. Han har supplerende forklaret bl.a., at han ikke til julefrokosten i 2004 forklarede nærmere om momskarruselsagen. Der blev således ikke afgivet oplysninger, der kunne identificere sagen. Til konfirmationen i maj 2005 sagde han ikke mere end: ”Jeg har i øvrigt hørt dig på bånd eller tape.” Han har i de sidste to år arbejdet i en lille sporingsgruppe, som bistår politikredsene. Han vil miste sin ansættelse hos -2-
politiet, hvis han bliver dømt i sagen. Sagen har slået skår i hans familie, og han står for at blive skilt som følge af sagen.
Den i byretten af Vidnet afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
Landsrettens begrundelse og resultat
Landsretten lægger efter Tiltaltes forklaring til grund, at Vidnet i julen 2004 oplyste Tiltalte om, at han troede at han var blevet ringet op af en person, som måske var involveret i en momskarruselsag. Landsretten lægger videre til grund, at Tiltalte i maj 2005 sagde til Vidnet , at han havde hørt ham på en båndet telefonsamtale, hvilket vil sige en aflyttet samtale.
Landsretten finder, at tiltalte herved har videregivet fortrolige oplysninger og misbrugt sin stilling til at krænke privates og offentliges ret, jf. straffelovens §§ 152 og 155. Landsretten tiltræder derfor, at Tiltalte er fundet skyldig i den rejste tiltale.
Landsretten finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at forhøje straffen.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
Thi kendes for ret:
Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.